Den velsmurte erhvervsmaskine stikker af med teknologien

Vi må som samfund gribe taktstokken og forholde os til teknologiens samfunds- og menneskeforandrende potentiale. Alternativet er, at vi kommer til at danse efter toner fra erhvervslivets profitorkester
11. februar 2016

Det seneste økonomiske topmøde i Davos i Schweiz blev præsenteret under overskriften ’Den Fjerde Industrielle Revolution’. Her gjorde professor, grundlægger og bestyrelsesformand for World Economic Forum, Klaus Schwab, sig til talsmand for begrebet, der dækker over udviklingen inden for blandt andet robotteknologi, kvantecomputere, nano- og bioteknologi, kunstig intelligens og big data.

Danske medier rapporterede flittigt fra Davos, men diskussion og kritisk stillingtagen til denne ’fjerde industrielle revolution’ var byttet ud med brede ukritiske diagnoser af teknologiens samfundsforandrende nødvendighed i Berlingske Business og Børsen.

Samfundsskadeligt

Det er svært ikke at lade sig tryllebinde, når veltalende, velsmurte og veltrænede erhvervslederkroppe deler deres kig i krystalkuglerne fra talerstolen i Davos. Deler deres viden om fremtidens samfundsudfordringer og -omdannelse. Men den ensidige og ukritiske dækning af Den Fjerde Industrielle Revolution har en ekstremt disciplinerende og på sigt samfundsskadelig effekt.

Diskussionen om teknologiens samfunds- og menneskeforandrende potentiale er for vigtig til udelukkende at handle om profitmaksimering og antallet af arbejdspladser.

Skræmmebilledet er det økonomiske område, hvor vækstmantraet har hegemoniseret og dæmoniseret den politiske debat i årevis. Det er forventeligt, at den teknologiske udvikling vil forandre vores samfund og verden, men det er afgørende, at vi holder fast i, at vi selv bestemmer hvordan.

Hidtil uset kapacitet

Den Fjerde Industrielle Revolution har blikket stift rettet mod fremtiden, men som navnet antyder, placeres den efter de tre forudgående industrielle revolutioner:

1) Dampmaskinens indtog og mekanisering af produktionsudstyr i slutningen af 1700-tallet.

2) Elektrificering, masseproduktionen og samlebåndsindustri samt større vægt på specialisering og centralisering i organiseringen af arbejdet fra midten og slutningen af 1800-tallet.

3) Automatiseret produktion og udvikling af computere og computersystemer fra 1950’erne.

Og nu står vi så på tærsklen til den fjerde revolution. Grænserne mellem det digitale, fysiske og biologiske opblødes, udviskes og forvitrer. Geografisk og tidslig bundethed opfattes som en saga blot. Adgangen til information er ubegrænset af tid og rum.

Ingen lande, brancher, byer eller individer går fri af Den Fjerde Revolution, lyder det. Den er et opløsningsmiddel for begrebspar som national/international, global/lokal, her/der og offentlig/privat.

Tænk blot på ’skyen’ – en samling harddiske og servere placeret i datacentre rundt om i verden, der er forbundet til internettet. Undersøiske fiberoptikkabler, der slanger sig under kontinenterne, som Midgårdsormen slår ring om Jorden.

Det anslås, at ca. fem milliarder enheder med hidtil uset lagerkapacitet og regnekraft i dag er koblet på internettet. Enheder, der i realtid indsamler data og kommunikerer via internettet, elektronik, software og sensorer. I 2020, hævder Gartner – et amerikansk firma med ekspertise inden for rådgivning og markedsundersøgelser om informationsteknologi – vil tallet være ca. 25 mia. enheder.

Den teknologiske udvikling indvarsler omdannelse. Som globaliseringen i 1990’erne fremstår den som en uundgåelig markør for heterogene og ofte modstridende transformationer i vores økonomiske organisation, sociale regulering, politiske styring og etiske kompas. Men spørgsmålet er, hvilken omdannelse vi ønsker?

Vidensproduktion er ikke værdineutral. Når verdens førende erhvervsledere gør Den Fjerde Industrielle Revolution og dens konsekvenser til bydende nødvendigheder, så sker det oftest med udgangspunkt i tal, statistikker og fremskrivninger, der reproducerer en række økonomiske præmisser, logikker og verdensanskuelser og skjuler de mange usikre, forvirrende og modsatrettede følger af Den Fjerde Revolution for såvel individer som samfund.

De hellige arbejdspladser

Fiktive billeder af fremtiden bliver gjort til imperativer for nutidig handlen – hvis vi ikke handler nu, mister vi millioner af arbejdspladser, lød det i Davos. Disse fremtidsscenarier, hvor millioner af job går tabt, og den medfølgende opfordring til nødvendig omstilling er en udøvelse af bestående globale magtrelationer, hvor multinationale virksomheders indflydelse er markant.

De beregninger, den statistik og de forudsigelser, virksomhederne støtter sig til, når de sætter lighedstegn mellem Den Fjerde Industrielle Revolution og teknologiens samfunds- og menneskeforandrende potentiale, er således en magtmaskine for skabelse af (u)mulighedsbetingelser for handlen, der har økonomi og vækst som udgangspunkt.

Men i stedet for blot at acceptere virksomhedernes forudsigelser som fakta om nutid og fremtid, bør vi som samfund forholde os kritisk til de profitstrategiske imperativer, politiske dynamikker og institutionelle forhold, der rammesætter debatten og dermed skaber grundlaget, vi diskuterer på og handler efter.

I stedet for at forfalde til teknologideterminisme, -optimisme eller -pessimisme må vi som samfund og som borgere i langt højere grad efterspørge politiske udmeldinger, forskning og mediedækning, der med udgangspunkt i teknologiens samfunds- og menneskeforandrende potentiale fokuserer på andet end profit, vækst og arbejdspladser.

Udmeldinger og analyser, der åbent anerkender, fremlægger og står ved iboende præmisser og usikkerheder i Den Fjerde Revolution. Der er sensitive over for potentielt underkuede og marginaliserede holdninger, praksisser og vidensformer. Der tænker mennesket og kloden før penge og profit.

Tobias Liebetrau er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

God artikel om et meget vigtigt emne.

Netop nu er IBM i gang med en charmeoffensiv for at snige forskermaskinen Watson Health ind i sundhedsvæsnet.
http://www.version2.dk/artikel/watson-skal-redde-ibm-og-folkesundheden-5...

Som jeg har forstået det, går tankerne på at lave et samarbejde med sundhedsvæsnet om, at Watson får vore sundhedsdata i anonymiseret form, hvorefter de kan sælges til forskere i hele verden (sikkert meget forenklet udtryk fra min side), og man kan foretage komplicerede beregninger i forskermaskinen med dem.

Hvis det overhovedet er noget, der når ud til offentligheden, inden løbet er kørt, og aftalerne er truffet, så vil vi blive lovet guld og grønne skove om de fantastiske medicinske fremskridt, vi dermed vil bidrage til. Ud over de enorme eksportindtægter.

Al snak om retten til privatlivs ukrænkelighed vil blive tromlet ned med forsikringer om, at det jo er anonymiseret. Det hjælper bare fedt, når det sandsynligvis kun tage millisekunder at af-anonymisere via Big Data.

Al snak om manglende sikkerhed for data vil blive fejet af banen med beskeder om, at det skam kommer til at stå i kontrakten, at data skal opbevares sikkert - så er dette IBM's ansvar.

Al snak om, at medicinalindustrien ikke er til at stole på, og at de vil misbruge disse data til egen fordel, ikke til befolkningernes helbredsfordel, vil blive fejet af banen med, at der er mange arbejdspladser på spil, at Novo og Lundbeck spytter stort i skatteklassen osv.

Og pga. mørklægningsloven vil vi aldrig fa at vide, hvad der foregår bag de lukkede døre i ministerier og regioner i disse sager.

Det er meget trist, at som minimum Information, Politiken og DR har økonomiske tilknytning til som minimum Lundbeck(fonden) (se den gode artikel "næsen til slibestenen) - for hvem skal holde os orienterede om disse udviklinger, når medierne er bundet op på sådanne bånd til industrien? Og hvem skal afsløre lusk, fusk og korruption i denne type sager, når medierne selv er afhængige af disse aktører med enorme økonomiske muskler?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Så er mareridtet her! Endnu engang har politikerne taget fusen på os og lusket privatlivs-og menneskerettighedskrænkende lovgivningen igennem - i ly af andre sager som Grimhøj-moskeen og internt fnidder.

