På barselsgangen løber vi rundt som stukne grise

Forleden besøgte jeg ikke et toilet fra kl. 07-16. Mit madindtag var en kop kold kaffe og en banan. Når vi sygeplejersker er stressede, betaler de nybagte forældre og deres nyfødte prisen
16. februar 2016

Jeg har de sidste par dage oplevet den virkelige virkelighed som sygeplejerske, når det er værst. Jeg har haft vagter på mit studiejob på barselsgangen.

Jeg havde fået at vide, at der i øjeblikket var rigtig travlt. Jeg fik at vide, at flere mødre havde grædt på grund af den stress, der var på afdelingen. Jeg tænkte: ’Aaarh, det kan jo også være de der mor-hormoner.’ Den tanke tager jeg i mig igen. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det kunne være så slemt, som det var.

Jeg skal lige sige, at jeg elsker den barselsgang. De sygeplejersker, jordemødre og læger, der arbejder der, er dygtige og kompetente. Men den travlhed og overbelægning, jeg har oplevet, er en kæmpe trussel mod patientsikkerheden, mod fagligheden og mod det danske sundhedsvæsen. Jeg har en dyb medfølelse med de nybagte mødre og fædre, der lider under travlheden.

Det skal desuden siges, at jeg ikke er færdiguddannet før til juni. Så der er selvfølgelig ting og procedurer, der stresser og forvirrer mig mere end de garvede og øvede sygeplejersker ... men jeg har talt med flere kollegaer, som alle tilkendegiver, at situationen lige nu er grotesk.

Vi løber rundt som stukne grise. Flere er stressede og måske på randen til at bukke under. Alle patienter, jeg har været i kontakt med, har sagt: ’Hold da op, I har ret travlt hva’?’

Man gør sit bedste for at skjule stressen, men det er bare ikke muligt.

For få varme hænder

Problemet er, at det usunde arbejdsmiljø går ud over patienterne – i dette tilfælde nybagte familier, deres små nyfødte guldklumper og deres start på en helt ny og spændende tilværelse.

Som barselsygeplejerske er det meningen, at man skal skabe gode og trygge rammer for den lille nyfødte baby og dens forældre, så familien får en god start og føler sig rustet og klar til at stå på egne ben. Men det er ikke muligt, når der er for få varme hænder, og når rammerne ikke er til antallet af barslende.

Jeg har flere gange glemt mit hoved, og forleden besøgte jeg ikke et toilet fra kl. 07-16. Mit madindtag var en kop kold kaffe (kl. 11.30) og en banan (kl. 14).Jeg føler ikke, at jeg har været der, som jeg gerne ville for mine patienter. Jeg føler ikke, at det der er foregået, har været fagligt forsvarligt.

Huskede jeg nu at sige det? Var det nu de rigtige forældre, jeg sagde det til? Tjekkede jeg nu også blødning? Og hvad med uterus-kontraktionen? For ikke at tale om den lille ny? Huskede jeg at vejlede om gulsot, og hvad med navleplejen? Hvad med de fremtidige aftaler? Bare jeg dog har fået booket og husket alt det, jeg skulle. Og stakkels aftenvagt, der mødte ind ... den dokumentation, jeg har præsteret, kan umuligt være meget værd.

Mit kald

Det er en umådelig ubehagelig følelse at gå hjem med. Og den er ikke unik for barselsgangen. Jeg talte med en jordemoder i går og spurgte hende:

»Hvordan har det været hos jer på fødegangen?«

»Vores absurde arbejdspres rykker jo bare videre op til jer på barselsgangen og neonatal-afdelingen,« sagde hun.

Jeg sidder virkelig med disse tanker: Hvor langt ud skal vi? Skal en hel afdeling nå at bryde sammen af stress, eller skal der ske noget andet ulykkeligt, før tilstandene ændres? Desværre er jeg for første gang kommet i tvivl om, om jeg overhovedet skal være sygeplejerske. Det har virkelig gjort mig ked af det og faktisk givet mig tårer i øjnene. For sygeplejerske er mit kald, det kan jeg mærke helt ned i maven. Men det skal ikke ødelægge mig som menneske og køre mig helt i sænk at lave det, jeg elsker. Måske ender det med, at jeg må give afkald på mit kald.

Jeg håber virkelig, at fremtiden byder på et sundere og mere værdigt dansk sundhedsvæsen både for sundhedspersonalet, men virkelig også for de mennesker, som skal modtage ydelsen. Det, der foregår lige nu, er ikke værdigt.

Frederikke Marie Sørensen er sygeplejerskestuderende

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for peter fonnesbech

"Jamen, der skal vel nogle lig på bordet, det plejer altid at hjælpe.
I jeres branche skulle det vel ikke være noget problem."

Jeg tror faktisk, at de tal findes i forskellige interne statistikkerne.

Tallene skal måske visualiseres tydelige på den ene eller anden måde i den offentlige diskussion.
Eksempelvis med en aktion med hundredevis af ligbårer på Christiansborg Slotsplads.

Er det at gå for langt ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Hansen

Kære Frederikke Marie Sørensen

Tak, for dit debatindlæg og opråb om, at dit arbejdsmiljø muligvis kunne komme til at gå ud over dine nuværende og fremtidige patienter. Men,.....

Jeg er ikke i den fødedygtige alder, dels fordi jeg er en mand, har levet mit liv, som desværre tog en drejning da jeg var 29 år, hvor jeg var ude for min første arbejdsskade. Som ad åre, mundede ud i at jeg allernådigst fik bevilget højeste invalidepension, urinposer med tilhørende kørestol, invalidebil og al den Metadon jeg kunne drikke. Iht Sundhedsstyrelsens retningslinjer "svært handicappet" med erfaring, som patient, efter adskillige operationer og 56 hospitalsindlæggelser gennem 36 års erfaring, som hospitalspatient.

Udover dette, har jeg haft et vidunderligt arbejdsliv, som statsautoriseret flymekaniker og senere kontrolmester, på Carravelle SE210, DC-9, MD-80, 90 og DC10 etc, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Når du om føje til bliver færdiguddannet sygeplejerske, bliver du også medlem af den eksklusive gruppe af professionelle "håndværkere" i Danmark, med personligt ansvar over for lovgivningen og Sundhedsstyrelsen samt autoriseret sundhedsperson. Glæd dig, fordi det giver både positiv magt, ansvar og indflydelse, at være statsautoriseret, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#Kap13 Kapitel 13 § 54.

Når du begynder, at beklage dig over, at du på en arbejdsdag ikke har haft tid til at tisse gennem 8 timer og du kun har indtaget en varm banan og en kold kop kaffe, som gør dig forvirret, stresset og bekymret over, om du har nået det du skulle og har svigtet nogle af din patienter, bliver jeg vred over, at dine ældre autoriserede kollegaer endnu ikke har lært dig spillets regler.

Vred fordi, at den dag du bliver udlært og står med din autorisation, kan du sgu ikke tillade dig den adfærd mere. Netop fordi du er autoriseret med personligt ansvar over for både lovgivning og dine patienter. Lægefagligt er det direkte livsfarligt ikke at tømme sin blære. Det burde du vide.

Men når først du, som jeg har oplevet at tage på skadestuen, fordi du ikke kan kateter-tømme din blære i 5de forsøg, vil din blære bliver tømt med en stor kanyle udefra igennem din bugvæg, min pige. Det erfare du, når man som jeg, har rodtryk i den lumbale del af ryggen, S1, L5,L4 samt L2

Kun een har ansvaret for det samt dit stress og ulovlige adfærd, som autoriseret sundhedsperson, når den tid kommer.

Både socialrådgivere og jordemødre har sunget den samme sang ,som du nu synger her i dit indlæg.

Men når man, som jeg har tilbragt mange timer af mit liv på hospitalerne, oplever man naturligvis en del af det du beskriver. Hvor mange gange tror du jeg personligt har oplevet helt tydelige sygeplejersker og autoriserede sosus-assistenter http://www.sosu-stv.dk/uddannelse/social-og-sundhedsassistent/autorisati... går snot forvirret fra nathold, direkte efter få timers søvn og møder op på aftenhold..... helt i strid med lovgivningen, hvis ikke din FAGFORENING har indgået en lokalaftale om, at bryde lovgivningen, er blevet lovlig?

Der er noget der hedder faglig kamp, som din fagforening har som formåls§ at efterleve: Løn og arbejdsforhold.

Hvis du, socialrådgivere (som ikke ønsker at være autoriserede), jordemødre har arbejdsforhold der stresser, forhindre Jer i at tisse, drikke, spise og overholde den autorisationslov, som du snarligt skal underskrive, så må i tage problemstillingen op ad rette kanaler.

Fagforening.
Ledelse.
Samarbejdsudvalg.
Arbejdstilsyn.
Tilbage til ledelsen med positive professionelle krav om ændring.

Hvis en ledelse, afdelingssygeplejerske eller regionsformand ikke forstår dette sprog, er der kun et sprog tilbage, som alle arbejdsgivere forstår.

Det første krav må være, at arbejdstilrettelæggelsen tilvejebringer retten til at gå på lokum for at tisse.

PUNKTUM!

Længere er den ikke.

De embedsfolk, i Regionerne, politiske eller embedschefer er åremålsansatte med bonus, når et budget skal overholdes. Hver måned griner de af dig, hver gang de er på vej til banken.
Om du får ødelagt din blære eller om du, Gud forbyde det, bliver halvsidig lammet rager dem en papand.
http://dknyt.dk/forside/?t=56

Jeg har i dag, den store glæde af, at blive optrænet sammen med skønne spastikere, lammede unge mennesker, muskelsvindlere, tetra- og paraplegikere og alle de andre alvorlige diagnoser, som du kommer til at møde i dit fremtidige professionelle liv. Mange af disse mine medpatienter er ganske unge mennesker, som kommunerne ønsker placeret det billigste sted, på ældreplejehjem.

Som gammel fagforeningsmand og leder ved jeg hvad jeg taler om, min pige.

Så kun een eneste har ansvaret for din blære!

En faglig kamp for anstændige arbejdsvilkår og overholdelse af dansk lovgivning kræver hår på brystet, min pige. Hvis IKKE man ønsker at kæmpe, så må man tage konsekvensen af sine handlinger.

Jeg gentager, Gud forbyde det, men skulle du trække en "nitte" i livets spil og få en lammelse pga stres eller knuder på din blærelukkemuskel ea og tror at samfundet lægger armen om din skuldre og beskytter dig, må du tro om igen. Du vil, grundet din aldre, blive bevilget et 5 - 10 - 15 års ressourceforløb på laveste sats eller i bedste fald et fleksjob på 900 sekunder om ugen resten af dit liv. Fordi, at de nuværende politikere har besluttet at alle unge under 40 år ikke kan bevilges førtidspension, som udgangspunkt. http://www.k10.dk/showthread.php?t=30224

14 dage efter du har forladt din afdeling, kan igen sgu huske hvem du var.

Du er velkommen til at følge mig, næste gang jeg skal have tømt min blære på skadestuen. Det sker når mine smerter bliver så voldsomme så blærelukkemusklen går i krampe.

Du er velkommen til at hænge mit indlæg op på opslagstavlen i din afdeling.

Men min medfølelse for Jeres stres og dårlige arbejdsforhold kan ligge på et meget lille sted.

Kun een part kan ændre på dine/Jeres arbejdsforhold

Nu vil jeg ønske dig alt vel i fremtiden, med håb om at have påvirket dig, nu og i al fremtid.

Glæd dig til at blive statsautoriseret sygeplejerske, med personligt ansvar over for lovgivningen og dit fremtidige helbred, som er langt skrøbeligere end du aner.

Bedste hilsner

Peter Hansen, AUT. flymekaniker og farfar.
Bisidder for især unge mennesker
§4 patient
Patienttalsmand for Danmarks mest handicappede medmennesker

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Sikke en svada, Peter Hansen :-)

Men du har jo ret, jeg håber, at Frederikke lytter og lærer af dine kloge ord.

Dog er jeg ikke enig i " Men min medfølelse for Jeres stres og dårlige arbejdsforhold kan ligge på et meget lille sted." JO - principielt er jeg enig, men jeg kan alligevel godt have medfølelse, for man kommer til at stå betydeligt mere alene, hvis man i dag forsøger sig med at være fagligt "kontrær" i forhold til ledelsen, end man gjorde for mange år siden, da vi to var unge, og de fleste var i fagforening og indstillede på, at kamp ind imellem var nødvendig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Hansen

Ja, kære Anne-Marie Krogsbøll.

En svada, ja.... men en af de kærligt mente, fordi hvis ikke Frederikke Marie Sørensen træffer sine beslutninger nu, vil hun ad åre opdage, hvor hårdt livet kan være.

Så jeg holder fast på, at deres faglige kamp er og bliver deres personlige valg, som jeg hverken vil eller har kræfter til at kæmpe for, hverken socialrådgivere, jordemødre, sosuèr sygeplejersker eller andre offentlige ansatte.

