Kronik

Langt fra drøm til virkelighed i økonomisk politik

Alt for længe har topøkonomer, embedsmænd og professorer fæstnet deres lid til en verdensfjern regnemaskine. Det er på tide at vågne op og sige farvel til DREAM
Alt for længe har topøkonomer, embedsmænd og professorer fæstnet deres lid til en verdensfjern regnemaskine. Det er på tide at vågne op og sige farvel til DREAM

Clara Bach/iBureauet

17. marts 2016

Økonomistudiet skal i højere grad tage udgangspunkt i virkeligheden. De verdensfjerne modeller, der bygger på antagelser om, hvorledes en stærkt idealiseret markedsøkonomi kunne tænkes at udvikle sig, burde ikke dominere studiet.

Det var emnet for det debatmøde de økonomistuderende i sidste uge havde arrangeret på Københavns Universitet om økonomistudiets indhold

Afstanden mellem de økonomiske modeller, der bliver undervist i og den økonomiske virkelighed er blevet så stor, at en gruppe studerende på økonomi nu stiller krav om, at »både pensum og undervisningsform ændres«, som netmediet PioPio kunne berette.

Her ligger de studerende i København helt på linje med en international tendens. De studerende vil ikke længere acceptere at blive undervist efter forældede lærebøger og i idealiserede markedsmodeller, der ikke beskriver den økonomiske virkelighed.

Men det har vist sig at være en sej kamp. De samfundsøkonomiske modeller, der benyttes i de fleste EU-landes finansministerier, centralbanker og i EU-Kommissionen, er nemlig alle baseret på idealiserede markedsmodeller, der er kendetegnet ved at være udledt på grundlag af en stribe åbenbart urealistiske forudsætninger.

Disse forudsætninger sammenfattes under betegnelsen ’økonomisk rationalitet’. I markedsmodellen betyder det, at husholdningernes adfærd udelukkende er drevet af ønsket om nyttemaksimering opgjort i penge, og at det kun er konkurrencen, der sætter grænser for de enkelte virksomheders grådighed.

Disse forhåndsantagelser har ydermere den implikation, at enhver lønmodtager, der udbyder sin arbejdskraft, ifølge modellen også vil opnå beskæftigelse – hvis bare løndannelsen er tilstrækkeligt fleksibel nedad.

Altid øget vækst

I det danske økonommiljø er den idealiserede markedsmodel repræsenteret ved DREAM (Danish Rational Economic Agent Model). Det er den form for matematisk regnemaskine, der ligger til grund for blandt andet finansministeriets 2020-plan (og kommende 2025-plan) samt Det økonomiske Råds fremskrivninger af dansk økonomi og for undervisningen i makroøkonomi på de ‘gamle’ universiteter.

DREAM (eller varianter heraf) har, lige siden Velfærdskommissionen afgav sin redegørelse i 2006, udgjort modelgrundlaget for den mere langsigtede økonomiske politik i Danmark.

Her blev der under betegnelsen ’velfærdsreformer’(det vil sige reformer, der forøger BNP) argumenteret for, at de arbejdsmarkedsrelaterede sociale ydelser burde reduceres: Efterlønnen afvikles, pensionsalder hæves, dagpengenes og kontanthjælpens niveau og varighed sænkes, samtidig med at det blev anbefalet, at indkomstskatten skulle sænkes, navnlig for de højeste indkomster.

Disse anbefalinger blev understøttet af beregninger udført ved brug af DREAM, der viste øget BNP, mindre offentlige udgifter, en bedre betalingsbalance og ikke mindst en markant forøgelse af beskæftigelsen.

I den idealiserede markedsmodel vil øget konkurrence, mindre markedsregulering og en reduceret velfærdsstat på grund af de valgte forudsætninger altid skabe øget vækst og beskæftigelse og dermed forøge den mulige økonomiske ’velstand’.

Denne konklusion hviler ydermere på den antagelse, at den velstand, der knyttes til én ekstra krones ’produktion’, er uafhængig af indkomstfordelingen. Modellen er med andre ord fordelingsblind. Ligesom resultatet er upåvirket af den miljøpåvirkning, som der ikke direkte betales for.

Et jordbærmarked

Antagelsen om en fuldt fleksibel pengeløn ligger bag det andet hovedresultat i modellen: at øget udbud af arbejdskraft altid skaber sin egen efterspørgsel (det vil sige: finder beskæftigelse).

Det sammenfattes i den dogmatiske læresætning, at ’udbud skaber sin egen efterspørgsel’. Herom kan der ikke diskuteres blandt ligevægtsøkonomer. Det gælder på et jordbærmarked, at prisen blot skal falde tilstrækkeligt, så bliver der udsolgt sidst på dagen. Det samme antages også at gælde på arbejdsmarkedet.

Hvis blot, man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der altså opstå job til dem.

»Det er et synspunkt, der dominerer den offentlige debat,« udtalte den netop afgåede overvismand og lærebogsforfatter, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen for nogle år siden til Information og fortsatte: »men det er også fordi, det er så ukontroversielt.«

Politikerne til højre i folketingssalen har naturligvis svært ved at få armene ned, når DREAM-resultaterne fremlægges. Men selv langt ind i venstre side af Folketingssalen har der bredt sig den opfattelse, at disse modelberegninger må repræsentere en form for ’objektiv’ videnskab, da økonommiljøet tilsyneladende er enige herom, og den matematiske model ikke er til at gennemskue.

Da 2020-planen blev lagt frem i 2012 accepterede SRSF-regeringen således DREAMs konklusioner som grundlaget for den ’nødvendige’ politik. De skatte- og arbejdsmarkedsreformer, som regeringen fremlagde og fik vedtaget med bred accept hen over midten i Folketinget, var alle næsten direkte afskrift fra Velfærdskommissionens oprindelige anbefalinger.

Folketing på vildspor

Hvad er så resultatet blevet af at benytte disse DREAM-anbefalinger igennem snart 10 år?

Tegner man en figur, der viser DREAM’s (og Velfærdskommissionens) forudsigelser for de seneste ti år og dernæst den faktiske udvikling i dansk økonomi, er det åbenbart, at afstanden støt er øget år for år.

DREAM's fremskrivning og den faktiske udvikling fra 2005-2016

Det kan altså konstateres, at jobbene ikke kom af sig selv. År efter år har økonomerne i finansministeriet måttet sande, at den antagne vækst i BNP er udeblevet. Den stadigt stigende afstand mellem økonomi og virkelighed har afsløret, hvor ringe den fagøkonomiske rådgivning har været, som striben af kommissioner stort set med samme modelgrundlag har anbefalet siden 2006.

BNP ligger i dag ca. 300 milliarder kroner under det niveau, som DREAM-økonomerne havde regnet sig frem tilbage i 2006. Det er derfor ikke overraskende, at de økonomistuderende er blevet trætte af udelukkende at blive undervist i DREAM-økonomi.

Hvis afstanden mellem økonomi og virkelighed skal brydes, må der derfor allerede ved uddannelsen af økonomer skabes forståelse for, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, og at der derfor ikke findes evigt gyldige ’naturlove’ i samfundsøkonomi. De skulle gives undervisning, der præciserer, at økonomiske modeller skal være solidt empirisk forankret, og at den til modelberegningerne uomgængelige usikkerhed altid skal fremlægges redeligt.

Universiteterne har et betydeligt medansvar for DREAM-økonomernes dominans ved blandt andet at have nedprioriteret undervisning i videnskabsteori og derved muliggjort en alt for ukritisk brug af urealistiske forudsætninger.

Disse mangler i undervisningen har bidraget til at føre regering og Folketing på vildspor og dermed til at øge både ulighed og fattigdom.

Jesper Jespersen er professor ved Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Sup Aya Laya
  • Flemming Berger
  • Tom Andreæ
  • Laurids Hedaa
  • Bill Atkins
  • Sven Elming
  • Per Jongberg
  • Søren Rehhoff
  • erik mørk thomsen
  • Erik Feenstra
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torben R. Jensen
  • Henrik Klausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Nissen
  • ingemaje lange
  • Søren List
  • Leif Højgaard
  • Jørgen Wassmann
  • peter fonnesbech
  • jørgen djørup
  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Lerche Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • Frans Mark
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Erik Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Peder Pedersen
  • Ole Henriksen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
Anne Schøtt, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Tom Andreæ, Laurids Hedaa, Bill Atkins, Sven Elming, Per Jongberg, Søren Rehhoff, erik mørk thomsen, Erik Feenstra, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben R. Jensen, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen, ingemaje lange, Søren List, Leif Højgaard, Jørgen Wassmann, peter fonnesbech, jørgen djørup, Kurt Nielsen, Jørgen Lerche Nielsen, Carsten Svendsen, Frans Mark, Torsten Jacobsen, Niels Erik Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Peder Pedersen , Ole Henriksen, Jørgen Steen Andersen, Peter Knap, Dorte Sørensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja. Når økonomiske teorier udvikles af entelligente mennesker, og entelligens i vores tid defineres som evnen til at lægge puslespil og gætte gåder, bliver visdom en mangelvare.

Michael Reves, Flemming Berger og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

2 ting:
1: 2006 er vel lige nøjagtigt det værste år, at bruge som udgangspunkt, når alle ved hvad
der skete i 2007-08.
2. Jeg kan se mange begrænsninger i DREAM, men jeg mangler fuldstændigt et formaliseret
alternativ. Og ja, det skal være en slags formaliseret model, elle s er det jo bare tågesnak!

Tænk sig. Skulle man virkelig kunne nå at opleve - i sit liv - et studenteroprør udgået fra 'Økonomi'.

Jeg får s'gu helt tårer i øjnene ved tanken.

Michael Reves, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Per Jongberg, erik mørk thomsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Enhver kan da se, at en økonomisk model, som resulterer i et fejlskøn på 300 milliarder kroner kan vel ikke kaldes retvisende eller pålideligt overhovedet.
En økonomisk model skal da som minimum afspejle de virkelige økonomiske forudsætninger, bevægelser i finansielle transaktioner, inflation, deflation, økonomiske bobler osv.
En bedre model skal hurtigere og smidigere kunne vise, hvordan økonomiens helbredstilstand er i virkeligheden og anvise veje til ligevægt med inddragelse af forskellige virkninger, også etiske overvejelser.

Michael Reves, Einar Carstensen, erik mørk thomsen, Henrik Klausen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Jørgen Steen Andersen

Jeg er bange for du har misforstået formålet med DREAM. Økonomerne er jo ikke dumme. De ved udmærket, hvad det er for en model, de har skabt.

DREAM er blevet skabt med det formål at legitimere afviklingen af velfærdssamfundet. Og som det fremgår er missionen tæt på at være lykkedes. Der mangler nu kun et par detaljer, regerinegen har tænkt sig at realisere hen over sommeren og efteråret.

Så alt er som det skal være. Bare rolig.

Michael Reves, Sup Aya Laya, Peter Ole Kvint, Mads Berg, Tom Andreæ, Einar Carstensen, Bill Atkins, Benny Larsen, Erik Jensen , erik mørk thomsen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Sort humor er befriende at ironisere med, når der er så lidt vi som enkeltpersoner kan gøre.
Og det meget kritisable ved DREAM-modellen er, at det er en ligevægtsmodel med det lange perspektiv opererende med begrebet "alt andet lige", og enhver ved jo, at alt andet er ikke lige efterhånden som tiden skrider frem.
Ved du, Kurt Nielsen, hvordan dette drømmescenarie er opstået måske, måske ikke med det formål at afvikle velfærdsstaten, for DREAMs langtidsmodel har vist, at det er en dårlig forretning at have et system, hvor der kun går penge ud, og alle pengene iøvrigt kommer fra alle de hårdtarbejdende
børsmæglere, bankfolk, kapitalister og andet godtfolk, som står tidligt op om morgenen for at forsørge alle de, som ikke gider arbejde.
Det er det moralske niveau, man kan svinge sig op til i dag, men med inddragelse af etiske overvejelser tænkes der på helt anderledes seriøse moralske menneskesyn.

Einar Carstensen, Kurt Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Du er mere inde i regeringens planer end jeg er, for ifølge DREAMs langtidsprognose skal alt, hvad der ikke kan betale sig hen ad vejen over nogle år afvikles, så selvom , man skal have en seng med på arbejde, eller man skal have et værelse helt alene eller måske skal på sygehuset ret tit i arbejdstiden eller... så finder DREAM nemt ud af, at belastning af sundhedsvæsenet, mere kørsel eller andre udgifter hokus pokus er et plus for samfundsøkonomien, for der er sparet overførselsindkomster og ekstra omkostninger får BNP til at stige eksplosivt, så alle kan se, hvor rige vi bliver.

Kristian Rikard

Kurt Nielsen,
Det er simpelthen ikke rigtigt! Det hele begyndte med SMECmodellen fra primo 70'erne!

Mikkel Bech, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er så meget på månen, at man burde kunne rejse indtil flere slags retssager imod dem, der forfægter dem.
Hvis udbudsøkonomerne havde ret, ville vi ikke have reklame, for så ville et hvert produkt sælge sig selv.
Sandheden er dog også, at vi på markedet må erkende, hvad der er varen, og hvem der er sælger og hvem køber. Varen er ikke arbejdskraften, men arbejdet, derfor opstår efterspørgslen ganske rigtigt, når der kommer arbejde på bordet; men der opstår ikke arbejde, fordi der kommer flere på arbejdsmarkedet.

Michael Reves, Kurt Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kristian Rikard, alternativet er klart: ingenting. Man kan ikke spå om ting, der ikke er faste regler for, men som er helt og aldeles afhængigt af individers konkrete valg i unikke situationer.

Jørgen Steen Andersen

Grunden til, at det er DREAM-modellen, som bruges er blandt andet, at den af en eller anden grund viser en sammenhæng i arbejdsudbud og antal beskæftigede, hvilket SMEC og ADAM ikke gjorde.
Der blev ikke flere beskæftigede selv om arbejdsudbuddet steg.
Så man får de modeller, som politikerne gerne vil have og som passer til den politik, man har tænkt sig at føre.
Efter temperament, sindelag og moral kan man så mene, hvad man vil om det.
Jeg synes, at det viser vigtigheden af uafhængige forskere og også, at der må udvikles en så troværdig og realistisk makroøkonomisk model, som overhovedet gørligt, så manipulationer i det mindste bliver gennemskuelige.

Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Tom Andreæ, Einar Carstensen, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Det er skræmmende, at vi skal have et liv determineret af en computer, som for at føje spot til skade kaldes for DREAM - Danish Rational Economic Agent Model.
Det er "Fagre nye verden".
Hvis politikeres politik generelt uden hensyn til højre - venstreorientering bestemmes ud fra DREAMs prognoser og beregninger, så er selve Folketingsinstitutionen en illusion.

Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Erik Feenstra, Torben R. Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Mig bekendt er DREAM- modellen skabt med den forudsætning at der er fuld beskæftigelse, det er lang tid siden. I denne sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på en bog skrevet af en engelsk professor ved Lancaster University med speciale social teori og politisk økonomi Andrew Sayer: Why we can't afford the rich.
Jeg, vil også lige gøre opmærksom på den alternative Minnesota-kur: http://www.huffingtonpost.com/carl-gibson/mark-dayton-minnesota-economy_..., den kan man godt få indsigt af.

Thomas Barfod, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Regering og Folketing vildledt? Et falsk håb eller en realitet? Er man vildledt handler man måske uden klar bevidsthed og viden om de konsekvenser og ulykker, man afstedkommer, og den tror jeg nu ikke helt på i denne forbindelse. At der i sammenhængen er manifesteret klar politisk vilje til at nedbryde velfærdssamfundet og skabe en grotesk omfordeling til fordele for dem, som har så rigeligt, er da ikke noget, der kræver ekstra bevisførelse. DREAM-modellen passer da tilsyneladende (uden mit større kendskab til den) som fod i hose til de samfundsnedbrydende, ondsindede og nedrige tiltag, som de sidste 10 års regeringsførelse så tydeligt har bevirket. Det er nok ikke regering og Folketing, der er blevet vildledt, men snarere befolkningen, som har lagt ører til og åbenbart troet på nysprogets omskrivning af virkeligheden.

Flemming Berger, Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Erik Jensen , Kurt Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Keynes-Hicks-modeller beskriver virkeligheden langt bedre end det ultraliberale makværk og propaganda-apparatur, som DREAM er. Og der er økonomer, der er klar over dette - også i Danmark.

Sup Aya Laya, Einar Carstensen, Ole Henriksen, Benny Larsen, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Og for lige at slå fast: Problemet med DREAM og nyklassisk økonomi er ikke, at det er højreorienteret, men at det simpelthen er forkert. På samme som det er forkert, at Jylland er en ø, eller at George Washington var en flådeadmiral. Den slags forkert.

Sup Aya Laya, Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Erik Jensen , Sven Elming, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Var George Washington ikke flådeadmiral? Det svimler for mine øjne med den slags afsløringer.
Problemet er jo også, at liberalisterne i megalomant afguderi har standset den brede indføring i faget og udelukkende lagt det an på den klassiske teori.

Michael Reves, Niels Duus Nielsen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Henrik Klausen, Kurt Nielsen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Danmarks Statistik og nogle af vores ældre økonomer skabte i løbet af 1990'erne økonomiske modeller baseret på faktuel viden. Udenfor Skandinavien er der formentlig ingen lande med et så godt datagrundlag for empiriske økonomimodeller. Sidst i 90'erne bliver de økonomiske modeller "videreudviklet" med ligevægtsøkonomernes teoretiske modeller og derefter som det fremgår af artiklen stort set skrottet.
Ligevægtøkonomer (nyliberalister) fokuserer på den teoretiske ligevægt mellem pris og udbud, der er på et helt frit marked uden forstyrrende elementer som stat, fagforeninger eller blot interaktion mellem mennesker. Forudsætningen er bl.a., at hvert individ har fuld indsigt i alle økonomiske forhold og udelukkende er fokuseret på at tilegne sig flest mulige penge.
Ved at bruge ligevægtøkonomernes modeller driver vi også samfundet i retning af et paradis for sociopater, frem for at anvende Keynes teorier og erfaringsbaserede beregninger, der viser, hvordan folk rent faktisk plejer at agere.

Michael Reves, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Laurids Hedaa, Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Carsten Wienholtz, Henrik Klausen, Kurt Nielsen, erik mørk thomsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Steffen Giese:
Adam Smith advarede mod liberalisering af banker og finansvæsen, hvor han mente liberalisering ville være direkte skadeligt.
Så når nyliberale og ikke mindst bankerne refererer til Adam Smith, så er det en selektiv reference, og svarer til at man køber et dæk og påstår, det er en bil.

Sup Aya Laya, Flemming Berger, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, erik mørk thomsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Kristian Rikard:

Anvendelsen af formaliserede modeller – DREAM eller andre - er hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for at undgå tågesnak.

Rent faktisk kan man argumentere for, at anvendelsen af matematisk formalisme i samfundsvidenskaben om noget snarere har en tendens til at fremme tågesnak, fordi man med anvendelse af matematisk præcision foregiver at have sagt noget præcist om virkeligheden. Det ser jo så overbevisende ud med al matematikken – især hvis man ikke forstår indholdets som ofte pauvre karakter. Det gælder jo ikke mindst, hvis man til og med præsenterer kvantificerede skøn og/eller fremskrivninger. Og tallene fra 2006 og frem er ganske egnede til at vise, hvor lidt mainstreamøkonomerne har forstået af den faktiske samfundsøkonomiske udvikling. Inden for den etablerede økonomverden er det vist kun IMF, der har anerkendt den manglende kvalitet af egne analyser, der måske ikke helt tilfældigt bygger på den samme type af økonomisk tænkning som DREAM (http://www.ieo-imf.org/ieo/pages/CompletedEvaluation107.aspx).

Disse bemærkninger skal ikke opfattes som værende principielt rettet mod anvendelse af formaliserede modeller (der findes gode og nyttige matematiske formaliseringer i økonomisk analyse), men derimod som en påpegning af at anvendelse af formalisering ikke i sig selv gør en analyse bedre.

Det at opstille et sæt af ligninger, betegne de forskellige variable med økonomisk terminologi (produktion, priser, beskæftigelse osv.) osv. indebærer på ingen måde, at det ikke handler om tågesnak – endsige at det har noget som helst at gøre med de reelt eksisterende samfundsøkonomier. DREAM-modellen er ikke andet end tågesnak – og det i en stærkt ideologisk udgave. De klassiske økonomers (Smith, Marx osv.) brede samfundsmæssige indsigter er borte, Keynes’ indsigter om radikal usikkerhed og om betydningen af den effektive efterspørgsel også på længere sigt er (som også påpeget af Torben R. Jensen) borte, den afgørende betydning af samfundsøkonomiske institutioner er borte osv.

Alt, hvad der vigtigt for forståelsen af samfundsøkonomien, er elimineret. Det er kun ideologien – indpakket i matematisk formalisme – der står tilbage. Sociopaternes paradis som Torben R. Jensen betegnede det.

