En sammenslutning, hvor almindelige mennesker løfter i flok og sikrer tryghed og billig adgang til boliglån. Det kunne lyde som noget fra et program for socialistisk samfundsforandring, men det er faktisk sådan, dansk realkredit har fungeret i over 150 år. Og det virker.
Den verdensberømte investor og debattør George Soros har udpeget dansk realkredit som verdens bedste. Systemet er lige så enkelt, som det er genialt. En låntager optager et lån i et realkreditinstitut, der henter kapital ved at udstede en obligation til en investor. Der er således en tæt sammenhæng mellem lånet, obligationen og aktivet, der typisk vil være en bolig.
Dette har en række fordele. Obligationerne er meget sikre investeringer for investorer. Det betyder, at realkreditinstituttet har adgang til billig finansiering og dermed også lave renter for forbrugerne. Samtidig er lånet meget overskueligt for kunden.
Desværre har udviklingen de sidste 30 år sat verdens bedste realkreditsystem under pres. Stadigt større integration mellem banksektoren og realkreditten har skabt finansielle supermarkeder, der ikke fokuserer på tryghed, gennemskuelighed og lave priser for kunderne, men derimod på profitjagt og høje afkast.
Forkætrede bidragssatser
Der er god grund til at kæmpe imod børsnoteringen af Nykredit, som kun vil skubbe på denne usolidariske udvikling.
Realkreditten udspringer af den danske andels- og foreningstanke. Den tog for alvor fart, efter at danskerne fik foreningsfrihed i 1849. Kreditforeningerne skød op ud fra en tanke om, at man stod stærkere, hvis man hæftede solidarisk. Dette blev også startskuddet til de i dag så forkætrede bidragssatser.
Før bidragssatserne blev til en måde at erhverve sig profit på bekostning af kunderne, fungerede satserne oprindeligt som en kollektivt finansieret opsparing, der gjorde realkreditforeningen i stand til at dække tab.
Bidragssatser var således ikke en pengemaskine, men en meget smuk og enkel måde at kollektivisere tab på. Andelstanken og de solidariske løsninger, som har været et særkende ved den danske samfundsmodel, er således også helt central, når det gælder dansk realkredit.
Det er en helt anderledes måde at tænke kredit og finansiering på end den, der har været dominerende andre steder i verden. Her har det været bankernes jagt på profit og høje afkast, der har været styrende. Det har betydet, at kunder i andre lande betaler langt mere for at låne penge til en bolig end vi gør i Danmark.
Samtidig har bankernes lån ikke den tætte kobling mellem aktiv, lån og obligation, som realkreditten har. Derfor er der langt større usikkerhed og dermed også risici for finansiel ustabilitet, som vi f.eks. så det ved den amerikanske sub prime-krise, der blev triggeren for en global finanskrise. Det er også påfaldende, at dansk realkredit klarede finanskrisen så smertefrit sammenlignet med udlandet og sammenlignet med den danske banksektor.
Succeshistorie afmonteret
Men i 1989 blev realkreditreformen indført efter pres fra et EF-direktiv. Det gav mulighed for at omdanne de eksisterende realkreditforeninger til aktieselskaber. I løbet af de næste ti år omdannede de fleste store realkreditinstitutter sig til aktieselskaber. Nykredit er således den eneste tilbageværende realkreditforening.
Samtidigt med denne udvikling, har der altså været en stadigt større integration mellem banksektoren og realkreditten. I 2000 blev Realkredit Danmark opkøbt af Danske Bank. Dermed får man for første gang et såkaldt finansielt supermarked herhjemme.
Denne udvikling har EU skubbet på. Det skete, da man i 2007 pålagde Folketinget at indføre et direktiv, der muliggjorde de såkaldt ’særligt dækkede obligationer’ (SDO). Vedtagelsen af loven om SDO, som Enhedslisten stemte imod, betød, at bankerne nu kunne udstede realkreditlignende lån, der dog er langt mere usikre end realkreditlån.
Det har været medvirkende til et øget sammenfald mellem banksektor og realkredit, og de finansielle supermarkeder begyndte herefter for alvor at vinde indtog. I 2014 overtog Jyske Bank BRF Kredit, mens Nykredit omvendt begyndte at ekspandere på bankmarkedet.
