Byg jeres penthouse et andet sted

Hvordan kan det være, at vores politikere gang på gang lader sig rive med af spekulative profitbyggerier i stedet for at insistere på at værne om det eksisterende og vores kulturelle identitet?
4. marts 2016
Delt 11 gange

Når man opdager et hemmeligt sted, en baggård i en af byens lommer, kan det føles som at finde en velbevaret skat, en rest fra en svunden tid.

De steder, hvor byen endnu ikke er blevet ensrettet, men har bibeholdt de mærker og skår, der er med til at skabe arkitektonisk diversitet, er typisk de steder, vi alle sætter mest pris på. Sådan et sted er Sundevedskarreen på Vesterbro i København. Sundevedskarreen er en af de sidste karreer på Vesterbro, der endnu ikke er blevet ombygget til en lukket karréstruktur med altaner og en stor gårdhave. Her findes der stadig en rest, der kan berette om livet på Vesterbro, før den kreative klasse indtog bybilledet.

Et Vesterbro med en tung industri og med tætte knudrede baggårde med masser af kroge, nicher og gemmesteder. Ud mod Enghavevej ligger de lave gamle hvidkalkede slagtehuse, og inde midt i karreen ligger flere smukke industribygninger, der hver især vidner om et kapitel i den københavnske historie. Karreen har både været hjemsted for Storm P og Tove Ditlevsen, som også har lagt navn til flere pladser i området.

Disse gamle industribygninger er i dag ejet af milliardæren og entreprenøren Jesper Reinhardt og står i øjeblikket over for en nedrivning for at skabe plads for et nybygget eksklusivt lejlighedskompleks i seks etager med penthouse og parkeringskældre.

Sundevedskarreen er langtfra et enestående eksempel. Det er en skam, at vi i planlægningen af vores byer ikke værdsætter de kulturhistoriske spor, men at det er de økonomiske interesser, der er den primære faktor i forbindelse med bygningsbevaring og nybyggeri. Det er afgørende for fremtidens byer i Danmark, at vi bliver opmærksomme på de store kulturhistoriske ressourcer, som den eksisterende bygningsmasse repræsenterer.

Karakter og identitet

Det er klart, at den enkelte byg- herre ofte ønsker at maksimere udbyttet af en enkelt grund, men vi bliver nødt til at forstå, at der er en kæmpe værdi forbundet med at bibeholde de elementer af byen, der er med til at skabe karakter og give identitet.

Det er i sidste ende altafgørende for, om vores byer blomstrer op og vedbliver at være attraktive, eller om de sygner hen og visner. Jeg efterlyser derfor en langt mere visionær strategisk byledelse, der insisterer på at lade vores fælles kulturarv overleve og ikke smider barnet ud med badevandet. For at byerne skal vedblive at være attraktive, bliver vi nødt til at holde fast i de identitetsskabende elementer og stoppe ensretningen både arkitektonisk og kulturelt.

Jakob Hougaard (S) skriver i forbindelse med nedrivningen i et indlæg på Facebook, at »miljø og liv skabes jo ikke af bygnin- gerne, men af de mennesker, som færdes der.« Det er simpelthen ikke rigtigt, for det er netop i symbiosen mellem arkitekturen, kulturen og menneskene, at miljøet skabes. Derudover er grundlaget for en forskelligartet sammensætningen af mennesker i et område i høj grad bundet til områdets arkitektoniske diversitet.

Et politisk spørgsmål De bygninger, der står til at skulle rives ned i Sundevedskarreen, har alle såkaldt SAVE-værdi 3, der ifølge Kulturstyrelsen er de- fineret som »bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags«. Det er altså ikke bare nogle gamle skure, der står for at skulle fjernes, men bygninger med høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi.

Vores gamle murede byhuse er opført efter en ekstremt forfinet håndværkstradition, hvor hvert hus blev bygget med en meget længere tidslig horisont end de byggerier, der bliver bygget i dag. Det kræver dog, at bygningerne vedligeholdes på en ansvarsfuld måde og ikke bliver ødelagt af uigennemtænkte restaureringer og misligholdelse. At istandsætte huse af ældre dato kan godt være en dyr affære, men til gengæld er man med til at holde en kultur og arkitekturhistorisk fortælling i live.

Disse gamle murede huse har en håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet, der er umulig at købe for penge i dag. Det er en skam at lade disse smukke bygninger, der i høj grad vidner om en anden tid, nedrive til fordel for spekulativt profitbyggeri. Dette vedbliver desværre med at være et politisk spørgsmål, og det er besynderligt, at de beslutningstagende nægter at se værdien af denne sidste rest af et andet Danmark.

Jeg spørger derfor, hvordan det kan være, at vores politikere gang på gang lader sig rive med i stedet for at insistere på at værne om vores eksisterende byg- ninger, der er så vigtigt et led i opretholdelsen af en attraktiv by og forståelsen af vores egen kulturelle identitet?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer