Kommentar

Frankrig har brudt sit løfte til flygtningene

Efter at have været vidne til, hvordan flygtninge skamfuldt og tragisk blev smidt ud af deres hjem i ’Junglen’ i Calais, har jeg ikke meget håb for fremtiden. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal på banen
Siden de franske myndigheder i sidste uge begyndte at rydde 'Junglen' ved den franske havneby Calais har politiet været massivt tilstede, og det er kommet til flere sammenstød med barakbyens beboere

Siden de franske myndigheder i sidste uge begyndte at rydde 'Junglen' ved den franske havneby Calais har politiet været massivt tilstede, og det er kommet til flere sammenstød med barakbyens beboere

Ulrik Hasemann

9. marts 2016

I sidste uge blev ’Junglen’ i Calais forvandlet til en krigszone. Politiet ankom ved daggry forrige mandag, flere hundrede betjente, fulgt af bulldozere og arbejdsmænd med forhammere og økser. Efter at have forsøgt at afspærre lejren gik de fra det ene midlertidige hus til det næste og beordrede indbyggerne til at forsvinde inden for en time, hvis de ville undgå anholdelse. Ifølge velgørenhedsarbejdere, som det lykkedes at snige sig forbi politiets afspærringer, blev de indbyggere, der nægtede at forlade deres hjem, slæbt væk af betjentene. Så snart et hjem var tomt, begyndte de at rive det ned.

Nogle steder forsøgte indbyggerne at protestere ved at sætte sig op på taget og nægte at komme ned. Mindst et sted blev der sat ild på et hus, uvist af hvem. Der blev kastet sten. Politiet affyrede tåregas og vandkanoner.

Det er ikke første gang, flygtninge er blevet smidt ud af deres midlertidige boliger i Calais-området. Siden 2002 er den ene ’jungle’ efter den anden vokset frem og er blevet ryddet. Men den seneste bosættelse havde mange troet ville blive liggende. I marts 2015 havde de franske myndigheder selv anlagt den for at skabe husly til de mange flygtninge, de havde smidt væk fra en række mindre lejre i regionen. Dengang var løftet til flygtningene, at hvis de flyttede herhen, ville de ikke blive smidt væk. Mindre end et år senere blev det løfte brudt.

Læs også: Knyttet til Junglen

De franske myndigheder er opsatte på at lukke ’Junglen’ så hurtigt som muligt, uanset hvad det måtte have af menneskelige omkostninger. Der ankommer formentlig en ny bølge af flygtninge til Calais i løbet af april eller maj. Nu er det sidste chance for at slippe af med en politisk meget pinlig sag, før den vokser yderligere.

Det er skamfuldt og tragisk, og efter at have været vidne til, hvordan folk blev smidt ud af deres hjem, har jeg ikke meget håb for fremtiden. Det eneste, der måske hjælper, er forsøget på at få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at træffe en hurtig afgørelse.

De tror på Storbritannien

Flygtningene i ’Junglen’ er hverken monstre eller snyltere. De har ikke forladt deres hjem, fordi de ønskede en mere fancy livsstil. De forlod deres hjem, fordi de ikke havde noget valg, og fordi noget forfærdeligt er hændt dem. De flygter fra krig eller forfølgelse. Mange er traumatiserede. I forbindelse med mit arbejde for Care4Calais har jeg talt med mennesker, der har været fængslet for deres politiske overbevisninger eller har set familiemedlemmer blive slået ihjel af ekstremister og militser. En mand var bange for, at han var blevet så følelseskold af at have set Islamisk Stat hugge hovedet af hans egen bror, at han ikke længere var et menneske.

Det er mennesker, som har rejst tusinder af kilometer og ender i et lille skur, hvor de ingenting har, og så kommer der endda nogen og smadrer det hjem lige for øjnene af dem.

Hvis man undrer sig over, hvorfor i alverden de ikke bare har søgt asyl i Frankrig, er svaret enkelt. Frankrig har en af Europas laveste godkendelsesrater for asylansøgninger og forfærdelige vilkår for dem, der venter. Dertil kommer, at over en tredjedel af ’Junglen’s indbyggere har familie i Storbritannien. Nogle har kæmpet for den britiske hær i Afghanistan og er blevet fordrevet fra deres hjem af samme årsag. Sørgeligt mange af dem tror stadig på Storbritannien. På at det er et demokrati, hvor folk bliver retfærdigt behandlet, og at hvis de blot når derhen, vil de med hårdt arbejde kunne lægge lidelserne bag sig.

En humanitær operation?

Den lille gruppe stenkastende unge i ’Junglen’ forrige mandag var afghanske drenge, der er vokset op omgivet af vold, og som har alvorlige adfærdsvanskeligheder. Det var selvfølgelig ikke i orden, at de kastede med sten, men jeg havde ærligt talt forventet større selvbeherskelse fra politiet. I stedet rettede de vandkanonerne mod hvem som helst, og mængderne af tåregas var ubegribelige. Det var, som om de brugte det som en træningsøvelse. Der var ganske få uromagere blandt flygtningene, langt størstedelen af de 5.000 indbyggere var familier med børn. At forvandle deres hjem til en krigszone er ganske enkelt utilgiveligt.

Jeg går rundt blandt flygtningene hver eneste dag, og at se betjente ankomme i fuld udrustning med hjelme, skjold og stave var et vanvittigt syn. De eneste, jeg var bange for den dag, var politiet. Og alligevel var det eneste, pressen interesserede sig for, »indvandreroptøjer«. Siden er rydningerne fortsat, mens myndighederne hævder, at der er masser af steder, flygtningene kan tage hen. Det passer ganske enkelt ikke. Der er ikke mere end et par hundrede pladser ledige i de skibscontainere, der er konverteret til midlertidige boliger, og selv om de officielle tal siger, at der bor 1.000 i ’Junglen’, er det faktiske tal nærmere 5.000.

Ifølge Frankrig var rydningen af lejren en »humanitær operation« for at hæve levestandarden. Hvis det var sandt, ville embedsmænd være kommet ud for at tale med folk og tilbyde dem alternativer, inden man jævnede lejren med jorden. Det var ikke det, der skete. Det handlede ikke om at skaffe flygtningene nye boliger, det handlede om at skaffe sig af med lejren.

Clare Moseley er stifter af netværket care4calais.org © Guardian og Information Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Det, at de fremmede ikke søger asyl i Frankrig, men vil videre til Storbritanien, viser, at der ikke er tale om ægte flygtninge,men om bekvemmelighedsflygtninge. De fortjener fem kolde tæer bagi!

Bastian Barx, Henning Krog og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Nils Soelberg

Man skulle jo synes at alle disse flygtninge som vil til England, og som England absolut ikke vil have, burde være englændernes problem og ikke franskmændenes. Men den smarte Cameroun har fikst fået spillet skurkerollen over til fransk politi - med velvillig assistance fra artiklens forfatter.

Else Marie Arevad

Der er noget, der ikke hænger sammen her. Clare Moseley skriver, at Frankrig har en af Europas laveste godkendelsesrater for asylansøgninger og forfærdelige vilkår for dem, der venter. Hvad er det for forfærdelige vilkår? I forhold til de rædsler, disse mennesker ifølge Clare Moseley er flygtet fra i deres hjemlande, burde Frankrig være et paradis. Men de vil altså kun til Storbritannien. Selv om nogle har familie der, kunne de da godt søge asyl i Frankrig. Jeg forstår godt, at de franske myndigheder gerne vil nedlægge "Junglen". Hvad ville vi selv sige til at have sådan en lejr?

Bastian Barx, Anders Barfod, Henning Krog og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar