Kronik

Pludselig blev liberalisme til pladderhumanisme

Når Alternativet foreslår kontanthjælp uden kontrol af ledige, bliver det affejet som naiv venstreorienteret tågesnak. Men nært beslægtede ideer flød faktisk fra toneangivende højreorienterede tænkere for et halvt århundrede siden – så hvorfor denne modvilje fra de borgerlige i dag?
Alternativets forslag om en fast basisydelse til en afgrænset gruppe, der i perioder står uden indkomst, minder snarere om en anden gammel idé, nemlig den negative indkomstskat, skriver dagens kronikør.

Sigrid Nygaard

11. marts 2016

Under debatten om det nye kontanthjælpsloft gentog socialordføreren fra Alternativet partiets forslag om at indføre en basisydelse i stedet for den nuværende kontanthjælp. »Vi vil jo have kontanthjælp uden modkrav,« fortalte Torsten Gejl i en video, der gik rundt på sociale medier.

Netop dét forslag blev sidste forår latterliggjort som et virkelighedsfjernt forslag om borgerløn i en lang række indlæg i store borgerlige medier. Det blev ganske enkelt modtaget som en vittighed.

Jyllands-Posten noterede sarkastisk i en leder, der bar overskriften »Alternaivitet«, at man »næsten ikke [kan] vente med at se partiets udspil til en finanslov.«

Jydske Vestkysten var enige og skrev i deres leder om partiets forslag, at »det kaldes borgerløn og vil for de fleste nok være lige alternativt nok,« mens Berlingske udråbte Alternativet til landets »feel-good-parti«, som var bæredygtige på alle andre måder end i forstanden økonomisk bæredygtige.

Sidst, men ikke mindst fremførte Kristeligt Dagblad det synspunkt, at Alternativet var som en »ny religion« og fremhævede, at kontanthjælpen skulle afløses af en slags borgerløn med generøsitet og uden kontrol og bekymringer om, hvordan Danmarks økonomi skal hænge sammen.

Det er dog værd at holde tungen lige i munden og bide mærke i, hvad Alternativets forslag helt konkret går ud på.

Det interessante er, at forslaget i en vis forstand er beslægtet med ideen om såkaldt negativ indkomstskat. En idé, der for et halvt århundrede siden blev hyldet af liberalistiske kræfter som et væsentligt element i kampen for øget individuel frihed og mindre stat. I dag affejes forslaget uden videre som nyreligiøs feel-good-politik. Det siger noget om den socialpolitiske bevidsthed i Danmark anno 2016.

Det gode samfund

I dens egentlige form er borgerlønnen en ydelse, der betingelsesløst udbetales til alle borgere i et samfund over en vis aldersgrænse. Den samme pose penge udbetales da til den arbejdsløse, til avisbuddet, til konsulenten og til den hovedrige CEO – oveni den løn, som de optjener i øvrigt.

Som antropolog Anita Ulrich fremhævede i et kritisk indlæg her i avisen i februar, er det ikke dét, Alternativet konkret foreslår. Partiet foreslår ikke en ydelse, som skal gives til alle, men en ydelse som skal gives til de, der allerede i dag modtager kontanthjælp. Ydelsen skal være på samme niveau som den nuværende kontanthjælp.

Forskellen mellem kontanthjælpen og den ordning, som Alternativet foreslår, ligger dermed alene i, at det ikke længere skal kontrolleres, om modtagerne af ydelsen står aktivt til rådighed på arbejdsmarkedet.

Josephine Fock fra Alternativet svarede, at det konkrete forslag om kontanthjælp uden kontrol ikke er en erstatning for ideen om borgerløn, men snarere et pragmatisk skridt i retning af det gode samfund. Men helt nøgternt må man konstatere, at det konkrete forslag i sin nuværende form ligger temmelig langt fra en egentlig borgerløn.

Partiets forslag om en fast basisydelse til en afgrænset gruppe, der i perioder står uden indkomst, minder for mig at se snarere om en anden gammel idé, nemlig den negative indkomstskat. Ideen er her, at når du som borger i et samfund har en indkomst, som ligger under en nærmere fastsat minimumsgrænse, skal du ikke betale et beløb i skat til staten. Det er i stedet staten, der skal udbetale et beløb til dig.

Staten er ligeglad

Milton Friedman gjorde sig i slutningen af 1960’erne til fortaler for en negativ indkomstskat. Hans kongstanke var grundlæggende liberalistisk: Med en sådan ordning kan man rulle en del af velfærdsstatens ’enorme bureaukrati’ tilbage og skrue op for den individuelle frihed.

Nøjagtig som staten kun har behov for at kende dine indkomstforhold for at kunne fastsætte din trækprocent, har den nemlig ligeledes udelukkende behov for viden om dine indkomstforhold for at fastslå, hvor mange penge du skal have udbetalt i negativ indkomstskat. Og Friedmans konkrete model var udformet således, at det altid kunne betale sig at tage et arbejde.

På fuldstændig tilsvarende vis analyserede Michel Foucault i en forelæsningsrække sidst i 1970’erne den negative indkomstskat som en del af et amerikansk neoliberalt program, der var født ud af en grundlæggende statsfobi: En angst for den evigt ekspanderende velfærdsstat, der før eller siden overskrider sit nuværende stadie og bliver til en egentlig totalitær stat.

Foucault noterede sig blandt andet, at den negative indkomstskat adresserer fattigdom som symptom frem for fattigdommens årsag. Med den negative indkomstskat interesserer staten sig ikke en døjt for årsagerne til fattigdom. Det eneste, der tæller, er fattigdommen som effekt: At den er der.

Dermed opløses det klassiske skel imellem den værdigt og den uværdigt trængende. Staten er ligeglad med, om du er arbejdsløs, fordi du er stiknarkoman, eller om du er arbejdsløs, fordi du ikke gider arbejde. Om du er rask og rørig eller nedslidt og ramt af fibromyalgi. Om du søger tre til fire job om ugen og artigt har udfyldt din jobplan på Jobnet. Det har ingen indflydelse på, om du har ret til ydelsen eller ej.

Foucault fremhævede imidlertid ved samme lejlighed, at den negative indkomstskat har det med at optegne en særligt tydelig grænse imellem på den ene side dem, der modtager ydelser, og på den anden side dem, der yder. Imellem dem, der klarer sig selv, og dem, der lever på statslig støtte. Dét er en afgørende forskel på negativ indkomstskat og borgerløn.

Smerte og lyst

Alternativets konkrete forslag synes altså nært beslægtet med ideen om den negative indkomstskat. En socialpolitisk tanke, der for knap et halvt århundrede siden blev analyseret som en del af en liberalistisk agenda og fremført af Milton Friedman, tidens vel nok højest profilerede højreorienterede økonom, affejes i dag som venstreorienteret tågesnak fra en flok hippieagtige fantaster.

Hvad fortæller det os så om den socialpolitiske bevidsthed i Danmark anno 2016? Tjo, det fortæller os i al fald, at vi i så høj grad har indåndet og accepteret den tanke, at arbejdsløse løbende skal pligtaktiveres, kontrolleres og sanktioneres, at alt andet fremstår utænkeligt.

Når vi i debatter igen og igen bekræfter hinanden i, at det skal kunne betale sig at arbejde, handler det derfor næppe kun om, at man skal have flere penge på kontoen, når man overgår fra ledighed til beskæftigelse. Den økonomi, vi henviser til, handler i langt bredere forstand om at regulere smerte og lyst.

Overgangen fra ledighed til beskæftigelse skal markere overgangen fra et stadie af relativ smerte til et stadie af relativ lyst. Fra meget overvågning og kontrol til mindre overvågning og kontrol. Fra umyndiggørelse til myndiggørelse. Fra skam og stigma til respekt og anerkendelse.

Statsapparatet og den omfattende aktiverings- og kontrolindustri spiller her en bærende hovedrolle som producent af ulyst. Den logik er i dag inderliggjort som en stærk og fuldstændig naturlig del af vores socialpolitiske kompas. Foreslår du at rulle rådighedskontrollen tilbage, bliver du nedladende grinet ud som en ufrivilligt komisk skikkelse på scenen.

Dét står tilbage på bundlinjen som den tankevækkende lektion, der kan drages af Alternativets forslag.

Mathias Herup Nielsen er redaktør ved Netudgaven og ph.d. i statskundskab fra Aalborg Universitet.

Kronikken er en redigeret udgave af et indlæg på netudgaven.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Nille Torsen
  • June Pedersen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Flemming Berger
  • Estermarie Mandelquist
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jørgen Steen Andersen
  • frederik schou
  • Tom Andreæ
  • Jørgen Wassmann
  • Troels Larsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Merete Jung-Jensen
  • Anne Eriksen
  • Leo Nygaard
  • Herman Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ebbe Overbye
  • Anne Schøtt
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Sup Aya Laya, Nille Torsen, June Pedersen, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Steen Andersen, frederik schou, Tom Andreæ, Jørgen Wassmann, Troels Larsen, Olav Bo Hessellund, Merete Jung-Jensen, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Herman Hansen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Anne Schøtt, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Tidligere var der såmen heller ingen nævneværdi kontrol af arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere. De krav er kommet i takt med, at finans fyrsterne er begyndt at skovle pengene ned i deres lommer på bekostning af real økonomien og almindelige menneskers interesser.

...Længere er den såmen ikke. Punktum.

Erik Feenstra, Mads Berg, Sup Aya Laya, Anders Graae, Nille Torsen, June Pedersen, Tina Sommer, Torben Jensen, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Tom Andreæ og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo, som det var med bistandshjælpen - og som vi da bør komme tilbage til.
Det demokratiske aspekt ligger i, at alle har adgang til ydelsen under bestemte vilkår - hvis man således synes, at man er træt af at knokle og betale skat til de dovne drønnerter, har man selv adgang til at blive en af dem.
Fordelen er, at en masse helt nødvendigt og ubetalt arbejde i samfundet, der allerede finder sted, ville blive aflønnet på et vist niveau, således f.eks. forældre, der vælger at passe deres børn selv.

Erik Feenstra, Janus Agerbo, Erling Arne Vetterstein og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Why we can't afford the rich! er en bog skrevet af Andrew Sayer professor ved Lancaster University.
Bogen piller alle neoliberalismens myter ned, under streger at den neoliberalistiske ideologi er grebet ud af luften. At topskattelettelser skulle skabe jobs, er en illusion. Hvis flere penge til dem, der befinder sig i toppen af indkomst skalaen, var det fakta ville der ikke være en eneste arbejdsløs i miles omkreds. Medierne er idag fyldt med artikler om hvor meget formuerne er blevet forøget i de sidste 30 år. Det er min påstand at vi b liver vildtledt og snydt så det driver af disse politiske plattenslagere.

jens ferrold helbo, Mads Berg, Sup Aya Laya, Bent Gregersen, Anders Graae, Nille Torsen, Carsten Mortensen, June Pedersen, Tina Sommer, Erik Feenstra, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Tue Romanow, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Jan Pedersen, Tom Andreæ, Jørgen Wassmann, Erling Arne Vetterstein, Steffen Gliese, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Ebbe Overbye, Herman Hansen, Niels Duus Nielsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Hvis ikke pengene strømmede ud af real økonomien ville der være så meget gang i den, at vi næsten ikke kunne følge med og penge i overflod til meningmand.

Erik Feenstra, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Hanne Ribens, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Bill Atkins, Steffen Gliese og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Robotter og digitalisering, som, mere eller mindre, overtager alt arbejde er såmen ingen trussel mod velstand og frihed. Tvært i mod.

...Trusselen kommer udelukkende fra den globale økonomiske magt elite, mørkest fyrster.

Erik Feenstra, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Tom Andreæ, Steffen Gliese, Søren Johannesen, Anne Schøtt og Merete Jung-Jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Krisen i Nykredit er et tegn på begyndende utilfredshed. Den kommer nemlig for alvor, når middelstanden rammes.

Sup Aya Laya, Carsten Mortensen, Sven Elming, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Statsapparatet og den omfattende aktiverings- og kontrolindustri spiller her en bærende hovedrolle som producent af ulyst."

Ja det er i grunden utroligt, at politikerne ikke fatter det, har de ingen børn? Børn er små mennesker, der endnu ikke har optrænet deres selvkontrol, hvorfor man bl. a. siger, at det er af børn (og fulde folk), at man skal høre sandheden, fordi de endnu ikke har lært (hhv. har tabt) selvkontrollen, og derfor ikke ved, hvornår det er opportunt at lyve.

Men når man som voksen tvinges til at søge jobs, der ikke er der, kan et tænkende menneske godt blive trodsigt, fuldstændig ligesom som et barn. Bare med den forskel, at den voksne ved, at det her betaler sig at lyve, og derfor resignerer i stedet for at te sig og risikere at miste understøttelsen.

Resignation er ikke motiverende for ret meget, men det forstår politikere sig åbenbart ikke på. I stedet fjerner de endnu flere rettigheder og pålægger endnu flere pligter, så folk resignerer endnu mere. Når det så ikke hjælper, og folk stadig er arbejdsløse, udtænker politikerne endnu flere absurde foranstaltninger for at rive folk ud af deres resignation. Og til sidst lykkes det nok også for dem, bare ikke på den måde, de forestiller sig, det bliver nok snarere noget med brændende biler i gaderne og politibeskyttelse af "folkets repræsentanter".

Jeg har aldrig brudt mig om elendighedsteori, men hvis det er sådan, de borgerlige vil have det, så bare kom an!

Erik Feenstra, Mads Berg, Sup Aya Laya, Anders Graae, Thomas Christensen, June Pedersen, Tina Sommer, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Jan Pedersen, Troels Larsen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Søren Johannesen, Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Der synes at ligge den samme indforståede logik, bag ved klapjagten på de ledige, som der i sin tid lå bag ved ideologien om høje straffe, vi tilfredsstiller vores trang til hævn og straf ved at straffe og sanktionere ledige, egentlig ville det være mere logisk om man gjorde det muligt for disse menisker at ændre på deres egen situation, det synes også, som dette indlæg konkluderer, at det på bundlinjen, ville være både mere økonomisk, og generelt socialt og kriminalpreventivt at bruge en anden logik, det gør vi ikke, fordi det ikke tilfredsstiller vores trang til at straffe! Det kan i værste fald afholede os fra at finde gode og rationelle løsninger!

Nille Torsen, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Hvad ville der ske hvis alle danskere fra i morgen var millionærer (for evigt)?
- og hvorfor kæmper magthaverne og en stor del af en sovende befolkning mod dette, universel lighed? (Glem alle begrænsninger som du måtte opfatte, blot for en stund)

Grib tankeeksperimentet og lad det løbe frit gennem alle aspekter af vores samfunds fjollede sociale og instititionelle konstruktioner og se hvad der sker, og måske vigtigst, se hvad du ender med når alt som ikke kunne stå på egen hånd er faldet.

Med et åbent, positivt og humørfyldt sind kan det vise sig at være en ganske sjov øvelse her op til weekenden. Og på lidt længere sigt, en god øvelse i at forberede os til at rejse os fra de døde, påsken er jo lige rundt om hjørnet, ikke sandt.

Leg med tankerne som et barn ville, så kommer vi tættere på sandheden, end den "virkelighed" vi kender i dag.

Al magt til alternativerne

Sup Aya Laya, Carsten Mortensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Prisværdigt, at Å vil tage første skridt hen mod større frihed - en frihed som alle skiftende folketingsflertal ikke vil indføre.
Åbningen er hverken rødt eller blåt målt med nutiden politiske målestok. De er jo alle enige !
Det er en tredje vej - afvikling af statens bureaukratiske og meget kostbare tyranni overfor de økonomisk svageste borgerne og anerkendelse af andre værdier.

Formuleringen - at alle skal have "udbetalt" UBI afhænger af, hvordan UBI`en konstrueres. Det kunne være i forbindelse med en skattereform med et bundfradrag svarende til UBI-beløbet.

Alle de positive ændringer ved en fuldt gennemført reform vil jeg ikke gentage. Alle læsere/debattører her kender dem.
Cepos holder "gåhjemmøde" på tirsdag under overskriften : Er basisindkomst liberal. Mit svar er - ja, og social ! Frihedsskabende, sundhedsskabende, statsreducerende.
Kort sagt, den herskende elites fjende nr èt.
Bare det, at Cepos vil drøfte dette, er tankevækkende.
BIEN deltager.

Jørgen Steen Andersen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Så lige to solstrålehistorier!! som måske kan underbygge argumenterne. En god ven som havde et stort rengøringsfirma, han sagde: "er det pletter på din straffeattest, så får du chancen", den tog langt de fleste, Denne mand, har jo bevidst eller ubevidst været med til, at hjælpe samfundet med at løse sociale problemer, han burde slippe billigere i skat.
Jeg var ude i en børnehave i Gellerup Parken, fornyligt, som vikar, her synes indlærings ideologien at være, lystbetonet indlæring frem for strafbetonet. Jeg var overrasket over den enorme videbegærlighed, som det affødte.
Altså kunne moralen være, at kunne vi få aflad for vore trang til hævn og til at straffe på en anden måde, kunne vi så skabe flere bæredygtige langvarige løsninger?
Altså kunne vi dyrke Voodoo, i stedet for at få afløb for vores trang til hævn og straf på andre mennesker, kunne vi så skabe bedre løsninger, mere tilfredshed og som en lille sidegevinst effektivt løse sociale problemer, og dermed forbedre vores samlede økonomi, så er det jo som det bemærkes i indlægget, ikke langhåret venstreorienteret politik, er det så det stik modsatte?

Mads Berg, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins, Thomas Barfod, Niels Duus Nielsen, Søren Johannesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Søren Johannesen

Hvis vi alle pludselig var millionærer, er det min påstand, at så ville en million miste sin værdi og vi ville alle blive lige fattige.

Det er derfor at vi har behov for en vis grad af ulighed i samfundet, da det giver en vigtig dynamik ift at skabe vækst.

Nu skriver jeg "en vis grad af ulighed", og det er selvfølgelig fordi jeg ikke bakker op omkring at 10% af befolkning kan eje 66% af værdierne. Det er ikke den form for ulighed, jeg mener. Det er en vækstfremmende ulighed jeg tænker på, som eksempelvis giver virksomheder mulighed for at skabe arbejdspladser, men ikke at trække værdierne ud til private formuer (uden et kraftigt skattesmæk).

Jørn Petersen

Økonomi er en måde at sørge for at alting fungerer for alle, men når økonomi bliver de 1 -10% ret til at bestemme over alle andre, er det fascisme.

Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Det var 'nationalstaten Danmark' der for 50 ¨r siden havde potentiale til borfgerløn og 20 timers arbejdsuge etc. som beskrevet i det radikale rfenegatskrift Oprør Fra Midten - hvori der ikke figurerer én eneste person, figur, kultur, samfundssegmentering eller lignende som ikke er skandinavisk, kristen-kulturelt opdraget, og hvor alle internationale aftaler overholdes - af de andre.
Men hvis forudsætningerne kan etableres .... jae da ...

I Rusland udstedte man folkeaktier på statens privatiserede virksomheder til alle borgere, og forærede folk deres egen bolig. I løbet af ganske kort tid var samfundet forvandlet til et gangstervælde, som resulterede i at nogle ganske få oligarker kom til at eje alt af værdi. I USA er indianerreservater tildelt retten til forskellige indtægtkilder casinoer, naturreservater osv. I de reservater hvor det er et centralt råd der står for investering og samfundsudvikling, er der ingen arbejdsløshed, gode skoler og hospitaler. I de reservater hvor pengene udbetales som engangssummer, er der misbrug, arbejdsløshed og vold. Vi mennesker er 99% humane og 1% grådige. Staten er til for at tage sig af den 1%.

Søren Johannesen

@Rikke

Man behøve ikke kunne svømme hurtigere end en haj for at undgå at blive ædt af hajen, man skal blot kunne svømme hurtigere end langsomste svømmer i gruppen.

Ingen gider rigtig at være skraldemand eller gøre rent hele sit liv, vel? Så alt man behøver er at oppe sig præcis nok til at undgå at ende i sådan et job. Vi her i vesten er jo også pænt glade for vore mio. af slavearbejdere i østen, som syer alt vores tøj og laver al vor elektronik.

Ja store dele af vores samfund og "jobs" ville forsvinde eller miste deres magt hvis alle blev "rige" i morgen. Men er det sundt at leve i en kultur som tvinger de "svageste" til at lave alt lorte-arbejdet for magthaverne og de alt for mange medløbere .....

Det er vildt nok at tænke sig, at vi mennesker foretrækker status qou
Frem for et liv, hvor hver menneske er frit til at følge sine ønsker og drømme
- jeg medgiver, et sådan samfund kan være uhyre svært at forestille sig
Specielt med alle de præprogrammerede betingelser som vores system, i ly af mørket, har installeret i vores hukommelse ..... alt det hvor til vi siger "jamen, sådan er det bare"

Hvis vi vil udvikle os, må vi passere ALLE de barrierer som møder os og som vil hindre os i at nå vores mål. Gør vi ikke det, så går vi i stå og vil langsomt degenerere

Sup Aya Laya, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg synes dette fine eksperiment skulle starte som en tag selv slikbutik. Ved udgangen er der en vægt - og kunden betaler så efter behag ned i to kasser - en til butiksejeren(alternativet) og en til det offentlige.

Ingen momsregnskab, fødevarekontrol, arbejdstilsyn, lukkelov eller anden bureakrati. Lad os se hvordan det går med de midler Alternativet investerer i deres ideer. Eller måske ønsker man kun at afbureaukratisere andre penge end sine egne?

Lynhurtigt kørte snakken over i noget med procenter og ulighed. Penge er Gud.
At min nabo med to gode indtægter har mere end os, generer ikke mig.
Først når rige med deres penge dominerer fattige og berøver dem friheden, er der tale om egentlig ulighed.

Uligheden indtræffer, når nogle får magt over andre - magten til at dominerer galejslaverne og lader slavepiskerne kommandere - ro, ro I slapsvanse.
Slaverne bestemmer ikke hvor galejen skal hen. Hvis de havde friheden, ville de måske vende skuden i en anden retning. Kaptajnen får sine mange ordre fra kongen, som får sine fra kejseren i Europa.
Zum befehl, herr Kaiser.
Kongen ansætter en hær af slavepiskere til at piske særligt på dem, der ikke mere kan ro eller gerne ville ro, men blev fundet for svage.

UBI anullerer ordrerne, fjerner slavepiskerne og sender dem glade ud i marken.
Det er frihed og lighed.

Niels Duus Nielsen, Søren Johannesen, Bill Atkins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Som Leo skriver højere oppe er der fyraftensmøde om borgerløn hos Cepos 15/3 kl.17, Landgreven 3 Kbh.
Artiklen handler om, at få de lyseblå til at se på, hvad de mørkeblå har foreslået gennem tiden. Hvis det er liberalistisk at tale om borgerløn kunne det være, at vi bare skal se på borgerlønnen i sig selv og ikke på hvem, der taler om den. Vi kunne jo prøve...

Vi kunne jo også sætte et par eksperimenter i gang, og hvis vi ikke vil det, kan vi vel kigge over hegnet og se, hvad de andre i Holland, Finland, Sweitz m.fl.

Først skal man dog lige tjekke sine debatpartnere. Hvis de ikke mener, at vi alle er på spanden, kan man lige så godt stikke dem en billet til Bonbonland, så er man fri for at høre på dem så længe.

Henrik Petersen

Thorbjørn har ret. Det er ikke de fattige vi ikke har råd til. Deres behov er overskuelige at dække. Det er de superrige vi ikke har råd til. Deres behov er uendelige.

Sup Aya Laya, Jens Kofoed, Niels-Simon Larsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

I mere end 5000 år har den herskende klasse ladet os vokse op med de værdisystemer, der lader dem bibeholde deres magtposition. Intet - eller meget, meget lidt - har i den henseende ændret sig for det menige medlem af menneskeheden siden da.

Jeg har allerede købt en høtyv, og det kribler noget så gevaldigt i mine fingre, at få lov til at bruge den. Mere og mere for hver eneste dag der går...

Martin Sørensen

neoliberalismen, er Milton Friedman og F.A. Hayek´s ideer MINUS de tre ting som der ville ha bragt social balance og retfærdighed generelt
Negativ skat ( ubetinget basis indkomst) , bankerne skal ha fuldsolvens ( må herved ikke lave penge men kun låne de penge ud som staten laver) ,. og højere grundskyld IKKe indkomst skat som de begge så som den værst tænkelige skat.

neoliberalisterne læste begge økonomer. som fanden læste i biblen, og glemte, de tre ting som der ville ha skabt den sociale retfærdighed og balance i hele ideen, ja reelt set så kan man sige, at de neoliberale ikke har mere af Milton Friedman og F.A. Hayek´s ideer i deres uansvalogr politik .

End der er hund i en hunde kiks, for det var reelt andre økonomer som der foreslog, at man bare skulle skære ned på alt velfærd og sælge alt, offentlig egendom, og sætte konkurrencen frit, hvor Milton Friedman og F.A. Hayek´s faktisk hele tiden hade de tre afgørende forskele med som der gjorde deres version af neoliberalismen, mere -georgistisk end neoliberalistisk. ja både Milton Friedman og F.A. Hayek siger det faktisk selv når de blev spurgt direkte om skat, hvilken skat der så var bedst der pegede de og omtalte det som at henry george´s land value tax var den eneste retfærdige skat, hvilket jeg som Georgist kun kan give dem 100% ret i.

Den borgerlige modstand imod, de tre reformer, af økonomien er DIREKTE ANTI liberalistisk. det er at styrke de monopoler som de i bund og grund bygger deres politik på til skade for hele vores åbne samfund, deres økonomiske model er anti humanistisk. og anti liberalistisk. da man indskrænker den personlige frihed, og BLÆSER på den sociale retfærdighed

UBETINGET basis indkomst/ BORGERLØN det er sammen med fuldsolvens bag bankerne og fuld grundskyld hjørne stenene i
Milton Friedman og F.A. Hayek økonomiske politik ja alt frihed bygger på de værdie.

Vi i Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti vi vil arbejde for den personligefrihed, og den sociale retfærdighed, og indføre de tre ting som de borgerlige glemte af Milton Friedman og F.A. Hayek´s økonomiske ideer, der vil bringe den balance og bæredygtighed som vi idag mangler. og ser som en stadigt forøget ulighed,

http://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer/

Mikael Velschow-Rasmussen, Leo Nygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Interessant, martin sørensen, jeg har straks "skrevet under" for jeres parti. Ikke fordi jeg har tænkt mig at stemme på jer, men fordi Leo Nygaard har talt for georgismens sag så varmt og overbevisende, at I fortjener at få mulighed for at udbrede jeres ideer for en bredere kreds.

Så kan vi jo altid være uenige om politikken, når I bliver opstillingsberettigede.

steen nielsen

Kort sagt, hvis man omfordelte flere midler til den mest udsatte femtedel af befolkningen, modsat hvad der er bred enighed om i dag, og samtidigt, gjorde lættere for denne gruppe at ændre på deres egen situation, ville en tilbundsgående beregning så vise, at det kunne betale sig? tankevækkende er det jo at det ville betyde forsvindende lidt på statsbudgettet hvis vi gjorde det, hvad nu hvis det skulle vise sig, at pengene kom hjem igen, i form af lavere sundhedsudgifter, mindre kriminalitet, højere forbrug, og kun fantasien sætter grænser for hvad det ellers kunne have af bivirkninger, der kunne komme samfundet til gode. Så lad os helt undlade at nævne hvad det koster samfundet, når dygtige og kreative mennesker blandt de 20% af det mest bemidlede i samfundet, effektivt flytter penge udenom skattemyndighederne! Hvad er forholdet, det er nok ikke 1:1!

Hvad står i vejen for indførelse af UBI -Basisindkomst ? Det har jeg et bud på.

- De blå mener, det er en rød ide. Blå mener, at man skal yde før man kan nyde og at borgerne skal presses til at passe til samfundet.
- De røde mener, det er en blå ide. Rød kan ikke lide personlig frihed under ansvar og holder meget af at "hjælpe" borgerne gennem bureaukratiske samfundsinstitutioner.
- Midten - R og S - er bare forvirrede.
- Blå og rød trækker i hver sin retning i tovet for at få magten.

- Vælgerne ved ingenting og UBI er ikke på den politiske dagsorden.
- De få, der kender lidt til UBI, og er på offentlig ydelse, spørger, hvor meget er der til mig.
- De meget få, der ved noget, både historisk og UBI målt med den aktuelle samfundstilstand, ja, de er meget få og ikke repræsenteret på den politiske scene.

Tovtrækkeriet fortsætter og er i vejen for en fordomsfri stillingtagen. Denne gordiske knude midt på tovet kan hugges over eller den kan løses.
Parterne kan og vil naturligvis ikke hugge den over. De lever og ånder jo for og af deres uenighed.

Der skal en tredje part til - Et Alternativ, der tør tage skridtet fuldt ud, og bukke begge ender på tovet og løse knuden ved at gøre den betydningsløs og forene de traditionelt uforenelige.
Det findes desværre ikke - Endnu !

Jesper Pedersen

Alternativets forslag ER jo naivt. Det er ideen om negativ skat også.

Det mest naive er påstanden om at systemet skal være ligeglad med om man er stiknarkoman, arbejdsløs, syg eller doven.

Vi har brugt 50 år at udvikle et bureaukratisk millimeterdemokrati med alle mulige støtteordninger. Når det kommer til stykket, er der ingen politikere, heller ikke alternativets, der kan holde til for åben skærm at fortælle en enlig mor med sklerose og et narkoproblem, at hun fremover skal klare sig for det halve fordi hun nu skal have det samme som friske enlige 18-årige.

Det er også naivt at tro at man kan identificere en afgrænset gruppe, som skal tilbydes borgerløn.
Men alternativets forslag, ville der hurtigt komme mange flere på overførselsindkomster. Der er rigtig mange, der allerede nu ville prøve at komme på kontanthjælp, hvis det ikke var fordi de først skulle bruge deres formue og pga alle aktiveringskravene.

Ja jeg går ind for kommunerne flexkørsel, så er der styr på overenskomst, ferie og pension. Det er da fantastisk.

Niels-Simon Larsen

Jesper: Nå, hvad gør vi så? Har du et godt forslag, eller vil du bare benytte lejligheden til at fortælle - ingenting?

Niels-Simon Larsen

Leo: 'Tovtrækkeriet fortsætter..'.
Lad os nu vende det mod os selv og se på, hvad der kan bære fremad. Georgeismen slog aldrig dybe rødder. Socialismen, der hvor den sejrede, blev forladt ved første lejlighed. Socialdemokratismen sejrede ad helvede til godt, som han sagde, og det betød både godt og skidt, som den enkelte nu så på det.
Nu har vi så en enlig svale kaldet alternativismen, som er det, man nu engang kan finde ud af at skabe ved egen opfindsomhed og hensyntagen til andre. Hvorfor forener vi alle os ikke om dette 'ingenting', når nu alle disse 'noget' ikke blev til noget? Henrys og Karls bøger er da gode at have på en hylde, og man kan da også presse blomster under dem, men hvad har folk kunnet bruge dem til? Ikke en pind bedste fald. Hellige bøger, der bliver taget alvorligt, er noget lort.
Hvad hedder første skridt i forhold til borgerløn?
Jeg kunne godt tænke mig, at oppositionspartierne satte sig sammen og opstillede en plan for at skrotte det bureaukratiske helvede.

Det morsomme er at da højrepopulismen dukkede op i form af Mogens Glistrups Fremskridtspartiet, var fjenden også bureaukratiet. Efterhånden som Fremskridtspartiets transformation DF - som samler en stor del af de laverelønnede og socialydelsesmodtagere her i landet - har fået magt ude i kommunerne hører man mindre og mindre til kritik af bureukratiet. Hvordan mon det kan hænge sammen.

Niels-Simon Larsen

Bill: Ok, men det er sandelig nødvendigt at uddanne den ene halvdel af befolkningen, så den kan tage sig af den anden halvdel. Jeg synes, vi har en forkert form for en omsorgsstat. Den ene halvdel skal ikke gå rundt og føle sig som omvandrende samfundsproblemer. Det har jo ikke ført til at folk elsker og respekterer samfundet. Utilfredsheden er tårnhøj. En masse er stressede, mens andre ikke ved, hvad de skal bruge tiden til. Jeg vil et helt andet samfund, og det er fint, at andre stiller kritiske spørgsmål, bl.a. dig. Vi skal jo videre, ikk'?

Samfundsproblem? Pensionister, SU-modtagere, invalidepensionister, har ingen grund til at føle sig som problem. Arbejdsløse er et forbigående problem. Sidst vi havde fuld beskæftigelse var der reelt under et par procent som ikke kom i arbejde. Vi skal da ikke læge det sociale system om fordi 2% af arbejdsstyrken er i utakt med arbejdsmarkedet.

Den utilfredshed du taler om møder jeg fra kun fra en del af kontanthjælpsmodtagere ca. 150.000 mennesker der bliver holdt i urimelig stram snor. Men det skyldes neoliberalisternes nærmest sygelige behov for at presse disse mennesker ned på et eksistensminimum. Jeg synes i stedet dagpengeperioden skal forlænges til 4 år.

Jeg kan virkelig ikke se st det problem du beskriver er af en størrelsesorden så hele omfordelingssystemet behøver at bliver kastet ud i en eksperimental tilstand. Videre mod hvad?

PS. Man kunne jo give dagpenge/kontanthjælpsmodtagere mulighed for at arbejde ved siden af, mod at blive trukket for time for time i ydelserne ...

Jesper Pedersen

Niels-Simon Larsen:
> Nå, hvad gør vi så? Har du et godt forslag, eller vil du bare benytte lejligheden til at fortælle - ingenting?

Ja, undskyld hvis jeg er en lyseslukker.
Jeg forstår udmærket Alternativets synspunkter, men vejen frem er ikke bare at ignorere de åbenlyse modsætningsforhold.

Og når man tænker på hvor store slagsmål der over beløb der udgør få promille på finansloven, kan man ikke bare slå ud med armene og sige at vi er rige nok. Man er nødt til at regne bare lidt på hvad det vil koste og hvad beløbene bliver. Bare et overslag i det mindste.

Man kan ikke både have et ubureaukratisk samfund uden kontrol og have et fintmasket sikkerhedsnet, der kompenserer alle for de mindste bump på livets vej.

Men vi kan diskutere, hvor balancen skal gå.
Og jeg er enig med Alternativet i at det er blevet for bureaukratisk, kontrolleret og individuelt.

Både basisløn og negative skat er ting, der vil gribe voldsomt ind i folks hverdag, relationer mellem folk, og politik generelt. Det er der ikke noget galt i; det er jo meningen med det. Men man bliver nødt til at adressere konsekvenserne.

Tag for eksempel gensidig forsørgerpligt, som har været et stridspunkt.

Med rigtig basisindkomst er der ingen forsørgerpligt. Det vil nok give flere hjemmegående mødre. Eller i al fald få mange lavtlønnede i forhold med en højere lønnet til at opgive deres job.

