Interview

’Vi er nødt til at debattere, hvad der er god sex for begge parter’

Skal vi forebygge voldtægter, må vi rykke grundlæggende ved vores seksualkultur, siger ph.d.-studerende Anne Bitsch og kalder det problematisk, at straffeloven stadig lægger ansvaret for voldtægten på kvinden
Skal vi forebygge voldtægter, må vi rykke grundlæggende ved vores seksualkultur, siger ph.d.-studerende Anne Bitsch og kalder det problematisk, at straffeloven stadig lægger ansvaret for voldtægten på kvinden

iBureauet/Mia Mottelson

5. februar 2016

Da Anne Bitsch var i begyndelsen af 20’erne og studerede i Aarhus, var hun en aften på vej hjem fra en fredagsbar. Hun fik en utryg fornemmelse af, at der gik en person bag hende. Hun ringede til en ven, en gammel flirt, og spurgte, om han ikke ville snakke med hende, mens hun gik hjem.

Snakken udviklede sig, han havde vin, og hun tog hjem til ham.

»Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom over i hans seng, men jeg kan huske, at jeg var virkelig træt og ret beruset. Selv om jeg i starten gerne ville have sex, ville jeg ikke uden kondom. Det sagde jeg til ham mange gange og meget tydeligt. Men han overhørte det fuldstændigt. Han holdt mig simpelthen nede, og der var ikke en skid, jeg kunne stille op. Jeg var nødt til at lade ham gøre det,« fortæller hun.

»Bagefter blev jeg vred og lagde en seddel ved siden af hans seng med 10 gode råd til, hvordan man skal opføre sig over for en sexpartner, blandt andet at man ikke skal fortsætte, når nogen siger nej. Jeg følte mig krænket og brugt, og jeg skammede mig. Jeg følte nok, at jeg selv var skyld i det, for jeg vidste jo godt, at han var en player.«

Det er næsten 16 år siden. I dag er Anne Bitsch ph.d.-studerende på Universitetet i Oslo og forsker i voldtægtsofres møde med retssystemet.

Voldtægter af den type, hun selv var udsat for, hvor offeret og gerningsmanden kender hinanden i forvejen, klarer sig ifølge Anne Bitsch markant dårligere hos politiet og ved domstolene både i Norge og i Danmark.

Hvis vi skal forebygge den slags voldtægter, er vi nødt til at se på, hvordan vi taler om køn, magt og sex, mener hun.

»Både i dansk og norsk straffelov er det strafbart at skaffe sig samleje ved brug af vold eller trusler om vold, eller samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen. Selvom intentionen med loven har været at beskytte folks integritet, når de er i en sårbar tilstand, indebærer formuleringen, at man lægger meget af ansvaret for den seksuelle transaktion over på offeret. Men hvis vi har ligestilling som ideal, så skal begge parter have et lige stort ansvar for at sikre, at den person, man har sex med, også har lyst til det,« siger hun.

– Hvordan bør man se på det i stedet?

»Vi er nødt til at se på, hvad det er, der får nogen til at voldtage i stedet for at se på, hvad man kan gøre for at undgå at blive voldtaget. Det er sådan en håbløs tilgang, man havde i 1970’erne og 1980’erne, men vi er altså i 2016, og de fleste går ind for, at sex skal være frivilligt, godt og rart.«

Voldtægtens modus

Mens antallet af politianmeldte voldtægter de seneste 20-30 år har ligget mellem 400 og 600 om året, vurderes det i den seneste offerundersøgelse lavet af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet, Københavns Universitet og Rigspolitiet, at mellem 3.400 og 5.000 danske kvinder årligt er udsat for ’tvangssamleje’. I Norge peger konservative estimater på, at mellem 8.000 og 16.000 kvinder årligt udsættes for voldtægt og voldtægtsforsøg.

I lyset af at de danske og de norske befolkningstal er tæt på lige store, er det en bemærkelsesværdig stor forskel, som ifølge Anne Bitsch viser, at de danske offerundersøgelser bruger et meget snævert offerbegreb.

