Dårlig administration er SKAT’s mindste problem

Den globale magtbalance mellem stater og virksomheder er blevet forrykket fundamentalt, og det udfordrer hele grundlaget for den danske model. Vi er gået fra skattestat til gældsstat
Skattely som her på Gibraltar udgør et langt større problem for SKAT end de aktuelle administrative skandaler, mener dagens kronikør. 
 Arkiv

Skattely som her på Gibraltar udgør et langt større problem for SKAT end de aktuelle administrative skandaler, mener dagens kronikør.
Arkiv

Laura Leon
5. marts 2016
Delt 379 gange

SKAT har aldrig været den mest populære del af den offentlige administration. Derfor har en række danske regeringer uden de store protester udsultet SKAT økonomisk og eksperimenteret med en lang række mislykkede forsøg på effektiviseringer og nye managementmodeller. Det har ført til det administrative rod, som nu har kostet staten milliarder.

Men selv hvis det administrative niveau havde været i topform, ville de danske skattemyndigheder være pressede. For de seneste år er der sket massive forskydninger på skatteområdet på globalt plan. Finansiel liberalisering har skabt et globalt skattesystem, hvor det er nemmere end nogensinde at undgå beskatning. Det skaber stigende problemer for finansieringen af velfærdsstaten og er med til at forøge den stigende økonomiske ulighed.

Den europæiske velfærdsstat har med den tyske sociolog Wolfgang Streecks ord udviklet sig fra en skattestat til en gældsstat, hvilket jeg vender tilbage til. Det altoverskyggende problem er, at vores politikere har manglet viljen og modet til at konfrontere de massive finansielle interesser, som nyder godt af den udvikling, som jeg vil skitsere i denne kronik.

Det mest åbenlyse problem handler om de store formuer gemt i skattely. I sagens natur er disse formuer skjult for både myndigheder og forskere, og det er derfor svært at give et klart billede af problemets omfang.

Toppen slipper

I løbet af de seneste år er blandt andre den franske Berkeley-økonom Gabriel Zucman dog begyndt at kaste lys på området. Zucman, der har arbejdet med Thomas Piketty i forsøget på at kortlægge fordelingen af formuer og indkomster blandt de allerrigeste, anslår, at otte procent af den globale velstand er gemt i skattely. I 2014 er der tale om 7,6 billioner dollar– dette enorme tal omfatter f.eks. ikke penge på almindelige bankkonti og udgør derfor et mindstemål for problemets omfang.

Problemet med de skjulte formuer er ikke blot, at statskasserne bliver snydt for milliarder. Problemet er også, at det stort set kun er store firmaer og de allerrigeste, der har ressourcerne til at gemme deres penge for skattemyndighederne. Dermed får vi reelt en situation, hvor toppen af samfundet bliver fritaget for skattebyrden, som bliver overladt til middel- og arbejderklassen. Samtidig med at de ikke betaler for statens udgifter, nyder rigmænd og firmaer altså stadig godt af den fysiske og juridiske beskyttelse fra staten samt adgang til gratis adgang til infrastruktur og uddannet arbejdskraft.

Zucmans løsning på det stigende problem med skattely er en global database over ejerskab over alle formuer. Dette kan danne baggrund for en mere effektiv beskatning samt åbne for en global formueskat. Teknisk er dette ikke svært, idet enkelte stater allerede registrerer ejerskab – her bakkes Zucman op af blandt andre den engelske skatteekspert Richard Murphy – problemet er snarere, at lande som Schweiz, Luxembourg og Singapore nægter at registrere dette af politiske grunde.

Stigende skattebyrde

Problemerne med SKAT kan dog langtfra begrænses til spørgsmålet om skattely. Sociologen Wolfgang Streeck fra Max Planck-instituttet i Køln taler om, at den skattefinansierede velfærdsstat har været i en langvarig krise, der har sine rødder i den økonomiske krise i 1970’erne.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne voksede staterne i Vesten i økonomisk omfang via udvidelsen af en lang række velfærdsservicer såsom sundhed, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Disse ekstremt populære velfærdsordninger blev finansieret ved en stigende skattebyrde på middel- og arbejderklassen samt af selskabs- og formueskatter. Da de første årtier efter krigen samtidig var præget af høje vækstrater, betød disse skattestigninger ikke noget væsentligt indgreb i lønninger eller profitter.

Det ændrede sig imidlertid med 1970’ernes krise og faldende vækstrater, som betød pres på både lønninger og profitter og villigheden til at betale regningen for det stigende niveau af velfærdsgoder. Samtidig så vi opkomsten af en politisk højrebølge med skattelettelser som politisk hovedkrav. Jeg tænker på Fremskridtpartiet herhjemme og Reagans højrefløj hos republikanerne i USA.

Deres program begyndte at slå igennem politisk i løbet af 1980’erne og 1990’erne. Ikke bare det nye højre, men politikere fra de fleste partier så nu ikke længere nye skatter som en legitim måde at skaffe penge til yderligere udgifter. Der var imidlertid stadig en lang række sociale problemer, som staterne samtidig var nødt til at bekæmpe. Ikke mindst i forbindelse med den massearbejdsløshed, som ramte de vestlige lande i 1980’erne.

Udhuling af skattegrundlaget

Flere og flere politikere vendte sig i stedet mod at udstede statsobligationer. Yderligere blev statens indkomst udhulet af en bølge af skattelettelser. Skatterne på selskaber, formuer og de højeste indkomster blev sænket markant i de fleste lande, men skatten på almindelige indkomster forblev faktisk relativ stabil.

Den udvikling har langsomt udhulet en betydelig del af skattegrundlaget. Dermed har Danmark og de moderne vestlige stater altså ifølge Streeck bevæget sig fra en skattestat til en gældsstat. Statens udgifter er i højere og højere grad baseret på udstedelse af statsobligationer.