Problemer skal havne på de skriveborde, hvor de høre til. PUNKTUM.

Når man tænker på SKAT, retssikkerhed, ulovligheder fra det offentlige sides af etc samt ragen til sig fra diverse ledelser af, er tiden for den næste generation, til at træffe beslutninger.
http://www.avisen.dk/top-kommunalchef-faar-formue-i-fratraedelse-og-beho...

De unge kan ikke forvente, at tage på skiferie, sommerferie x 2, ny bil, nyt hus, børn etc uden at tage et medansvar for både sine medmennesker og eget helbred og så pive fordi de har travlt.

Når man så bliver presset til at have så travlt, som beskrevet af socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker, i dette tilfælde en ung sygeplejestuderende som tror, at det løser problemerne, medens lederne griner sig ihjel på vej ned i banken, så er tiden inde til at træffe egne beslutninger.

At være statsautoriseret indbære ansvar, positiv magt til at påstå, at ingen i hele verden kan være 2 steder på een gang. Mig bekendt har der kun været een person der kunne gå på vandet.

Men jeg håber, at Frederikke Marie Sørensen vil reflektere lidt over sammenhængen, næste gang en oversygeplejerske på fast daghold, ringer og beretter tårevædende, at nu mangler vi lige en nattevagt, trods man lige har været på daghold.

Omvendt kunne jeg spørge dig og andre: Hvordan ville du og din familie have det, hvis jeg som statsautoriseret flymekaniker ikke fulgte luftfartslovgivningen, trods jeg også kender til travlhed og stres?

Nej vel, det ville du aldrig accepterer.

Fortsat god aften til dig.

Bedste hilsner

Peter Hansen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Nej, Michael - det er ikke fordi vi betaler for lidt i skat - det er dem (staten), der misbruger pengene til de forkerte ting, SKAT, der lader sig snyde for milliarder - skatteyderne, der snyder og sender deres penge i skattely - skrivebordsbaronerne, der tænker mere på penge og statistikker end mennesker og de offentlige ansatte, der værger sig ved at sige til og fra - til skade for dem selv, og dem der behandles - politikerne (her er vi p.t. på herrens mark) - de tror man kan presse citronen kontinuerligt og skærer på alt, der kan gøre tilværelsen bedre, for os borgerne!

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Lidt stats fra min tid på RH: Laveste antal fødsler på et døgn: 2 Højeste antal fødsler på et døgn: 28

Der er bare travlt en gang imellem - kan du ikke klare det så find et job på et plejehjem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Peter Hansen:

Jamen, jeg modsagde dig jo slet ikke :-) og jeg kan godt fornemme den kærlige tone i kommentaren.

Jeg kan bare godt have medfølelse samtidig, for jeg tror ikke, at det er let at være ung i dag. Det var lettere, da jeg/vi var unge, for der var solidaritet "på mode" - en del af tidsånden. Og vi risikerede ikke helt så meget, som man kan risikere i dag, hvis man går på tværs af den nu om dage herskende tidsånd, hvor man tilpasser sig, hypper sine egne kartofler osv.

Den gang var der regler og love om, hvad man skulle finde sig i, og et dagpengesystem at læne sig op ad, hvis man røg ud. Det er der ikke mere.

Det er de unge, der må kæmpe for at rette op på tingene, enig i det. Men den enkelte kan komme betydeligt mere i klemme nu, end vi kunne dengang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne-Marie Krogsbøl: "Det var lettere, da jeg/vi var unge, for der var solidaritet "på mode"..."

Peter Hansen, du har helt ret i dine betragtninger, det er et spørgsmål om at organisere sig og kæmpe for ordentlige arbejdsforhold. Men det er ikke nemt i dag, kan jeg se, og ikke kun (men også) fordi solidaritet er blevet umoderne.

Forleden læste jeg således, at postvæsenet vil inddrage postarbejdernes spisepause. Det var aldrig gået i min tid som postarbejder, vi havde sat os ned øjeblikkeligt, og havde haft fagforeningens stiltiende opbakning, selv om der ville have været tale om en "vild" strejke.

Når en arbejdsplads som PostDanmark, med så mange, lange og stolte traditioner for faglig kamp, kan manipuleres på denne måde, er det fordi de borgerlige har vundet en delsejr i klassekampen. At du som flymekaniker kan forarges over det manglende sammenhold hos sygeplejerskerne kan jeg sagtens forstå, I var nogle af dem, der var jeres ansvar bevidst og vidste, hvor vigtige I er for at flyselskaberne overhovedet kan tjene penge, og I var ikke bange for at sige fra, når ledelsen gik over stregen.

Sygeplejerskerne har aldrig været særlig stærkt organiserede, så vidt jeg ved. Måske fordi sygepleje er et "kald", måske fordi kvinder er mere autoritetstro og konfliktsky uden for hjemmet (på forhånd undskyld til feministerne), måske fordi de drømmer om at blive gift med reservelægen. Måske fordi de ikke kan lide tanken om at nedlægge arbejdet, for hvem skal så tage sig af patienterne? Der er ingen, der dør af, at jeg nægter at sortere et brev, eller at du nægter at reparere et fly, så det var måske nemmere for os?

Den grundlæggende årsag til miseren er, at arbejdskøberne i disse år har fat om bollerne på arbejdssælgerne. Kan du ikke lide lugten i bageriet, må du rejse, som de åbenlyst siger. Og oven i, at de ikke er blege for at udnytte arbejdsløsheden til egen fordel, har de haft hjælp i mere end femten år af et antal regeringer, som uanset farve systematisk har nedbrudt velfærdsstaten og ført en såkaldt "kulturkamp" med henblik på at indoktrinere borgerne med en falsk bevidsthed, der sætter pligt over ret - konkret ved at pålægge både arbejdsløse og beskæftigede en lang række pligter, samtidig med, at de har afskaffet og udhulet en lang række rettigheder.

De sidste par år af min tid som aktiv i arbejdsstyrken kom jeg frem til den opfattelse, at det måske var på tide at fagbevægelsen opsiger Hovedaftalen. Ved hele tiden at give efter for arbejdsgivernes ublu krav, mister fagbevægelsen kun medlemmer og opbakning. Der er fredspligt, måske skulle den paragraf stryges?

Men måske er det for sent, måske har de borgerlige vundet kulturkampen. I så fald har de vundet ad helvede til godt. Sygeplejerskerne går ned med stress og patienterne går for lud og koldt vand, RyanAir bliver den nye model for flybranchen og postvæsenet bliver en anakronisme i et digitaliseret samfund. De 99% bliver slaver, og den ene procent flytter til Bermuda og griner hele vejen ned til banken.

Frederikke Marie Sørensen, det Svend - undskyld, Peter Hansen - mener, er, at I skal organisere jer og gøre modstand imod de forringelser I er udsat for. Det er ikke moderne at være solidarisk, som Anne-Marie Krogsbøll skriver, men så må i være umoderne. Det er ikke alt nyt, der er godt, og det er ikke alt gammelt, der er dårligt.

Rød Front!

Brugerbillede for peter fonnesbech

Ps. Undskyld min kommentar øverst oppe.
Jeg var lidt for hurtig til tasterne , og fik ikke lige tænkt mig ordentligt om, så jeg beklager til dels mit sprogbrug, og mit første umiddelbare ræsonnement.

Men en ting fastholder jeg dog, nemlig pointen med at visualisere hele denne problematisk , på en visuel stærk måde, som kan nå langt længere ud og fylde lidt mere i mediebillede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Henrik Brøndum,
Det lyder som manglende logistik. I dag er der 4 hospitaler i Hovedstadsregionen, hvor de har fødeafdelinger. Og er det ikke sådan, at hovedparten af fødsler kommer som planlagt til tiden +/-
et par dage?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Kristian Rikard

Jeg må lade mig inspirere af Elton John: "They can call me decadent, they can call me a snop and they can call me an old faggot - but when they say something which is not true - I will sue them to hell!"

Hvis du antyder jeg ikke har styr på komma'er indenfor mit forhenværende kernekompetenceområde - så koster det enten blod eller rødvin!

Nej babyer vil ud når de vil ud. Der går nemt plus minus 2 uger! Fødselen er ikke bare fødselen - men også en monitorering af forløbet i graviditeten - der lyttes og man reagerer hvis der er noget der skurrer. Man kan ikke bare flytte mor og baby derhen hvor der nu er plads. Hele denne indsats - den moderne barselshygiejne - er sammen med penicillin den mest succesfulde indsats fra sundhedsvæsenet. Der reddes mange både moder og børneliv for relativt få kroner. Det kan overvejes at skabe endnu større enheder - men der en risiko for at bare følelsen hos mor og baby af at befinde sig på en "fødefabrik" giver endnu større ulemper og dermed omkostninger - end der spares ved et mere jævnt aktivitetsniveau. Dette er et fag for dem der kan klare at arbejde om natten - og til tider have forrygende travlt - der er mange der elsker det. Lad os takke for deres indsats med en tidlig pensionering eller lignende - men at tro at der ikke vil være tider hvor der er så travlt at der klippes navlestrenge med begge hænder - er naivt.

PS.: Det var så historien fortalt af en Ex-DJOEF'er med hænderne rimeligt langt nede i materien. Forhåbentlig kan de rigtige fagfolk alligevel rette mig et par steder.

Brugerbillede for Kristian Rikard

OK Brøndum,
Når du er DJØF'er, så er du tilgivet - for det er jeg nemlig også ;-). Jeg er endda en af
de mest forhadte af slagsen nemlig polit. med speciale i teoretisk demografi: Og det
lugter da lidt af fisk?
Og når sandheden skal frem, er jeg mest interesseret i hvor mange,(eller rettere sagt -
hvor få), der bliver født. Jeg har i den forbindelse blandt andet arbejdet for UNFPA på/i
Tonga, Fiji og Ny Caledonien.
Og demografer er generelt mere interesserede i, hvor mange der bliver født inden for en
given tidsperiode på en måned eller et år, børnedødelighed (24 timer) og kønsfordeling,
etc. end om der er Peaks and Troughs gennem et døgn.
Men jeg bøjer mig i støvet, så du fortjener ikke blot en flaske rødvin, men en flaske
PIMM's nr. 1.
Problemet er selvfølgelig hvordan jeg overbringer den til dig?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Som gammel jordemoder takker jeg for din præcise beskrivelse af jordemoderfaget, Henrik Brøndum. Enig i, at det er uundgåeligt, at der ind imellem er endog meget travlt, og at der er en stor tilfredsstillelse i at have klaret en sådan vagt godt. Men derfor kan der alligevel godt være en "upper limit" for, hvor travlt der må bære, og det har bl.a. med normeringer at gøre - ikke kun med naturens ustabile luner.

For når det en meget sjælden gang - heldigvis meget sjælden - går galt i løbet af en fuldstændigt urimeligt travl vagt, og en familie knuses i fødselsforløbet pga. travlheden, så er det jordemoderen, der får skylden - uanset om hun/han objektivt set ikke har haft en jordisk chance for at slå til. Sådanne sager er velkendte hos jordemødrene - alle gruer for at blive den næste - alle føler med de jordemødre, der fuldstændigt uforskyldt havner i den situation.

Det er jo ikke dem, der er ansvarlige for normeringerne, der får skylden - de sidder for langt væk fra virkeligheden på fødegangen til, at de drages til ansvar.

Og så hjælper nok så megen tidlig pensionering ikke (selv om det er en god ide) - det er noget, man bærer på resten af livet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Kristian Rikard

Du kommer bare forbi mit kontor i Regent Street - så kan vi løfte glassene med et: "God Save the Queen" - en fin forårsgestus. Adressen står på nettet.

Eller endnu bedre - Informations debatredaktion begynder at invitere til nogle debatmøder. Selvom avisen hele tiden skriver om deleøkonomi - ignoreres fænomenet stort set inden for egen branche og vi flittige debatører er nærmest på tålt ophold. Efter Annegrethe Rasmussen desværre ikke længere findes i spalterne - er det næsten kun Lasse Jensen der kommenterer kommentatorsporet.

Det er en utilstrækkelig forståelse for hvordan mediemarkedet bevæger sig for tiden. Likes og synspunkter er noget vi allesammen giver til hinanden uden betaling - den klassiske leder- , klumme- og kronikskribent er blevet erstattet af deleøkonomien. Redaktører og journalister på seriøse medier må leve af nyheder, viden og analyser - og være lige så flove over at gå med gamle meninger som med en gammel hat. (Tak til SAK). På de knap så seriøse medier er der jo altid underholdningsmuligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Henrik Brøndum,
Jeg følger ofte Jens Christoffersens links, og de er ofte både finurlige, overraskende
og ikke mindst, så synes jeg, at de bibringer mig ny viden - og det er jo ikke så
skeløjet/cockeyed!

anbefalede denne kommentar