Klumme

Vi skal lønracismen til livs

Olek og jeg er lige gamle. Vi gik på dem samme byggeplads og lavede nogenlunde det samme arbejde, men han tjente meget mindre end mig – fordi han er fra Polen. Ud over at blive frustreret over den åbenlyse ulighed, bliver jeg også bekymret for min egen fremtid
Globaliseringen og EU’s princip om arbejdskraftens fri bevægelighed har skabt et slaraffenland for arbejdsgivere, der uden videre kan udnytte menneskers fattigdom

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

31. marts 2016

Sidste år arbejdede jeg på en mellemstor byggeplads i København. Stueetagen skulle laves om til butikslokaler og facaden renoveres. Jeg var den eneste fra det firma, jeg arbejder i. Til gengæld var der en syv-otte andre håndværkere fra Litauen og Polen, der lavede en blanding af murer-, tømrer- og malerarbejde.

En enkelt af dem talte engelsk. Han hed Olek, og en dag inviterede han mig til at spise frokost sammen med sit sjak i deres skurvogn, der stod klemt ind i baggården mellem en byggeaffaldscontainer og en betonblander.

På et tidspunkt spurgte jeg, hvad de fik i løn. Olek trak sig i sit korte strithår og skævede til kollegerne. Det ville han ikke fortælle. Så jeg fortalte i stedet, at en tømrer i København går til omkring 180 kroner i timen.

Han var ved at falde ned ad stolen og oversatte ophidset det svimlende beløb til sine kolleger. Til mig sagde han slukøret: »I guess we chose the wrong job«.

Når jeg gik hjem kl.15, knoklede mine udenlandske kolleger videre. De arbejdede til sent om aftenen, også i weekenderne uden at få overarbejdstillæg. Olek fortalte mig aldrig sin timeløn. Men ifølge en undersøgelse fra 2015 tjener polakker i byggeriet i gennemsnit 5.000 kroner mindre om måneden end deres danske kolleger. Og der er mange eksempler på, at østeuropæerne her i Danmark får helt ned til 60 eller 40 kroner i timen.

Jeg fortalte Olek om 3F, og at en fagforening kan hjælpe med at få bedre løn. Han lovede at se på det, men gjorde det aldrig. Jeg tænkte naivt, at det måske var sprogvanskeligheder, så jeg viste ham et link til den polske side på 3Fs hjemmeside.

»Jeg kigger på det, når jeg får fri,« sagde han flere gange. Men til sidst indså han åbenbart, at jeg var mere end almindeligt tykpandet. Og så fortalte han om sin mor, der lå på hospitalet.

»Hun er syg, Helga,« sagde han og så mig direkte i øjnene. »Hver måned sender jeg penge hjem til Polen, så hun kan få behandling. Jeg kan ikke risikere at blive fyret, fordi de opdager, at jeg har meldt mig ind i en fagforening.«

Globaliseringen og EU’s princip om arbejdskraftens fri bevægelighed har skabt et slaraffenland for arbejdsgivere, der uden videre kan udnytte menneskers fattigdom. Det truer en af vores mest grundlæggende frihedsrettigheder – retten til at organisere sig.

I det EU, som mange ynder at fremstille som demokratiets vogter, er der mange, der ikke tør stå i fagforening. I Danmark er der eksempler på direkte blacklistning af arbejdere, men ofte er truslen om fyring rigeligt til at afholde folk fra at melde sig ind.

Både arbejdsgiverne og politikerne må komme på banen for at imødekomme de her udfordringer. Men problemet stikker dybere end arbejdsgivere, der udnytter globaliseringen. Ansvaret ligger også hos alle dem, der benytter sig af billig udenlandsk arbejdskraft, når huset skal renoveres. Eller hyrer underbetalt rengøringshjælp. Og alle os, der stiltiende accepterer den voksende underklasse af udenlandsk arbejdskraft, som gror frem i disse år.

Hvis vi tror på menneskers ligeværd, hvorfor accepterer vi så, at østarbejdere og filippinere skal arbejde for en lavere løn til dårligere vilkår?

Olek og jeg er lige gamle. Vi gik på dem samme byggeplads og lavede nogenlunde det samme arbejde, men han tjener meget mindre end mig, fordi han er fra Polen. Udover at blive frustreret over den åbenlyse ulighed, så bliver jeg også bekymret for min egen fremtid.

Hvordan vil den branche, jeg har uddannet mig til, se ud om 40 år? Vil jeg være nede på samme lønniveau som Olek og hans kolleger? Skal jeg arbejde 60 timer om ugen for at leve af min løn? Et blik mod Storbritannien eller Tyskland viser, hvor hurtigt lønnen kan falde på nogle dele af arbejdet, hvis man ikke formår at dæmme op for løndumpingen.

Fagforeningerne står lige nu alene i denne her kamp. Men der er ikke kun fagforeningernes problem. Det er i dén grad et problem for alle, der vil værne om retten til at organisere sig. Og alle os, der holder af at bo i et samfund, hvor der ikke er alt for stor ulighed.

Helga Mathiassen er tømrer.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Carsten Søndergaard
  • erik mørk thomsen
  • Henrik Klausen
  • Flemming Berger
  • Jan Weis
  • Anne Schøtt
  • Ivan Breinholt Leth
  • Henrik Brøndum
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Mondrup
  • Dorte Sørensen
  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Johan Clausen
  • Grethe Preisler
  • Bill Atkins
Pia Qu, Carsten Søndergaard, erik mørk thomsen, Henrik Klausen, Flemming Berger, Jan Weis, Anne Schøtt, Ivan Breinholt Leth, Henrik Brøndum, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Johan Clausen, Grethe Preisler og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt alene er Fagbevægelsen heldigvis ikke:
Enhedslisten arbejder for indførelse af generelt kædeansvar hvor en hovedentreprenør er ansvarlig for, at alle underentreprenører sikrer overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold, uanset om der er tale om opgaver i privat eller offentligt regi og uanset opgavens størrelse.

S og SF støtter op, men DF vil ikke være med.

erik mørk thomsen, Henrik Klausen, Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Torben Skov og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar

Ehhh, det løb er kørt. Utroligt nok var fagforeningerne for østudvidelsen, at det på sigt bliver som i UK og Tyskland er ikke et problem, det er et vilkår.
Her er et eksempel på "EU-solidaritet":
Radio/tv forhandlere har måttet sætte deres priser efter tyske konkurrenter, fordi danskerne gik efter billigste pris om det så er i Dk eller i Tyskland. Hvorfor skal feks Radio/tv forhandleren betale dansk pris til håndværkere når danske håndværkere kun vil betale tysk pris for radio/tv?

Svend Høg, Henrik Klausen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

@Helga
er du sikker på at du husker rigtigt?
Polen har udmærket offentlig sygesikring, jeg kender faktisk heboende polakker, der rejser hjem når de skal behandles, da de som de fleste har mere tillid til deres nationale system. Så hvorfor skal stakkels Olek betale for sin mor?

Ivan Breinholt Leth

Der er noget, der tyder på, at det er ved at gå op for almindelige lønmodtagere, hvad de åbne grænser egentlig går ud på. Så mangler vi bare, at de samme lønmodtagere indser, at angrebet på kontanthjælpen er et led i den samme strategi.

Hans Ditlev Nissen, Johan Clausen, Sup Aya Laya, erik mørk thomsen, Tina Sommer, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Og hvorfor er det racisme ? Hvorfor proppe en masse politik ind i r...... ordet for at få demoraliseret politiske modstandere ? Hvorfor ikke antipolsk nu vi er igang ?

Grethe Preisler

NB OBS Ernst Enevoldsen,
Skyd ikke på pianisten. Det er ikke Helga Mathiassen, der har lavet overskriften til dagens gæsteklumme på side 2 i 'pjoskeren', hvor 'landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner'.

Hvem det er, ved jeg ikke, men formoder, at det er den til lejligheden fungerende layouter. Måske den samme, som har layoutet kioskbaskeren på dagens forside i anledning af sommer- og agurketidens tidlige komme og behovet for noget - ud over hakkelsen i døgnets rejsestald fra Ritzau - som kan vække interessen hos husarerne fra Facebook, Twitter og Radio 24/7, før det lander på forsiderne af EB og BT ;o)

Peter Nielsen

Ens mindsteløn i de 28 EU lande kræver at der er lighed mellem landene i første omgang. Enten skal vi acceptere at gå ned i løn, eller også skal de andre lande hæve deres. Danmark har jo også den udfordring at vi slet ikke har mindsteløn andet end det der er aftalt mlm arbejdsmarkedets parter.
jeg er for fri handel, det er sådan set også det. Hvis du vil arbejde i et andet land så burde det være som tidligere hvor du skulle have en arbjds- og opholdstilladelse.
Jeg beskæftiger forresten noget der ligner 20-25 Polakker i Polen gennem min sourcing. Det efter jeg lukkede ned i Danmark for produktionen....eneste grund til at jeg gjorde det var at man ikke vil betale for løntunge produkter når det er danske lønninger vi taler om. Tænk over det når i handler. Alt imens ligger produktionen i et af de skattefrie områder i Polen som er støttet af EU, herunder du og jeg.
Så lad være med at hyle op om lighed. Støt jeres danske firmaer hvis i vil have bedre danske forhold.

sup aya laya
Næh det ser ud som om LO-toppen og S-toppen retter ind efter Dansk arbejdsgiverforening, men medlemmer er tilsyneladende - og naturligvis - for kædeansvar...

Det vækker dyb forundring blandt socialdemokrater, at partiets egen finansminister, Bjarne Corydon, udelukker det såkaldte kædeansvar i regeringens indsats mod social dumping.

