Regeringen har sat folkeskolen til salg

Det såkaldte Åbenhedsinitiativ er et misundelsesbarometer, der tillader ressourcestærke forældre at shoppe skole som aldrig før. Fremover vil endnu flere vælge private skoletilbud til, mens folkeskolerne må samle resterne op. Velkommen til datavarehuset!
Vestergårdskolen i Viby, hvor eleverne i 7. klasse tilbage i 2011 fik udleveret iPads til brug i undervisningen. Dagens kronikør frygter, at den nuværende regerings såkaldte Åbenhedsinitiativ er et skjult forsøg på at udsulte folkeskolen, så endnu flere privilegerede børn siver til private skoler.

Vestergårdskolen i Viby, hvor eleverne i 7. klasse tilbage i 2011 fik udleveret iPads til brug i undervisningen. Dagens kronikør frygter, at den nuværende regerings såkaldte Åbenhedsinitiativ er et skjult forsøg på at udsulte folkeskolen, så endnu flere privilegerede børn siver til private skoler.

Jan Dagø
16. februar 2016

KRONIK – For et par uger siden fik landets forældre adgang til skolestatistikken, som regeringen med vanlig hang til new speak har døbt Åbenhedsinitiativet. Nu skal der shoppes skole i Undervisningsministeriets Datavarehus (sic!). Men åbenhed eller ej, så er initiativet mest af alt et tilbudskatalog for ressourcestærke forældre – og mere end at være et dynamisk analyseværktøj, som ministeriet beskriver det, så er det først og fremmest et værktøj, som nærer ressourcestærke forældres afgrundsdybe angst for at tage forkerte valg på deres børns vegne.

Desværre er det jo sådan, at uanset hvor meget vi forsøger at dokumentere os ud af livets uforudsigeligheder, kan ingen garantere, at sammensætningen af børn og børn og voksne i lige netop dit barns klasse er helt optimal. Det sker som bekendt, at mennesker mødes og sød musik opstår, men det omvendte sker også. Folkeskole eller ej. Mennesker mødes og kan ikke holde hinanden ud. Hej virkelighed og så meget for dynamiske analyseværktøjer og lovende statistikker.

Et klogt valg?

Det stigende fokus på nytte, værdi og faglighed (10’ernes store mantraer) betyder, at vi ikke længere tør binde an med den lokale folkeskole, i hvert fald ikke før vi har statistisk belæg for, at det er et klogt valg. Folkeskolen er et tilbud først og fremmest, og noget de fleste ressourcestærke forældre ser på med skepsis. For kan vi nu være sikre på, at lige netop folkeskolen giver vores børn de absolut bedste betingelser for personlig og faglig udvikling? Det handler først og fremmest om, hvad skolen kan give os. Ikke hvad vi kan give skolen. Det er os før de andre. Igen.

Læs også: Nej tak til skoleshopping

Uddannelsesstatistikken kommer desværre blot til at understrege tendensen: Folkeskolen er noget, vi vælger til. Og for os, der har valgt folkeskolen, er det et valg, som vi igen og igen skal forsvare – og til det forsvar har vi brug for fakta. De fakta lover Åbenhedsinitiativet nu at udstyre os med. Endelig kan vi ånde lettet op. Vi skal ikke længere basere vores valg på fornemmelser. Nu får vi en statistisk garanti for at have taget det objektivt klogeste valg.

Allerede inden Åbenhedsinitiativet blev en realitet, var ressourcestærke familier begyndt at sive fra folkeskolen i stort tal. Samtidig erklærer de fleste deres uforbeholdne kærlighed til folkeskolen som idé. Men jeg tør ikke gamble med mine børns fremtid, lyder argumentet for at elske folkeskolen, samtidig med at du kysser dine børn farvel i den private skoleport. Den dårlige nyhed er bare, at hvis du virkelig elsker folkeskolen, hvis du virkelig vil bevare den som et mangfoldigt (i ordets bredeste forstand) skoletilbud, er du nødt til at bidrage.

Beklager, men det er sådan, det er. Du kan ikke stå uden for fællesskabet og tale om, hvor vigtigt fællesskabet er. Til gengæld kan du berolige dig selv med, at den sociale arv stadig vejer tungt i Danmark, så hvis du selv har taget en mellemlang eller videregående uddannelse (og det formoder jeg, du har, hvis du stadig læser med), er det også overvejende sandsynligt, at dit barns fremtidsudsigter er nogenlunde lyse – folkeskole eller ej.