Mads Berg, Flemming Berger, Laurids Hedaa, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Ole Henriksen, Henrik Klausen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, erik mørk thomsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

henrik-plaschke,
"Anvendelsen af formaliserede modeller – DREAM eller andre - er hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for at undgå tågesnak."
Nej, men modellerne kan - deres angivelige mangler til trods - være med til at definere et muligt
udfaldsrum. Og uden et sådant har jeg svært ved at se berettigelsen af DØR's halvårlige møder.
Måske skulle man foreslå dem, at gå ned på et af de omkringliggende værtshuse og spille dart
i stedet?

Henrik Klausen

Det Økonomiske Råd tvivler vel også på effekten af indslusningsløn for flygtninge, fordi flygtningene ifølge teorien allerede er i arbejde...og så fremdeles.

Til Jørgen Steen Andersen o.a.:

Jeg bryder sammen og tilstår: min viden om DREAM og min viden om regeringens planer er særdeles ringe, grænsende til det ikke-eksisterende.

Når jeg alligevel tillader mig at ironisere over begge, så er det fordi:

1. Den videnskabelige kritik, der her i tråden er antydet (f.eks. at den skulle indeholde en politisk dagsorden, hvilket i mine øjne diskvalificerer den som videnskabelig og det samme gælder dens bagmænd), ikke har været stærk nok til, at få DREAM skrottet. Som jeg forstår det - og her tager jeg muligvis igen fejl, men så korriger mig venligst - lever den ikke op til almindelige videnskabelige standarder indenfor den økonomiske videnskab og burde derfor, efter min mening, ikke have set dagens lys, endsige indtaget en plads i ministeriet.

2. Jeg synes det håbløst urimeligt, at man som menig borger forventes, at (kunne) sætte sig ind i kvaliteten af alle de ministerielle og administrative overvejelser, der ligger bag lovgivningen i al almindelighed - især fordi jeg betaler tilstrækkelig meget i skat til, at det kan sikre, at lovgivningen - uanset om jeg i øvrigt er politisk enig eller uenig i den konkrete lovgivninger - er baseret på det mest ajourførte vidensmæssige grundlag.

3. Som følge af punkt 2 forventer jeg at loven har den effekt den er tiltænkt. Skulle det vise sig ikke at være tilfældet, forventer jeg naturligvis, at den bliver korrigeret.

4. Skiftende regeringers planer kender jeg intet til, før det er for sent - som regel. På trods af at politiske partier offentliggør programmer og valgoplæg og udtaler sig til pressen om alt mellem himmel og jord, så har jeg endnu til gode - og jeg er trods alt ved at være godt oppe i årene - at høre en regering deklarere den faktisk førte politik inden den rent faktisk er realiseret.

Således har ingen regering hidtil deklareret den faktiske effekt af, at lade DREAM sætte dagsordenen for den økonomiske politik, der føres her i landet. - Og der er masser af andre eksempler på, at lovgivning og deklaration ikke hænger sammen.

5. Jeg ved ikke hvad det skyldes, men som jeg ser det, så virker det som om, det er temmelig bekvemt, hvis befolkningen (vælgerne) ser politikere som dumme. Det ser også ud til, at det er meget bekvemt for pressen, at fremstille dem som sådan. Hverken pressen eller politikerne har i øvrigt indtil videre - fremlagt nogen strategi - i hvert fald ikke offentligt - for, hvad de vil gøre for at forbedre deres placering i troværdighedsmålingerne. Og så længe der ikke er en sådan strategi, så må jeg gå ud fra, at de ligger på en placering, der passer begge parter ganske godt.

Men de gør regning uden vært gør de. Jeg nægter at godtage den præmis, at politikerne er dumme. De ved meget præcis, hvad de gør og dermed kender de også effekten af deres lovgivning, men i kraft af perceptionen af dem som dumme, så slipper de uafbrudt af sted med kilometerlange bortforklaringer til pressens mikrofonholdere.

Selv hvis jeg skulle tage fejl for en enkelt eller to's vedkommende, så er det stadig ikke for mig en legal undskyldning, for som nævnt har de carte blanche fra min side - via min skat - til at finansiere et embedsværk, der har til opgave, at stå som garant for, at der ikke sker fejl og utilsigtede hændelser i den lovgivning, der regulerer samfundslivet i gamle mor Danmark.

Derfor:

'DREAM er blevet skabt med det formål at legitimere afviklingen af velfærdssamfundet. Og som det fremgår er missionen tæt på at være lykkedes. Der mangler nu kun et par detaljer, regeringen har tænkt sig at realisere hen over sommeren og efteråret.

Så alt er som det skal være. Bare rolig.'

- Eller hvad mener du/I?

Flemming Berger, Tom Andreæ, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Ole Henriksen, Erik Jensen og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod

Problemet er vel også at markedet ikke på nogen måde er frit. De forudsætninger der ligger til grund for mikro teori indenfor økonomisk teori, er jo ikke naturlove. Gud vide om automatisering af arvejdsfunktioner er lagt ind i disse modeller. Gad vide om kapitalens flugt fra produktivitets skabende virksomhed til boligmarkedet og andre financial assets er bygget ind i modellen. Hvad med globaliseringens effekter, hvor flytning af arbejdspladser til andre lande er disse ligedeldes indeholdt i modellerne.
Nej vi trænger til mere evidens baseret økonomiske modeller, der tager højde for bæredygtighed på sigt. i en verden der altid burde stabiliserer sig og søge mod en ligevægttilsstand her tænkes de forskellige markeder, så er det mærkeligt at bobler udvikler sig springer. Markedet burde jo selv regulerer dette grundet søgning mod en konstant ligevægt, hvor udbud og efterspørgsel mødes i harmoni. Den massive kunstige pengeskabelse er vel gift for sådanne økonomiske rene modeller.

Mads Berg, Torben R. Jensen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nuvel, lad mig give et eksempel på, hvad det vil sige, at arbejdsudbud - den rigtige slags: arbejdspladser - fører til arbejdsstyrke. Der er de to banale eksempler: kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og det kunne de gøre, fordi de ganske vist ikke havde meget uddannelse på det tidspunkt, men arbejdet krævede det heller ikke; det andet eksempel er de gange, hvor man har tilskyndet folk til at læse til ingeniør og folk har fulgt rådet - men ændringer på markedet så medført, at der alligevel ikke efter fire års uddannelse var job.
Et bedre, mere unikt eksempel - også på langsigtet udvikling af kompetence hånd i hånd med et lukrativt markedsområde - kommer her:
I 1970 indgav den amerikanske musikprofessor Philip Gossett sin Ph.D. afhandling til bedømmelse, omhandlende kilderne til 14 glemte operaer af den italienske komponist Gioachino Rossini (dvs. dengang kaldtes han Gioacchino, fordi ingen i hundrede år faktisk havde set på hans egen konsekvente stavemåde). Disputatsen behandlede tekstkritiske spørgsmål i en på det tidspunkt ikke-eksisterende Rossini-forskning, men den gav ham status i kredse, der forskede i 1800-tals musik, især opera. Han kom med andre ord med til en del konferencer som et kuriosum; men overalt kæmpede han bravt for sin sag og spurgte ligeud, hvad der gjorde Wagner-forskningen væsentligere, når der Richard ligesom i alt væsentligt var belyst (at det så ikke var tilfældet, hvad Rossini-forskningen også var med til at påvise, er en anden sag).
Men der var andre, der blev interesserede, og i 1974 skrev de tre væbnere musikforskeren Gossett, litteraten Bruno Cagli og dirigenten Alberto Zedda præmisserne for en kommende videnskabelig udgivelse af Rossinis operaer, under det indtil da temmelig tungt slumrende Fondazione Rossinis auspicier.
Der var flere grunde til, at forskningen havde overset - eller ligefrem bevidst negligeret - det tidlige 1800-tals italienske operaer:
1) de blev regnet for kommercielle og rene bestillingsarbejder, i modsætning til den geniale menneskelige ånd, som den kom til udtryk hos f.eks. Beethoven.
2) Ingen havde nogen som helst ide om de præmisser, værkerne var skabt i forhold til, men de så så pæne og nydelige ud, at det ikke kunne være godt.
3) der var en masse underlødige myter og anekdoter om Rossinis uansvarlige kunstneriske praksis med selvplagiat, hastværk, dårlige tekster, upåfaldende musik - det sidste var mærkeligt, fordi alle trods alt stadig kendte og elskede nogle af hans komiske værker, især Barberen i Sevilla og Askepot;
4) DER VAR INGEN, DER KUNNE SYNGE DET.
5) Autentisk materiale var spredt for alle vinde.

Disse ting gik trekløveret, der snart blev flere, bl.a. mange af Gossetts Ph.D.-studerende, og der kom mange artikler i musikalske tidsskrifter, og enkelte opførelser, men stadig uden noget rigtigt grundlag. I 1981 kom der en festival til i Rossinis fødeby Pesaro, nu var der et centrum, og der kom flere sangere, der i første omgang var i stand til at indfri de musikalske krav, men med forskningens hjælp blev de også i stand til at indfri de stilistiske krav, og instruktører og scenografer begyndte at sætte sig ind i de sceniske krav - og den kritiske udgave begyndte at tage form, på workshop manér først, og hvor den blev prøvet af på festivallen og efterhånden i andre operahuse, hvorefter den blev udgivet på baggrund af komponistens autograf og andre samtidige kilder.
Og det hele blomstrede op og blomstrer stadig - men hele tiden var det job, der opstod og blev besat. Mest bemærkelsesværdigt gik man fra, at kun ganske få sangere i verden havde en teknik, der kunne bruges mådeligt, mens vi i dag har et stort kontingent af specialister, mens det tynder ud i de tungere, romantiske stemmer. Det er også fortrinsvis Rossini og hans umiddelbare efterfølgere, der i dag - sammen med barokken - fører til stjernestatus i den klassiske sangerlejr.
Praksis for udgivelse af kritiske udgaver, kildebehandling, noter og beretning er i høj grad blevet overtaget af arbejdet med andre komponister, og antallet af udgivelser af dem har også taget voldsomt fart, bl.a. som følge af den udvikling i arbejdet, som computeren førte med sig, og som f.eks. gjorde sammenligninger af passager imellem kilder meget lettere.
Så på godt 40 år er det blevet en meget omfangsrig milliardforretning, som ganske vist modtager støtte til forskning (men en hel del fra private fonde), men giver igen igennem bog-, cd- og DVD-udgivelse, billetsalg, produktion af kostumer, uddannelse indenfor mange områder m.m.
Og det var altså karrieremulighederne, der tiltræk de kompetente, ikke de kompetente, der skabte karrieremulighederne. Selv hvad Gossett angik, var det således, at han var på jagt efter et originalt emne til sin disputats og tilfældigt fik Rossini foreslået.

Torben R. Jensen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en mærkelig overtro, at et menneske, der har sagt noget for to hundrede år siden, skal tilstås en nærmest bibelsk autoritet.
Selvfølgelig skal man planlægge, man skal opnå enighed og lægge strategi for gennemførelse - man kan og skal bare ikke gøre dette ud fra økonomiske præmisser. Man skal finde ud af, hvad man vil have, og finansiere det, når man er et samfund.
Det er lidt anderledes i en privatøkonomi, hvor ressourcerne har en naturlig begrænsning.

Torben R. Jensen, Kurt Nielsen og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar

DREAM er åbenbart et slags legetøj som har det formål at finansministeriets regnedrenge kan koordinere deres snak om de økonomiske begreber med politikernes ønsker (eks. at skrue ned for velfærden, som Kurt Nielsen påpeger ovenfor). Et meget vigtigt biprodukt der kommer ud af denne snak blandt økonomer og politikere, er news speak, eksv arbejdsudbud istedet for arbejdsløshed, omprioriteringsbidrag i stedet for besparelse, nødvendighedens politik i stedet for nedskæringer, dynamiske effekter i stedet finansiering, osv osv Sproget, propagandaen, styrer stadigt.

Hvis man virkelig ønskede at forstå økonomien med henblik på i det mindste at undgå gentagelse af fejltagelser, så opsamlede man Big data og som Piketty gjorde, og fodrer supercomputerne. Resultatet der kom ud af supercomputerne i Piketty's tilfælde var en genskrivning af mange af Karl Marx analyser..

Vi og især de økonomistuderende bør holde nøje øje med om den statistiske registrering fastholdes og udbygges. Intet er så flygtigt som økonomiske data, især hvis de ikke registreres systematisk. Faren er jo at blå politikere ikke ønsker det økonomiske system gennemskuet.

Michael Reves, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Torben R. Jensen, Tom Andreæ, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Thomas Barfod og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kurt Nielsen, du begår et lille fejltrin: du tror på videnskaben som løsning; men videnskaben er analytisk og dermed altid efterslæbende i forhold til den faktiske virkelighed, der er dens forskningsgenstand. Man plejer, ikke urigtigt, at sige, at ting faktisk først kommer til syne for det videnskabelige blik, når vi allerede er forbi det. Der er et kendt Kiergaard-citat, der rammer det vældig godt. :-)

Og dog Steffen så former videnskab og ideer vores fremtid. Ingen ved eksv. endnu hvad det betyder for fremtiden at Lene Hau Vestergaard har bremset lyset, og flere opdagelser har vist sig at være langt forud for deres tid, og især tidens tekniske formåen. Men jeg er enig i at virkeligheden mange gange viser sig at være "uopdaget", men det tilskriver jeg, at vores sandheder ofte er falske set i fremtidens bagspejl.

Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men lige præcis, Bill, så har hun påvist lovmæssigheder - det gør naturvidenskaben i modsætning til humaniora - som måske vil kunne bruges fremadrettet. :-) Jeg taler derfor kun om de foranderlige forhold. Og dog er der jo også den observation, at bestemte omstændigheder må være på plads, før en opdagelse kan gøres, som f.eks. Newton og tyngdekraften.