Peter Nielsen

Kædeansvar er kun en del af løsningen. Det berører jo udelukkende dem som er her i landet. Hvad så med dem der er beskæftiget i deres hjemlande? Kædeansvar er kun toppen af isbjerget.
vi har eksporteret arbejdspladser til lavtlønsområder siden vi oplevede konkurrence i alm. handel fra udlandet.
Hvis vi vil det til livs så er der to løsninger: Enten starter vi med at købe dansk producerede varer - så skal I se en tilbageflytning til Danmark, eller også skal lønnen være ens blandt alle lande der har frihandelsaftaler med hinanden.
Der er tale om at vi har forskellige økonomiske styrkeforhold og som forbruger er vi med til at bevare disse. Jeg har heller ikke råd til at køb et B&O fjernsyn, men vi havde jo engang mange andre danske tv producenter - de er væk nu...udkonkurreret af producenter og forbrugere.
jeg ville hellere end gerne have min fulde produktion i Danmark. vi eksporterer ca. 80 pct. til udlandet, så vi ville være nødt til at finde smartere løsninger. Denne læsning fik jeg et "tilbud" på sidste år - det var den nette sum af 9 mio. penge jeg ikke har og penge der er umulige at låne i øjeblikket af flere årsager. Hvis jeg kunne låne 9 mio. så ville jeg kunne automatisere det meste af produktionen og i det mindste ansætte 5-8 danske medarbejdere, og samtidig kunne konkurrere med udlandet både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne.
Det er ikke lykken at have en produktion i udlandet, og jeg vil påstå at hvis man spørger enhver virksomhed der er dansk, men har produktion i udlandet, så vil alle samstemmende sige at de hellere ville have deres produktion i danmark, men at de er nødt til at udflytte jobs for at kunne konkurrere med udlandske virksomheder. Vores marked er jo heller ikke ligefrem verdens epicenter.
Trist udvikling men vi har alle et ansvar, fra sosu assistent til direktør.

Lise Lotte Rahbek

Peter Nielsen
Men når man så politisk prioriterer at åbne for skattelettelser i toppen af samfundet, men samtidig indsnævrer indkomsten for flere og flere mennesker i bunden af samfundet, så deltager politikerne jo at sørge for, at der er et stort marked for billige udenlandske produkter.

En kontanthjælpsmodtager har sgutte råd til at købe rene danskproducerede varer og det bliver kun værre og værre. Til gengæld må en person på overførselsindkomst ikke forlade landet for at købe service som tandlægehjælp osv - selvom det oftest er dem, som har mest brug for det og ikke de selvglade middelklasseforbrugere.

Tingene hænger bare ikke sammen.
Løsninger er svære at få øje på.

Peter Nielsen

Hvad er det vi frygter? vi frygter at vi ikke har jobs ( selvom mange siger at de ikke kan finde folk til deres stillinger), dernæst frygter vi lønpresset fra udlændinge og konkurrence fra udenlandske virksomheder. hvor er problemet så henne?
Det ligger i at vi har for høje lønninger og for mange skatter og afgifter - i forhold til udlandet. Vi kan ikke konkurrere 1:1 overfor en tysker eller en polak, det er i og for sig ligegyldigt.
Hvorfor skal vi konkurrere mod dem? Det skal vi fordi du og jeg og alle andre køber deres L O R T fordi det er billigere.
Hvornår har du senest sendt et TV til reparation? jeg kan afsløre at det har jeg aldrig - jeg smider det ud og køber nyt - det er billigere og lettere. Der står heller ikke B&O på nogen af de elektriske apparater jeg har derhjemme.
Du kan ikke blæse og have mel i munden samtidig.
Skattelettelserne ændrer ikke en disse. Lønnen skal ned på niveau med andre EU lande eller også skal vi gøre tingene smartere i produktionen herhjemme. Det kræver investeringer, som man knap kan låne til i dag.
Husk at finanskrisen ikke blev skabt af produktionsapparatet men af banker, hedgefonde, børshandlere og ejendomsspekulanter - den blev ikke skabt af Thyssen krups, den blev ikke skabt af Vestas, den blev heller ikke skabt af den lokale murer. Nu er det så de ærlige og redelige der betaler regningen for spekulanternes svineri.
Tror vi selv på at vi får hevet polske lønninger op til dansk niveau i morgen? Så må vi vel indse at det er vores skatter, afgifter og lønniveau herhjemme der skal ned. men vil vi ofre vores "velfærd" for dette?
Der er ikke mange der vil gå ned i løn fordi så bliver alting dyrere.... men gør det reelt det, hvis alle lønninger går ned i samme forhold til hinanden? Hvis leveomkostningerne også falder så har vi vel reelt ikke mistet meget andet end købekraft overfor udlandet, men vi får vel også en større konkurrenceevne overfor udlandet, og måske flere i arbejde herhjemme.
Vi har så mange skatter og afgifter herhjemme at vi ikke selv kan finde ud af det mere. alle disse udgifter gør det kun dyrere at være dansker, og hvis det er det vi vil have, så fred være med det. Så skal vi bare ikke beklage os over arbejdspladser der forsvinder.