Klumme

De grønne lys over Damaskus

Den oprindelige forestilling var vist, at globaliseringen ville afklæde os vores egen nationale identitet. Men mødet med den store verden har virket lige modsat, for denne er et langt mere borgerligt og traditionelt sted end Danmark
17. marts 2016

Kort forud for den syriske revolution boede jeg en kort overgang i landets hovedstad Damaskus. Det gjorde jeg, fordi jeg dér havde en syrisk kæreste. Aften efter aften kørte vi ud for at spise middag eller at gå på natklub på en af byens mange celebre klubber.

Disse lå typisk som såkaldte skybars på toppen af skyskrabere i det nu begrædeligt mestendels ruinerede Damaskus, men hver aften endte hun og jeg det samme sted nord for byen på en restaurant, hvortil unge elskende søgte i den årle morgenstund.

Den lå eleveret over den syriske hovedstad med perfekt udsigt over samme, og jeg kan navnlig huske, hvorledes alle byens moskeer i natten lyste op over Damaskus med deres karakteristiske grønne lys. Det var uden sammenligning i øvrigt at sidestille med parisiske apotekers grønne kors. Så sad vi der og flettede fingre i en vogn med udsigt over en af verdens ældste byer.

På sin vis mindede denne udkigspost om en amerikansk film fra 1960’erne a la George Lucas’ American Graffiti. Stemningen var ungdomsromantisk og særdeles poetisk i en pastel-nuance, men således kyssedes vi ej heller nogensinde i Damaskus, for det gør man ikke i denne by, og navnlig ikke offentligt.

Vi drak fra tid til anden alkohol, men sjældent i Damaskus’ indre by, for det er ulovligt at nyde spiritus i nærheden af moskeer, og vores færden var mestendels i nærheden af den centrale Umayyad Moské, under hvilken det siges, at Saladin ligger begravet.

Hun var religiøs ligesom ca. nogle og 80 procent af verdens befolkning er det. Det var der ikke noget dubiøst i, ligesom der ikke var det for mine venner i Paris, der ligesom stort set alle andre gik i kirke, fejrede bastilledag og værnede uhyre meget om deres familie.

For næsten samtlige af de mennesker, jeg mødte i udlandet, var et langt mere konservativt og traditionelt livssyn en realitet, og derigennem annekterede jeg et tilsvarende, som jeg utvivlsomt aldrig ville have erhvervet mig, hvis jeg var blevet hjemme i Danmark. Sagen er nemlig den, at Danmark som noget ganske særligt ikke har en egentlig borgerlig klasse.

Siden 90’erne har vi hørt stemmer, der enten med begejstring eller bekymring hævdede, at den tiltagende globalisering ville gøre kommende generationer til verdensborgere, europæere eller i hvert fald bibringe os et meget mere sekulært og universelt sindelag.

Jeg tilhører den første generation i verdenshistorien, for hvem ’globalisering’ ikke blot var et kækt modeord, men en faktuel og reel virkelighed. Og da prisen på flybilletter omkring årtusindskiftet pludselig blev sænket i et helt massivt omfang, kunne jeg og mange andre fra min generation pludselig rejse ud og opleve verden, idet en flybillet til London eller Paris pludselig kostede mindre end en togbillet til Aarhus, hvilket i øvrigt mig bekendt stadig er tilfældet.

Til forskel fra tidligere er det således mere eller mindre almindeligt, at folk på min alder har boet adskillige år i udlandet, taler tre-fire sprog og har et vidt forgrenet socialt kontaktnet rundt om i verden. Selv er jeg eksamineret i syv sprog og har boet i et tilsvarende antal lande.

Der var navnlig en kulturradikal perception af, at mødet med omverden ville komme til at konstituere et opgør med netop værdier såsom religion, nationalitet, familie og tradition.

Hvis bare vi ligesom tidligere generationer kom på interrail og mødte en ung gadekunstner fra Berlin, så skulle vi nok forstå, hvor provinsiel og bedaget vores egen kultur var, men intet kunne være mindre sandt, for den store vide verden er nemlig ved sammenligning med Danmark et uhyre traditionelt sted, og således blev min generation stik imod forventningen langt mere traditionelt sindet som konsekvens af globaliseringen.

Mads Holger er forfatter og ba.theol.  Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ernst Enevoldsen

Nemlig. Husker medrejsende, der ikke som jeg var lidt ideologisk inficerede, være vildt tændt på hvor billigt det var at aflønne tjenestefolk i Sydafrika.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan jo også bare lade være med at læse denne klumme, hvor Mads får lov at udfolde sig og jamre over en manglende borgerlig klasse.
Gad vide hvor han får pengene fra til at rejse rundt i verden?
Slut med Mads.