Læsetid 5 min.

Det er godt, at verden er ved at blive hellig igen

Hvordan kommer man menneskets skånselsløse udnyttelse af naturen til livs? Blandt andet ved at gøre verden hellig igen
Ifølge dagens kronikør er religionernes verden i historisk bevægelse. Det drejer sig om religiøse ledere i Australien, islamiske lande, Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund og ikke mindst pave Frans, der alle opfordrer til at passe på Guds ’skaberværk’ og droppe fossile brændstoffer.

Ifølge dagens kronikør er religionernes verden i historisk bevægelse. Det drejer sig om religiøse ledere i Australien, islamiske lande, Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund og ikke mindst pave Frans, der alle opfordrer til at passe på Guds ’skaberværk’ og droppe fossile brændstoffer.

Gregorio Borgia
31. marts 2016

Religionernes verden er i historisk bevægelse. Noget muligvis epokegørende er undervejs i disse år.

Det drejer sig om kristne magtmastodonter som pave Frans, Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund, der opfordrer til at passe på Guds ’skaberværk’ og at droppe fossile brændstoffer til fordel for bæredygtig energi.

Det drejer sig om religiøse ledere i Australien, topforskere og ledere fra 20 islamiske lande og 154 religiøse og spirituelle ledere fra hele verden, der tilskynder til at gøre det samme.

Det drejer sig herhjemme om repræsentanter fra det jødiske trossamfund, folkekirken, dansk islam og den katolske kirke, der just har diskuteret, hvad de enkelte trossamfund kan gøre for at bekæmpe klimaforandringerne.

Det drejer sig om hekse, gudindedyrkere og asatroende, der opfordrer os til at beskytte Moder Jord. Det drejer som om alskens naturspirituelle, der opfatter naturen som hellig og tillægger den selvstændig værdi: lige fra dybdeøkologer, miljøaktivister og healere til ayahuasca-drikkere, neoshamaner og folk, der dyrker blockbustere som Ringenes Herre og Avatar.

Det verdensomspændende fænomen kaldes ofte the greening of religion, og det betegner først og fremmest, at dele af de store religioner er ved at undergå en økologisk transformation som modreaktion på den globale klimakrise. Det indebærer ikke blot, at de opfordrer til at beskytte naturen, men også at de indtager en mere og mere positiv holdning til den og opfatter den som hellig.

Denne religiøse økologisering er en af de mest opsigtsvækkende nyskabelser i religionernes verden i dag. Samtidig repræsenterer den – i en vis forstand – genkomsten af noget ældgammelt og udbredt. Og heri ligger muligvis en del af svaret på, hvordan vi på sigt kommer menneskets skånselsløse udnyttelse af naturen til livs.

En revolution

Jæger-samler-religioner og tidlige agerbrugsreligioner, der tilsammen udgør langt størstedelen af religionshistorien, var efter al sandsynlighed animistiske. Det betyder, at de betragtede f.eks. dyr, solen, floder, sten, bjerge, træer og Jorden som (bolig for) guder og ånder.

Den oldgræske filosof Thales udtrykte tankegangen på den måde, at »alt er fuldt af guder«. Den verdensberømte religionshistoriker Mircea Eliade har i moderne tid formuleret det på den måde, at jæger-samlere og tidlige agerbrugere levede i »et helligt kosmos«. Det medførte blandt andet tabuer og restriktioner i omgangen med dele af naturen.

Overordnet havde man et positivt grundsyn på denne verden. Der er således ingen tegn på, at man ønskede at forsage den til fordel for et himmerige. Eller forestillinger om, at verden engang skal gå endegyldigt under.

Men i løbet af første årtusind f.v.t. indtraf en religionshistorisk revolution. Med vidtrækkende konsekvenser. Perioden kaldes undertiden for aksetiden, da den markerer et verdenshistorisk vendepunkt. Nogle af dens vigtigste konsekvenser er følgende:

Dels skiftede denne verden hos en del status fra hellig til ikkehellig. Det guddommelige blev adskilt fra verden, der dermed blev afsakraliseret. Dels blev målet hos en del at undslippe verden til fordel for en ikkejordisk frelse. Dels opstod forestillinger om, at denne verden er på vej mod et endegyldigt eksistensophør.

Endelig begyndte religion nogle steder at skifte status fra at være lokalt orienteret til at være universel. Undertiden kombineredes det med, at mennesket blev tillagt en enestående og ophøjet særstatus.

Nyskabelserne er kendetegnende for en religionshistorisk udvikling, der strækker sig fra i alt fald Indien over Iran og Israel til Grækenland, og som i det konkrete tilfælde altid har sin egne særegne træk, emfaser og nuancer. Men fælles for dem er, at de rummer nogle af de vigtigste mentalitetshistoriske spirer til den globale klimakrise i dag.

Verden mister værdi

Nogle eksempler:

1) De dominerende former for kristendom og islam foretog ikke blot et revolutionært opgør med andre religioners guder til fordel for én, men også med deres udbredte animisme. Den monoteistiske gud – oftest kaldt Gud – har ganske vist skabt verden, men er selv adskilt fra den, lød det nye budskab.

Den dualisme mellem verden og det guddommelige, som denne monoteisme udbredte, blev kombineret med profetier om denne verdens undergang til fordel for et overjordisk paradis. Mennesket blev desuden ophøjet til at være det eneste væsen, der er skabt i den ene guds billede (jf. første Mosebog). Det indebærer blandt andet, at mennesket fik en guddommelig pligt til at herske over alle dyr og underlægge sig jorden og udbrede sig over den.

2) Markante dele af asiatiske religioner som hinduisme og buddhisme kom til at rumme stærkt verdensforsagende træk. Tilværelsen kan opfattes som en endeløs cyklus af fødsel, død og genfødsel (samsara), og den anses for gennemsyret af lidelse. Målet bliver derfor at undslippe det hele.

3) I Grækenland opstod forskellige filosofier som f.eks. platonisme, der dels indebærer en nedvurdering af den materielle verden til fordel for en ikkemateriel, evig verden, dels en opdeling af mennesket i en dødelig krop og en udødelig sjæl.

Noget af det mest spektakulære ved de religiøse innovationer er, at denne verden mister værdi. Devalueringen af den kan ganske vist have forskellig karakter, men grundlæggende opstår for første gang i historien et negativt syn på verden.

Den bliver et så problematisk sted, at det ultimative mål med menneskelivet kommer til at ligge uden for denne verden. Man kan sige, at der i det første årtusind f.v.t. indledes et epokegørende skift fra verdenspositive til verdensskeptiske religionsformer.

Denne afsakralisering af naturen er en af de afgørende mentalitetshistoriske betingelser for, at den i dag bliver udnyttet skånselsløst.

En ny tid?

Men måske kan den voksende udbredelse af grøn religion i dag – i alt fald ideologisk – opfattes som en aksetid nr. 2, mere præcist som en religiøs modrevolution: Hvor 1. aksetid indledte en afsakralisering af verden, har anden aksetid indledt en resakralisering. Hvor første aksetid repræsenterede en verdensskeptisk grundholdning, repræsenterer anden aksetid en verdenspositiv grundholdning.

Religioner begynder nu at vende sig mod verden igen for alvor. Den tillægges nu atter stor værdi i sig selv. Den bliver atter opfattet som hellig. Men nu blandt andet i den særlige betydning, at den skal beskyttes mod forurening og klimaforandringer. Det er naturligvis noget nyt religionshistorisk set.

Om anden aksetid rent faktisk vil få lige så kolossal betydning som første aksetid – blot med et modsat syn på verden – er det naturligvis for tidligt at sige noget om.

Det må de kommende århundreder eller årtusinder vise. Men forværres den globale klimakrise – og det er der afgjort risiko for – så kan det langtfra udelukkes, at grøn religion kommer til dominere billedet i fremtiden, ja, medvirke til, at der overhovedet vil være en fremtid.

I så fald befinder vi os i dag i begyndelsen af en grøn revolution af verdens religioner.

Jens-André P. Herbener er mag.art. og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Torben R. Jensen
    Torben R. Jensen
  • Brugerbillede for Ib Jørgensen
    Ib Jørgensen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Sup Aya Laya, Niels Nielsen, jens wolff, Flemming Berger, Randi Christiansen, Torben R. Jensen, Ib Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

For mig som erklæret ateist betyder det meget, at jeg (også) har andet på tapetet end at være imod guderiet. Afguderi er et kendt ord fra monoteisternes kamp mod hedenske guder. 'Guderi' lyder fremmed (og får da også en rød understregning af rettefunktionen), men udtrykker blot en afstandtagen til gudedyrkelse.

Hvad er der andet end guderi og ateisme? Det er det, der for mig er det vigtigste i vores tid, hvor menneskehedens eksistens er på spil. Hvorfor være et godt menneske og hvorfor redde Jorden? Man kan sige, at det er der jo heller ikke så mange, der vil, og hvis man vil, er det meget svært eller næsten umuligt at tage afsked med en altødelæggende forbrugerisme.

Det er et vigtigt spørgsmål, hvad man gør som ateist, når man har sagt nej til guderiet. Fortsætter man sin overforbugende livsstil kan det hele være lige meget, så det gør man selvfølgelig ikke, men hvorfor ikke for resten? Hvorfor skal man være et godt og ikke-ødelæggende menneske, når det nu er så sjovt og populært at være det modsatte? Man kan fx være religiøs og ødelæggende. Marxist-leninist og ødelæggende, ja, der er ikke det, man ikke kan være samtidig med at man ødelægger verden.
Det er en total forandring, der skal ske med os, og så skal det oven i købet gå hurtigt. Tiden er knap.

Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

I en anden artikel i dagens avis https://www.information.dk/indland/2016/03/nutidens-terrorister-lost-in-... siger Olivier Roy bl.a.: "Og så skal vi give rum til religiøsitet og spiritualitet. Vi skal lade religion udvikle sig i det offentlige rum frem for at begrænse den til samfundets margener, som vi gør nu."

Her påhviler der ikke mindst de etablerede religioner et stort ansvar. De må i langt højere grad rendyrke og promovere deres oprindelige kerne, det hellige. I det arbejde bør vi alle tage del, hvis vi skal kunne rette op på den situation, vi som menneskehed befinder os i.

Jeg har nu i flere år på min blog www.dethellige.blogspot.dk argumenteret for en genoplivning af det hellige som et basalt element i vor tilværelse, sørgeligt mis(be)handlet i de tre monoteismer.

Herbeners tilsyneladende all-out helliggørelse af naturen er jeg skeptisk overfor, men han skal have stor tak for at bringe emnet frem i lyset. Afsakraliseringen er også blevet indgående behandlet af Paul Ricoeur, som når frem til at stille spørgsmålet »Is Christianity without the sacred possible?« Et svar kan være, at hvis ikke den kristne kirke finder tilbage til sine hellige rødder, så er det en mulighed. Men det er en opgave, ikke blot for religionerne, men for os alle: at erhverve indsigt i det hellige, som en vejleder for vore handlinger.

Jørn Andersen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

'Hellig' betyder 'hel', og det er den verden og det kosmos, som vi befinder os i. Hvordan det skal forstås, har moderne naturvidenskab, kvantefysik og anden forskning vist. Med www kan sandheden om det gode budskab spredes til alle, og vi har derfor en reel chance for at fravriste tronranerne deres illegitime magt.

Så vidt vides, er akhenaton den første i kendt historisk tid, som omstiller fra polyteisme til monoteisme. Hans motiv var nok et opgør med det magtfulde præsteskab, men det lykkedes som bekendt ikke.

I øvrigt er polyteisme, som blot er en måde at navngive de iboende naturkræfter, ofte misforstået, og med kvantefysikken og anden esoterisk forskning kan vi nu forstå en iboende lovmæssighed for samspillet mellem menneske og natur.

'Gud' kan etymologisk forstås som 'god', som 'det højeste gode', og vi kan stille spørgsmålet : i forhold til hvad? For os som mennesker må det være ifht vores egen overlevelse. Denne, kan vi nu se, gives optimale betingelser med det mindst mulige økologiske aftryk, og fordi jordens ressourcer er endelige - i særlig grad såfremt de anvendes forkert - må vi nu renoncere på den form for ressourceadministration, som den monoteistiske religion har dannet ideologisk grundlag for.

Vi befinder os i en situation, hvor der er uenighed om konsekvenserne at dette monoteistiske natur-og menneskesyn.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

'Det hellige' er en erfaring, og kan som sådan ikke forkyndes fra en prædikestol. På samme måde som en 'etik' ikke kan doceres fra samfundsvidenskabelige kontorer, som det ellers foreslås andetsteds i avisen (https://www.information.dk/debat/2016/03/glemme-politik-ogsaa-etik).

Hånden der peger på månen, er tom. Den har intet indhold. Alligevel fortaber mennesker sig i dens konturer, dens form. Diskuterer i fuld alvor de velplejede neglerødder eller manglen på samme. Slås om hvilken nuance neglelakken bør have, eller om neglelak overhovedet er påkrævet, endsige bør tillades. Sådanne bekymringer er tegn på det helliges fravær i de involveredes erfaringsverden, snarere end en indikation på dets snarlige tilbagekomst. Den dag paven abdicerer, vil jeg tro på, at han har stiftet bekendtskab med 'det hellige', og ikke et sekund før.

Jørn Andersen, Flemming Berger, Ib Jørgensen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er da udmærket, at religionerne og kirkerne er begyndt at tænke, sige og gøre det, de skulle have tænkt, sagt og gjort i 100 år. Bedre sent end aldrig, og lidt indtryk skal det da nok gøre.

Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

En lille joke: Randis 'slåfejl' fik mig til at tænke over en evt. sammenhæng mellem monoteisme og monetarisme. To udgaver af enøjethed?

Morten Jespersen, Hanne Ribens, jens wolff og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jo, men antropocæn har kun varet i 100 år. Eller skal vi sige 200, skidt lad gå, - og når man tænker på, hvor langsomme religionerne er i optrækket, så er det da meget godt skuldret, at de allerede er ved at komme ud af hullerne nu.

Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

Torsten skriver: "'Det hellige' er en erfaring, og kan som sådan ikke forkyndes fra en prædikestol." Jeg er helt enig, og det er bl.a. derfor, at jeg ikke uden videre kan acceptere Herbeners udsagn, at naturen er hellig. Vore relationer til naturen kan være mer eller mindre funderet i vore hellige tilskyndelser. Livet som sådant er ikke helligt, men vor holdning til det bør være oplyst af hellighed, hvis det skal blive ved med at være liv. Dette er forslag fra min side, ikke bud. Det hellige står altid til diskussion.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Ib, 14.19 - ja, så morsomt, jeg så det straks og tænkte, at jeg hellere måtte korrigere.

Mht 'det hellige' anerkender du da ikke betydningen 'det hele', det som er helt'?

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Ib Jørgensen,

Man kan vel sige, at (oplevelsen af) 'det hellige' eksisterer som en mulighed - blandt utallige(?) andre - i mødet mellem subjekt og omverden. I en sådan forståelse er 'det hellige' altså ikke et aspekt ved verden i sig selv, ej heller ved subjektet i sig selv.

Hermed nærmer vi os så også en mulig konkretisering af, hvad begrebet 'det hellige' kan betyde:

'Det hellige' er i denne forståelse subjektets oplevelse af at være ét med verden, i betydningen ikke-adskilt fra verden. At der her - i det mindste for de fleste mennesker - er tale om en særdeles flygtig og ikke let tilgængelig oplevelse, behøver jeg vel næsten ikke at tilføje.

Jørn Andersen, Mihail Larsen og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Religionerne ( forskellige former for overtro, der deles af en tilpas stor gruppe af mennesker) har i historiens løb påført mennesker en masse lidelser og typisk altid undertrykt kvinderne.

Hvis religionerne bliver til "vogtere af miljø og klima" , så er det næppe fordi forkynderne / præsterne / imamerne / rabinerne o s v mener det alvorligt, men snarere fordi de ser muligheden af at genvinde kontrollen over deres medmennesker - og så får vi en langsom og glidende tilbagevenden til den sorte reaktions syn på kvinder, aborter, familiestrukturer, familieplanlægning , homoseksuelle o s v.

(Når religiøse forkyndere først får greb om magten i et samfund , så går de - som alle andre autoritære magthavere - typisk over gevind. Og alle forkyndere mener , at alle de andre forkyndere er "forkert på den" - så der bliver hen ad vejen et gevaldigt slagsmål.)

Folk, der påberåber sig usynlige (typisk) mænd i himlen ( samt tilhørende engle, profeter, helgener o s v ) , bør man møde med maksimal skepsis..

Mihail Larsen, Johan Clausen, Hanne Ribens, Sabine Behrmann, Anne Eriksen og Peder Kruse anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Gud(er) er for længst modbevist. Man skal bestemt ikke opmuntre til religion. Religion er og bliver fordummende. Det er usandsynligt nemt at erstatte religion med noget meget bedre.. rationel tænkning.

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Peder Kruse og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Hvis et menneske ikke kan fornemme inde i sig selv, hvad der er rigtigt at gøre med hensyn til planetens ve og vel, uden religion, så kan det heller ikke med. Religion er i bedste fald nytteløs, også i denne sammenhæng.

Niels-Simon Larsen, Peter W. Svendsen, Hanne Ribens, Lennart Kampmann og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Der er en forbløffende enighed i kommentarerne om, at religion er at tro på noget overnaturlige eller mere bredt, noget der ikke passer.
Er der nogen der ved, om vi mennesker bestemmer over naturen, eller om naturen, i det lange løb, bestemmer over os?
PS Hararis bog Sapiens kan anbefales.

Sup Aya Laya, Laurids Hedaa og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Re'ligio betyder at gen'forbinde. At dette behov, for som menneske at opleve sin forbindelse med kosmos, er blevet kuppet og misbrugt af uhellige monoteister og magtmennesker ændrer ikke på, at religionens egentlige, hellige formål er at opleve altet som forbundet og interaktivt.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvis man etymologisk og sprogligt skal rundt om ordet "hellig", er man bedst tjent med at gå til den gamle ordbog ODS, og ikke nøjes med den nye, DDO.
I den gamle forklares forklares ordet på 3 forskellige måder,
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Hellig,1&query=hellig
og med henvisninger og afledninger vokser det tal betydeligt.
Ordet har fx. relation til "helle", fristed, tilegne sig, forbeholde sig ret (til noget),
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=helle,4&query=helle
"held", fremgang, lykke,
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=held
osv.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Peter Knap,

Den skelnen mellem menneske og natur, som du med dit spørgsmål postulerer, er efter min mening problematisk. I hvilken forstand mener du, at mennesket ikke er en del af naturen?

Bestemmer myrerne over naturen, eller naturen over myrerne?. Spørgsmålet giver, for mig at se, ingen mening.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

David Henriksen,

Smider du lige et link til beviset på Guds manglende eksistens? ;)

Sup Aya Laya, Mihail Larsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

Randi 14:58: Det hele har afgjort noget med betydningen af det hellige, at gøre, måske mest i den tyske udgave 'heilig' - helende (healing).

Torsten 15:45: Jeg er tæt på 100% enig. Det at vi faktisk er i stand til at se os selv som noget meget større (kosmos) og som vi kan føle ansvarlighed overfor (vor art og den natur vi er en del af). Men som du også antyder, det er en evne, som vi i faretruende grad har nedbygget.

Brugerbillede for Torben Selch

Flere og flere afrikanske og syd/mellem amerikanske lande går imod imperialismen også med hensyn til pesticid GMO afgrøder og andre ulyksagligheder som Vestens forkyndere havde med i bagagen.

Det har intet med verdens dominerende religioner at gøre - det har noget med folkenes urkraft og tilhørsforhold til naturens værdier.

Hvis paven skulle gøre noget godt - skulle han udstyre deres udstationerede præster med skralde poser og samle alt de lort og affald op de har slæbt med sig. Så kunne de nok også blive så udkørte af dagens dont - at de kunne holde tissemanden inde bag kjortlen.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, det er "overkill" af Herbener at kalde naturen hellig.
Helt unødvendigt, for man kunne bare bruge teolog og forfatter Ole Jensens begreb "agtelse". Vi må genetablere agtelsen for naturen,
http://www.klimadebat.dk/ole-jensen-paa-kant-med-klodens-klima-b117.php
de "håndgribelige miraklers" verden (Johannes V. Jensen). Vi må indlære en hidtil ukendt sans for det uerstattelige, som nu med ét er truet af vore magtmuligheder. Vi må oplære os i selvbegrænsningens kunst.«

Hanne Ribens, Flemming Berger, Anne Eriksen og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Mennesket har ikke og vil heller aldrig komme til at bestemme over naturen. De kan ødelægge den, ja.
Skal religion nævnes som en mulighed for større hensyn, så er der hos de gamle naturfolk, Australien og Afrika m.m., man skal finde den.
Respekt for det levende, som er alt.
"Nyere religioner" handler fortrinsvis om mennesker både oppe og nede og det er rigtigt, at de fylder meget. Det skulle være en hjælp? - eller en måde at håndtere mennesker på?
Jeg tror, at det handler om en intelligens, måske vil den sætte grænser en dag.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Kom ned på jorden. Det har videnskaben og andet godtfolk allerede gjort.
Opgaven er at overbevise verden og dens ledere om, at der må gøres noget.
Alle bidrag skal være velkomne - hellige eller ej.
Men de hellige skal ikke tro at de kan overtage dagsordenen og tage patent herpå.

Anne Eriksen, Hanne Ribens og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Religioner er ikke andet end industri, kan man skabe et behov hos folk, ja, så er der penge i det og er der fjolser nok kan det skabe ufred også.

Man har forsømt at skabe et samfund hvor oplysthed og sund fornuft var de bærende værdier, istedet har vi fået et samfund som er sårbart og mennesket i det samfund kan ikke finde vej, det skyldes simpel magt og grådighed.

Det er vel også værd at notere sig at grundloven primært giver magten til konge, kirke og politikkere, magtens treenighed godt styret af penge.

Brugerbillede for Arne Lund

Vatikanet kan jo starte med at sælge deres andele i de italienske motorveje, samt hvad man ellers måtte have af aktier og investeringer i forurenende aktiviteter.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Artiklens overskrift minder om click-bait fra Kristeligt Dagblad. Hvem er det I forsøger at få ind i den betalende fanskare?
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for jens wolff

Religioner er vel næppe mere end måder at forsøge at forstå verden på.

Torsten Jacobsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Man kan ikke bevise nogets manglende eksistens.
Kun i matematikken.

/O

Sup Aya Laya, Mihail Larsen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

'Fravær af bevis, er ikke bevis for fravær'

Hellig : "OPRINDELSE oldnordisk heilagr, tysk heilig afledt af hel i betydningen 'uskadet, sund"

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvorfor skule jeg det, når der ikke er antydningen af den etymologiske oprindelse, som jeg finder mest relevant og mest interessant.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Lennart Kampmann,

Det beviser ikke noget, som du sikkert udmærket ved. Ikke at spørgsmålet interesserer mig synderligt. Blot finder jeg det så trættende, når selverklærede rationelle tænkere, i mødet med grænserne for deres rationelle tankevirksomhed, som det første kaster al rationalitet over bords, og begynder at proklamere absolutte sandheder uden grundlag. Det minder mig sgu for meget om...religiøsitet!

Jørn Andersen, Sup Aya Laya, Mihail Larsen, Steffen Gliese, Henrik L Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Kjær

Det er afgjort en positiv udvikling der skitseres i artiklen; dog primært fordi det modsatte har været tilfældet i hele vores moderne historie.
Det antropocentriske vanvid, der er det bærende element i de monoteistiske sekter og vist nok de fleste andre, har indtil nu leveret en uforbeholden tilladelse til hæmningsløs forplantning, egoisme og hærg.

Men det er også billige point at lege grøn; nok derfor det er så populært. Fra Fogh til Obama til pompus Frans.
Problemet kommer når der skal sættes handling bag den varme luft.
Det er ikke gået op for alle endnu, men det er et spørgsmål om tid. Så hvordan mon kirken vil positionere sig når det står klart at vores eneste mulighed for at overleve, vil kræve en radikal reduktion af levende mennesker på planeten ?

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Torsten Jacobsen
Men det tillader dig at tage stilling til gud, hvis hun findes: En alvidende gud der tillader Holocaust vil være afskyelig, og en gud der ikke er alvidende vil være spild af tid. Således kan man jo selv bestemme om man vil tillade gud i sin tilværelse.
Det er nærliggende at konkludere at der ikke findes en gud, der er værd at følge, hvorefter gudsafvisningen, ateismen, bliver den brede åbenlyse vej væk.
Naturligvis kan religiøse dogmer, der skal accepteres på ren tro alene, ikke bevises eller afvises, netop fordi der er tale om tro. Du forstår sikkert hvorfor jeg derfor refererer til Holocaust som beviset på at gud ikke findes.

Hvorvidt der kan føres bevis eller ej, er spørgsmålet endegyldigt lukket når man reflekterer over den tilladte ondskab fra guds side. Der kan ikke være en gud, der er værd at følge. Ateisme er en rationel reaktion på den erkendelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Kasper Kjær

Beviset i straffesager er ikke altid øjenvidner der har filmet det hele. Ofte bevises skyld eller det modsatte ved en kritisk mængde af indicier der udelukket begrundet tvivl.
Det samme gælder naturligvis for forestillingen om gud eller guder. Den kritiske mængde af indicier mod eksistensen af noget der med god vilje kunne minde om en gud, er forlængst nået.
Begrundet tvivl er totalt udelukket.
Tilbage står en diskussion om terminologi.
Ja selvfølgelig må du kalde sammenhænge du ikke forstår, for guds uransagelighed, mirakler osv. Problemet er bare at denne terminologi med stor sandsynlighed vil afskære dig fra reel forståelse af disse sammenhænge.

Selvvalgt ignorance er selvfølgeligt helt acceptabel, men prøv at holde det på et minimum, please. Vi andre skal også kunne holde ud at være her!

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Lennart Kampmann,

Din ateisme synes at bero på en gudsforestilling, som ikke just kan beskrives som sofistikeret. Sagt med al respekt, naturligvis. Men måske efterlader du mig med det indtryk af en anden årsag: Måske udspringer din ateisme af en - berettiget - modvilje mod religion, og ikke mod forestillingen om en gud som sådan?

At en eventuelt eksisterende 'gud' skulle være alvidende, eller for dens sags skyld interesseret i menneskelig dårskab overhovedet - at gud er et noget man kan følge - er jo i og for sig en på en gang selvudslettende og selvovervurderende forestilling, hjemmehørende i et barns narcissistiske sind, snarere end i det modne individs. Denne barnlige naivitet komme klart til udtryk i kristendommens påstand om, at gud skabte mennesket i sit billede. Ethvert voksent og vågent menneske ved, med en sikkerhed grundet i levet liv, at det forholder sig omvendt. Men med denne erkendelse er vi jo ikke kommet spørgsmålet om guds eksistens et eneste skridt nærmere.

Sup Aya Laya, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Torsten :
"Ethvert voksent og vågent menneske ved, med en sikkerhed grundet i levet liv, at det forholder sig omvendt."

Men med denne erkendelse er vi jo ikke kommet spørgsmålet om guds eksistens et eneste skridt nærmere"

Hvem gud? Og hvad ville for dig være et bevis for guds eksistens?

Beviserne på fx den skabende gud er overalt.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Torsten : "Ethvert voksent og vågent menneske ved, med en sikkerhed grundet i levet liv, at det forholder sig omvendt."

Ethvert vågent og voksent menneske skaber gud i sit billede? Hvad så med de sovende børn - er de gudløse?

