Klumme

Reaktionært bavl er ikke forbeholdt radikale imamer

Hvad Abu Bilal foretager sig for en forsvindende lille menighed i Jylland er det mindste problem. Hvad der prædikes for størstedelen af vores muslimske medborgere, er langt mere interessant
Stormoskeen på Rovsingsgade på Nørrebro i København. Kvindeafdelingen på første sal.

Stormoskeen på Rovsingsgade på Nørrebro i København. Kvindeafdelingen på første sal.

Marie Hald

Debat
7. marts 2016

At det langtfra er første gang, vi hører grusomheder fra Grimhøjvej, spiller ingen rolle. Nu har moskeen igen været igennem mediemøllen, og en horde af folketingspolitikere slår på ny fast, at der må gøres ’noget’.

Også selv om grundloven som altid placerer en mur af is mellem Folketinget og det meningspoliti, de så gerne vil sende på patrulje i Aarhus.

Imens forpasses endnu en mulighed for at diskutere islam med almindelige muslimer.

Læs også: ’Jeg vidste, at jeg ville have alle imod mig’

Fredens Moské i Aarhus er mere ’moderat’ end sin kusine nede på Grimhøjvej. Et af den slags steder, som altid er klar til at informere om sin indsats i kampen mod bandekriminalitet.

Forleden talte jeg med en imam, som er tilknyttet moskeen. Han understregede, at islamisk lov ikke diskriminerer: Både kvinder og mænd skal i kalifatet stenes, hvis de begår hor.

Problemet er imidlertid ikke, at der undervises i stening. Det er ren religionsteori, som ingen imamer har intentioner om at få realiseret. Problemet er det syn på ’hor’, som tankerne om stening er udtryk for, og hvad det betyder for unge muslimske – danske! – piger og drenge. Den sociale kontrol, der ligger under de religiøse gloser, er den virkelige udfordring.

Læs også: Social kontrol spreder sig

Der er rigeligt med eksempler på ganske almindelige imamer, hvis holdninger er dybt reaktionære. Imam Kassem Rachid, som er tidligere domsmand og byrådsmedlem, understregede f.eks. for nylig igen, at homoseksualitet og islam er uforeneligt.

Det er altså langtfra kun radikale imamer, der udspyr reaktionært bavl. Det burde bekymre os. Undersøgelser, der viser, at flere og flere muslimers holdninger bliver stadigt mere ortodokse, burde bekymre os.

Efter TV 2’s afsløringer har en række islamiske organisationer, der repræsenterer et bredt udsnit af det muslimske miljø i Danmark, fuldt op med en vag, parerende pressemeddelelse med titlen ’Åbenhed er nøgleordet’. Den understreger, at islam bør kendetegnes ved transparens.

Det kan godt komme som en overraskelse for en journalist som mig. Min oplevelse er, at stærkt troende muslimer er en besværlig kildegruppe at få i tale. Der er en håndfuld repræsentanter med nosser, som gerne stiller op til kritiske interview – eksempelvis imam Waseem Hussain. Men det er få.

Undskyldningen er oftest, at danske medier over en bred kam har en agenda om at udstille muslimer. I min optik er det alt for ofte blot et skalkeskjul, der dækker over manglende mod til at besvare ubehagelige spørgsmål. Men en samtale, hvor vi ikke må stille de spørgsmål, der gør ondt, er meningsløs.

Den ubekvemme sandhed forekommer mig at være, at enhver ærlig snak mellem en tekstnær muslim og en ateist vil ende i politiseret uenighed.

Læs også: Under familiens radar

Kønsadskillelse er stadig parolen i de fleste moskeer, ekstensiv social kontrol udøves fortsat i mange muslimske miljøer og de politiske værdier, som prædikes fra mange imamers talerstole, er ofte reaktionære. Det er i mine øjne en banal konstatering, at det fortsat er store, kulturelle forskelle, der adskiller os.

Fordi dette indlæg er ’islam-kritisk’, vil jeg utvivlsomt få spandevis af likes på de sociale medier fra folk, som håber på splid, og som mener, at islam og den vestlige civilisation er uforenelige. Hver skarpvinklet samtale vil blive indsat i det narrativ af krigsmagere fra begge sider.

Det afholder mange fra at tale åbent om emnet. Men det er selvdestruktivt. Den sande splittelse opstår først, når vi slet ikke taler sammen.

»Hvad så med Jehovas Vidner,« lyder et politisk korrekt pip fra hjørnet. Ja, hvad med dem? Disse verdensfjerne sekter er de kristne pendanter til Grimhøjmoskeen. Til helvede med dem.

Læs også: Hvem siger, at muslimske kvinder ikke kan spille fodbold?

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nåh, er vi måske lidt stødt på manchetterne?

Tag det dog roligt mand alt er under kontrol, der kan komme det.

1. Vi har en grundlovssikret ret til religionsfrihed i Danmark. Så jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvad der foregår i de kredse, når jeg på ingen måde kan påstås, at være den mindste smule religiøs. Derfor lever jeg fint med at blande mig udenom folks religiøsitet med mindre jeg bliver inviteret ind til, at give min mening til kende. Det sker sjældent. Til gengæld lægger jeg i mine ord, tanker og handlinger ikke skjul på min irreligiøsitet og mit demokratiske sindelag. Det er der tilsvarende ikke mange religiøse, der blander sig i. Sådan har det været i de sidste 50-60 år og se: Verden er ikke styrtet i grus endnu - i hvert fald ikke af den grund.

Nah, måske var der stadig lidt rester fra Indre Mission i 50'erne og 60'erne. Men mine forældre kunne fortælle mig om langt værre ting fra deres opvækst. Men se: Missionshusene står stadig rundt om i det ganske, danske landskab - til ihukommelse. Besøgt bliver de i hvert fald næppe af de indre missionske.

2. Danmark er et sekulært samfund, hvor øverste myndighed er loven - og ikke vorherre. Loven bliver håndhævet ved politiets hjælp, så når der bliver begået lovovertrædelser i Allahs og Muhammeds navn, så bliver de formastelige pågrebet og stillet for en dommer. Der er vel ret beset ikke noget underligt i, at disse lovovertrædere går lidt stille med dørene, ligesom jeg har indtryk af, at alle andre kriminelle mennesker også gør - og forsøger, at binde offentligheden en skrøne på ærmet.

3. Historien med Indre Mission i 18-hundred og 19-hundred tallet kan vi vel også supplere med historien om overgangen fra katolicismen til protestantismen i 15-hundred årene (der var godt nok mere knald på den gang, men alligevel). Her kommer så islam med en religion og kultur der vel bedst kan sammenlignes, med noget af det der skete i middelalderens Europa. At forestille sig, at den religion og kultur forsvinder som dug for solen efter en god nats søvn, er vel mildt sagt naivt ud over alle grænser. Men bare rolig: de skal nok slippe det. Det kommer bare til at tage lidt tid. Der er ingen, der kan bo i det danske samfund i ret lang tid (flere generationer) uden, at den bomstærke demokratiske og lovbaserede kultur sætter sig spor. De er jo ikke idioter - i hvert fald ikke i større udstrækning end den øvrige danske befolkning.

Jeg stopper her, for hvis ikke tiøren er faldet nu, så er der ingen grund til at det nogensinde skulle ske.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Ulf Johannesson, Grethe Preisler, Anker Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Søren Johannesen, olivier goulin, Thomas Andersen, Ole Steensen og Peter Rasmussen anbefalede denne kommentar

Nåehjo forresten. Jeg ser frem til den næste serie i TV2's 'skjult kamera-'føljeton. Den skulle efter sigende handle om, hvordan de løser problemer i landets rockerborge.

Torben Hansen

Du skriver: Undersøgelser, der viser, at flere og flere muslimers holdninger bliver stadigt mere ortodokse, burde bekymre os."
Jeg har siden offentliggøresen af disse undersøgelser spurgt mig selv om, hvordan resultaterne er indsamlet. Er de indsamlet ved udgangen af en moske efter fredagsbønnen? Eller er de indsamlet blandt tilfældige muslimer på gaden. Hvis man spørger danske 'kristne', om de tager historien om Jesus genopstandelse bogstaveligt, vil svaret nok i høj grad afhænge af, om man spørger ved udgangen af en kirke efter en almindelig søndagsgudstjeneste, eller om man spørger tilfældige 'kulturkristne' på gaden.
Vi ved heller ikke ret meget om, hvor mange muslimer, der jævnligt frekventerer en moske. Der findes omkring 250.000 - 300.000 muslimer i Danmark. Ifølge de tal, jeg har kunnet finde på internettet, findes der omkring måske 140 moskeer, hvoraf mange kun er små bederum med plads til kun få personer. Det er vel meget få af moskeerne, der tager over 1000 mennesker? Eller 500? Ud fra dette må det altså være et relativt lille mindretal af muslimerne, der jævnligt kommer i moskeen. Og hvad nytter det så at gå op i, hvad en enkelt imam siger til sin menighed i en tilfældig moske? Og hvad muslimer, der hyppigt kommer i moskeen, mener om koranens ord i forhold til sekulær lovgivning?

John Fredsted

Må jeg ikke opfordre folk til at læse bøger så som 'God is not great. How religion poisons everything' af Christopher Hitchens, og 'The end of faith' af Sam Harris? For at vågne op og indse, hvor farlig religion er, specielt den institutionaliserede af slagsen. Problemet med religion er ikke mindst, at den nærer en helt urimelig grad af beskyttelse. Ingen religiøs behøver argumentere for sin overbevisning; vedkommende kan bare slynge omkring sig med empirisk totalt uunderbyggede påstande, og endnu værre, føle sig berettiget til fornærmethed og krænkelse, hvis nogle formaster sig til at hudflette disse påstande. Ingen anden menneskelig sfære nærer en sådan beskyttelse. Og det er Sam Harris' påstand, at i en verden med masseødelæggelsesvåben vil netop det kunne vise sig fatalt meget snart. Om forholdet mellem Pakistan og Indien skriver han for eksempel: "The two countries have since fought three official wars, suffered a continuous bloodletting at their shared border, and are now poised to exterminate one another with nuclear weapons simply because they disagree about 'facts' that are every bit as fanciful as the names of Santa's reindeer."

Carsten Wienholtz, Johan Clausen, Lennart Kampmann og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Kønsadskillelse er stadig parolen i de fleste moskeer, ekstensiv social kontrol udøves fortsat i mange muslimske miljøer og de politiske værdier, som prædikes fra mange imamers talerstole, er ofte reaktionære. Det er i mine øjne en banal konstatering, at det fortsat er store, kulturelle forskelle, der adskiller os.

Givetvis. Men det ligger stadig helt indenfor religionsfriheden at kunne prædike reaktionær moral. Det er muligt at du og de fleste danskere ikke sympatiserer med det - ligesom de ikke sympatiserer med den danske liberale holdning til køn og seksualitet. Men så længe vi har grundlovsfæstet ret til at tro, forkynde og praktisere som vi vil, så er alle parter nødt til at bide deres irritation og foragt i sig.

Man kan måske indvende, at det ikke er en doktrin, der ligefrem fremmer integration og monokultur, al den stund at den er indlejret midt i sin antitese - men som en anden nævner ovenfor, så er det ikke grund til den store bekymring. I løbet en håndfuld generationer, bliver muslimerne værdimæssigt integreret; det er uundgåeligt. Og det er også, hvad al erfaring viser, nu hvor vi har haft dem i 2-3 generationer. Imamerne vil i stigende grad tale til døve ører, og enten uddø eller tilpasse sig med en tandløs from for hygge-nygge Islam - som det er sket med den danske folkekirke. Imamerne vil recitere Ronja Røverdatter, som jeg hørte en præst i DR gøre det i søndags - fremfor Koranen.

Det virkelige problem er, at mange, især yngre muslimske mænd, aldrig bliver socialt integrerede. De får ikke uddannet sig i tilstrækkelig grad, og bliver dermed nemt socialt marginaliseret, kriminelle og vender deres bitterhed og hævngerrighed mod samfundet og etnisk danske borgere. Men det mere et socialt problem end et religiøst.

Faktisk vil jeg tro, at det er de fromme muslimer, der kommer i moskerne og lytter til 'reaktionære prædikener', der er mindst problemer med. De unge rødder, der skaber flest problemer, kommer næppe meget i moskerne - men burde måske gøre det.

/O

John Liebach, Michael Ryberg, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hej John Fredsted,
De fire store trosretninger i Danmark afholder netop nu et arrangement, der diskuterer hvad vi mennesker kan gøre for at modvirke den menneskeskabte ødelæggelse af jordens klima og miljø. En biskop og en imam, fanget af en journalist, var ret enige om, at trossamfundenes ledere kunne tilføre sagen en anden dimension end videnskabsfolk og politikere, og at man måtte holde af skaberværket, hvis man holdt af sin tro.

Det samme kan siges om det der sker i de fleste folkekirker: Reaktionært bavl, ammestuehistorier og glansbilleder til de naive.

