’Seksualundervisning er vigtigere end nogensinde’

Gennem dialog skal børn og unge lære at tackle det omsiggribende fokus på kroppen, vi ser på sociale medier i dag. Her nytter den løftede pegefinger ikke, siger Lone Smidt fra Sex og Samfund
Lone Smidt, der er pædagogisk fagmedarbejder, mener, at seksualundervisning i dag er vigtigere end nogensinde. Især når undersøgelser viser, at op mod hver anden af de unge ikke bryder sig om deres krop på grund af det store fokus, der er på den perfekte, sexede krop på de sociale medier

Lone Smidt, der er pædagogisk fagmedarbejder, mener, at seksualundervisning i dag er vigtigere end nogensinde. Især når undersøgelser viser, at op mod hver anden af de unge ikke bryder sig om deres krop på grund af det store fokus, der er på den perfekte, sexede krop på de sociale medier

Jakob Dall
12. februar 2016

»Blufærdige børn dropper badet efter idræt«, »Porno er ved at smadre en generation af unge drenge« og »Den nye krænker er ikke en voksen – men et andet barn«.

De seneste års overskrifter i danske medier taler deres tydelige sprog. Børn og unge har mere end nogensinde før brug for at blive vejledt i køn, krop og seksualitet. Det mener man hos Sex og Samfund, der med kampagnen Uge Sex i denne uge har hjulpet landets folkeskoler til at sætte fokus på emnet.

»Vi oplever, at børn og unges syn på deres spejlbillede har ændret sig i takt med, at de sociale medier og internettet er blevet en så stor del af deres hverdag,« forklarer Lone Smidt, der er tidligere folkeskolelærer og i dag fungerer som projektleder på den pædagogiske del af Uge Sex-kampagnen.

»Når undersøgelser viser, at op imod hver anden af de unge ikke bryder sig om sin krop, kan det hænge sammen med det store fokus, der er på kroppen på de sociale medier, hvor man lægger billeder ud af sig selv, sender videoer til vennerne, kommenterer på hinandens udseeende, og hvor porno ikke er mere end et klik væk.«

– Handler børn og unges blufærdighed og kropsutilfredshed om, at de ikke i så høj grad som tidligere bliver præsenteret for mange former for kroppe?

»Ja, for et par årtier siden var det helt normalt at være topløs på stranden. Det er det ikke længere, og det er bare et eksempel på, at børn ikke længere har samme mulighed for at opdage, hvor forskellige kroppe kan være. Samtidig kører busserne rundt med store reklamer for brystoperationer, hvilket jo viser, hvor paradoksalt et forhold vi som samfund har til kroppen.«

»Når reklamerne, nettet og de sociale medier har fokus på bestemte kropsidealer og normer for, hvordan man skal se ud, så er det klart, at børn og unge kan blive mere usikre på sig selv. Derfor er det også vigtigt, at vi går i dialog med børn og unge om, hvad det betyder for vores eget syn på kroppen, og samtidig også sætter fokus på, hvad kroppen kan, og ikke bare, hvordan den ser ud.«

Nej tak til moralisering

Sex og Samfund, der skød den første Uge Sex-kampagne i gang i 2008, tilbyder undervisningsmaterialer til alle trin i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Flere end 470.000 elever er i år tilmeldt Uge Sex. Det er en stigning på over 100.000 i forhold til sidste år.

Seksualundervisningen er vigtigere end nogensinde før, men fremgangsmåden har ændret sig, siger Lone Smidt.

»I dag står dialogen i skarp kontrast med tidligere tiders tro på, at seksualundervisning handlede om oplysning og videreførelse af en bestemt moral.«

»Seksualundervisning handlede for 50 år siden om moralske påbud. Dengang mente man, at det var lærerens rolle at oplyse om, hvad der var rigtig og forkert. Seksualundervisningens opgave i dag er at styrke børn og unges trivsel ved at udvikle deres kompetencer, så de bliver bedre til at træffe bevidste valg i forhold til køn og seksualitet, ligesom det er vores opgave at støtte dem i deres refleksion over, hvilke konsekvenser det enkelte valg har,« siger Lone Smidt.

»Det eneste, vi ved, er, at hvis vi går ud og fortæller børn og unge, hvad de ikke må, så er det lige præcis det, de går ud og gør.« – Men er der slet ikke noget, vi som voksne bare ved bedst – som for eksempel at små børn ikke skal sidde og se porno. Er det ikke nødvendigt, at voksne påtager sig det moralske ansvar i forhold til at fortælle børn og unge, hvad der er rigtigt og forkert?