Læs også: Nu bliver det nemmere at sammenligne skoler

Værre står det selvfølgelig til med de andre børn, når de ressourcestærke familier forsvinder ud af folkeskolen. Dem, der ikke har nogen rollemodeller at spejle sig i, fordi vi ikke ville tage nogen chancer på vores børns vegne. De må sejle i deres egen sø. Igen.

Det er ikke svært at se, hvordan uddannelsesstatistikken med tiden kan flytte endnu flere børn fra ressourcestærke familier over i private skoletilbud. Man kunne tilmed få den tanke, at det var en af ideerne med statistikken, selvom der selvfølgelig ikke er nogen, der siger det højt. I en pressemeddelelse i november 2015 sagde minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby blot, at »Forældrene skal have mulighed for på et oplyst grundlag frit at vælge skole til deres børn.« Velkommen i Datavarehuset!

For langt de fleste af os er det imidlertid et pseudovalg. Et priviligeret valg, som over tid underminerer ikke bare folkeskolen som idé, men også som konkrete lokale skoler. Folkeskolen har brug for ressourcestærke familier. Ikke fordi vi skal bære byrden, selvom det er det, vi bilder os ind, at vi gør, når vi alligevel i den gode sags tjeneste vælger folkeskolen til, men fordi mangfoldigheden skaber større mellemmenneskelig forståelse og mere lighed, når børn fra mere sårbare familier har alternativer at spejle sig i. Desværre er vi ikke længere optaget af mangfoldighed, snarere tværtimod. Skolen skal ruste vores børn til fremtiden, og det kræver ro og orden og fokus på faglighed og gode resultater.

Folkeskolen holder for

Og bemærk så i øvrigt, at vi altid taler om folkeskolen i bestemt form. Som om der er tale om én skole, som fungerer på samme måde med samme forudsætninger alle steder. Når du vælger et privat skoletilbud, er det, fordi du har valgt folkeskolen fra. Du stoler ikke på systemet, selvom din lokale folkeskole ikke fejler noget. Når et barn mistrives i en klasse, så er det, fordi folkeskolen fejler. Ikke den konkrete lærer eller skole, men hele systemet stilles til ansvar.

Når jeg tjekker min egen kommune i uddannelsesstatistikken, er det værd at bemærke, at alle skoler, folkeskoler og private skoletilbud, klarer sig stort set lige godt på alle statistikkens parametre. Der er ingen signifikante forskelle (statistiksprog). Det er interessant. Ret interessant faktisk, når man tænker på, at elevsammensætningen i kommunens folkeskoler er langt mere mangfoldig, både når det gælder andelen af etniske elever (det er et faktum ifølge statistikken!) og børnenes socioøkonomiske baggrund.

Alligevel har de private skoletilbud taget – og fået – patent på de gode historier, godt hjulpet på vej af politikernes konstante mistro til folkeskolen (som system). Hver dag byder på nye rædselshistorier fra den nedslidte, udskidte folkeskole, og det er som regel de private skoletilbud, der redder børnene fra alt det ubehag, de måtte stå model til folkeskolen. Det, vi til gengæld aldrig hører, er f.eks. historien (og den er i øvrigt sand) om børn, der skifter fra et privat skoletilbud til en folkeskole og på bare få måneder løfter sig op på et fagligt niveau, som forældrene aldrig havde troet muligt.

Misundelsesbarometer

Det tragiske ved uddannelsesstatistikken er, at den er total overflødig for ret mange andre end skoleledere, skolebestyrelser og lokalpolitikere. Den er muligvis et godt ledelsesredskab, hvor skoler og kommuner har mulighed for at benchmarke sig op imod andre sammenlignelige skoler og kommuner.

Regeringen kalder det et åbenhedsinitiativ, men først og fremmest er det et misundelsesbarometer for de privilegerede i samfundet. Statistikken understreger de forskelle, vi allerede kender; nemlig at flere børn i Gentofte Kommune kommer hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse end børn i Nyborg Kommune, hvor jeg bor. Social arv omsat til statistik. Ingen overraskelser der.

Jeg frygter, at uddannelsesstatistikken er regeringens skjulte dagsorden for at udsulte folkeskolen, så endnu flere privilegerede børn siver til private skoler, indtil vi til sidst står tilbage med et offentligt skoletilbud for samfundets allersvageste. For vi må ikke glemme, hvad det er for en virkelighed, tallene også afspejler; nemlig den, at når tiltrækkeligt mange ressourcestærke børn forlader en folkeskole, vil det afspejle sig blandt andet i karaktergennemsnit og uddannelsesvalg, og dermed fremstår det private skoletilbud blot endnu mere attraktivt for alle os, der er på skoleshopping.

Suzette Frovin er journalist

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Frimann

I min lille familie var det mig, der tog møderne og samtalerne vdr. skolevalg. Min kone havde været fremsynet og skrevet begge vores to drenge op til den lokale privat skole da de blev født, bare hvis det nu blev aktuelt. Vores lokale folkeskole ligger lige ned af vejen, en parameter der klart talte med da vi flyttede 'ud fra storbyen' for nogle år siden.

Den præsentation af skolen jeg var til i den lokale folkeskole var .. ja foruroligende.. 80% af, hvad der blev snakket om var 'Det her siger ministeriet', 'Det her siger kommunen', det her er måltallene, vi bruger XX kroner på ombygninger.. vi bruger iPad i undervisningen men har ikke nok så børn må gerne selv have med. Og så ellers spørgsmål fra forældre, der allerede havde børn om problem XX og YY og ZZ hvordan gik det med det.

Den lokale privat skole var meget anderledes, ja der var mange af curling forældrene med børn der helst skulle pakkes ind i vat. Skolelederen var femte skoleleder i skolens 150 årige historie. Der blev ikke brugt iPads, men skolen anskaffede på det relevante tidspunkt en forældre betalt labtop, ens for alle. Det drejede sig om børnenes dannelse, karakterer kom i anden række. Det sociale fælleskab var omdrejningspunktet, ikke opnåelse af 'ministeriets tal'.

Så ja.. min søn skal i privatskole. Ikke fordi det er en privat skole.. men fordi jeg simplet hen bedre kunne identificere mig med deres værdier.

Og for at være helt ærlig.. så virker den lokale privatskole mere 'folkeskole agtig' end den(de) lokale folkeskoler, som på mig virkede, som værende 'pseudo wannabe elitær'..

så ja.. trist... men ja sådan er det.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Sjovt som sproget udvikler sig.

Tidligere tiders "dumme svin" , er (næsten) forsvundet til fordel for udtrykket "ressourcestærk" - når man idag rigtig skal sætte fingeren i øjet på dem, man ikke kan lide, så kalder man dem "ressourcestærke" (- og forventer at de så "skammer sig" rigtig meget).

At være" ressourcestærk" er vel ikke andet end at have " ben i næsen " og "rygrad" - altså kvaliteter man finder blandt de fleste gennemsnitligt normale mennesker - vi er jo i Danmark opdraget til at tænke selv og ikke acceptere autoriteternes udsagn uden at stille relevante spørgsmål og kræve fyldestgørende svar.

At normale mennesker ser på statistikker og evalueringer er forventeligt - navnlig hvis det drejer sig om vitale emner som f eks arbejdsmiljø, løn, overenskomster, børnenes skolegang, plejehjemmets behandling af de ældre i familien o s v.

Vi skal være glade for at vi er "ressourcestærke" i Danmark og at vi vil det bedste for vores børn og gamle o s v.

Åbenhed er altid godt - giver åbenheden adfærdsmæssige problemer i et demokrati , så løser man i hvert fald ikke problemerne ved at ophæve åbenheden og gemme det hele under gulvtæppet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for uffe hellum

Det er ikke kun ressourcestærke, der sætter deres unger i privatskole. Nogle af os mener, vores unger har brug for mere tryghed, mere coaching, på et mindre gymnasium end det offentlige kan tilbyde.

Vores nabo har brugt mange gange flere penge på psykiatriske tilbud, end vi har på privatskole, fordi deres datter ikke kunne klare presset på det ganske udmærkede offentlige gymnasium. Der er masser af dygtige lærere, men altså også elever med mere desparate behov end deres datter.

Private skoler behøver ikke være spor mere elitære eller overhovedet "bedre", de skal bare passe med ens barns profil. For os var en relativt lille pigeskole det ideelle. Vores mindste skal helt klart på en stor offentlig skole med flere tilbud, flere fester, flere venner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya Laya

Der foregår præcis det samme på skoleområdet, som der i mange år har gjort på sundhedsområdet. Den neoliberale model hvor dem der har råd - de ressourcestærke ;) - kan vælge bedre tilbud har eksisteret længe. De skiftende regeringer igennem de sidste 20 år, har tilført de private aktører mange midler, ligesom det er forskellige regelsæt. Hvis eleven eller forældrene er utilfredshed med noget, som f.eks. manglende ordblinde undervisning - der jo ellers er lovpligtig - på en privatskole, kan de risikere at få beskeden om at værs' go at melde dit barn, ud for det er ikke et tilbud vi har. På sundhedsområdet er der den interessante forskel, at pøblen der går til deres praktiserende læge, får - stadig - alle data registreret, imens dem der betaler private læge ikke får noget registreret. I min optik ser det ud som om at metaplanen er, at udsulte de offentlige institutioner helt. Når flertallet af borgere har nået det synspunkt, at det er bedre at droppe skatteindbetalingerne i betragtning af, at velfærden ikke længere er velfærd der kan bruges til noget som helst - så ligger den neoliberale stemme lige til højrebenet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Forskellen på den private skole og den offentlige er at man kan sortere og sorterer eleverne, at man kan smide de utilpassede ud og at man skal betale. Herudover kan man på den private skole bede om ekstra betaling til rejser, udveksling, teaterbesøg og meget andet godt. Det er der masser af mennesker der har råd og lyst til. Den offentlige skole har ikke disse muligheder, da det er strengt forbudt at indsamle penge blandt eleverne. Folkeskolen kan ikke sige at Malte ikke lige passer ind her, men bliver nødt til at overtage ham fra den private skole han ikke lige passede til. Det mærkværdige er at det i høj grad er mennesker der råber højt om lighed for alle borgere, der sender deres afkom i den private. Ikke fordi den nærmeste folkeskole er fyldt med indvandrere, nej uha da, men fordi den er så uoverskuelig , mens den private.... De bøvlede børn bliver de renset for, dem kan de slås med i folkeskolen. Offentliggørelsen af en række tal om de enkelte skoler kan være stigmatiserende, men er i højere grad afslørende for det hykleri der omkring inklusion, integration og solidaritet der for de rigtige meninger ikke kommer ud over snakken. Trine Pertou Mach sender sine børn i den lokale folkeskole. Her er der overensstemmelse mellem ord og handling. Når nogle mennesker ude på landet opretter friskoler, så er det almindeligvis fordi den lokale skole lukker, og man ansætter ofte de samme lærere der var på den nu lukkede folkeskole. Det problem eksisterer ikke i de store byer, her flytter man gerne sine børn rundt for at undgå at de kommer sammen med rosset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

sup aya laya

Du har fuldstændig ret i din analyse.

Sikke en guldgrube af kritisk journalistik der ligger til fri afbenyttelse, hvis den dagsorden konfronteres. Det vil give helt andre boller på suppen end den nuværende bodegajournalistik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya Laya

Beklager den vildledende tegnsætning m.m. Det ville være skønt med en funktion a la Facebooks mulighed for at redigere, og samtidig bevare historikken. Der skulle have stået:

Der foregår præcis det samme på skoleområdet, som der i mange år har gjort på sundhedsområdet. Den neoliberale model, hvor dem der har råd - de ressourcestærke - kan vælge bedre tilbud, har eksisteret længe. De skiftende regeringer igennem de sidste 20 år, har tilført de private aktører mange midler, ligesom der er forskellige regelsæt. Hvis eleven eller forældrene er utilfredse med noget, som f.eks. manglende ordblinde undervisning - der jo ellers er lovpligtig - på en privatskole, kan de risikere at få beskeden: ' værs' go at melde dit barn ud, for det er ikke et tilbud vi har'. På sundhedsområdet er der bl.a. den interessante forskel, at pøblen der går til deres praktiserende læge stadig får alle data registreret, imens dem der betaler private læger ikke får deres data sat til salg via de statslige sundhedsvirksomheder. I min optik ser det ud som om, at metaplanen er at udsulte de offentlige institutioner helt. Når flertallet af borgere har nået det synspunkt, at det er bedre at droppe skatteindbetalingerne i betragtning af, at velfærden ikke længere er velfærd der kan bruges til noget som helst - så ligger den neoliberale stemme lige til højrebenet ...

anbefalede denne kommentar