Og disse statsobligationer bliver i høj grad købt af de samme grupper, som har sparet store beløb i skat. Dermed skaffer staterne midler til sociale programmer fra de samme grupper. Men fordi det er via gæld, har staten nu store udgifter til rentebetalinger på disse penge. Denne udvikling er kun blevet værre efter den finansielle krise i 2008, hvor de store bankpakker betød, at statsgælden voksede kraftigt i de fleste europæiske lande.

Selvforstærkende problemer

Problemerne med den manglende skattebetaling er på lange stræk selvforstærkende. Den stigende koncentration af formuer betyder, at de rigmænd og virksomheder, som nyder godt af hullerne i det globale skattesystem, har rigelige ressourcer til at beskytte deres interesser. De kan bruges på kampagnebidrag eller til at mobilisere lobbyister og tænketanke imod tiltagene til en mere effektiv beskatning.

Samtidig betyder den stigende gældsbelastning, at staterne i dag er langt mere afhængige af de internationale finansmarkeder og på den måde mindre villige til at lægge sig ud med nogle af de store finansielle spillere, som nyder godt af skattely. Statens salg af DONG til Goldmas Sachs via et skattely i Luxembourg er et klart eksempel på den tættere integration mellem stat og finansmarked.

Det hullede skattesystem er et af de største problemer for finansieringen af velfærdsstaterne i årene fremover. Og de mange huller betyder, at skatteregningen bliver skubbet fra multinationale selskaber og kapitalejere og over til almindelige lønmodtagere, der ikke har midlerne til at udnytte de legale og illegale måder at undgå beskatning.

Udfordringerne for skattemyndighederne er ikke så meget tekniske og administrative, men snarere en mangel på politisk vilje til at konfrontere de massive finansielle interesser, som nyder godt af status quo. Det er svært at se den vilje komme fra det nuværende politiske system. Hvis der skal rettes op på de seneste årtiers skævvridning af skattebyrden, kommer det til at kræve et folkeligt pres på det politiske system.

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

  • Akademikere advarer mod norske SU-tilstande

    At omlægge SU’en til lån kan gå ud over den sociale mobilitet og føre til højere frafald. Det viser erfaringerne fra Norge ifølge paraplyorganisationen Akademikerne
  • Det har været diskuteret, at regeringen overvejer at hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år som led i 2025-planen. Og hvorfor egentlig ikke, spørger professor James Vaupel, en af verdens førende aldringsforskere. Mere end 50 procent af vores små børn bliver over 100 år, raske, rørige og mentalt friske højt op i alderdommen

    Vi står over for en helt ny alderdom

  • Staten som tyveknægt

    Omsorgsopkald, kalder Danske Spil sit nye initiativ, hvor man ringer til dem, der er godt i gang med at spille tilværelsen i smadder. Det svarer lidt til at sparke en mand i nosserne og derefter spørge, om han vil have en blød pude at sidde på

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

"Udfordringerne for skattemyndighederne er ikke så meget tekniske og administrative, men snarere en mangel på politisk vilje til at konfrontere de massive finansielle interesser, som nyder godt af status quo. Det er svært at se den vilje komme fra det nuværende politiske system. Hvis der skal rettes op på de seneste årtiers skævvridning af skattebyrden, kommer det til at kræve et folkeligt pres på det politiske system."

Dette debatindlægs pointer illustreredes til fulde under samrådet om Skat og momssvindel for et par dage siden. Den manglende lyst til for alvor at sætte ind overfor problemerne i Skat skinnede tydeligt igennem. Om det så er fordi, det er svært at gøre noget ved, eller om der er politikere, der har en personlig interesse i at udsulte/underprioritere Skat - tjahh. Svaret blæser i vinden, men det kunne være rart for os alle sammen, hvis det blev afklaret.

http://www.ft.dk/webtv/video/20151/reu/td.1297474.aspx?as=1
http://politiken.dk/oekonomi/ECE3100713/hjemsendt-skattedirektoer-slaar-...
https://www.dr.dk/tv/se/skeletterne-i-skat/

Brugerbillede for Kasper Kjær

Folkeligt press, vil ikke ændre noget som helst.
De seneste års politiske udvikling har vist at samtlige bærende politikere er købt og betalt af finansintetesser, i en grad der ikke bare gør dem impotente i forhold til rimelig regulering, men tvinger dem til direkte at modarbejde ethvert tiltag mod lighed og retfærdighed.

Det demokratiske system er i dag den bedste garanti for uændret status-quo. Intet vil ændre sig før en større bevæbnet folkemængde indtager Christiansborg og smider de korrupte forbrydere der sidder på magten, på porten.

Brugerbillede for randi christiansen

Den rene molbohistorie - politikere har ikke blot solgt ud af fællesejet, men har også samtidig gældsat staten og dens borgere til skruppelløse, asociale privatkapitalister. Hvor dum og inkompetent har man lov at være på andres vegne, uden at det er ansvarspådragende. Privatkapitalisterenes kup af fællesejet bør omstødes og eksproprieres med henvisning til den uretmæssige handel, som er foregået. Politikere har handlet uansvarligt med fællesejet (lykketoft har fremstammet en indrømmelse) de har misbrugt folkestyret og solgt, hvad der ikke var deres ret at sælge, og hvis nogen er dumme nok til at købe eifeltårnet af en hønsehandler fra nørre snede, som har møvet sig ind på et af landets fineste tillidshverv, så er de selv ude om, at disse illegitime handeler må ophæves. Fællesejet kan IKKE sælges.

Brugerbillede for Peder J. Pedersen

Hvorfor låner regeringer penge, når de lige så godt kunne lave dem selv?

Det er en praksis fra den gang, valutaers værdi var bundet til en realværdi; oftest guld, så en regering ikke kunne lade sin nationalbank trykke flere pengesedler, end der var dækning for i landets guldreserver. Hvis en regering havde større udgifter end indtægter, måtte den låne. ”Guldfoden” blev i vesten opgivet i 1971. Nu har de fleste lande mere eller mindre frit flydende valutaer, og pengene har kun værdi, fordi den pengeudstedende regering godtager dem som et gyldigt betalingsmiddel for skyldig skat. Til gengæld kan en regering med ret til at udstede penge i egen valuta lade sin nationalbank trykke lige så mange, den har politisk mod og mandat til.

En suveræn regering behøver altså slet ikke skatteindtægter for at betale sine regninger. Dens muligheder for at forbruge er kun begrænset af, hvilke reelle ressourcer i form af varer, tjenester og ledig arbejdskraft der er til rådighed på markedet. Skatter er bare regeringens værktøj til at regulere den private sektors mulighed for at forbruge ressourcer, så den samlede offentlige og private efterspørgsel ikke overstiger landets produktionskapacitet, for hvis det sker, får vi de frygtede inflation.

http://bilbo.economicoutlook.net/blog/?p=32361

Brugerbillede for randi christiansen

Så du mener, peder, at dk kunne betale sin 'gæld' i hjemmelavede papirpenge helt uden bund i virkeligheden? Ja, i teorien, og vel egl hvad vi burde gøre, for konsekvensen ville være, at dk ikke kan låne flere penge (til at finansiere sin gæld og 'opretholde' den faldende levestandard) og det ville være sundt at basere husholdningen på real værdier i stedet for på finansielle produkter. I denne manøvre måtte man naturligvis renationalisere arv og nationalisere 'gæld'. Mon vi ville blive invaderet af kreditorer og i så fald hvordan? Med voldelige overgreb?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder J. Pedersen

@Randi

Staten kan med hjemmelavede penge betale den del af sin gæld, som er i danske kroner. Pengene kan naturligvis ikke bruges til at betale statsgæld i fremmed valuta, men da vi i lang tid har solgt for mere til udlandet end vi har købt, bør der ikke være nogen udlandsgæld. Da regeringen ikke uden risiko for inflation kan sætte flere penge i omløb, end hvad der svarer til værdien af det ubrugte overskud af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, er der faktisk virkelige værdier bag pengene.

Jeg er ikke økonom, så jeg kæmper selv med at forstå Modern Monetary Theory, men Bill Mitchells argumentation virker overbevisende. Hvis du følger linket, vil du se, at den ny måde at forstå økonomien på er ved at brede sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Skatteunddragelse er selvfølgelig et problem men ikke noget alvorligt problem. De lovlydige samfundsborgere belastes selvfølgelig af skatteunddragernes eventuelle luxusforbrug - og det er let at overse at der ligger nogle luksusyachter i Monaco som ejerne har fusket sig til. Men det er også let at regne ud at den samlede omkostning til illegitimt luksusforbrug i OECD ligger under 1 pct af BNP.

Vi der hænger på hos eliten med det yderste af neglene og hele vejen op - kan da kun klappe i hænderne af en venstrefløj der lader sig lulle i søvn af denne falske bevidsthed om skatteunddragelsens centrale betydning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder J. Pedersen

Skatteunddragelse er et problem, fordi det undergraver folkestyrets mulighed for at regulere økonomien til gavn for hele samfundet. Og når nu den herskende politiske og økonmiske klasse (mod MMT-fornuft) insisterer på, at det offentlige ikke må bruge flere penge, end der kommer ind i skatter, så kunne der ydes en væsentlig bedre offentlig service til borgerne, hvis alle betalte skat, moms og afgifter efter de aftalte regler.

Angående "helikopterpenge":
Penge ud af den blå luft er faktisk ikke nogen ny ide. For tre dage siden fortalte Jyllands-Posten, at det liberalistiske koryfæ, Milton Friedman, legede med tanken i 1969, og Bill Mitchell refererer til en tekst fra 1948. Artiklen fra Jyllands-Posten giver en ide om, hvad ”helikopterpenge” kunne gøre for at få gang i Europas økonomi.

http://finans.dk/live/okonomi/ECE8481414/aegte-pengeregn-kan-vaere-taet-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Når Thomas Piketty anslår, at otte procent af den globale velstand er gemt i skattely, kan det ikke være noget helt lille problem. Lægger vi dertil forkert refundering af udbytteskat, forkert moms, forkert ejendomsvurdering, manglende inddrivelse af skyldig skat, ...osv., er der ikke just grund til at bagatellisere problemet.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Henrik Brøndum:

Nu vil jeg ikke spørge om du har set dokumentaren "Skeletterne i Skat", og det pinagtige samråd om momssvindlen, for det går jeg ud fra, at du har - men at du har en eller anden smart måde at bortforklare disse sager, og den manglende vilje til at stoppe hullerne, på. Så det springer vi over.

Men jeg har i hvert fald meget svært ved at skulle tage det alvorligt, når alvorsfulde finansministre står og messer om "nødvendighedens politik", som gør, at man er nødt til at spare 500 millioner på samfundets svageste (eller et andet for statskassen mindre, men for de ramte sociale områder meget mærkbart beløb) , samtidig med, at samme finans- og skatteministre ikke mener, at der er penge til at dæmme op for huller i skattekassen for et sted mellem 80 og 100 milliarder, og at man da ikke vil genere de små og mellemstore virksomheder med for megen kontrol - så vi må åbenbart bare leve med disse muligvis endda terrorfinansierende huller.

Det hænger ligesom ikke rigtigt sammen, synes jeg. Man kunne faktisk fristes til at mene, at det er direkte enten idiotisk eller korrupt. Men det må åbenbart se anderledes ud i dit hoved? Der giver det åbenbart god mening ikke at ville ofre nogle hundrede millioner korner for at inddrive 80-100 milliarder?

Det er da muligt, at du har ret - men hvis skatteskandalen er "ingenting" i forhold til de virkelige problemer, som du åbenbart kender, så bekræfter det da kun den korruption, der gør, at man åbenbart i toppen af samfundet mener det nødvendigt på denne måde at narre venstrefløjen fra at få opdage de VIRKELIGE problemer, som vi så tilsyneladende absolut ikke må få indsigt i.

Men det, du mener, er måske netop, at der i virkeligheden heller ikke er grund til at spare på de offentlige udgifter? :-)

Men fortæl, fortæl - hvis der er endnu værre skandaler, du kender (og det tror jeg da gerne, at der er), end skattehuller på 80-100 milliarder, så hører vi andre da gerne om dem.

Brugerbillede for olivier goulin

Fremragende og koncis opsummering af hele misèren.
Og tankevækkende, fordi den antyder at det ikke nødvendigvis er korruption og ond vilje, der står bag politkernes fatale beslutninger - men at det reelt er meget svært at vriste sig ud af denne fastlåste situation.

Som Kasper siger, demokratiet er på en måde sin egen fjende her. Ingen politiker vil være de første til at sætte foden i jorden overfor erhvervslivet eller skrue op for skattetrykket

Populismen er et frit fald mod bunden.

/O

Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Det enkle svar, forbyd eller luk virksomheder som ikke betaler skat. Er man man i tvivl om deres omsætning og fortjeneste, så beskat dem efter anslået grundlag. Vi andre burde selvfølgelig lade være med at handle med virksomheder der ikke betaler skat. Det helt groteske er, at EU lande som Irland, Luxemburg og England (Gibraltar) fuldstændigt kvit og frit 'lever af' sælge billig skat (næsten skattely, som 0 skat). Og at der i Europa er små øer som Monaco, Schweiz og Andorra hvor skatten er meget meget lav. Der gemmer sig temmelig mange 1000 milliarder EURO i disse landes banker, bare Schweiz alene huser knap en fjeredel af verden samlede formuer. Det er en helt objektiv og uhyggelig kendsgerning, at skatten igennem de seneste 25 år er sænket i de fleste vestlige lande og de rige er blevet meget rigere. Man må sige at det heldige velfærdsvindue der åbnede i 70 erne, og skabte en relativ solid og solidarisk velfærdstat langsomt er ved lukke og slukke. Det er mærkeligt, at hele middelklassen og underklassen fuldstændigt lydigt har overtaget tanken om at vi ikke har råd. Vi aldrig været rigere, jeg gentager vi aldrig været rigere og alligevel opfører vi os som forførte, vel at betragte som underkastede 'centralkapitalen' eller hvad? Ja det er faktisk den 'gode middelklasse' der langsomt afvikler velfærdsstaten. De er blevet deres egen lykkes smed, er pensionsaktieejere og lever som 'daglejere', kaldet konsulenter og vil ikke dele eller være i fagforening. De udsatte og ufaglærte har opdaget at der ikke længere er solidaritet. Tja de borgerlige Danmark har helt frit spil og danser efter arbejdsgiverens drøm, konkurencestat, privatisering, brugerbetaling og poor working. Jo der er gode grunde til underklassen højreoprør tilført neo nationalisme, iboende skyggen af facisme. Velbekomme glad for at jeg er 'rig' i fremtidens konkurrencestat

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Oliver Goulin:

"Og tankevækkende, fordi den antyder at det ikke nødvendigvis er korruption og ond vilje, der står bag politkernes fatale beslutninger - men at det reelt er meget svært at vriste sig ud af denne fastlåste situation."

Langt hen ad vejen rigtigt - men i følge sidste afsnit i indlægget, så er der " ...en mangel på politisk vilje til at konfrontere de massive finansielle interesser,...".

"Mangel på politisk vilje"? Hvad dækker det? Og hvorfor? I mine øjne er det OGSÅ en form for ond vilje - og jeg føler mig bestemt ikke overbevist om, at der ikke også er indslag af korruption - det er bare svært for os at vide.

Men bevidst at føre befolkningen bag lyset mht. tingenes sande tilstand, sådan som jeg synes, at det kunne se ud til, at man gør - det er ond vilje.

Og hvad er motivet til at holde hånden over svindlere - som det ser ud til, at man i et eller andet omfang gør ved ikke at sætte ordentligt ind for at bremse dem - ? Egen karriere? Egen vinding?Politisk ideologi? Det er efter min opfattelse en form for korruption.

Problemet er, at vi ikke kan få ordentlig indsigt i, hvad der foregår - Mørkelygten forhindrer det. Når politikerne vælger at gemme sig i mørket, så må de finde sig i, at fantasierne får frit spil - hvad skal vi ellers gøre, os borgere? Blot stole blindt på det, vi hører, uanset hvor absurd, det lyder?

Men hvis problemerne faktisk i et eller andet omfang kunne tackles, hvis blot der opstår tilstrækkeligt pres fra borgerne, så er et åbenbart ikke fordi det er umuligt at gøre noget ved - det er viljen fra toppen af samfundet. der mangler, for det ville jo indebære, at man skulle skære i egne privilegier. At bede de rigeste (som vel også indbefatter ministre og topembedsmænd) om at beskære egne privilegier og egen rigdom - og det er jo som at sætte ræven til at vogte gæs - med mindre vi vælger nogle politikere, som ligefrem har det som politisk ideologi - og selv i så fald må vi jo så bare håbe på, at de mene det. Magt korrumperer.

Brugerbillede for randi christiansen

Peder - tak for dit link, og jeg kan se, at du har forståelse for, at det er en sej omgang for en amatør og så på engelsk. Jeg må derfor forsøge mig med noget almindelig husmorlogik.

Så vidt jeg er orienteret, er tidligere dansk fælleseje nu på private udenlandske hænder : tdc, lufthavnen, dong mv., hvor rationalet var, at manøvren skulle finansiere de nationale forretninger.

Så siger du, at en stat iflg ny økonomisk tænkning kan finansiere indenlandske udgifter uden gældstiftelse men med økonomisk teknik. Det, synes jeg, lyder funktionelt, men forklarer ikke, hvorledes gældsætning til udenlandske, private investorer undgås, og ejheller hvorledes nuværende 'dumme'gæld afvikles på passende vis.

At der er virkelige værdier bag pengene, burde være et uundgåeligt faktum, og jeg forstår de økologiske økonomer således, at økonomien må være baseret på netop det. På den måde integreres respekten for planetens cirkulære økonomi, og alle de følgeproblemer, som opstår, når dette ikke sker, vil undgås.

Mht til bankforretninger er det vel evident, at der må ske en adskillelse imellem spekulativ og ordinær bankdrift.

Og henrik, hvis skatteunddragelse og lignende svindelnumre ikke er et alvorligt problem, så fatter jeg ikke argumentationen om den 'nødvendige' nedskæringspolitik - som selvfølgelig kun går ud over de mindre-og ikke privligerede, institutionelt og individuelt. De mange mia, som unddrages statskassen, ville her helt sikkert føles som kingdom come i n'te.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ingen skatteminister - som vi har haft 9 af på 10 år - kan overskue SKAT´s faglige område. Ingen embedsmænd kan. Indsigten stopper ved kontorets afgrænsning, eller til nød afdelingens.
Der er noget Kafkask over det, som i romanen 'Slottet'. Ingen ved rigtigt, hvem der træffer hvilke beslutninger, Landmåler K er tilkaldt til slottet, men ingen vil kendes ved ham. Hans sag fortoner sig i en sengeliggende sognefogeds skabarkiv, men denne kommer efterhånden i tanke om, at landmålerens sag aldrig har været der, fordi den på grund af en fejl fra Slottet var blevet sendt til et forkert kontor, og kontoret for opklaring af forkerte forsendelser senere ved en fejl havde forlagt sagen. Landmåleren kan sammenlignes med de til Skatteministeriet tilkaldte it-konsulentfirmaer, der i 10 år har arbejdet med udvikling af geniale systemer, der aldrig kom til at fungere, og ingen havde rigtig ansvaret for det, hvilket kontor eller afdeling?, det fortonede sig i elektroniske journalsystemer, som det kunne være farligt at komme for nær.

Den p.t. fungerende minister ville hverken opklare eller bremse, da ingen havde overblik over de fejl, tidligere ministre havde begået. Det sikreste var at fortsætte den usikre sejlads. Og lade som om, man havde styr på det. Hvordan det gik landmåler K må læses hos Kafka, men skatte-sagen er ikke overstået endnu. Nogle af it-projekterne er skrottet - en meget modig beslutning, for pengene er naturligvis udbetalt til firmaerne. Om de har betalt skat af dem, vides ikke - men den overordnede lære af sagen er nok, at det er så upopulært at være minister for SKAT, at de udnævnte er tilbøjelige til at lade ministeriet sejle sin egen sø.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ingen skatteminister - som vi har haft 9 af på 10 år - kan overskue SKAT´s faglige område. Ingen embedsmænd kan. Indsigten stopper ved kontorets afgrænsning, eller til nød afdelingens.
Der er noget Kafkask over det, som i romanen 'Slottet'. Ingen ved rigtigt, hvem der træffer hvilke beslutninger, Landmåler K er tilkaldt til slottet, men ingen vil kendes ved ham. Hans sag fortoner sig i en sengeliggende sognefogeds skabarkiv, men denne kommer efterhånden i tanke om, at landmålerens sag aldrig har været der, fordi den på grund af en fejl fra Slottet var blevet sendt til et forkert kontor, og kontoret for opklaring af forkerte forsendelser senere ved en fejl havde forlagt sagen. Landmåleren kan sammenlignes med de til Skatteministeriet tilkaldte it-konsulentfirmaer, der i 10 år har arbejdet med udvikling af geniale systemer, der aldrig kom til at fungere, og ingen havde rigtig ansvaret for det, hvilket kontor eller afdeling?, det fortonede sig i elektroniske journalsystemer, som det kunne være farligt at komme for nær.

Den p.t. fungerende minister ville hverken opklare eller bremse, da ingen havde overblik over de fejl, tidligere ministre havde begået. Det sikreste var at fortsætte den usikre sejlads. Og lade som om, man havde styr på det. Hvordan det gik landmåler K må læses hos Kafka, men skatte-sagen er ikke overstået endnu. Nogle af it-projekterne er skrottet - en meget modig beslutning, for pengene er naturligvis udbetalt til firmaerne. Om de har betalt skat af dem, vides ikke - men den overordnede lære af sagen er nok, at det er så upopulært at være minister for SKAT, at de udnævnte er tilbøjelige til at lade ministeriet sejle sin egen sø.

Brugerbillede for olivier goulin

Jeg bliver stadig klogere på denne skatteskandale om udbytterefusion, da jeg ikke har den store indsigt i aktiehandel og spekulative finansprodukter.

Men så vidt jeg er oplyst så sent som igår, så handler en stor del af svindleriet ikke om skatterefusion for ikke-udbetalte udbytter (eks. Parken A/S) - men om situationer, hvor aktier har skiftet hånd mange gange helt op til den skæringsdato, hvor ejerfoholdet bestemmer, hvem der skal have udbyttet. Refusionsbegæret er da blevet fremsat af alle parter, der har haft aktierne i hænderne, men ikke nødvendigvis ejet dem, for aktier kan også udlånes og sælges videre af låner, etc. etc.

Problemet er, at disse finansfiduser konstant skyder op, og hvert land har sin egen skattelovgivning - og således falder disse transnationale transaktioner nemt mellem to stole.

I tilfældet med Parken A/S og lignende virksomheder, som slet ikke have betalt udbytte, er der naturligvis ingen undskyldning; det er slet og ret utilgivelig slendrian, at sådan noget ikke bliver fanget. Det burde et simpelt automatiseret krydscheck have gjort. Men i de andre tilfælde er det ukoordineret lovgivning på tværs af landegrænserne, samt kreative finansfolk, bistået af banker, advokater som udnytter de svagheder og gråzoner, der eksisterer af samme grund, der gør disse svindlerier mulige.

Nu er bagmanden, en finans-agent fra Dubai, så stået frem og har taget ansvar for handlingerne - men det lader ikke til at han selv mener, han har foretager sig noget ulovligt. Og sådan siger de jo alle. De har blot udnyttet de muligheder, der var skabt af de nationale lovgivninger, observeret, at der var meget ringe kontrol i Danmark - og herefter er det gået over stok og sten med at søge om skatterefusion.

Vil man alt dette uvæsen til livs, så kommer man ikke udenom at harmonisere de nationale skattelove på disse områder - og/eller som jeg meget gerne så: Skattelove skal kunne formuleres algoritmisk, og først træde i kraft i det øjeblik de er implementeret i IT-systemerne med alle de konsistens- og krydscheck, der er nødvendigt for at sikre sig mod en svindel som denne.

/O

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Anne-Marie Krogsbøll

Nej jeg har ikke set de programmer - burde jeg nok. I hvertfald er det et væsentligt problem at SKAT er blevet meget dårligere fungerende på grund af de mange omstruktureringer, mislykkede IT-projekter etc. Husk på at langt de fleste - også blandt de rige - betaler den skat de skal. Trods problemerne kommer der stadig mange penge ind i skat - måske så mange som det overhovedet er muligt så længe man taler om et samfund med privat ejendomsret. Starutten i Dubai har ikke snuppet pengene fra Staten - men fra de skatteydere der accepterer at betale skat. Det gør de fleste stadigvæk - trods starutten - men SKAT bør bringes tilbage i noget bedre form.

Min pointe var - at hvis du accepterer kapitalisme - kan du ikke undgå at nogen giver den gas med luksus - og dermed spilder samfundets ressourcer. Dette spild er formodentlig marginal forøget i de senere år - og for min skyld kan det godt skrues lidt ned. Men denne justering giver kun nogle få procent mere til de dårligst stillede.

For mig at se er det væsentligste problem med kapitalisme
- at det hindrer demokratiet. Ganske vidst har vi demokrati - men det kunne være langt bedre. Specielt i relation til EU.
- nogle miljøproblemer - specielt med kemikalier og i relation til landbruget
- at så mange bliver psykisk syge med stress og ikke kan klare et helt almindeligt job
- at der mangler ufaglærte jobs.

En venstrefløj der fokuserer på de riges luksus - og mestendels gør sig til talerør for højere satser for overførselsindkomst har naturligvis ingen politisk kraft. Hvis man ikke forstår det kan man bare give sig til at læse den tyske økonom med både for- og efternavn på fire bogstaver.

Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Henrik Brøndum
Jeg er temmelig uenig i din påstande. Og jeg savner helt enkelt henvisninger til dine påstande. Måske lidt letkøbte, og så er jeg flink. Problemet med skatteunddragelse er et betydeligt problem, faktisk et af de meste alvorlige problemer vi overhovedet står overfor. Ud over den ’såkaldte lovlige’ udnyttelse af skatterabat i ’skatterabatlande’, så er der desværre også forbundet en meget omfattende korruption. Især inden for EU, er korruption og skatteunddragelse omfattende i den sydeuropæiske del af EU. Fra Europa-Kommissionen skønnes det, at den samlede skatteunddragelse i EU løber op i 7.500 milliarder kroner. Ud over EU’s interne skatteunddragelse, så hygger ’de store’ multinationale selskaber, herunder banker, sig med såkaldt illegal kapitalflugt. Organisationen Global Financial Integrity estimerer, konservativt, at udviklingslandene og de nye BRIK udviklingslandene fra 2004-2013 mistede 7.8 billioner dollars i illegale pengestrømme som løb ind i EU og USA banker (og nu også Kina). Og at denne illegale pengestrøm i perioden gennemsnitlig er steget 6.5 procent om året, næsten dobbelt så hurtigt som det globale BNP.

Her er den mest overraskende for troende ’neoliberalister’, bare kaldet ægte kapitalister. Vi aldrig haft så stor kapital, og samlet på så få som nu. Og surprice, vi aldrig heller haft så lav en investeringsgrad som nu, målt i forhold til kapitalmængde. Svaret er simpelt, staten (velfærdsstaten) har mistet magt dvs. vores demokrati, og så falder velstand. Og når dele af økonomien, der tidligere var under statsmagtens kontrol, lægges ud på private hænder – så må vi konstatere at risikoen for at enkeltpersoners kortsigtede økonomiske interesser mindsker velstand, øger ulighed og fx forurening. Det er helt objektivt at staten, demokratiets magt, må have en hvis grad af styring og som er i stand til at handle uafhængigt, en stat som er magtfuld nok til at foretage tilsyneladende uproduktive investeringer. Det er nødvendig for at opretholde den kompleksitet, der skal til, for at man kan have et civilt samfund, en borgerlig offentlighed og en velfærdsstat - og dermed også et politisk demokrati og borgerlige rettigheder. Skulle nogen være i tvivl læren, så lukkede og slukkede Romerriget. De lod initiativet blive overladt til enkelpersoner, som senere blev mafiaøkonomi styret af bander (Oligarki). Rusland og Kina er ligne dette og USA er godt på vej. For mig at nuværende udvikling ikke længere en hyggesnak om få procents justeringer af vores skat, men reelt ved at være en kamp for et folkeligt demokrati eller Oligarki.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Torben Kjeldsen

Ok skatteundragelse koger ned til tre problemer:

Er det illegetime luksusforbrug for højt og er det stigende? Jeg mener det er faldet på det seneste pga. af den faldende oliepris og krisen i Kina.

Er der for mange reale investeringer der foretages af det private i forhold til det offentlige? Med den just vedtagne Femernforbindelse har jeg personlig ikke lyst til at overlade flere investeringer til staten. Kan du påpege overinvestering fra private?

Mister borgerne tilliden til staten? Journalisterne taler uafladeligt om den stadig voksende politikerlede. Men stemmeprocenterne har på det seneste været stigende - og i et land som USA der ellers har haft lave stemmeprocenter stiger de.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Rune Møller Stahl har et skattelovsteknisk sigte med sit debatindlæg og derfor går han let hen over det der efter min mening er afgørende for om, Statens skattevidenskabelige analyser kan følge med samfundets og markedets hurtige forandring:

...en række danske regeringer har uden de store protester udsultet SKAT økonomisk og eksperimenteret med en lang række mislykkede forsøg på effektiviseringer og nye managementmodeller. Det har ført til det administrative rod, som nu har kostet staten milliarder.
skriver Rune Møller Stahl.

Skattevæsenet skal naturligvis være i topform og tæt modspil af en effektiv intern revision. Virksomhedskulturen skal være fri og åben - top down - og stræbe efter en nulfejls-tilstand.

Det er ødelæggelsen af rammerne og kulturen i skattevæsenet, der nu truer med at sønderrive vores samfund. Og det er sket helt bevidst med tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussens aktive indsats og tidligere skatteminister Karsten Jensens laden stå til mens skattevæsenet blev centraliseret og man skaffede sig af med 9.000 ansatte over 25 år og medarbejdertallet faldt fra 9.500 til 5.500. En katastrofe. Nu melder man ud at man vil genansætte 3000.

Den panikredning man der lægger op til, vil kun gøre skaden større. En toptrimmet decentral organisation, som den man havde frem til 2001, hvor AFR gik igangsatte sin sabotage, kan ikke bare genskabes ved at hente 3000 ude på arbejdsmarkedet til den løn det offentlige tilbyder. Vigtig viden og ekspertise er smidt væk for evigt. Kulturen er ødelagt.

Statens vigtigste organ bløder, og jeg tror det er et banesår.

Brugerbillede for Bill Atkins

@olivier goulin

Skat skal ikke sende udbytteskat tilbage til fiktive selskaber. Skat skal refundere skatten til skattemyndigheder i selskabers hjemlande - som i Frankrig - så der ikke kan svindles.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Torben Kjeldsen 21:26
Det er chokerende oplysninger og tal du indvier os i her.
I nyhedsstrømmen får vi ikke den slags information, men i stedet alle mulige bagateller og småting, som ikke befordrer en oplyst offentlighed, som på et informativt sagligt grundlag kan danne sig en kvalificeret mening og stemme derefter ved Folketingsvalg.
Hvordan skal man kæmpe for demokrati, når man ikke er klar over og bevidst om, hvem og hvad fjenden er.
Jeg mener, at en stærk velfærdsstat med en velfungerende offentlig sektor er afgørende for, at kapitalismen kan styres og reguleres, men der kræves også politikere med visioner , is i maven og vilje til at tæmme markedskræfterne.
Men først og sidst en oplyst offentlighed.

Brugerbillede for Bill Atkins

Beløb der undtages beskatning er pr. definition bragt uden for virksomhedens regnskabsaflæggelse, og er dermed - udover at udsulte samfundet - med til, i form af korruption, at undergrave samfundene. Hvis beløb unddrages registrering i stor stil, så må virksomhederne i stedet betale afgift udfra omsætning (evt. anslået) til Staten for at have adgang til at sælge produkter på markedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Henrik Brøndum
At luksusforbruget er faldet ændre jo ikke på de strukturelle problemer og slet ikke på ulighed. Og dit eksempel er måske lidt, at skyde dig selv i foden. Luksusforbrug er netop et eksempel på uproduktiv 'overinvestering'. Noget mere problematisk er fx den overinvestering der er foretaget indenfor oliebranchen. Den er om noget præget af spekulativ investering. Og så er der vel hele den spekulative 'overinvestering' der er sket indenfor boliglån, gennemført af både banker og 'boligkreditselskaber'. Og tilsidst ved ikke lige hvor stor en stigning der er tale om i forhold til stemmedeltagelse. Kan være et godt tegn på 'protest' men de politiske temaer der er sat i spil er p.t. kidnappet af højreradikale og så et par spilleglade neoliberalister betalt af 'gamle stenrige kapitalister'. Så jo, manglende indbetalt skat erodere langsomt og sikkert viden og almen intelligens. Spillehjerner er ikke klogere end reptiler og højreradikale har mistet den sociologiske sans, dvs samfundintelligens og træder rundt tribalisme og faderkompleks. Og betal så den skat med glæde, det bliver alle rigere af, bliv nu voksen og kom videre.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen

Hvis politikerne på Borgen vil stjæle tidligere generationers investeringer i fælles ejendom, infrastrukturer og samfundsejede virksomheder vil det dreje sig om simpelt tyveri af milliardværdier.
Nu er det jo sådan at de selvsamme tyveknægte har givet sig selv udvidet immunitet,så ligesom afgivelse af suverænitet bør også udsalg af milliardværdi også ud til folkeafstemning.

Brugerbillede for Anne Schøtt

"Der er intet fejet ind under gulvtæppet", sagde Schlüter under tamilsagen. En lignende scene udspillede sig i dokumentarserien: Skeletterne i Skat, hvor Karsten Lauritzen siger: "Man må spørge sig selv om, hvad vil der komme ud af det, hvis man havde valgt en vej hvor man skulle nedsætte en undersøgelseskommission for eksempel. Min analyse er, at der ikke ville komme noget ud af det". Han griner og man kommer til at tænke på en konfirmand, der skal ud og holde blå mandag.
Partierne har sluttet borgfred om skat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Henrik : "Er der for mange reale investeringer der foretages af det private i forhold til det offentlige?"

For mange reale investeringer? Du mener privatisering og udlicitering - af fællesejet, der omdannes til underlødige, fx fødevareindustrien, og overflødige, miljømisbrugende, produkter, som private kapitaliserer på.

