Læserbrev

Læsebreve

Debat
17. marts 2016

Profetens kone var feminist

Shaneela Khan, København

»Islam er kvindeundertrykkende,« siger folk, der mener, at muslimske kvinder har mindre pondus og power end muslimske mænd. Den slags udsagn er misvisende. Islam er nemlig forbundet med en af de første feminister, der betrådte denne jord – længe før resten af den frie verden overhoved turde drømme om at anerkende kvinden på lige fod med manden.

Profeten Muhammeds første kone hed Khadija bint Khuwaylid og levede omkring år 600 i Saudi- Arabien. Khadija mødte profeten som 40-årig karrierekvinde. Belært og belæst drog hun selvstændigt ud på forretningsrejser til Yemen og Syrien.

Inden hun mødte profeten, havde Khadija afvist flere tilbud om ægteskab. Selv om hun levede i en tid, hvor kvindens fornemste opgave og garanti i livet var ægtemålet, var det at være single, kvinde og eneforsørger for fem børn ikke nok grund til at træde ind i et nyt parforhold.

Khadija friede selv til profeten og medbragte guld til selvforsørgelse. Og selv efter hun blev gift, fortsatte Khadija med at arbejde. Således brød hun med det traditionelle familiemønster og ideen om manden som hovedforsørger.

Khadija hører man ikke om i den danske undervisning. En undervisning, der snævert antager, at feminismen som bevægelse begyndte omkring det 18. århundrede og kulminerede med 70’ernes rødstrømpebevægelse.

Da Khadija giftede sig med Profeten, blev hun verdens første muslim. Hun støttede sin mand i sin profetiske dannelsesrejse – ikke på bekostning af sin feministiske selvstændighed, men i kraft af den. For selv om Khadija var en dominerende og uafhængig person, forstod hun at være der over for sin partner uden at lade sig underlægge eller undertrykke.

Khadija bryder med forestillingen om den undertrykte og magtesløse muslimske kvinde. Brugte man mere tid på at løfte sløret for islams opståen frem for at fokusere på Grimhøjmoskeen, ville det vise sig, at det er muligt for en muslim at være feminist og en feminist at være muslim.

Må jobsøgende ikke være politisk aktive?

Helle Nielsen, folketingskandidat, Enhedslisten Randers

Tidligere i marts var jeg til samtale på Jobcenter Randers. Under samtalen blev jeg opfordret til at stoppe med at være politisk aktiv. Jobkonsulenten mente, at jeg som folketingskandidat var et kendt ansigt i Randers. Og det kunne betyde, at arbejdspladser ville vige tilbage for at ansætte mig.

Jobkonsulentens opfordring chokerede mig. Er det lovligt at diskriminere på baggrund af politiske synspunkter eller politisk aktivitet?

Et velfungerende demokrati nødvendiggør borgernes aktive deltagelse. Derfor igangsættes storstilede kampagner for at få borgerne til at stemme og på andre måder deltage i den demokratiske proces.

Når Jobcenter Randers opfordrer de arbejdsløse til ikke at være politisk aktive, modarbejder de den indsats. Og hvis jobkonsulenter har kendskab til arbejdsgivere, der diskriminerer jobsøgende på baggrund af politisk engagement, bør de stoppe diskriminationen, ikke opfordre de jobsøgende til at tilpasse sig.

Den bærende idé i demokratiet er, at forskellige interesser i samfundet bliver repræsenteret. Hvis alle arbejdsløse fulgte opfordringen til ikke at være politisk aktive, ville det forstærke misrepræsentationen i det politiske system. For hvem kender de arbejdsløses situation bedst?

Allerede i dag er velstillede borgere med akademiske uddannelser massivt overrepræsenteret på Christiansborg.

Opfordringen fra jobkonsulenten skaber også mistanke om politisk diskrimination. Ved sidste valg var jeg folketingskandidat for Enhedslisten. Ville jeg også være blevet opfordret til at stoppe min politiske aktivitet, hvis jeg havde været aktiv for et af de borgerlige partier?

Man kan desværre få mistanke om, at fokuseringen på de arbejdsløses mangler og fejl er bevidst – det fjerner nemlig fokus fra de mange samfundsskabte problemer.

Såsom store nedskæringer i det offentlige, som igen medfører mere arbejdsløshed. Jobcenter Randers burde hellere fokusere på at finde arbejde til os jobsøgende frem for at finde fejl i vores adfærd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her