Læserbrev

Læserbreve

Debat
30. marts 2016

Hvor alternativt er Alternativet?

Mads Hintze Dinesen, Skødstrup

Jeg har fulgt Alternativet med stor interesse og har en række spørgsmål, som jeg håber, Uffe Elbæk kan svare på: For det første skriver Alternativet på partiets hjemmeside, at »vi har ikke lyst til at placere os på en traditionel højre-venstre-skala«.

Men i praksis stemmer de næsten altid det samme som Enhedslisten. Hvorfor er Alternativet så ikke også venstreorienteret?

For det andet fylder det grønne en del i Alternativets profil. Partiet har særligt opfordret danskerne til at spise mindre kød. Ser man imidlertid på SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SR-regeringens grønne bedrifter, står det stadig uklart for mig, hvor Alternativet præcist mener, at den er gal, og hvor de gerne vil forny – ud over at skabe mere fokus på vegetarisme.

For det tredje er der den strategisk kloge melding om en ny politisk kultur. Mange danskere er utilfredse med politikerne – jeg er også træt af mudderkastning og politisk magtarrogance. Men hvis det ikke bare skal være ord, hvordan vil Alternativet så bedrive en ny politisk kultur i Folketinget og internt i partiet?

Den store nyskabelse i Alternativet synes i den forbindelse at være de politiske laboratorier – et koncept, der virker som godt faciliteret, men det er alligevel uklart for mig, hvordan det adskiller sig fra inddragende koncepter i andre partier. Og når det i sidste ende kommer til det, der virkelig betyder noget, nemlig beslutningskraften, hvilken indflydelse har de politiske laboratorier så egentlig på partiets politik?

Endelig har Uffe Elbæk fortalt til Ugebrevet Mandag Morgen, at partiet har planer om at sælge den viden, som Alternativet tilegner sig i Folketinget, gennem partiets egne virksomheder – det er i hvert fald nyt. Men hvordan hænger det sammen med Alternativets holdninger og tanker om demokrati?

Den nye politiske kultur handler blandt andet om, at man ikke må kritisere andre partier, og at man i stedet skal koncentrere sig om sin egen politik. Jeg håber dog ikke, at Uffe Elbæk vil affeje dette indlæg med samme undskyldning. En god politisk debat handler nemlig også om at stille kritiske spørgsmål til hinanden.

Uddannelse forebygger terror

Merouane Bouyahyaoui, Babak Elmi, Anita Hyldal Petersen, Signe Land Hansen, Jeannette Skov, København

Artiklen »Bruxelles-angreb blotlægger sammenfald mellem bandemiljøer og terror« (26. marts) sætter fokus på sammenfaldet mellem bandemiljøer og terror. For efter terrorangrebet i Belgien er der mange, som spørger: Hvordan kan vi undgå lignende ekstreme grupperinger i Danmark? Det er et spørgsmål med mange svar, men ét af dem er, at vi skal give de utilpassede og vrede drenge en mulighed for at få en uddannelse – i stedet for at indføre et karakterkrav på 02 og sende dem ud på gaden.

Det sidste er en kortsigtet og håbløs uddannelsespolitik. Og beslutningen er også paradoksal, når man tænker på, at 20 procent af de unge, der i dag har gennemført en erhvervsuddannelse, ikke havde været i stand til at opfylde karakterkravet ved deres uddannelsesstart.

Adskillige forskere påviste sidste år, at karakterkravet havde en etnisk slagside og primært ville udelukke unge fra tosprogede minoritetsmiljøer. Vores politikere har altså gennemført en reform, der i bedste fald får udsatte, tosprogede unge til at opgive håbet om en uddannelse – og i værste fald fører dem ud i kriminelle og radikale grupperinger, der kan bekræfte dem i, at Danmark ikke er ’deres’.

Vi arbejder alle dagligt med disse utilpassede drenge, som ikke har taget imod folkeskolens alternative fællesskab til gadens ’sammenhold’. Når drengene bliver samlet op af forskellige socialarbejdere, så når de et punkt, hvor de gerne vil videre med deres liv – og så står vi klar til at hjælpe dem i gang med en uddannelse. Vi oplever, at de er topmotiverede og utålmodige efter at komme i gang med deres nye liv.

Men drengene har altså ikke et 2-tal i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve – måske har de slet ikke en afgangsprøve. Folkeskolen formåede ikke at inkludere dem. Derfor vil de få stor glæde af erhvervsuddannelsernes pædagogik.

Men dertil når drengene slet ikke med den ny erhvervsuddannelsesreform. De kan i stedet gå tilbage til deres boligmiljø, hvor lukrative tilbud venter på dem – og med risiko for at vi om nogle år bliver rigtig bange for drengene og deres had til det samfund, der ikke ønskede dem i tide.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske er folk ikke specielt trætte af en smule politisk mudderkastning - folk er trætte af at de vigtige poliske problemer ikke er på dagsorden. Imødekommende og slesk tale er ingen sikring for at det politiske niveau i denatten hæves - snare tværtimod.