»Hvis man ser på offerundersøgelserne i Danmark, så spørger de, om man har været udsat for, at ’en mand ved brug af vold eller trusler om vold har tvunget eller forsøgt at tvinge en til samleje. På den måde lægger man kun vægt på fysisk vold eller trusler om vold, men både i Norge og Danmark bliver langt de fleste voldtægter begået, når folk er fulde eller bevidstløse.«

»Min egen voldtægt startede som et frivilligt samleje og udviklede sig til tvang. Han behøvede sgu ikke slå eller true mig. Han var større end mig og behøvede kun bruge sin kropsvægt, og på et eller andet tidspunkt begynder man at resignere og bliver bange for, hvad der kan ske, hvis man gør modstand. Man giver op. Det er det modus, der ligger i mange voldtægter i dag.«

– Har kvinder, der udsættes for denne type voldtægter bedre beskyttelse i norsk straffelov end i dansk?

»Både og. Overgreb mod personer i bevidstløs tilstand har været kriminaliseret som voldtægt 13 år længere i Norge end i Danmark. Det betyder, at politiet har bedre kundskab om det nu, selvom jeg i min forskning har solide indikationer på, at ofre stadig bliver diskrimineret. I begge lande lægger man vægt på, at offeret skal have gjort modstand. Jeg er ikke tilhænger af en såkaldt samtykkelovgivning, hvor det i stedet er den mistænktes ansvar at bevise, at der var et samtykke til handlingen, men man er simpelthen nødt at sløjfe referencerne til ofrenes modstand.«

– På hvilke punkter kan dansk lovgivning på det her område blive bedre?

»Man bør straffe groft uagtsomme voldtægter, som er de tilfælde, hvor gerningsmanden burde have forstået, at sex var uønsket. I Norge straffes det meget mildere end en forsætlig voldtægt, men man straffer det trods alt.«

Sidst i januar fremlagde justitsminister Søren Pind (V) udspillet ’Respekt for voldtægtsofre’. Seks konkrete initiativer, der skal forbedre indsatsen mod voldtægt og sikre bedre hjælp til ofrene.

Centralt for udspillet er det, at ofre for voldtægt skal opleve at blive bedre modtaget og behandlet af politi og retsvæsen, end de bliver i dag, og det er et forslag, der bliver vel modtaget af Anne Bitsch.

»Umiddelbart ser forslagene rigtig gode ud. Justitsministeren har helt tydeligt tænkt sig at forbedre ledelseskulturen i politiet og tager flere greb for at få mere kundskab og kompetence. Det er specielt positivt, at man forsøger at holde et bedre øje med ’afviste sager’, og at der lægges en mindstestandard for efterforskningsskridt,« siger hun.

Maskulinitet og kønskultur

»Men når man siger, at der skal udarbejdes en gerningsmandsprofil, bliver jeg straks mere skeptisk. Det er næsten umuligt at forske på andet end dømte overgribere, og forskere er enige om, at de sager, der kommer i berøring med justitssektoren, sandsynligvis ikke er repræsentative for de personer, der begår overgreb.«

– Man hører ofte, at når kvinder går til politiet med en anmeldelse, så bliver det ikke rigtigt taget seriøst. Kan du genkende det billede?

»Det er en sandhed med modifikationer. Jeg tror, det store slag står ved kvinder, der bliver udsat for såkaldte festvoldtægter og de grupper af ofrer, der er specielt udsatte; prostituerede, narkomaner, kvinder i lukkede, religiøse miljøer.«

»Det er også min erfaring, at det for seksuelt frigjorte kvinder til tider bliver brugt imod dem, og de for eksempel skal svare på, om de har sex med mange mænd. Man antyder altså, at der var noget, de kunne have gjort for at undgå at sætte sig i den situation.«

– Men er det dit indtryk, at den type af voldtægter, som du selv var udsat for, sjældent ser dagens lys?

»Ja.«

– Hvordan løser man det?

»Jeg ved slet ikke, om den type sager ville kunne klare sig i mødet med en domstol og de beviskrav, der er her. Der kan jeg mærke, at jeg har været menneskerettighedsforkæmper længere, end jeg har været feminist. Hvis staten bestemmer sig for at putte nogen i fængsel, så skal man være 100 procent sikker på, at man har grundlag for at gøre det. Derfor må politiet også rykke mere i den tidlige efterforskningsfase, selv om de måske har erfaring med, at sagerne ofte bliver henlagt.«

»Jeg mener, det er vigtigere at forebygge voldtægter, og der tror jeg grundlæggende, vi er nødt til at tale om, hvad det er for en seksualkultur, vi gerne vil have. Det er ikke sådan, at sex kun skal være tilladt, når der er kærlighed involveret, men vi er nødt til at have en offentlig samtale om, hvad der er god sex for begge parter.«

– Justitsministerens seneste udspil står på skuldrene af et lovforslag fra efteråret, hvor han ønskede at hæve straffen for voldtægter. Hvad mener du om den tilgang?

»Det lyder som om, man vil hæve straffene for at vise, at man tager problemet alvorligt. Jeg ved ikke, om det kan være til skade, men det var nok ikke der, jeg primært ville rette fokus. Jeg tror, det er langt mere effektivt at rette fokus på forebyggelse og på mænd, maskulinitet og kønskultur.«

– Hvordan det?

»Hvis vi vil have grundlæggende kulturelle ændringer, er vi nødt til at arbejde på flere fronter. Det kan for eksempel være i skolernes seksualundervisning. I USA har man også arbejdet meget med mandsdominerede miljøer, som for eksempel militæret. Og så må mænd begynde at komme mere på banen. Voldtægt er ikke kun et kvindespørgsmål – det er et spørgsmål, der berører os alle. Holdningsændringer er helt afhængige af, at mænd markerer deres mening tydeligt, hvis andre mænd for eksempel taler fornedrende om kvinder.«

»Men det handler ikke kun om køn. Vi ved, at der er træk ved dømte overgribe, der går igen ved gerningsmænd i andre former for kriminalitet. Det er ofte unge mænd, der er meget dårligt socialt integrerede i samfundet – har lav uddannelse, problemer med rusmidler, tidligere voldsproblemer, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.«

»Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe voldtægt, må vi se på forskellige former for social og økonomisk eksklusion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ingrid Uma
Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Der er langt større symmetri i voldtægtsproblematikken, end de fleste kvinder har lyst, eller er i stand til at se i øjnene. Faktisk er mit indtryk, at det er et blindt punkt i kvinders selvforståelse. Begge køn er styret af instinkter, som er tilpasset hinanden gennem utallige generationer i et dialektisk forhold. At få dem til at agere anderledes er lidt som at få en hund til at holde op med at gø. Det kan lade sig gøre - men det kræver en betragtelig indsats, som starter med selverkendelse og ender med selvdisciplin. Det handler om værdier og self-empowerment.

/O

Uanset hvilke hormoner og instinkter vi er påvirket af, skal vi stadig spørge om lov først. En kvinde er i sin gode ret til at "flashe" sine yndigheder, når det passer hende. Problemet opstår kun, når det er dig, hun siger nej til, og du ikke forstår betydningen af dette nej. At hun siger ja til en anden (eller flere), giver heller ikke dig særlige rettigheder. Hvor svært kan det være?

Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Mathilde Hoeg, Marie Jensen, Elisabeth Andersen, Sascha Olinsson, Mette Olesen, Tina Sommer, June Pedersen, Ulla Søgaard, David Zennaro, Ingrid Uma, Lars Brok og Karen Vibeke Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Ole Steensen: Ikke ret svært. Men det friholder stadig ikke magtkvinders brug af dette magtmiddel til at opnå andre goder, og så bagefter jamre når magtspillet fik uforudset konsekvenser.

Troels Brøgger

Og så er dit indlæg egentlig igen et udtryk for en hvis fornægtelse af de fysiske realiteter vi ikke som mænd har fuld kontrol over.

@Troels Brøgger
Hvis du lader dig kue af en kvindes erotiske udstråling/påklædning(magtmiddel), har du et problem, ikke hende.
Der opstår ingen uforudsete konsekvenser, hvis du følger de enkle regler, jeg har omtalt tidligere.

Sascha Olinsson, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen, Elisabeth Andersen, Mette Olesen, Tina Sommer, June Pedersen, Ulla Søgaard og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Ole jeg tror ikke et øjeblik på at jeg ikke ville kunne præsentere dig for en der ville gøre dig komplet rundtosset hvis du havde været igennem en pæn periode i cølibat først.
Du har ret hvis hun bare ER, og er lækker, men du har ikke ret hvis hun har en magtdagsorden som en del moderne kvinder har, og ikke engang lægger skjul på.

Henrik L Nielsen

Jeg er bange for at problemet ikke er noget man kan definere eller indkluderer sig ud af uanset hvor langt fra kvinden man lægger ansvaret. I mange af den slags vokdtægter hvor det startede med enighed men, som beskrevet af AB, siden ændrede sig af den ene eller anden grund, står det ofte ord mod ord. Og man kan vel ikke definere at kvindens ord vejer mest?

@Henrik L Nielsen
Nej, en kvindes ord vejer ikke mest, og derfor har Anne Bitsch også ret, når hun siger at løsningen ikke er strengere straffe (symptombehandling), når problemet i virkeligheden er den sociale og økonomiske eksklusion.

Det starter godt: "Vi er nødt til at se på, hvad det er, der får nogen til at voldtage"

Men så: "Holdningsændringer er helt afhængige af, at mænd markerer deres mening tydeligt, hvis andre mænd for eksempel taler fornedrende om kvinder."

Er der nogen som helst evidens for at a) mænd taler nedladende om kvinder non stop og B) at dette fører til at mænd bliver voldtægtsmænd?

Det burde være til at belyse, f.eks. journalistisk. Nu har "voldtægt af kvinder" kampagnen kørt i noget tid, og for hver af disse anonyme beretninger fra ofre, må der jo findes en beretning fra en gerningsmand. Et par anonymiserede interviews kunne vel afdække om gerningsmændene er opdraget til at ringeagte kvinder og derfor synes at det er ok at voldtage... eller om deres tankegang er en helt anden.

Majbritt Nielsen

Troels Brøgger
05. februar, 2016 - 13:39
I følge din logik, så burde jeg vel have lov til at tage dine penge, hvis du har flere end mig. Jeg havde jo mere brug for dem end dig. Eller hvad?

Touhami Bennour

Erotisk påklædning påvirker også og nogle gange mere end nøgenhed. I afrika er der nogle steder hvor kvinder går helt nøgen uden at vækker sex impuls. Det afhænger af den kultur og samfund, og den rolle hver (mand og kvinde) spiller. Ligesom med Eva og Adam, de var nøgne I begyndelsen og de har ikke skabt problemer indtil syndefaldet, hvor de skulle dække sig med figneblade. For Islam, tror jeg I hvertfald, man skulle have tøj på for at adskille sig fra naturfolk og samtiditig som en forebyggelse af fremtiden mod udenom bekendtskaber og andre sidespring, da der kom samtidige regler til at regulere sexlivet. Personlig har jeg først fik kenskab til voldtægt da jeg kom til Europa, også film har spillet en rolle. Det kan ske at unge(mand og pige) I hjemlandet få samleje, men det ses ikke som voldtægt, og det ender nødvendigvis med ægteskab. Nye tider kom og idag med internet og andre cyberspace materialer, reglerne for sex er blevet universel, inclusive historier om voldtægt og hvad er voldtægt. Erotisk påklædning påvirker meget for det er meningen at det skal påvirke ellers hvorfor tager nattøj ligningende på,( næsten alle piger og kvinder tage lange sorte strømper på) hvad har natten at gøre her? man ser næsten ikke mere jeans hos kvinder, her kan der opstå mange misforståelser. At sige ja eller nej er ikke tydelig nok. Jeg har set i film, hvor nogen siger: når jeg siger nej betyder ja om omvendt.

Troels Brøgger

Majbritt:
Hvordan hænger den logik sammen ? Det må du forklare. Jeg synes ikke at jeg noget sted har skrevet at nogen har ret til at tage noget fra nogen.

...Som sædvanen tro en meget snæver kvindefocusseret debat om kønsroller. Men som overskriften lyder "hvad der er god sex for begge parter".

Jens H. C. Andersen

Er det retvisende at give hele kulturen og samfundet skylden fordi der er enkelte "outliers" ?

Herman: "hvad er god sex for begge parter" - er det "voldtægt" når kvinden faker?

René Arestrup

Et 'nej' er et 'nej' og det skal altid respekteres, lyder mantraet. Men gælder det under alle tænkelige omstændigheder, på et hvilket som helst tidspunkt? Har kvinder ikke også et ansvar her? Kan man først sige 'ja' og så på et eller andet tidspunkt undervejs sige 'nej'? Findes der kun ét og absolut 'nej' eller findes der også et 'nej', som er moralsk illegitimt? Som er uansvarligt? Som bliver brugt som et magtmiddel? Der findes jo kvinder, som først siger 'nej' bagefter - af alle mulige årsager. 'Voldtægt' er situations-perception, der involverer to parter, køn og komplekse seksuelle signaler. Og her taler jeg ikke om voldelige overfald, men om to mennesker, der kender hinanden og hvor køns-spillet - og seksuelle spændinger - er en væsentlig del af relationen. Denne diskussion involverer jo også et spørgsmål om retssikkerhed - for mænd. Hvis man accepterer princippet om det absolutte 'nej', accepterer man også en simpel entydighed, der - i sager hvor det er ord mod ord - uvægerligt vil hælde til fordel for en kvindes påstand om voldtægt.

Charlotte Primdal

Men det handler ikke kun om køn. Vi ved, at der er træk ved dømte overgribe, der går igen ved gerningsmænd i andre former for kriminalitet. Det er ofte unge mænd, der er meget dårligt socialt integrerede i samfundet – har lav uddannelse, problemer med rusmidler, tidligere voldsproblemer, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.«

Sludder! Prøv lige at google "voldtaget af overklassen". Mænd fra alle samfundslag begår overgreb. Og som vi tydeligt ser i kommentarsporet her, synes mænd jo ikke at det er manden fejl, fordi "sådan er manden seksualitet jo bare". Lad os få 4000 domme om året, og lad os få 10-12 år pr. dom og lad os så se hvem det reelt er der voldtager.

Charlotte Primdal: "Og som vi tydeligt ser i kommentarsporet her, synes mænd jo ikke at det er manden fejl"

Jeg er enig med dig i at nogen kommentarer her er lidt bagvendte. Men jeg må vel, som mand, have love til at mene at det ikke er min fejl at en anden mand, et andet sted, begår en voldtægt? Medmindre selvfølgelig du kan bevise at jeg er medskyldig?

Jeg kan se, at nogle mænd her i sporet stiller en del hvad-nu-hvis spørgsmål, og det har jeg fuld forståelse for, men som det ses af mine tidligere indlæg, mener jeg det gælder om at forenkle problematikken, ikke komplicere den.
Da jeg var ung, blev jeg af en eks-kæreste beskyldt for at have begået et seksuelt overgreb mod hende ( ikke til myndigheder eller lign. "kun" til mig og venner). Det var for mig helt uforståeligt, men hvordan kunne jeg være sikker? Jeg kunne jo have misforstået/ fejlfortolket nogle signaler. Den oplevelse rystede mig, og lærte mig at være mere forsigtig fremover. Jeg lærte, at et ja ikke nødvendigvis er et ja til det hele, at man er nødt til at "mærke" efter og fokusere på sin partner (det lyder anstrengende - og var det også nogle gange). Nu er jeg heldigvis gift og som svar til Jens H.C., nej, jeg spørger ikke eksplicit, for jeg "spørger" kun, når jeg ved, jeg får et ja, men hun har altid muligheden - hele vejen - og jeg respekterer selvfølgelig et nej.

Anders Sørensen

»Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom over i hans seng, men jeg kan huske, at jeg var virkelig træt og ret beruset."

Så du kan ikke huske en skid. Måske var det dig, der lokkede ham?

Jeg har alvorligt svært ved at se, hvordan man på den ene side kan etablere et scenarie, hvor man fastslår, at man reelt intet husker, og på den anden side bruger det som argument for, at et overgreb fandt sted.

Jens H. C. Andersen

Anders personen ved forhåbenlig godt at den anden er i en tilstand der ikke er værdig til gensidig elskov.
Hvis dit persspetiv skulle holde ville det være ok at dyrke sex med en sovende ?

Lige præcis her mener jeg at man som mand - og kvinde - skal træde forsigtigt i mere end en forstand, både mentalt, kropsligt og psykologisk. Min erfaring er den - og jeg understreger at det kun er min erfaring - at 8 ud af 10 kvinder altså 80% sådan cirka forventer, at det er manden, der tager initiativet til sex, også på den 1.første eller 3.date. (om det så er genetisk, psykologisk, biologisk eller opdragelsesmæssigt betinget kan vi altid diskutere - en anden dag).

Jeg kan også illustrere denne pointe med at referere noget jeg engang læste i en bog om parforhold, kvinder og mænd. Bogen er skrevet af to mænd, to økonomer, mener jeg. Og de har talt med en hel kvinder mellem 15-16 år til 28-30 år om, hvad de leder efter i en mand og hvordan de synes en mand skal være. Jeg husker især en kvinde på omkring 25 år som udtalte at hun havde været hjemme hos en ung mand på samme alder; det havde været rigtig hyggeligt, og hun forvente helt klart, at der var lagt op til sex (udtalte hun. Hun fortalte også, at de flyttede sig endda over i sofaen, men der skete ikke rigtig noget. Kort sagt: Hun forventede at manden tog initiativet hvis han ville have sex med hende.

Pointen er egentlig den her: Kvinder generelt må og skal blive bedre til at sige fra og til om, hvis og hvornår de har lyst til sex i stedet for at vente på, at det altid er manden, der skal tage initiativet. Og mænd må og skal blive bedre til at spørge om det som er de usikre på, f.eks. om kvinden virkelig nu også har lyst til sex med dem.

Til Karsten Aaen

Hvis det forholder sig som du siger, er dine afsluttende råd dårlige.

De er dårlige for kvinder, som jo i stedet blot kan fortælle deres veninder at "han ikke kunne finde ud af det", få sig et godt grin, og lade en anden mand prøve lykken. Win win uden indsats.

Og de er dårlige for mænd hvis det at vise usikkerhed er det stik modsatte af hvad kvinder ønsker.

Touhami Bennour

Jeg er enig I den antagelse at en kvinde aldrig tage initiativ om kærlighed til mand, og grunden synes jeg skyldes en fordom, jeg er nød til at sige det, det er kun en luder det tør sige sige så noget. Og det er meget gammel fordom. En anden ting er, hvis man vil finde en a propos I en discussion, så skal helst være forbundet med sex eller så noget, næsten aldrig et emnet forbundet med videnskab, økonomi eller filosofi og slet ikke med poesi. Det virker som det er en verden for sig selv. Simone de Beauvoir, Sartre ledsager, siger: "man fødes ikke som en kvinde, man bliver det". Så må det nok være en sag om opdragelse, af samfundet. Det værste er når man kikker intenst på en kvinde siger hun: hvorfor glor du på mig "jeg er ikke sex object", selv om jeg ser på hendes ansigt og ikke på sexorganer. Man skulle tror at kvinder besøger ikke kunst udstillinger. Det er langt vej endnu. Jeg har haft alligevel morsomme timer med kvinder, og det skete for mig at sige, det skete I Paris, "voulez-vous coucher avec moi", til en kvinde, så griner hun.

Det er dog alligevel fantastisk - enten fortsat totalt nonsense eller nul fortsat abonnement - håber snart den fiser ind på lystavlen ...

@Mads Jakobsen

Tja Mads...jeg synes da netop,at det handler om dig og mig. En debat kræver, så vidt jeg ved, input fra mindst to debatører - ellers bliver det sgu lidt ensidigt, hvis man skal debattere med sig selv - og at begge parter er indstillet på at debattere med den anden. Jeg har netop præsenteret min holdning for læserne - nemlig at jeg ikke vil bruge min dyrebare tid på at diskutere dette emne med dig, og jeg bestemmer sådan set selv, hvem jeg vil diskutere med. Ellers kunne du og jeg jo sidde her til vi bliver gamle og grå...Tænk på det som en personlig holdning...min f.eks.

Til June Pedersen

Det står dig naturligvis frit for at se de kommentarer og spørgsmål jeg stiller, på baggrund af dine og andres indlæg, som ikke henvendt til dig, men til læserne. For det er de.

Forventninger, opdragelse, kultur og erfaring - bliver det ikke lidt kedeligt, hvis alt er lagt til rette efter et mønster, godkendt af?
Man bliver kvinde - og mand - efter en del tvivl og forholdende sig til erfaringer. De første forventninger er for kvinder, at manden viser sin int. på flere måder - hvis hun derimod er den udfarende, begynder spekulationen - her hos manden.
Så kan vi lære det - efterhånden altså - og det kræver også, at samfundet er åben for fortolkninger og ærlige meldinger, lært i samvær med andre mennesker, der er villige til at give erfaringer videre.
Så vil der, efter en del tid? - blive et miljø, hvor glæden ved at være menneske, måske kan gøre det nemmere at sige ja eller nej...

Lise Lotte Rahbek

Hvis en mand er i tvivl om, at en kvindes nej betyder nej,
så kan han spørge EN gang til, og hvai svaret stadig er nej, så er han en narrøv, ift både sig dselv og hende, hvis han vender ryggen til.

Hvis en kvinde lægger an på en mand og han siger nej,
så er hun en narrøv, hvis hun blotter nogle kropsdele for at 'overtale' ham til anden mening.

Nej er nej.
Den eneste måde at få sit nej respekteret på,
er ved at respektere enhver andens nej.

Lise Lotte Rahbek

øv..
Der magler noget:

"Hvis en mand er i tvivl om, at en kvindes nej betyder nej,
så kan han spørge EN gang til, og hvis svaret stadig er nej, så er han en narrøv, ift både sig selv og hende, hvis han IKKE vender ryggen til.