I 2008 købte man således den nødlidende Forstædernes Bank, hvilket indtil videre har kostet Nykredits kunder et tocifret milliardbeløb. Trods denne fiasko er der vedholdende rygter om, at Nykredit vil fortsætte deres ekspansion inden for banksektoren ved at opkøbe Spar Nord.
Øget afkast til ejerne
Der er i øjeblikket en kamp om Nykredits fremtid. En stor gruppe kunder – blandt andet samlet i foreningen Consum – ønsker at bremse børsnoteringen af Nykredit. Det har de god grund til. Siden vi fik indført de finansielle supermarkeder, er bidragssatserne tordnet i vejret. Det forhold er søgt begrundet på mange måder.
Især finanskrisen er blevet ført frem som argument for de stigende bidragssatser. Men når Realkreditrådet selv bryster sig af, at dansk realkredit klarede sig så flot igennem krisen, kan man undre sig lidt over dette argument. Et andet centralt argument for de stigende bidragssatser har været EU’s øgede kapitalkrav. Det er en del af forklaringen, men ikke hele forklaringen.
Det handler også om, at realkreditinstitutterne skal tjene flere penge til deres ejere, de store banker, vise øget indtjening og dermed sikre et højt afkast til de investorer, man gerne vil have til at købe aktier i selskabet.
Nykredit har da også efter hårdt pres erkendt, at det i høj grad er for at tiltrække investorer til børsnoteringen, at man har hævet bidragssatserne, og ikke kun på grund af kapitalkravene. Det giver flottere tal på bundlinjen, men går ud over almindelige låntagere.
Vi er opflasket med en markedstænkning, hvor vi tror, at markedet sikrer konkurrence og billige produkter til os. Det er ikke tilfældet på lånemarkedet. Medlemsejede foreninger med demokratisk forankring hos kunderne arbejder i kundernes interesse og dermed for billige låneprodukter.
’Det finansielle supermarked A/S’ arbejder for at øge afkastet til ejerkredsen blandt eksterne aktionærer, som typisk kan findes hos samfundets ene procent af superrige. For at øge dette afkast skal de finde pengene et sted. Og det bliver nok en gang almindelige lønmodtagere, i dette tilfælde via deres boliglån.
Den danske medlemskontrollerede realkredit har indtil nu været et stærkt bolværk mod den grådighed, den finansielle sektor har udvist på bekostning af boligejerne i resten af verden. Men en børsnotering af Nykredit vil være starten på slutningen for den klassiske solidariske realkredit, som med rette er blevet kaldt for boligfinansieringens velfærdssystem.
Derfor må medlemmerne og kunderne i Nykredit og andre progressive kræfter gøre alt, hvad de kan, for at forhindre børsnoteringen og arbejde for at genoprette den demokratiske og foreningsbaserede realkredit.
Pelle Dragsted er finansordfører i Enhedslisten.
Jonas Kylov Gielfeldt er økonomisk medarbejder i Enhedslisten
...Nykredit er starten på Løkkes Danmark.
I Danmark har det indtil nu været muligt, at blive velhavende med en almindelig løn indtægt og realkreditten, som har muliggjort det for almindelige mennesker at eje deres eget hjem og der igennem, at opbygge en formue. Med det kan være slut nu med kapitalisering af den danske realkredit og indførelsen af "indslusningsløn" på 70 kr. i timen. Det vil gøre, at værdiskabelsen fremover går i lommerne på finansverdenen præcis som det er set i England og Tyskland, hvor det store flertal ikke har i nærheden af en økonomisk chance for at eje deres bolig. Fremover vil vi også i Danmark se lejere frem for ejere, hvor investreringsselskaber løber med huslejen og dermed fortjenesten.
Dit behov for en bolig kommer for fremtiden til at fylde lommerne på den økonomiske magt elite frem for at sikre din pension og alderdom - Til lykke med Løkkes Danmark. En mere-af-det-samme vision for Danmarks fremtid.
...Har du stemt blå, så kommer du i den grad til at ligge som du har redt. Særligt hvis din stemme er gået til Dansk Folkeparti. Så er du i den grad blevet taget ved røven. Men det ved du bare ikke endnu.