Har du virkelig løst skabelsesmysteriet

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Det forekommer mig, at mange tramper rundt i blinde og foregøgler sig, at blindhedens mørkesyn er sandheden.

Det hellige er LIVET, som vi og alle andre skabninger har fået som gave, uden at forstå hvordan eller hvorfor. Erkender vi, at livet er hellligt, vil vi værne om det. Og er det i tilværelsens tummel nødvendigt, at et liv må ofres for et andet, bør vi, som animalister og monoteister instinktivt har vidst siden tidernes morgen, råde bod herpå i tilværelsens videre forløb, idet vi tilstræber at udvise stadig større hensyn til livet i alle dets former.

Dyrenes liv er på mange måder en antitese til en sådan hensynsfuld livsførelse. Deres liv er rent instinktivt betinget af, at de udviser hensynsløshed. De har ikke noget valg, men er i skaberens hånd, eller urkræfternes om man vil. Mennesket er i mangt og meget ikke bedre stillet end de højere dyr, men har dog en gryende bevidsthed og intelligens, som gør det muligt at sætte sig udover instinktets ubetingede magt og påtage sig et ansvar for sine handlinger. Ved at æde af kundskabens træ øger vi vores indsigt og ansvar, som kan forvaltes i livets tjeneste, men også i dødens tjeneste.

Da mennesket endnu kun var et avanceret dyr, kunne dets aktiviteter på ingen måde true den globale balance. Det kæmpede mod stærke modstandere for blot at overleve, og dets aftryk på økosfæren var som enkelte myggestik. Alle menneskestammer tilstræbte helt naturligt at opnå større indsigt i og herredømme over naturen, ligesom en dybere indsigt i de sociale relationer måtte udvikle sig i form af morallære eller etik.

I menneskenes samvær med hinanden blev det stadig mere nødvendigt at overvinde de dyriske, dræbende instinkter og i stedet tilstræbe respekt for livet. Og vi indså gradvis, at det ikke blot er menneskelivet, vi skal respektere, men de utallige levende væsener og hele økosystemer, hvis overlevelse var truet af vores dødbringende adfærd.

Ud fra en åndelig helhedsbetragtning er livet naturligvis helligt. Hvad de blinde endnu ikke kan se endsige tro på, er muligheden for eller konsekvensen af et evigt liv, hvor nydelser og lidelser er nødvendige og værdifulde erfaringer, som fører de levende væsener til stadig større indsigt i og respekt for livets gave.

Brugerbillede for Peter Knap

Torsten. Rent hypotetisk, giver det så mening at spørge:
Hvis Gud kan bevises, er religion så videnskab?
Hvis Peanos induktions aksiom er et spørgsmål om tro, er matematik så religion?

Brugerbillede for Bill Atkins

Verden er ved at blive hellig. Nej, det hellige er tvunget til at blive jordnært. Velkommen til virkeligheden. Om udviklingen ender i vitalisme er underordnet, hvis blot menneskene bliver "systembevidste", og indser at pengemagtens system er afvitaliserende.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Torsten Jacobsen
At forsøge at gøre gudebilledet mere sofistikeret er i mine øjne blot et selvbedrag og intellektuel koketteri.
med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Christian Holm
Christian Holm

Hvad med Snehvide? Allah? Shiva? Tor? Odin? Mummitroldene? Dionysos? Neptun? Zeus?
Hvilken Gud taler vi om?
Og skal der føres bevis for dem alle samlet? Eller én ad gangen?
Og hvad er Kosmos iøvrigt?
Der er bekvemmeligt for mennesker at have noget at tro på. Det er helt fint. Hver sin lyst.
Paven kunne jo starte med at undskylde for de tusinder af kvinder der er brændt på bålet, og de drengebørn der misbruges i den katolske kirke. Dertil udstødelse af homoseksuelle der i de fleste katolske lande nærmest betragtes som dyr. De er måske ikke en del af "Guds" værk?
Det har, i mine øjne, aldrig været religioner der har stået vagt om at være humane.

Sider