I Dagens Medicin i dag er en artikel om, at Watson Health (forskermaskine, der lever af at lægge vore sundhedsdata ud i skyen til deling med hele verden. Se min kommentar ovenfor) nu skal afprøves af danske kræftlæger. http://www.dagensmedicin.dk/

Jeg kan desværre ikke gå ind på selve artiklen, men overskriften bekræfter, at Watson bliver lusket igennem uden at det debatteres åbent, om vi skal tage den slags i brug, og uden debat om hvad det indebærer af problemer i forhold til sundhedsdata, etik og sammenblanding af offentlige og private interesser.

I går var der 1. behandling af forslag til nye regler om "kliniske forsøg på lægemidler". Som jeg hørte debatten, har medicinalindustrien, uanset anprisninger om øget retssikkerhed for patienterne, vundet en stor sejr.

Reglerne om samtykke er udvandede, patienter gøres i visse situationer til ufrivillige forsøgsdyr, og retten til ordentlig information om forsøgene er ligeledes udvandede. Sundhedsministeren gives udstrakte beføjelser til selv at styre området, uden om demokratiske organer.
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/salen/63.aspx?as=1#pv

Udviklingen er uhyggelig, og vi er som sædvanligt langt bagud for de aktører, som sidder på magten, og som har økonomiske interesser i at misbruge denne magt til at tromle forslag, der undergraver retssikkerheden.

Det fremgår af Alternativets indlæg i folketingsdebatten, at det nye forslag faktisk giver udenlandske medicinalfirmaer ret til at slå direkte op i danske borgeres sundhedsjournaler! Nej - det er ikke en and!

Dette er langt værre, end jeg havde kunnet forestille mig - det er helt ufatteligt. Skal udenlandske private medicinalfirmaer have ret til uden videre at gå ind i vore private journaler? Det er jo dybt, dybt forkasteligt, og jeg forstår ikke, at politikerne faktisk ikkelyder til at tage særligt kraftig afstand fra dette.

Ministeren træder vande i forhold til spørgsmål fra Liselotte Blixt, om det skal være muligt på forhånd at tilkendegive i journalen, at man ikke ønsker at deltage i såkaldte "akutforsøg".

Det fremgår også, at der skal ske øget udveksling af sundhedsdata mellem de europæiske lande, og at der skal udvikles IT-systemer til dette - mit gæt er, at Watson Health, som altså netop er taget i brug i Danmark, er tænkt som led i dette, og at den derfor allerede er vedtaget uden debat herhjemme.

Hvornår er vores privatliv blevet offentlig ejendom, som tilfældige politikere har ret til at sjakre med og sælge til højestbydende? Jeg fatter det ikke.

Og stort set ingen debat er der om det - for befolkningen ved ikke, hvad der sker.

Det danske samfund og EU er dybt korrupt, og medicinalindustrien har vredet armene om - enten via direkte korruption eller via forskellige former for pres - på vore politikere og embedsmænd.

Denne sag får DAMD til et blegne fuldstændigt, og forklarer nok også, at der var sådan en panik fra politisk side over folkekravene om at slette DAMD - for vore data var allerede solgt, og om ikke ret længe vil man genoplive de spredte backupper af DAMD, som trives i bedste velgående i det skjulte via "sentinel"- programmmet - og tage den i brug igen - nu med med alle EU-landene og medicinalindustrien i hele verden med på en kigger! https://www.facebook.com/Patientdataforeningen

Sagen viser, at vore politikere simpelthen ikke har respekt for vores privatliv - vi er undersåtter og råstof uden egentlige rettigheder, når det kommer til stykket. Jeg, og forhåbentlig også andre, bliver nødt til at finde ud af, hvordan man kan unddrage sig disse menneskerettighedskrænkende tiltag, for jeg har i hvert fald aldrig givet mit tilsagn til, at Folketinget kan sælge mit liv og mit privatliv til medicinalindustrien uden at spørge mig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Vil du reduceres til dataråstof? Her kan du læse om, hvad det nye samarbejde med Watson Health skal bruges til: http://www.computerworld.dk/art/236402/ibm-betaler-17-milliarder-kroner-...

Watson er sulten! Watson vil æde dig og dine data! Watson vil derefter sælge dig videre over hele verden! Watson vil betale dine folketingspolitikere store beløb for at få lov!

Og dine folketingspolitikere er villige til at sælge dig med hud, år og privatliv, når de stemmer det nye lovforslag om "klinisk forskning med lægemidler" igennem, uden at offentligheden opdager det.
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l142/index.htm

anbefalede denne kommentar