...Og vendt så bare når det oven i hatten lykkes blå blok at frigive huslejen - Det kommer, når Løkke for lov til at fortsætte sin vendetta mod det danske folk.
Hvorfor starter de utilfredse kunder ikke bare en ny kreditforening? Den kunne hedde RenKredit?
"Put your money where your mouth is!"
1989 - juli - EU tvinger et direktiv igennem der er en reel bombe under det danske realkreditsystem. Schlüter synes det var fint, Bendt Bendtsen sætter turbo på processen i 03 el 05 - og nu står vi her foran det endelige dødsstød, til det der engang var verdens bedste boliglånssystem (for de kapitalløse that is). At højborgerlige fører klassekamp mod de kapitalløse er der altså ikke noget nyt i.
Der findes to løsninger. 1) Lav en ny Kreditforening. 2) Et mere grundlæggende opgør med finans-sektoren i EU-regi. 2 er urealistisk med de mennesker, der lever i dag - 1 er ikke holdbar i længden uden 2.
Så for det enkelte individ er der kun en løsning, som handler om at undgå gældsstiftelse eller komme hurtigt ud af allerede stiftet gæld. Fremtiden byder nok på tilstande, hvor den enkelte tvinges til at optage gæld i et vist omfang - virkeligheden af i dag er i øvrigt ikke så fjern fra dette scenarie for mange.
Hvorfor er der så megen opmærksomhed om private boligejeres låneudgifter, mens ingen bekymrer sig om, at os der bor i en almennyttig bolig, skal låne penge til renoveringer af staten til 5% i rente.
Når de lån er betalt ud, skal vi oven i købet fortsætte med at betale afdragene, men nu til Landsbyggefonden.
Der ville komme store protester hvis private boligejere blev udsat for sådanne lånebetingelser, men for os fattigrøve er det åbenbart helt rimeligt.
I forbindelse med ovenstående kommentar så jeg lige dette link fra Niels Nielsen i en anden tråd:
https://www.information.dk/2007/07/regeringen-tage-milliarder-lejere
Pelle Dragsted og Jonas Kylov Gielfeldt har sammenfattet en glimrende kronik, der i et klart sprog fortæller os alle sammen, at det uhyggelige New World Order-segment med sine afstumpede superkapitalister i alverdens internationale konglomerater, der ejes og kontrolleres af nogle ganske få mennesker, langt om længe er nået frem til lille Danmark i det nordlige Europa, hvor de inden for nogle ganske få år vil sørge behændigt for, at hundredtusinder af danske boligejere må forlade hus og hjem på grund af simpelt profitmageri.
Den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan var manden, der ved sin tiltrædelse i Det Hvide Hus i januar 1981 lagde ud med en omfattende deregulering af den amerikanske finanssektor, så den privatejede banksektor med alle sine mangemilliardærer fik adgang til realkreditten, og derved fremover kunne skalte og valte med boligmassen på bekostning af millioner af menneskers tilværelse. Resultatet ser vi nu med flere millioner arbejdsløse og hjemløse amerikanere, der bor ludfattige i telte eller autocampere, hvor de hver dag lever fra hånden til munden.
Præsident Barack Obama lovede amerikanerne under sin valgkamp i 2008, at han som èn af sine første handlinger ville regulere finanssektoren hurtigst muligt, så de privatejede banker med sine familiedynastier ikke længere kunne mishandle det amerikanske realkreditsystem. Men her otte år senere ved alle mennesker, at det er Wall Street med sine mangemilliardærer – og Wall Street alene – der styrer og kontrollerer den amerikanske nationaløkonomi og verdensøkonomien.
Nu er turen så kommet til Europa gennem superkapitalisternes totale styring af en korrupt EU-kommission, der tilskyndet af professionelle lobbyister udformer det ene direktiv efter det andet om finanssektoren, der giver adgang til en fuldstændig kontrol over et lands samlede boligmasse, og som blindt implementeres af de folkevalgte politikere i EU-landene, hvad enten det er blå eller røde politikere, for de har alle solgt deres sjæl og politiske integritet til New World Order-segmentet.
Herman Hansen har desværre ret i sin kommentar, når han blandt andet noterer sig, at vi fremover kommer til at se masser af lejere i stedet for boligejere, fordi bankerne med deres stenrige aktionærer vil kunne tjene enorme summer i husleje. Men lad være med ensidigt at kalde det ”Tillykke med Løkkes Danmark”, for udviklingen er lige så meget skabt af Socialdemokraterne og De Radikale sammen med de øvrige EU-glade partier i Folketinget.
Børsnoteringen af Nykredit er det afgørende slag mod Danmark som en homogen og demokratisk fungerende nationalstat, der skal få nationens sammenhængskraft til at bryde endegyldigt sammen. Både nationaløkonomisk og menneskeligt. Herefter skal vi så alle sammen – med undtagelse af magteliten – bo til leje i stedet for at eje, og det har både de blå og røde politikere blandt EU-partierne ansvaret for.
Hermed kommer vi frem til det som kendetegnede de tidligere kommunistiske stater i østblokken. Nemlig ingen privat ejendomsret for borgerne. Derfor vil langt de fleste danskere i fremtiden ende op med at leve på statens nåde gennem overførselsindkomster. Eller det som igen kommer til at hedde minimal socialhjælp, fordi det nuværende økonomiske velfærdssystem helt naturligt kollapser, takket være dalende produktion og beskæftigelse i Danmark.
”Giv mig kontrollen over en nations penge, og jeg er ligeglad med hvem der laver dets love”, sagde den tyske bankmand Mayer Amschel Rothschild (1744-1812), som grundlagde det samme Rothschild-dynasti, der anno 2016 sammen med andre familiedynastier i verden, fuldstændig kontrollerer verdensøkonomien sammen med de værste islamiske regimer som blandt andet Saudi-Arabien, og som for lang tid siden har vendt demokratiet og menneskerettighederne ryggen.
Takket være tilblivelsen af EU som union med Maastricht-aftalen i 1993, hvor der blev lukket op for total fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser, har New World Order-segmentet fået endegyldigt kontrol over velfungerende demokratiske lande som blandt andet Danmark, som nu må se et fremragende realkreditsystem bryde sammen, fordi de folkevalgte politikere blot er simple marionetdukker i et beskidt geopolitisk spil.
Imidlertid kan ingen fortrænge den historiske sandhed, at samtlige EU-partier i Folketinget har et ansvar for den situation, at Danmark nu mister sit unikke realkreditsystem, fordi al nationaløkonomi gennem mere end 20 er blevet styret fuldstændig gennem EU-direktiver fra Bruxelles, og implementeret af skiftende danske politikere – blå som røde – der er fuldstændig ligeglade med opløsningen af Danmark som et homogent land, når bare de selv fremover overlever socialt og økonomisk i ”gated communities”.
”Lav en ny kreditforening”, skriver Frans Mark i sin kommentar, men løbet er desværre nok kørt, og inden for ganske få år er jeg overbevist om, at titusinder af huse i Danmark er overgået til lejebasis. Ihukommende den voldsomme migrationsbølge af mennesker fra Mellemøsten og Afrika vil danskerne så opleve, at den samlede danske boligmasse, især ude på landet, bliver fyldt op med indvandrere og flygtninge. Alt imens den etniske danske majoritetsbefolkning kommer til at bo i teltlejre og autocampere som millioner af amerikanere – ludfattige og uden en harmonisk fremtid.
Men som nævnt bør alle danskere lige huske på, at samtlige EU-partier har ansvaret for udviklingen, for de kunne for lang tid siden have stoppet udviklingen gennem lovgivning i simpelt repræsentativt flertal. Det sker imidlertid bare ikke, fordi de ved, at New World Order-segmentet desværre sidder tungt på danske statsobligationer og realkredit, og de vil på 48 timer kunne smadre dansk nationaløkonomi i et sådant omfang, at vi får anarki og kaos med deraf følgende borgerkrig, fordi samfundssystemet bryder sammen.
Danmark bliver et helvedeshul til slamkule at leve i om få år.
...Ingen tvivl om, at da Anders Fogh Rasmussen erklærede sin værdikamp i 2001, mod velfærdssamfundet, var det starten på det Løkke & Co nu fortsætter - Tålmodighed er en dyd og den ubemærkede salamimetode redskabet for svindlerholdet.
Internationale kapital blodsugere som Goldman Sucks og Blackrock er uden tvivl ved at klargøre deres indtog i Danmarks jomfruelige kapital landskab - Og du kommer til at betale. Neo liberalismen bygger på almindelige menneskes angst, din angst for at overleve.
...Takken kan du sende til svindler holdet.
...Det forbandede er, at de fleste borgere i Danmark ikke er klar over situationen eller tror det ikke rammer dem. Måske kan den her opstand omkring Totalkredit åbne folks øjne noget mere for, hvad der sker i Danmark i disse år og at det også vil få konsekvenser for dem og ikke kun syge og ledige.
At høre Nykredit påstå det er nødvendigt for at polstre sektoren. Hvorfor bliver så halvdelen af pengene sendt videre til ejeren (banken)? Vi må forlange at se begrundelsen for det gemene tyveri. Skal de op at hænge før alvoren går op for dem?
...Kapitalfyrsternes værste fjende er velhavende almindelige lønmodtagere. De er økonomisk trygge og derfor ikke så føjelige.
...En fordyret realkredit vil i øvrigt medfører at priserne på ejerboliger, særligt i udkants Danmark, vil rasle ned - Hvilket jo er meget belejligt for kapitalens fyrster, når det tager på opkøbs turne riget rundt :-(
1000 tak for en fin kronik og de mange gode kommentarer.
Under den store finanskrise i 1930erne gik hundredvis af banker konkurs i USA, og i forløbet prøvede de alle mulige krumspring. Det var her i 1933, at USA's kongres vedtog deres Glass-Steagall lov, som satte en virksom skillevæg imellem almindelig kommerciel virksomhed i bankerne og de spekulative eventyr i finanssektoren. Den holdt helt frem til 1999, hvor den blev ophævet i Kongressen. Indtil 1989 havde vi noget tilsvarende her hos os.
Det bliver ikke godt, før vi får genindført en afskærmning af almindelig, sund kreditvirksomhed!
Selvom Danmark næppe kan siges at have patent på andelsforeningen som en måde at løse større samfundsmæssige opgaver på, så er der så vidt jeg ved ingen lande hvor denne model har været så udbredt som i Danmark. Et udviklingsforløb som dateres tilbage til den anden halvdel af det 19. århundrede og som meget vel kan have været den konsekvens den almindelige befolkning drog af rigets ideologiske sammenbrud med nederlaget i 1864. Ved denne forrykte og unødvendige krig og det svidende nederlag blev det åbenbart for den almindelige befolkning, at deres politiske lederskab havde været indbildsk og upålideligt, at de politiske forestillinger i hovedstaden ikke havde noget hold i realiteterne udenfor bymurene.
Pelle Dragsted og Jonas Kylov Gielfeldt har selvfølgelig helt ret i, at der med fjernelsen af andelsforeningernes livsgrundlag er sket en forarmelse af det danske samfund. Ikke bare i økonomisk/finansiel henseende, men også i kulturel og social henseende. Og vores politikere, der tillod denne harmonisering af det danske samfund med den omgivende verdens finanskapitalistiske rus, kan i dag med stor sikkerhed siges at have været underlagt nogle illusoriske og hovmodige forestillinger.
Men Pelle Dragsted og Jonas Kylov Gielfeldt har efter min opfattelse ikke ret i, at det har nogen som helst betydning om Nykredit bliver børsnoteret. Nykredit er insolvent, ligesom hele den europæiske finanssektor. De finansielle markeder er i fremskredent forfald og har været det siden valutauroen i august 2015. Hvad der er sket siden finanskrisen i 2008 er, at alle de traditionelle investorer gradvist har trukket sig fra markederne, og til erstatning for disse er centralbankerne i forening med de største kommercielle banker gået ind og begyndt at opkøbe papirer i et omfang som efterhånden har antaget fuldkommen svimlende proportioner. De finansielle markeder har udviklet sig til et gigantisk bluffnummer, og det er svært ikke at opfatte en børsnotering af Nykredit som bare en af disse manipulationer af markedet.
Jeg ved ikke om George Soros udtrykkeligt satte pris på den danske realkredits fundering i andelstanken, hvis ikke vil jeg godt komme med et andet bud på hvorfor Soros var/er så glad for det danske realkreditsystem. I USA og mange andre lande er deres realkreditsystemer indrettet sådan, at i det øjeblik en husejer indser at han eller hun ikke kan indfri sine finansielle forpligtelser, kan pågældende husejer gå ned til den bank der i sin tid finansierede huskøbet og sige: ”Desværre, det lykkedes ikke for mig”, lægge nøglerne og så er både huset og alle lånene i det bankens. Ikke sådan i Danmark. Bliver en husejer tvunget til at sælge sit hus på tvangsauktion og dermed acceptere en stor uindfriet gæld i huset, så hæfter pågældende boligejer for denne gæld i mindst 10 år efter tvangsauktionen. Denne usædvanlige grad af hæftelse er efter min opfattelse grunden til at de danske realkreditobligationer har været mere attraktive end andre landes realkreditobligationer.
Og denne interesse for danske realkreditobligationer, eventuelt i kombination med mulighederne for at tegne CreditDefaultSwaps, har velsagtens været årsagen til at de danske realkreditfinansiering har kunne tilbyde så eksorbitant høje belåningsgrader, hvilket igen har stimuleret en eksorbitant prisudvikling på det danske boligmarked, hvilket igen har medført at den danske befolkning er den befolkning på kloden med den højeste privatgæld i forhold til sin indkomst. 300 pct. for at være mere præcis, og hvor ekstraordinært dette tal er kan ses på, at tallet er henved dobbelt så højt som tallet for den svenske befolkning og indenfor EU ligger Sverige altså på femtepladsen over dette forholdstal mellem privatgæld ift. indkomst.
Så igen, det er fløjtende ligegyldigt om Nykredit bliver børsnoteret. Der findes ikke nogen måder hvorpå Nykredit kan undgå en konkurs. Det positive ved denne historie er så, at på den anden side af Nykredits konkurs, som vil være sammenfaldende med alle de store europæiske bankers konkurs og sammenfaldende med konkursen af den globale finanssektor, på den anden side af denne globale fallit vil ikke bare den danske befolkning, men hele verdens befolkning, vågne op til den erkendelse, at det politiske lederskab har været indbildsk og upålideligt, og at de politiske forestillinger i de finansielle og politiske centre ikke havde noget hold i realiteterne udenfor disse centre. Og så vil ikke bare den danske befolkning men hele verdens befolkning genskabe andelsforeningerne i et hav af nye udformninger, og alle disse borgernære initiativer vil vokse til en bevægelse, der er så stærk, at den vil transformere vores verden.
@Herman: Nej, det er vist ikke rigtigt, at Danmark er langt overlegen. Der er ikke særlig meget forskel.
Jeg er enig i, at hvis man vil have fri konkurrence på et lillebitte marked, så er kreditforeninger den eneste løsning. Men i virkelighedens verden ser det ud til, at verden udenfor Danmark (EU og USA) har etableret et endnu bedre bank-marked.
De totale omkostninger ved huslån i USA er meget lave, og det velregulerede marked er trygt og sikkert, og der er ingen diskrimination overfor race/alder/familieforhold.
"Krisen" med sub-prime er latterlig. Sub-prime er markedet for dem, der nøgternt set ikke har råd til at købe hus, men hvor en kapitalistisk bank kan gamble på, at husprisen stiger, så problemet løser sig, inden kunden går konkurs. Sindsyg gambling? YEP! Men det gik godt længe nok til, at skrupelløse skiderikker tjente en masse penge, og solgte risikoen videre til intetanende idioter. Jeg kan brække mig over, at skatteyderne partout skulle redde idioterne.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_home_ownership_rate
37 United Kingdom 64.6
38 United States 64.5
40 Denmark 63.0
44 Germany 53.3
@uffe Hellum: Home ownership in the United States in the mid-1970's was at approximately the same percentage as today. Historically, the US had protectionist policies (to protect US jobs) during the 1950's, 60's, and finally ended during the mid-1970's. Those same decades were also the years of greatest growth for middle class wealth in the United States - and at a time when banks were limited in both size and operations. (The GDP kept growing after that time, but most wealth went to the rich.) So the current home ownership level, being unchanged over many decades, could also be viewed as an economic system and governmental failure.
And I don't consider the current banking system to be either effective or well-regulated. And I don't know of many people who would consider it to be safe, well-regulated, or non-discriminatory. I believe that predatory lending is a real phenomena - with the banks "monetizing" their loans and leaving the borrower with a destroyed life (I personaly know several such people here in the United States.) So the right of the rich to gamble with our lives is morally questionable.
@uffe Hellum: Home ownership in the United States in the mid-1970's was at approximately the same percentage as today. Historically, the US had protectionist policies (to protect US jobs) during the 1950's, 60's, and finally ended during the mid-1970's. Those same decades were also the years of greatest growth for middle class wealth in the United States - and at a time when banks were limited in both size and operations. (The GDP kept growing after that time, but most wealth went to the rich.) So the current home ownership level, being unchanged over many decades, could also be viewed as an economic system and governmental failure.
And I don't consider the current banking system to be either effective or well-regulated. And I don't know of many people who would consider it to be safe, well-regulated, or non-discriminatory. I believe that predatory lending is a real phenomena - with the banks "monetizing" their loans and leaving the borrower with a destroyed life (I personaly know several such people here in the United States.) So the right of the rich to gamble with our lives is morally questionable.
Der findes to slags pirater i denne verden.
Dem som kaprer skibe med våben i hånden og som selv fredselskende danske politikere vil bombe væk fra jorden overflade.
Og så er der dem, som går i jakkesæt og som har kapret alle de vigtigste institutioner med størst adgang til befolkningens kapital. Denne type pirat hylder vi til gengæld som stjerne, konger og finansgenier. Tiltrods for, at de gør præcis det samme som den første type pirat, menlig at rage så meget til sig selv som muligt, uden at blive snuppet/hængt ud for det!
CEO i Nykredit giver sig selv ca 12 mio. kr. om året i løn!
Vi bør takke ham for at gøre dette pirateri så TYDELIGT for os alle
Det er - i sandhed - din egen skyld, hvis du ikke er deprimeret.
Henrik Brøndum skrev
> Hvorfor starter de utilfredse kunder ikke bare en ny kreditforening?
Ja, det er det rigtige spørgsmål.
Svaret er, at hver gang gang forbrugere kommer i klemme, så indfører man mere regulering, mere kontrol, flere gebyrer og sikkerhedsstillelser. Alt sammen for at beskytte forbrugerne og systemet.
Resultatet er, at de store selskaber kan klare det, fordi de har ressourcerne, ekspertisen og administrationen til det. De mindre selskaber bliver opkøbt eller lagt sammen.
At lave en kreditforening, bank, eller selv en mindre investeringsforening kræver store midler og årevis af bureaukrati, hvis man altså mod forventning får de nødvendige tilladelser.
@Tony Duarte: Standard loans are fair and well regulated. Subprime are loans to people who cannot afford to buy the house, given the documentation they provided.
In my opinion, subprime loans should have a bold preamble, where you have to initial that you understand that you cannot really afford the house, and unless you find more funds, or your house increases, you will not have a good life, and you'll eventually lose your house...
These loan producers are scumbags, and the people who sign such loans must understand that subprime actually means high-risk.
Just because payday-lenders and subprime lenders and drug dealers are scary, does not mean the whole lending market is bad or unfair. Standard loans are really cheap and transparent and safe.
Just because bad houses are assessed as low value, does not mean it's unfair. Just because nice houses are crazy expensive, doesn't indicate anything is unfair either; it's a free market.
Henrik Brøndum
'Hvorfor starter de utilfredse kunder ikke bare en ny kreditforening?'
Fordi det ikke længere løser problemet. De vil stadigvæk skulle underlægges EU's krav til kapitalpolstring. Det er ikke længere muligt kun at regulere efter dansk lovgivning.
Så det vil under alle omstændigheder blive ligeså dyrt.
Danmark har ved afstemningen i 1972 begivet sig ind på en vej, der ender med den liberale vision om, at lade markedet styre samfundet. Så kan vi glemme alt om demokrati, menneskerettigheder og lign. tøjeri, som jo kun tjener til at holde liv i mennesker, der i forvejen ikke er værd at samle på.