Kronik

Vi har det med at glemme, at politik også er etik

Politik har altid et etisk aspekt. Politik sætter nemlig rammerne for menneskelig samliv. Men politikerne har desværre glemt forbindelsen mellem politik og etik
Dagens kronikør tilslutter sig en slags moderne dydsetik, som forpligter på etisk at hjælpe alle til et værdigt menneskeligt liv, og hvis denne etik havde spillet en rolle for udformningen af dansk politik, havde flygtningepolitikken set radikalt anderledes ud, skriver han.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. marts 2016

Hvis man følger med i dansk politik, kan man få det indtryk, at politik er komplet adskilt fra etik. Politikerne anser tilsyneladende politiske spørgsmål som noget helt væsensforskelligt fra etiske spørgsmål. Et synligt bevis herpå er, at når den politiske debat, særligt i folketinget, falder på spørgsmål med etisk indhold, som eksempelvis kunstig befrugtning eller vielser af homoseksuelle i folkekirken, så frasiger politikerne sig typisk deres politiske tilhørsforhold og stemmer efter deres såkaldte egen etiske overbevisning.

Etiske spørgsmål anses som forskellige fra politiske spørgsmål ved, at de ikke kan afklares i partilokalet. Det er grundlæggende accepteret, at partifælder har forskellige etiske, men ikke politiske holdninger. Partiformanden ’fritstiller folketingsgruppen’, hedder det sig, som et symptom på at folketingsgrupper i deres daglige politiske omgang ikke er fri.

Det lyder da som en udmærket norm, at politikere på tværs af partifarve kan finde enighed om spørgsmål af særlig etisk karakter, ikke? Men den omtalte skelnen er fundamentalt kunstig. Den er en illusion. Og den giver anledning til en meget uheldig misforståelse, nemlig at mere almindelige politiske spørgsmål ikke er etiske spørgsmål. Men det er de jo. Nogle af de allerstørste politiske debatspørgsmål er utvivlsomt af etisk karakter.

Blinde for værdier

Flygtningepolitikken er måske det mest tydelige etiske tema i europæisk politik i dag. Spørgsmålene om, hvordan man skal tage imod nødstedte flygtninge, hvorvidt man kan tillade sig at lave inverse reklamekampagner for sit eget land for at undgå flygtningestrømme, og hvordan man kan tillade sig at behandle dem, når de så kommer, har alle et etisk indhold. Hvis vi ikke accepterer det og fremhæver det etiske, så ender vi med, at det bare i al sin enkelthed er et politisk spørgsmål, om man må lukke grænsen for nødstedte flygtninge eller tage deres smykker fra dem. Men det er jo netop et etisk spørgsmål. Vi gør os blinde over for værdier, som ofte betyder langt mere for os end simple politiske prioriteringer.

Vi har selvfølgelig Det Etiske Råd, som kan rådføre det politiske system med deres betragtninger og skrivelser. Men ikke-intentionelt og helt uden skyld er Det Etiske Råd med til at bekræfte adskillelsen af politiske spørgsmål fra etiske. For det første fordi Det Etiske Råd kun forholder sig til bestemte ’etiske’ debatter, hvilket fører til, at de andre politiske debatter anses som ’ikke etiske’. For det andet fordi rådets arbejde i sig selv udgør en måde at outsource det etiske fra det politiske. Men man skal være bevidst om, at man ikke derved slipper uden om det etiske i det politiske.

Glemt historien

Traditionelt i den europæiske politiks historie har politik været tæt knyttet til etik. Fra Aristoteles til John Stuart Mill har det politiske altid stået i direkte relation til det etiske. Men det er glemt nu. Meget har selvfølgelig også ændret sig siden de klassiske politiske tænkere og gudskelov for det. Men grundkernen i det klassiske perspektiv burde stadig være dominerende i dag. Nemlig at stater er sammenslutninger af mennesker, som lever deres liv op og ned ad hinanden, og vores refleksioner og diskussioner om rammer og vilkår for dette samliv må derfor på et helt grundlæggende plan handle om, hvad der fremmer det gode for mennesker.

Vi har det med at glemme denne kernesandhed og anse det politiske forum som helt adskilt fra det etiske. Men staten er etisk af natur. Den er et produkt af en samling af mennesker, som lever menneskelige liv. Og den er et resultat af en række beslutninger om, hvilke rammer disse menneskers liv skal leves under. Hvis vi ellers kan lykkes med at komme tilbage til denne grundlæggende metademokratiske indsigt, så er det helt naturligt at supplere vores diskussion af principielle såvel som praktiske politiske spørgsmål med nogle etiske overvejelser.