Steffen Gliese

'du begår et lille fejltrin: du tror på videnskaben som løsning'

Hvis jeg gør det, så har du da helt ret: Det er en fejl. Men jeg er da nysgerrig efter, hvad det rent faktisk er, der får dig til at mene, at det skulle være tilfældet - så jeg kan undgå fejlen i fremtiden. På forhånd: Tak.

Derimod er jeg faktisk optaget af, at politikerne henviser til en videnskabelighed - i dette tilfælde den, der måtte være indlejret i DREAM - uagtet, at der åbenbart - at dømme efter den artikel jeg kommenterer - er tale om pseudovidenskab - når de skal argumentere for deres beslutninger om at gøre samfundet til et ringere sted at være.

Jeg prøver efter bedste, men muligvis ringe evne, at få den 'rigtige' videnskab på banen, så politikerne og deres embedsværk (hvoraf mange i øvrigt bryster sig med en videnskabelig titel) ikke længere kan slippe afsted med den manipulation.

Og for god ordens skyld: Mig kan de ikke således manipulere med, men det lykkes i vid udstrækning - som jeg ser det - at trække den brede ikke-videnskabeligt uddannede del af offentligheden - herunder journalisterne - rundt i manegen. Det er rent ud sagt uhæderlig omgang med de videnskabelige idealer, og dermed - i mine øjne - diskvalificerende.

Du har da utvivlsomt ret i, at videnskaben er analytisk, men den skaber altså også viden - som ordet antyder - og det gælder også den humanistiske. At den ikke er en eksakt videnskab betyder ikke, at den ikke kan skelne mellem sandt og falskt. Det er f.eks. sandt, at vi påvirker hinanden. En sandhed som liberalister til stadighed prøver, at omgå. Men igen: Mig skal de s'gu ikke ta' røven på! Hvad med dig?

Ole Henriksen, Torben R. Jensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bill Atkins, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kurt Nielsen, når jeg nu læser det igen, aner jeg ikke, hvad jeg tænkte på. Måske at du har for høje tanker om den baggrund, videnskab opstår på, men det er faktisk ikke et synspunkt, jeg for alvor vil stå inde for.

Jørgen Steen Andersen

Kurt Nielsen 00:13
Det er et meget kynisk synspunkt, at regeringen har som formål at afvikle velfærdssamfundet.
Jeg tror ikke, at det er et enkeltstående formål.
Generelt tror jeg, at politikere har en horisont som muldvarpe.
Halvblinde uden overblik graver de sig igennem lovjunglen styret af lobbier og de hurtige gevinster.
Det sidste eksempel er "Landbrugspakken", hvor man prøver at lukke munden på landbruget, men også erhvervslivet som helhed skal tilfredsstilles med adskillige love, som hele befolkningen ikke kan undgå at mærke konsekvenserne af, fordi det er arbejdsmarkeds - og sociallovgivning.
Nej, politikerne er ikke specielt dumme, men de har udviklet et sprog, som ikke lover noget, som er tilpas tæt på sandheden, og så opfinder de ord som "grøn realisme", "omprioriteringsbidrag", "moderne kontanthjælpsloft", som associerer positivt, selvom det reelt er nedskæringer.
Du skal ikke undervurdere vanens magt, og at folk glemmer og ikke mindst, at gennemsnittets gennemslagskraft er stor, når det er store folkemængder, det drejer sig om.
Politikerne har tunnelsyn, så når der lægges planer er de kortsigtede, selvom man siger, at det er en 30 årsplan, for det går i høj grad ud på at få vælgere til det næste valg.

Bill Atkins 08:07
Du har meget ret i statistikken og det politiske sprog og Piketty, men at DREAM skulle være en slags legetøj, det mener jeg ikke.
Det er sandelig et benhårdt politisk redskab til at legitimere den "nødvendighedens politik", som føres.
Og min personlige mening er den, at vi lever i det som kaldes senkapitalismen, og det har vi gjort siden 2. Verdenskrig, og hvis der skal føres en anden politik, så skal det ikke være med dagens politikere, for det er de ikke valgt til, og de har ikke fantasi og vilje til at føre en anden politik end den traditionelle.
Til en ny tid kræves en helt anden slags politikere.

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Steffen Gliese
Jeg er selv meget interesseret i klassisk musik og lytter til vidunderlige værker af Beethoven, Ravel, Brahms, Nielsen, Verdi og mange andre i det meste af min tid, når jeg er hjemme, så jeg læste din lille historie med interesse.

Randi Christiansen

Det ser ud som om, vi må indse den grufulde sandhed, at vort lille land på mange niveauer er gennemsyret af korruption. Som fx preben vilhjelm forleden for sikkert gud ved hvilken gang gjorde opmærksom på, så er tiden til høringssvar nu så uanstændigt forkortede, at der ikke gives tid til at partiernes folketingsmedlemmer kan nå at konferere med deres bagland. Blot eet blandt utallige eksempler på det forfald som hersker i den offentlige forvaltning.

Ja, konkurrencerytterne tager røven på os - det er jo deres spidskompetence samtidig med at se uskyldige ud. De er eksperter i at sløre deres spor med dreammodeller, mørklægningslove m.v., og det er en bitter trøst, at deres uduelige, uansvarlige og dybt asociale politik over tid skaber så meget kaos og sammenbrud i den offentlige forvaltning at bedraget bliver klart for stadig flere. Senest skatteskandalen som er inkompetence på et uhørt og ansvarspådragende niveau, der havde sendt mindre priviligerede ud på røv og albuer. Men som nu i stedet er med til at forstørre et mægtigt hul i statskassen, der forleder df og co til at mene at dette hul (som skyldes deres egne fejltagelser) berettiger nedskæringer af de mindst privilgeredes økonomiske råderum. Vi humanister må skærpe os, og vi er i gang.

Sup Aya Laya, Mads Berg, Thomas Barfod, Kurt Nielsen, Bill Atkins og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

@Jørgen Steen Andersen
Ja, en "slags legetøj" ...i mangel af en bedre begrebsdefinition. Betegnelsen et "benhårdt politisk redskab" vil i mine øjne kræve, at der er tale om evidens, eks. som i Pikettys model hvor man uden manipulation gennemregner historiske data og lader resultatet underbygger eksisterende - eller danne nye - regler for økonomiens udvikling.

Det eneste "benhårde" der kommer ud af arbejdet med DREAME er den retorik og propaganda medierne og journalisterne fodres med for på udemokratisk vis at kunne gennemtvinge magtens økonomiske politik. Anvendelige forudsigelser kommer der, i flg Jesper Jespersens artikel, ikke.

Enhedslisten har flere gange forsøgt at løbe storm mod dette propagandaapparat, men uden held:

Enhedslisten vil have finansministerens regnemaskine til eftersyn
Enhedslisten har mistet tilliden til regeringens regnemodeller. Liste Ø kalder modellerne »stærkt politiske« og kræver, at uafhængige økonomer gennemgår dem. Det afviser regeringen.

https://www.information.dk/indland/2012/03/enhedslisten-finansministeren...

Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Thomas Barfod, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Jørgen Steen Andersen

'Det er et meget kynisk synspunkt, at regeringen har som formål at afvikle velfærdssamfundet.'

Kynismen er helt på deres side. Jeg beskriver blot virkeligheden objektivt. Den proces har været i gang som minimum siden den første regering Ander F(j)ogh Rasmussen. (undskyld. Jeg kunne ikke lade være. Min selvdisciplin...ARGHH!). Indicierne er talrige. Men du har ret i, det ikke er en deklareret politik. Den er blevet sneget ind ad bagdøren sammen med en masse andet elendighed.

'Generelt tror jeg, at politikere har en horisont som muldvarpe.
Halvblinde uden overblik graver de sig igennem lovjunglen styret af lobbier og de hurtige gevinster.'

Altså dumme?

'tilpas tæt på sandheden'

Ja, f.eks. '10 km foran resten af Europa'. Nu er 'tæt på' jo en relativ størrelse, så hvor tæt er de på,at have afviklet velfærdssamfundet?

Vi har tilsyneladende en meget forskellig opfattelse af, hvad politikernes opgave er, og hvordan de løser den. Så for god ordens skyld: Det jeg ansætter/vælger politikere til er, gennem lovgivning, at håndtere de udfordringer vores samfund står overfor. Det er jeg åbenbart det eneste menneske i verden der synes må være opgaven - eller hvad? I stedet gør de hvad de kan for at vedligeholde de udfordringer, der er, og skabe så mange nye, som de nu kan nå, i løbet af valgperioden. Af ren og skær vanvare kommer de så engang imellem for skade at lave en fornuftig lovgivning, selv om jeg ikke lige på stående fod kan komme i tanke om eksempler. Og du behøver ikke at underholde mig med forklaringen herpå. Den er jeg ret ligeglad med, for den vil jo bare legitimere galskabens fortsættelse, hvilket er det modsatte af min interesse.

Et par (yderligere) eksempler:

Folkeskolen har været under afvikling siden reformbølgen blev sat i gang i slutningen af halvfjerdserne. Uden at vælgerne er blevet spurgt, om det er det, de ønsker.

Presset på grundloven bliver stedse større og større - seneste alvorlige udfald var under den forgangne EU-afstemning.

Danmark er igen blevet en krigsførende nation uden smålig skelen til en tidligere - i det mindste konsensus - om, kun at deltage i krigsførelse under FN-kommando.

Jeg bryder mig ikke om at blive behandlet som en retarderet musling uanset om det er relevant eller ej. Men politikerne (de fleste af dem) og store dele af pressen gør ikke andet fra morgen til aften. Og du må da selv efterhånden have indset, at de er fuldkommen uimodtagelige over for argumenter, sund fornuft, rationalitet og logik?

Så vi er vel nødt til at finde andre måder at bekæmpe elendigheden på, eftersom der er evidens for at de er fuldkommen uimodtagelige over for argumenter, sund fornuft, rationalitet og logik. Eller foretrækker du måske, at fortsætte med, at give dem mere af det samme?

Måske kan vi endda i fællesskab snige nogle gode ideer ind her på Informations debatsider?

Carsten Svendsen, Vibeke Hansen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Kurt Nielsen 18:21
Du beskriver meget rammende nogle frivillige eller ufrivillige meget morsomme sammenhænge.
Det bliver en meget sørgelig dag, hvor alle danske flag må veje fra en halv stang den dag velfærdssamfundet dør og alle er på arbejdsmarkedet med sin seng, med sine piller, med sine krykker, med sine synlige og usynlige skavanker, og de gamle må klare sig selv, hvis de ikke er så affældige, at de ligger i sengen næsten hele tiden, eller familien må tage sig af dem i fritiden og få støvsuget, vasket op og få tørret støvet af oven på alle skabene.
Det økonomiske orakel DREAM spytter så ud i den ene ende, at vi har aldrig været rigere med det største BNP i Danmarkshistorien og på sigt kan vi købe hele verden, og lille LLR fra Græsted sidder stolt Nytårsaften og siger, at "det går godt i Danmark".
"Vi har aldrig haft så få på overførselsindkomst. De er vekslet til varme hænder fremfor at være passive på kontanthjælp eller dagpenge."
" Det er godt for de ledige og det kan betale sig at stå op om morgenen og gå på arbejde, og hvad der er godt for danskerne er godt for Danmark."
Landbruget bliver ikke nævnt, og det er der sikkert gode grunde til, for kvælstofforurening, giftstoffer og tungmetaller flyder rundt i den danske natur og underminerer levevilkårene for flora og fauna og siver stille og roligt ned i grundvandet.

Henrik Plaschke

Kristian Rikard m.fl.:

At modellerne kan være med til at definere et muligt udfaldsrum, er det vist ingen, der vil bestride. Men det bringer os jo ikke særligt langt videre.

Ser man på de kortsigtsprognoser, der frembringes ved hjælp af de økonomiske modeller, glimrer disse jo ikke ved deres præcision. Information lavede for et par år siden en gennemgang af en lang række økonomiske prognoser (179 prognoser fordelt over 42 år), og resultatet var ikke opmuntrende for prognosemagerne: de ramte kun helt plet 5 gange ud af 179.

https://www.information.dk/databloggen/2013/12/oekonomiske-prognoser-sig...

Endnu værre viste Informations undersøgelse også, at prognoserne ikke er blevet væsentligt bedre over tid. På trods af ”at professionen groft sagt er gået fra at lave udregninger på bagsiden af en konvolut ved håndkraft til at have enorm computerkraft og avancerede økometriske modeller til rådighed”. Hvordan kan det mon være, at prognoserne så ikke bliver bedre? Det spørgsmål er jo ikke let at besvare, men en mulig forklaring kunne jo være, at evnen til at lave ordentlige økonomiske analyser er faldet i takt med, at de kreative indsigter fra fortidens store tænkere (Smith, Marx, Keynes, Schumpeter, Polanyi osv.) systematisk er blevet fortrængt fra den økonomiske analyse af ligevægtsøkonomernes fokus på rationelle økonomiske aktører, hvorefter kun computerkraft, teknik og matematik – koblet til en håbløst primitiv form for økonomiforståelse - står tilbage.

Tilsvarende er det påfaldende, at ingen af de analyser, der i årene op til finanskrisens gennemslag for snart 10 år siden, påpegede, hvad der var at ske, havde deres teoretiske grundlag i den makroøkonomiske mainstreamtænkning (http://www.uclm.es/actividades/2009/workshopESHET-UCLM/Bezemer_-_No_one_...).

Jamen, vil det så sige, at vi ved ikke længere ved, hvordan vi nu skal forholde os til ”berettigelsen af DØRs halvårlige møder”?

Ser man berettigelsen af DØR og andres prognosemagere i disses evne til at fremlægge prognoser, som efterfølgende viser sig at holde stik, kan det måske være svært at holde gejsten oppe – i betragtning af de dårlige resultater, fremskrivningerne som oftest frembringer. Det er ikke udelukket, at dartspil på omkringliggende værtshuse kunne producere resultater af tilsvarende kvalitet.

Men man kunne selvfølgelig også vælge i højere grad at fokusere på andre former for økonomisk tænkning (post-keynesianske modeller, strukturalistiske makromodeller, agentbaserede modeller, stock-flow modeller, empirisk baserede makromodeller osv. – der er nok at tage fat i) – hvis man ikke er god til dart… og i øvrigt er interesseret i solid samfundsøkonomisk viden frem for produktion af ideologisk bestemte samfundsvisioner.

Men måske skal berettigelsen af DØR m.fl.’s aktiviteter i virkeligheden findes et helt andet sted? Måske handler det ikke så meget om at producere gode fremskrivninger? Dansk Industris økonom Klaus Rasmussen udtrykker det meget klart i forbindelse med debatten med debatten om de dårlige prognoser:

”I Dansk Industri betragter man ligefrem prognoserne som en måde at blive en del af debatten på.
»Vi anser det for adgangsbilletten til at deltage i den økonomisk-politiske debat,« siger Klaus Rasmussen, der mener, at prognoserne er med til at sætte rammerne for debatten. »Det er det, der er formålet,« siger han.”

https://www.information.dk/indland/2013/12/35-oekonomiske-prognoser-ramm...

Formålet med frembringelsen af prognoserne er måske ikke så meget at producere god viden som at fungere som et styringsinstrument, der kan bidrage til at afgrænse ”de nødvendige politikker” fra tågesnakken. Og her kommer man jo ikke uden om, at en matematisk model forekommer mere overbevisende end en prognose baseret på et dartspil. Og DREAM synes på dette område at være yderst effektiv – desværre.

Steffen Gliese, Bill Atkins, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Henrik Plaschke 20:15
Tak for dine præcise analyser og oplysninger - ikke mindst at måske hovedårsagen til at producere økonomiske beregninger, fremskrivninger, som fremstår som nærmest uomgængelige og på baggrund af stor computerkraft har nødvendighedens inerti og aura er at "forurene" debatten med uendelige mængder af data, som ingen har en jordisk chance for at verificere endsige argumentere imod.

Torben R. Jensen

Jeg tror, Jesper Jespersens bidrag både her og i den offentlige debat er et godt udgangspunkt for "nytænkning", selv om Keynes teorier opstod før sidste verdenskrig. Siden da har der udover socialisme med statsstyring været to dominerende retninger i økonomisk teori: Keynes blandingsøkonomi med vægt på statens rolle og finanspolitik og monetaristerne med vægt på markedskræfterne og pengepolitik. De to teorier adskilte også de politiske partier i USA indtil Clinton i 1990'erne valgte en socialliberal politik med fokus på pengepolitik og inflation, og det er i høj grad et tema i det aktuelle primærvalg i USA.
Den nyliberale politik er gemt i økonomimodellerne. Eftersom ligevægtøkonomer (monetaristerne) i modsætning til Keynes ikke anerkender, at staten via sine indtægt og udgifter kan spille en aktiv positiv rolle, så vil DREAMs modelberegninger til enhver tid anbefale reduktion af statens rolle. Dermed ikke sagt, at Keynes økonomi ikke inddrager modelberegninger, det gør den i høj grad, men modsat DREAM er det beregninger, der så vidt muligt tager udgangspunkt i fakta (Danmarks Statistik), og som bedst kan belyse den nærmeste fremtid. DREAM er omvendt baseret på teori og kan bedst belyse en fjern fremtid, men ikke økonomien på kort sigt.
Det er derfor, politikerne i fuldt alvor debatterer Danmarks økonomi om 10 og 20 år.
Jesper Jespersen var i øvrigt med i en høringsgruppe under etablering af Alternativet, men de har tilsyneladende ikke hørt særlig godt efter og har ikke Keynes, som en del af partiprogrammet.

Henrik Plaschke

Steffen Gliese:

I betragtning af din interesse for musikkens historie kunne det måske være interessant for dig at stifte bekendtskab med den franske polytekniker og økonom Jacques Attali (http://www.attali.com/). Han udsendte i 1977 bogen Bruits, der senere er udsendt på engelsk under titlen Noise: The Political Economy of Music. I dette værk søger Attali at analysere samfundsudviklingen – og ikke mindst organiseringen og udøvelsen af samfundsmæssig magt - ud fra samfundenes produktion af lyd – herunder naturligvis musik. Han søger endvidere at vise, hvorledes ændringer i den samfundsmæssige produktion af lyd foregriber ændringer i de samfundsmæssige magtstrukturer. Unægteligt en provokerende tese, som nok kan diskuteres. Men spændende er det.

Torben R. Jensen:

Jeg er enig i, at DREAM ikke kan belyse økonomien på kort sigt, men jeg tror faktisk heller ikke, den er særlig egnet til at forstå det lange sigt eller den fjerne fremtid. Problemet er ikke så meget, at den er baseret på teori, men snarere at den er baseret på problematiske teoretiske antagelser. F.eks. mangler den helt at tage hensyn til økonomiens institutionelle side – eller til forholdet mellem økonomi og samfund.

Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Henrik Plaschke:
Jeg er generelt meget enig i dine synspunter, og vi kan næppe heller blive uenige om DREAMs manglende evne til at forudsige noget som helst.

Randi Christiansen

Henrik plascke - " .... hvorledes ændringer i den samfundsmæssige produktion af lyd foregriber ændringer i de samfundsmæssige magtstrukturer."

Ikke mere provokerende end forklaringen på denne foregriben som er, at lyd er med til at skabe virkelighed på det fysiske plan. Næste spørgsmål er naturligvis, hvad det er, som foregriber "den samfundsmæssige produktion af lyd"? Jeg lander på, at alt interaktivt foregriber alt. Urlyden er, handling skaber, bevidsthed vælger.

Niels Duus Nielsen

Lyd er nok en af de stærkeste magter, hvis vi vil have noget til at ske. Tag for eksempel den underafdeling af lyd, vi kalder "varm luft", som der produceres rigtig meget af på Christiansborg. Prøv at forestille jer, at politikerne mistede talens brug i net par uger. Hvor ville her blive dejligt stille, og måske ville verden blive et bedre sted?

Randi Christiansen

Menneskehedens teknologi er uhyggeligt primitiv. I stedet for at gå til kilden med en direkte og ren anvendelse af den solenergi, som skaber al anden energi, så afbrændes fossilerne på en meget uintelligent og hæmningsløs måde uden tanke for konsekvenserne. Selvom stærke advarsler blev givet allerede i 70'erne, er det først siden rio 91, at verdenssamfundet har fokuseret på problemet, og omstillingen er derfor nu uhyre vanskelig, fordi næsten alt er baseret på den fossile brændselsenergi. Det ved de fleste tænkende mennesker, og løsningen, som er at gå direkte til kilden, synes uoverkommelig. Verdenssamfundet burde, som bl.a. bjørn lomborg anbefaler, enes om at anvende de sidste fossile brændsler som er muligt, inden 2° vinduet lukkes, til at sparke den grønne omstilling seriøst og verdensomspændende i gang. Er systemerne blevet for komplekse og de grådige egoer for store, til at det kan lade sig gøre?