»Det er en holdning hos nogle. Og at den lette adgang til porno, kan være et problem, er da en reel bekymring. I forhold til børn i de helt små klasser, som fortæller, at de ser porno, skal vi selvfølgelig lære dem, at porno er for voksne og ikke for små børn. Men vi tror ikke på, at det nytter noget at løfte pegefingeren. I stedet skal vi gå i dialog med børn og unge og tale med dem om det, de oplever.«

»Vores pointe er, at de unge selv skal skabe retning i forhold til deres identitet og seksuelle udfoldelser, men at vi skal hjælpe dem med at sparre og reflektere over de konsekvenser, deres valg medfører. Eksempelvis ved at være at lære dem at være kritiske over for den virkelighed, som pornoen repræsenterer, og de kropsbilleder, børn og unge generelt møder på nettet.«

Derfor handler Sex og Samfunds Uge Sex-kampagne i år også specifikt om, hvordan man bruger de sociale medier, og om hvordan man udnytter »de mange positive aspekter, der er ved at være til stede på nettet« som Lone Smidt formulerer det. »Danmark er et af de lande i Europa, hvor børn er tidligst på sociale medier og samtidig et af de lande, hvor børn og unge bruger mest tid på at være på internettet.

Vi ved fra undersøgelser, at mistrivsel og mobning er udbredt på de sociale medier, og eftersom seksualundervisningens vigtigste formål er at fremme børn og unges sundhed og trivsel, er det en væsentlig del af seksualundervisningen at lære børn og unge, hvordan man bedst skaber gode og sunde relationer på nettet.«

Gode virtuelle relationer

– Hvad er det for konkrete udfordringer, der kan være for børn og unge ved brugen af sociale medier?

»Vi hører jævnligt fra lærere over hele landet, hvordan de sociale medier og netsider er med til at skabe store udfordringer i børn og unges skoledag. Det kan være unge fra de ældste klasser, der oplever eksklusion, mobning eller nedsættende kommentarer om krop og seksualitet. Men det kan også være børn i de mindste klasser, der ikke staver særlig godt og derfor havner på hjemmesider eller videoer med porno eller andre ting, som børnene endnu ikke er parate til at forstå. Her er det vigtigt, at de ved, at de skal lukke ned for siden, ligesom vi skal gøre dem opmærksom på, at det er en god idé at tale med en voksen om det, de har oplevet, sådan så de kan få hjælp til at få bearbejdet den grænseoverskridende oplevelse.«

– Børn og unge er i dag vokset op med sociale medier og internet. Er de i virkeligheden ikke meget bedre til at bruge og begå sig på de sociale medier, end vi voksne er?

»Der er ingen tvivl om, at børn og unge er langt bedre til rent teknisk at bruge de sociale medier. Langt bedre end både de fleste forældre og lærere. Men i forhold til hvordan man taler sammen, hvordan man opfører sig, og hvordan man handler, hvis man havner i en grænseoverskridende situation, der har børn og unge stadig brug for sparring, råd og vejledning.«

– Hvordan kan lærerne undervise i sociale medier, hvis de, som du selv siger, er langt dårligere til at bruge de sociale medier, end børnene selv er?

»Jeg har mødt en del lærere, der stiller det spørgsmål. Men det er faktisk slet ikke det, det handler om. Det, det drejer sig om, er, at lærerne skal være med til at sparre med eleverne og hjælpe dem godt på vej i forhold til, hvordan de indgår i sociale relationer på nettet, og hvordan de tackler de forskellige udfordringer, der kan opstår for børn og unge, der bruger meget tid på nettet.

– Det lyder, som om der ikke nødvendigvis er den store forskel på online- og offline-udfordringer, hvis de udfordringer, der opstår online primært handler om, hvordan man opfører sig socialt?

»Mange af de problemstillinger, der gør sig gældende både online og offline i forhold til børn og unge, handler om, hvordan man opfører sig, og hvordan man behandler og taler til hinanden. Når det er sagt, er der nogle særlige problemstillinger, der specifikt knytter sig til børns onlineliv. En del børn har for eksempel prøvet at blive mobbet af en anonym afsender på nettet. Det kan være en anonym profil, der sender ubehagelig beskeder, nøgenbilleder eller grimme kommentarer til barnets billeder, og det er selvfølgelig dybt ubehageligt, især fordi barnet ikke ved, hvem der er afsender. »I skolegården kan du se, hvem det er, der driller dig, og du kan se, hvor mange der er involveret, og hvor mange der har overværet mobningen. På den måde kan det umiddelbart være nemmere at overskue end online-mobning, hvor du ikke altid ved, hvem der står bag, hvor mange, der er er involveret, og hvor mange der kan læse med. Det kan give en følelse af, at hele verden er mod én, og på den måde kan graden af digital mobning nemt komme til at fylde meget mere. Det er en af de problematikker, der virkelig er blevet forstærket med de sociale medier, og som det derfor er så vigtigt, at seksualundervisningen har særligt fokus på,« siger Lone Smidt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lone Smidt

Hvem: Lone Smidt er pædagogisk fagmedarbejder i Sex og Samfund og tidligere lærer og bruger en stor del af sin arbejdstid på at rejse rundt på skoler og vejlede lærere i seksualundervisning.

Hvorfor: Med kampagnen Uge Sex har der siden i mandags været fokus på køn, krop og seksualitet i de danske folkeskoler. Men hvordan uddanner man egentlig børn og unge til sex?

Anbefalinger

Kommentarer