Med Alternativets forslag ved jeg ikke de har tænkt sig at opgive forsørgerpligten, hvordan de vil lave afgrænsningen der. Kan en ægtefælle bare sige sit arbejde op hæve borgerløn?

Med negativ indkomstskat afskaffes sambeskatningen af ægtefæller formodentligt.
Der er formelt ingen gensidig forsørgerpligt. Direktørfruer i strandvejsvillaer får nu del i de penge man sparer ved at afskaffe boligsikringen osv.

Men hvis den ene i et forhold har negative skat og får brug for briller, nye tænder eller kostvejledning, så er der jo nok kun venner og familie til at betale for det.

Men skal huske, at efter Friedmans forslag, vil de der ingen indtægt har, efter skat højst få det halve af dem, der lige præcis hverken betaler eller modtager skat. Det vil formodentlig betyde at selv lavtlønnede, der mister evnen til at arbejde næsten vil få deres reelle indtægt halveret.

I mange lande vil det skabe mere lighed, at folk med meget lave indtægter overhovedet får penge af staten.

I Danmark vil negativ indkomstskat temmelig sikkert skabe meget større ulighed fordi vi er ret lige i forvejen.

Så er vi parate til at acceptere mere ulighed for at undgå kontrol og bureaukrati.

Niels-Simon - ønsketænkning at folkestyret pludselig skulle fungere.
Jeg lagde op til at Alternativet skulle angribe begge flanker og ikke S, DF og V.
Det lyder åndsvagt, men jeg ser muligheden i at socialister og rigtige liberale (som Martin Sørensen er inde på) snakker sammen og bevæger sig.
Derfor har jeg henvendt mig til dem begge. EL siger nej til UBI. LA svarer ikke på mine 5 henvendelser i de sidste 3 år.

Niels-Simon Larsen

Buddha skulle have fortalt denne historie: En mand sidder inde i et brændende hus. Naboerne råber til ham, at han skal komme ud. Regner det udenfor, spørger han.

Nogle af os er på vej ud af det brændende hus, mens andre stiller spørgsmål.

Rent personligt kan jeg godt leve med de bestående tilstande. Det går meget godt, og jeg lever et udmærket liv med den merværdi, der tilfalder mig, men går jeg en tur gennem byen, slår andre folks virkelighed ind i mig. De hjemløse er ret synlige i gadebilledet selvfølgelig. Prekariatet kan skimtes. De håbefulde unge liver op. Jeg kan ikke se, hvor mange der holder den kørende på dulmende medicin og stimulanser. Der er meget, jeg ikke kan se, men jeg læser Inf., og der får jeg af og til indblik i noget... Jeg læste i går, at man i Sydsudan dræber børn og hænger dem op i træerne. Nå, det synes borgerne her ikke kommer os ved, og det har i hvert fald ikke noget med borgerløn at gøre. Nej, det har det sikkert ikke. Hvor meget har egentlig med os at gøre? I dag handler det om, hvor meget vi kan fraskrive os og leve videre på den gamle måde.
Vores hus brænder ikke, men det gør verden udenom. Klimaforandringerne har heller ikke rigtig ramt os endnu (kun med flygtningestrømme), så vi har ikke grund til at lægge kursen om, synes vi.

Folk åd og drak og tog til ægte lige indtil regnen kom og Noah gik ind i arken (ateister har lov at citere bibelsteder).

Håber jeg har svaret på spørgsmålene, ellers må I gentage.

Mads Berg, Niels Duus Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det eneste, som adskiller os fra Sudan er vores kultur og levevis. Hvis det tages fra os begynder vi også at hænge dræbte børn op i træerne.

...For vi er bare mennesker som alle andre.

Niels-Simon Larsen

Herman: Er det for langt at gå at sige, at det er på grund af vor kultur og levevis, at der sker sådan noget i Sydsudan?

Niels-Simon Larsen, hvad nu hvis det er falsk alarm...
...jeg ville kigge mig omkring og se hvem jeg råbte "Brand" sammen med?

Niels-Simon Larsen

Bill: Hvad nu, hvis det ikke er falsk alarm?
Du ved, jeg er vant til at blive kaldt alarmist og føler mig i godt selskab.

Niels-Simon Larsen, jeg mener ikke du har svaret på:

Så er vi parate til at acceptere mere ulighed for at undgå kontrol og bureaukrati ? (Jesper Pedersen 22:17)

Er problemet med en forbigående arbejdsløshed af en størrelsesorden så hele omfordelingssystemet behøver at bliver kastet ud i en eksperimental tilstand?

Videre mod hvad? Jeg må indrømme at tvungen iværksætteri understøttet af en utilstrækkelig borgerløn minder mig af Dalgas og hans hedebønder.

Niels-Simon Larsen, du må erkende at dine medalarmister er fra samfundets velstillede top herunder industrilandbruget, som ikke vil andet end deres egen økonomi det bedste.

Se evnt. Debatten: "Skal kommunerne spare" - der står repræsentanter fra alle dine medalarmister i højere borgerskab - med Børsens Anders Krab-Johansen i spidsen og siger at udgiften til den offentlige sektor må nødvendigvis ned på det halve, - men vi skal da have bedre skoler hospitaler og plejehjem... i samme sætning.

Sider