Abbonneres på forestillingen om, at egenvinding er den afgørende faktor ifht indsatsens kvalitet, er samfundet i et forfald, som - i stedet for en overgivelse til den falske lære om, at denne dans om guldkalven er eneste vej til kvalitet - bør anspore til viljen til forbedring. Hvis fællesskabet ikke leverer kvalitet til sig selv, og tilmed ikke tror på, at det kan lade sig gøre, men at privatkapitalister må overlades opgaven, er der tale om et alvorligt anfald af uvidenhed, bedrag og forførelse - med de meget uheldige konsekvenser vi ser overalt : krig, ufred, konflikt, nød og elendighed.

Privatkapitalister er ikke i stand til at løfte opgaven med at lede samfundet, da de kun tænker på egenvinding. Altså er der tale om en fatal fejlslutning, som ikke desto mindre har en dominerende indflydelse på det herskende tanke-og normsæt. Ikke hensigtsmæssigt, hvis ambitionen er et sundt samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Anne Schøtt

Der har jo være en socialdemokratisk ledet regering i næsten 4 år hvor disse problemer har stået på. En lille håndfuld chefer er fyret - departmentchefen i Skatteministeriet Peter Loft blev fyret i en anden sag. Der er altså ryddet en del op - tænker du på en rigsretssag? Kan den vindes? Er det sandsynligt at en af de tidligere minister har haft til hensigt at miste milliarderne?

Karsten Lauritzen er ganske fornuftig i denne sag - det drejer sig om at stable på benene igen - og glemme fejlene så hurtigt som muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Henrik Brøndum
Det samme her, god alder at få den 'anerkendelse', men du er du nok næppe den værste, hvad angår både dialog og forståelse. Så jeg sigter på de ca 51% af befolkningen i Danmark og sandsynligt nogenlunde samme fordeling i andre sammenlignelige lande, der har miste samfundet som grund og fået individualismen som figur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Med reale investeringer mener jeg (of tror jeg de fleste økonomer) den andel af den samlede produktion der ikke forbruges. Hvis der f.eks. kun producers korn - er den reale investering det der lægges på lager til såsæd næste år eller næste år igen.

At reale investeringer der allerede er foretaget (som f.eks. DONG's naturgasanlæg, elektricitetsdistributionsnet etc.) sælges af staten til private eller omvendt - påvirker ikke omfanget af reale investeringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Henrik Brøndum
Det gælder i den grad om ikke at glemme fejlene, men derimod om at analysere og lære af fejlene. Alt andet er tåbeligt men desværre Venstres politik - som den også har gjort sig gældende vedrørende de katastrofale krige vi har deltaget i. En rigsretsag startes netop med en rigsretundersøgelse så lad os få en sådan for at få slået fast om regeringen har saboteret forvaltningen af dette land.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Henrik:

Tak for dit trods alt venlige svar på min sure kommentar - derfor min anbefaling :-)

Men altså!!!!! Lidt senere citat fra dig: "Karsten Lauritzen er ganske fornuftig i denne sag - det drejer sig om at stable på benene igen - og glemme fejlene så hurtigt som muligt."

???????? (troller du?) Du har hverken set "skeletterne i skat" eller samrådene derom. Start der - så vil jeg gerne høre, om du vil fastholde din vurdering derefter (i så fald er alt håb ude for dit vedkommende :-))

https://www.dr.dk/tv/se/skeletterne-i-skat/
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/reu/td.1297474.aspx?as=1
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/sau/td.1297420.aspx?as=1

Læs så også dagens dybdeborende artikel i Politiken: "Skat fyrede sin egen vagthund" (Desværre intet link endnu - kræver muligvis abonnement).

Du kan mene, at det er småpenge - det tror jeg ikke, at ret mange af de mange tusinde borgere, som rammes af de besparelser, som tvinges igennem med begrundelsen "ingen penge i kassen", synes. For dem er det et spørgsmål om - måske ikke liv eller død - men muligheden for at leve i modsætning til blot at overleve "med det yderste af neglene" på bunden af samfundet.

Men uanset hvad: Sagen er så utroligt alvorlig for borgernes tillid til hele vores samfundssystem og vore ledere. Jeg har indtryk af, at vi er rigtigt mange, der ikke mere tror på, at Danmark er verdens mindst korrumperede land! Der er bare nogen herhjemme, der har været dygtige til at skjule korruptionen, men de senere år går der revner i facaden. Så er det, jeg føler trang til at citere Leonard Cohen: "There's a crack, a crack in everything - that's where the light comes ind."

Hvordan ville du have beskrevet skattesagen, hvis den var foregået i Grækenland? I sommer druknede man fra borgerlig side Grækenland i foragt i lårtykke stråler pga. deres manglende evne til at inddrive skatter - hvad siger denne skandale så om os? Er det kun i Grækenland, at den slags er udtryk for alvorlige korruptionsproblemer? Burde det mindste, vi kunne gøre da ikke være at undersøge sagen ordentlig, i stedet for at begrave den? Hvordan kan vi ellers vide, om der er tale om korruption eller andre skumle motiver til IKKE at stoppe disse problemer og afdække forløbet ordentligt?

Og så har regeringen/Karsten Lauritsen oven i købet den frækhed at sidde med et dumt, fjoget, flovt grin og argumentere med, at der ikke er råd til at stoppe disse milliardhuller i Skat - Hvor dumme tror de, at vi er? Det er jo åbenlyst for enhver, der ikke er bundkorrupt, at vi ikke har råd til AT LADE VÆRE med at stoppe hullerne!

Kan du komme med en forklaring på, at denne skandale har udviklet sig, som den har, og på at der fortsat ikke er politisk vilje til at stoppe hullerne, som IKKE indeholder følgende:
- Korruption?
- egen vinding?
- ubegribelig dumhed?
- politisk ideologi, som luskes igennem med lyssky metoder?
- eller en blanding af ovenstående?

Jeg ville ønske, at jeg kunne finde nogle "legale" grunde til, at det er gået så galt, som IKKE baserer sig ovenstående - og da du forsvarer Karsten Lauritsen, går jeg ud fra, at du må have sådanne legale forklaringer - spyt ud med dem!

Sider