Men er etik ikke bare et spørgsmål om personlig holdning? Nej, langt fra. Der findes en videnskab om etik, ligesom der findes en videnskab om biologi og fysik. Der er selvfølgelig mange etiske spørgsmål, som den etiske videnskab ikke entydigt kan afklare, fordi den indeholder forskellige perspektiver og videnskabelige uenigheder. Og så må man supplere med egne argumenter og vurderinger. Men sådan er det jo også med andre former for videnskab.

Moderne dydsetik

Det er klart, at man må konsultere den biologiske videnskab, når man laver miljøpolitiske tiltag, som har konsekvenser for vores biologi, som det eksempelvis er tilfældet ved den meget omtalte landbrugspakke.

Men så skal man da også konsultere den etiske videnskab, når man laver politik, som har en etisk slagside. Og det har det næsten altid! Sådan er det, når man rammesætter for menneskeligt samliv. Derfor kan det simpelthen ikke nytte noget, at vi opretholder det illusoriske skel mellem etik og politik og i øvrigt anser etik for en simpel afklaring af personlig holdning.

Personligt tilslutter jeg mig en form for moderne dydsetik, som hævder, at mennesker grundlæggende ligner hinanden i en grad, som forpligter os etisk på at hjælpe alle til at have et værdigt menneskeligt liv, uanset kulturelt og nationalt tilhørsforhold. Hvis denne etik havde spillet en rolle for udformningen af dansk politik, så havde flygtningepolitikken set radikalt anderledes ud.

Man kan selvfølgelig være uenig i mit etiske perspektiv. Og selvfølgelig er der andre etiske forskere, som ville tilslutte sig andre etiske positioner.

Men efter min bedste overbevisning, så kan den førte danske flygtningepolitik ingenlunde forsvares af nogen videnskabelige etiske teorier. Med andre ord er der fra et videnskabeligt perspektiv ikke et etisk mandat til de politiske tiltag på flygtningeområdet, som vi i det sidste års tid har været vidner til.

Lad os håbe, at vi kan få etik og politik ført lidt tættere sammen i de kommende år, som de har været det historisk set. Men pessimismen kan synes begrundet i en tid, hvor man har besluttet sig for at glemme den tætte kobling mellem etik og politik og desuden begrænse den humanistiske forskning og uddannelses mulighed for at genopdage den.

Lasse Nielsen er adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i etik og moralfilosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Sup Aya Laya
  • Jørgen Wassmann
  • peter fonnesbech
  • Kirsten Mindegaard
  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Sup Aya Laya, Jørgen Wassmann, peter fonnesbech, Kirsten Mindegaard, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"hva' sæeier do', Rasmus Bjerg? Mangle A en ETIdSK mandart??! Pokker Stå i'et, da! Jammen så stå dog ikk' bar' der å glo, kneijtrøv! Pil ned til grossisten mæ det wuns, og hent så'n en medister til Far!...Hwa?....Neij, han må sgu skrive den, den fedtsyl! A har ik' en kroun' før den første!..Shys..ikke mer' vrøvl! Bare afsted med dig, kneijtrøv!...Skaf ma' en ETIdSK MANDART!!"

Ku' du ikke lige ta' og stramme op på din egen etik også, nu du er ved det?: Jeg er sådan set ret enig med dig, men hvor etisk er det lige med din udbredte 'vi'-form at inddrage mig - uden at have spurgt mig først, om det er i orden - i den gruppe, der evt. vælger, at se bort fra sammenhængen mellem politik og etik?

Etik og prioritering er antonyme, og også kernebegreber i en politisk virkelighed. Hvis man virkelig vil fremme et bestemt etisk synspunkt, så danner man et ide-parti med det etiske synspunkt højt prioriteret. Eksv. DF og nej til indvandring på bekostning af danskernes velfærd, De Radikale og nej til militæret. Enhedslisten og nej til ulighed. Sværere er det ikke - og selvfølgelig er det enkelte folketingsmedlem i alle spørgsmål - som der står i Grundloven - kun bundet af sin egen overbevisning.

At Staten af "natur er etisk" forstår jeg slet ikke. Jeg kender adskillige eksempler at en Stat ikke handler etisk.

Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Hvad staten laver er etisk relevant og problematisk, selv om den meget ofte handler uetisk.

Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nohr Jensen

"Personligt tilslutter jeg mig en form for moderne dydsetik, som hævder, at mennesker grundlæggende ligner hinanden i en grad, som forpligter os etisk på at hjælpe alle til at have et værdigt menneskeligt liv, uanset kulturelt og nationalt tilhørsforhold. Hvis denne etik havde spillet en rolle for udformningen af dansk politik, så havde flygtningepolitikken set radikalt anderledes ud.

Man kan selvfølgelig være uenig i mit etiske perspektiv. Og selvfølgelig er der andre etiske forskere, som ville tilslutte sig andre etiske positioner.

Men efter min bedste overbevisning, så kan den førte danske flygtningepolitik ingenlunde forsvares af nogen videnskabelige etiske teorier. Med andre ord er der fra et videnskabeligt perspektiv ikke et etisk mandat til de politiske tiltag på flygtningeområdet, som vi i det sidste års tid har været vidner til."

Jeg er enig i at vi har en forpligtelse til at hjælpe andre til et værdigt liv, men jeg synes du mangler et tidsperspektiv. Bølgen af syriske flygtninge er jo næppe den sidste, og hvis vi tager så mange syriske flygtninge at vores samfund kollapser økonomisk, eller bliver flået i stykker af konflikt (grundet dårlig integration), så kan vi jo ikke hjælpe fremtidens flygtninge. For slet ikke at tale om andre grupper som f. eks. de syge, som vi også er forpligtet til at give et værdigt liv.

Det er det eneste etisk forsvarlige argument for en stram flygtningepolitik: At den er nødvendig for at have overskud til at hjælpe nogle andre.

Etikken er som regel klar nok: Vi skal hjælpe andre mennesker. I praksis er midlerne dog som regel begrænsede. Der er sikkert mange der vil finde det ubehageligt bare at jeg skriver det her, men virkeligheden er desværre ofte den, at der ikke er ressourcer til at hjælpe alle, og at man må prioritere i forhold til hvem der skal have hjælp. Det er lige præcis her det går fra at være etik til at være politik. Det er politikerens sørgelige opgave at vælge det mindste onde.

Er det etisk acceptabelt at vi i tavshed skærer 3,6 mia kr. i ulandsstøtte og i en TV-indsamling der giver sølle 0,086 mia kr. hylder de selvsamme nedskæringspolitikere.

Det er nogle sørgelige politikere, der vælger det mest onde - og lader sig hylde.

Kirsten Kathrin, Birgit Horn, Erling Arne Vetterstein, Lise Lotte Rahbek, Mads Berg og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

I forlængelse af Bill Atkins kommentar 21:47
Er det etisk acceptabelt at DR i den grad rider med på den liberale bølge?
Den bølge der proklamere at velfærd og tagen hånd om de svageste i samfundet ikke er et samfundsanliggende, men - også - skal være op til det private initiativ ...

Michal Bagger, Erling Arne Vetterstein, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Kære Lasse Nielsen - Tak for et godt og rammende indlæg. Af mine medlæseres kommentarer er det tydeligt at du har ramt en nerve. Tidens politisk varmeste emner er netop i høj grad etiske spørgsmål hvor det overvejende er hensynet til andre sat overfor hensynet til en selv, der er på spil. Hvor meget eller hvor lidt vi er villige til at ofre for at gøre det rigtige. Det er egenkærligheden sat overfor næstekærligheden og forudsigeligt nok ser man at et ydre pres reelt/indbildt/fabrikeret flytter tungen på vægtskålen. Det ved DF og det er derfor de ikke vil i regering, for hvis de kom i regering, ville de enten 1) være nød til at lette på presset eller 2) afsløre at det ikke tjener deres interesse. Man må huske at DF er et protestparti, der taler den lille mands sag. Den lille mand, som er blevet undertrykt af eliten, du ved nok, de rige, dem med job i staten, dem med politisk korrekte holdninger, de veluddannede med jobsikkerhed, de der tror de er noget ved musikken og hellere lukker fremmede med ind til festen end en rigtig dansker, alle dem som ikke ved hvor hårdt det rigtige liv er og bare pisser på den lille mand.
Tænk hvis den lille mand fik det bedre og blev en lidt større mand, ville han så have en grund til at stemme på DF. Del og hersk. Spil idioterne ud mod hinanden, de skal ikke tage hensyn til hinanden eller gøre sig etiske overvejelser om hvad det rigtige at gøre er.

Lise Lotte Rahbek, Mads Berg og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar