Klumme

Overarbejdet og den vilde glidebane

Vi kunne alle sammen lære noget af murerne. De har haft en stærk tradition for, at man ikke tager overarbejde, så længe andre murere går ledige
Debat
12. februar 2016

Forleden besøgte jeg en veninde, der er næsten færdig med sin barsel. Hun er en rigtig sej knokler, så jeg havde egentlig troet, at hun glædede sig til at komme tilbage på arbejde.

Men hun var ret nervøs for det. Før hun blev forælder, arbejdede hun rigtig mange timer. Også aften og weekend. Men nu, hvor hun har et barn, vil hun gerne hente, inden vuggestuen lukker.

Hun vil gerne holde sig til de 37 timer og være hjemme i weekenderne. Nu gnaver frygten for, at hendes nye prioriteter ikke stemmer overens med arbejdspladsens forventninger.

Fænomenet er udbredt i mange brancher. Når vi ’lige bliver lidt længere’ og arbejder mere end de 37 timer, som de fleste overenskomster dikterer, så er det, fordi vi er pligtopfyldende og loyale medarbejdere.

Vi brænder for de ting, vi laver. Det er sjovest at have et arbejde, når man føler, at man gør det godt. Men vi er samtidig med til at presse hinanden ved at gøre det normalt, at man lægger overarbejdstimer eller endda ubetalte interessetimer.

Jeg kender det selv. Når mester spørger, hvem der kan arbejde over de næste dage, så kan jeg da bedst lide at svare ja. Jeg vil gerne følge arbejdsopgaven til dørs og give den en ekstra skalle.

Men jeg kender også følelsen af at være den, der altid beder om fri, fordi jeg insisterer på at afspadsere mit overarbejde i stedet for at få det udbetalt. For mig er tid en mere knap ressource end penge.

Jeg tror der er mange, der har det sådan. Når et forslag om 30 timers arbejdsuge kommer op i medierne, er der mange, der spidser ører og begynder at drømme om en hverdag, hvor arbejdet fylder mindre. Hvor man kan have tid til sin hobby og sine venner og til at glemme sin Google Calender.

Eller tid til at engagere sig i noget vigtigt. Vi skal have tid og overskud til at give noget andet og mere til samfundet end vores lønarbejde. Som f.eks. venligboerne gør. Og klima-aktivisterne og spejderlederne og alle de andre, der bruger frivillige timer på at lave noget de brænder for. Dét ville jeg ønske, vi alle sammen havde mere tid til.

30 timers arbejdsuge er en god idé. Men mens vi venter på den, skulle vi måske begynde med at komme overarbejdet til livs. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er den ugentlige arbejdstid over 40 timer i mange brancher. Tendensen er stigende.

På bare to år er danskernes gennemsnitlige arbejdsuge steget med en halv time. Der er forskel på overarbejdets natur fra branche til branche. Nogle tæller overarbejdstimer og får overarbejdstillæg, mens andre lægger gratis interessetimer.

Ifølge Danmarks Statistik får en tredjedel ikke betaling for overarbejde. For andre igen ligger det implicit i lønnen, at man skal give nogle ekstra timer. Det lyder for mig som den vildeste glidebane.

Fælles for både ubetalt og betalt overarbejde er, at det med til at rykke på standarderne for, hvad man kan forvente af sine ansatte. Lige pludselig er man faktisk en lidt uengageret medarbejder, hvis man ikke giver nogle ekstra timer.

Vi kunne alle sammen lære noget af murerne. Tidligere havde de en stærk tradition for, at man ikke tog overarbejde, når der var andre murere, der gik ledige.

Mester måtte ansøge fagforeningen om lov til at sjakket skulle arbejde over. Hvis der var arbejdsløse murere, var svaret nej. Så måtte mester mande op. Det er langt fra alle murersjak, der håndhæver den tradition længere, men konceptet er jo genialt: Drop overarbejdet, få mere fritid og skab flere job.

Det er en ekstremt solidarisk tradition: Murerne har opfundet en fælles strategi, hvor de tager ansvar for de kolleger, der ikke har et job.

Jeg synes, vi skal samle flere af den slags gode eksempler på, hvordan vi bekæmper overarbejde og arbejdsløshed i fællesskab – i stedet for at se det som individuelle problemer.

Helga Mathiassen er tømrerlærling.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den gode medarbejder er helt klart en af tidens svøber.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, hvad er der egentlig sket med 37 timers arbejdsuge? Den skal da respekteres.

Liliane Murray

I samfund med mange arbejdsløse, finder jeg det usolidarisk, egoistisk og endog asocialt at acceptere overarbejde.

Steffen Gliese

Jeg finder det værre, Liliane Murray, har vi tilladt, at arbejdsløshed igen er kommet tilbage som den enkeltes håndgribelige problem.

Torben Skov, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

jamen arbejdsudbud er et plusord, jo mere jo bedre ...
:-)

Steffen Gliese

Problemet med arbejdsudbud er, at det skygger for eventuelle problemer, som det begrebsmæssigt burde afklare.
Arbejdsgiverne taler nu ofte om deres mangel på arbejdskraft - altså lige den rigtige arbejdskraft, der ikke manifesterer sig, når der søges om ansatte. Viljen til at tage opgave i egen hånd er forsvundet, fordi vi helt misforstået har fået et offentligt uddannelsessystem, der også synes, at det har forpligtelser overfor erhvervslivet. Det er i realiteten nyt: indtil for ikke forfærdeligt mange år siden varetog først og fremmest organisationerne uddannelsen af næste generation af arbejdskraft, bortset fra måske de højst uddannede specialister, såsom ingeniørerne.
Prisen for dette skifte har været høj på de offentlige uddannelser, hvor fokus er blevet drejet væk fra det almennyttige og universelle - med kraftige videnstab og indskrænkninger til følge.
Men som samfund må vi kræve, at de, der skal bruge arbejdskraften, i højere grad tager hånd om at uddanne den.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Sven Elming og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Overarbejde er jo ikke bare overarbejde, og nogle af ovenstående debattører må enten være reelt uvidende om det det danske arbejdesmarked eller vælger bevidst at politisere problemstillingen.

Steffen Gliese

Kun, Mikkel Bech, den unormale del af det, der grasserede ud over stepperne i 00erne i et amokløb uden lige.
Det almindelige danske arbejdsmarked med arbejdstid fra 7-15/8-16 ligner sig selv. Visse professioner kræver døgnbemanding, det er et spørgsmål for sig, f.eks. med vagter i sundhedsvæsenet på 24 timer ad gangen.

Sludder, Steffen Gliese, det er en illusion fra en svunden tid, at hovedparten af danske lønmodtager stempler ind kl. 7 og stempler ud kl 15.

Mikkel Bech, det er en illusion i nutiden at der er behov for andet end hvad Steffen beskriver, for et velfungerende samfund. Har skrevet det før, gør det gerne igen : Halvdelen af alt hvad lønmodtagere producerer er totalt overflødig 'vækst' der ikke er til andet end at skære væk, INDEN (!) stegen vejes af.

Odd Bjertnes

Hvem beslutter, hvad der er overflødigt?

Kristian Rikard

Og hvad med de 50%, der mister deres arbejde? Eller skal vi alle gå ned på halv tid?