John Liebach, Carsten Wienholtz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan ikke se noget problem i at muslimske kvinder spiller fodbold.

Søren Johannesen

Hvis man vil skabe en bedre verden ved kun at lave andre mennesker om, så er der endeløse muligheder, verden er fuld af mennesker som kunne bruge et løft .... men er det i virkeligheden ikke bedre om hver person klarede sit og blev oplyst på egen hånd uden diktatorisk indblanding fra folk med marginal bedre lys på historien.

Er eksemplet ikke den bedste måde at præsentere en anden og bedre virkelighed på!

Historien om splinten og bjælken i øjet er altid aktuel!
Vi ser overgreb og misbrug i andre samfund, men vi accepterer i vor eget at hele befolkningsgrupper bliver holdt i kunstig og unødvendig fattigdom baseret alene på teorier om noget vi kalder markedskræfterne ..... Voodoo economics, kaldte Reagan det vist

Vi har accepteret og sværger til et selvskabt system som undertrykker flertallet!
Men vi ser det ikke, for nogen skyldes det håbet om selv at nå til tops, for andre er det blot fortrængning af en meget ubehagelig sandhed.

Nå, men tilbage til de her steninger .....

John Liebach, Flemming Berger, Anders Barfod, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Videnskab er en velfunderet tradition, der gradvist eliminerer behovet for overtro i form af religion. Naturligvis kan videnskab knægtes hvis bare man er mange nok, så den moderne udfordring er konstant at videregive den videnskabelige metode. Hvis det lykkes er der gode muligheder for at udrette noget fornuftigt, og hvis ikke må man nøjes med det håb religion kan tilbyde.

Det journalisternes arbejde i forbindelse med imamernes praktiseren viser os er blot hvor meget arbejde der henstår med at forklare elementære videnskabelige principper til alle kroge af samfundet.

Med venlig hilsen
Lennart

Jesper Pedersen, John Fredsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...de politiske værdier...er ofte reaktionære. Det er i mine øjne en banal konstatering, at det fortsat er store, kulturelle forskelle, der adskiller os."

Vil det så sige, at højrefløjen, som generelt forfægter reaktionære ideer og værdier, befinder sig hinsides en uoverstigelig kulturkløft? Skal vi så forbyde højrefløjen? Eller sende dem på genopdragelse, så de bliver lidt mere som os ordentlige mennesker? Tanken er selvfølgelig fristende, men er det nu også smart?

John Fredsted

@Kongstad: "En biskop og en imam, fanget af en journalist, var ret enige om, at trossamfundenes ledere kunne tilføre sagen en anden dimension end videnskabsfolk og politikere, og at man måtte holde af skaberværket, hvis man holdt af sin tro."

Åh, hvilket selvbedrag, hvilken selvhøjtidelighed, fra biskoppen og imamen, altså. Hvorfor skulle mennesker, der tror på jomfrufødsler; på, at der engang har levet et menneske, der var 'guds/skaberens' søn, og som overvandt døden; på, at gud/skaberen er optaget af, om kvinder bærer slør eller ej; etc., dog være optaget af at passe på skaberværket? Eller i det mindste: Hvorfor skulle deres tro gøre dem mere optaget af at passe på skaberværket, end for eksempel ateister måtte være. Hvorfor skulle sådanne snævre horisonter - en sådan antropocentrisk selvoptagethed, som religion er - dog (op)kvalificere mennesket til at passe på skaberværket?

Niels Duus Nielsen

John Fredsted, jeg for min del er i denne sammenhæng bedøvende ligeglad med, hvad folk kalder det, Gud eller Natur, og hvis de religiøse vil være med til i praksis at modvirke den menneskeskabte ødelæggelse af jordens klima og miljø, skal min teoretiske kritik af deres metafysiske grundantagelser da ikke forhindre et konkret samarbejde.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Olaf Tehrani, Michael Kongstad Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Niels Nielsen: "... hvis de religiøse vil være med til i praksis at modvirke den menneskeskabte ødelæggelse af jordens klima og miljø, skal min teoretiske kritik af deres metafysiske grundantagelser da ikke forhindre et konkret samarbejde."

Bevares, et sådant standpunkt kan jeg da godt tilslutte mig.

Man kan få fradrag i skat for donationer til anerkendte trossamfund, og anerkendte trossamfund er iøvrigt skattemæssigt begunstigede.

Hvad med kun at give skattefordele til sådanne trossamfund (og NGO'er i øvrigt), som
- ligestiller mænd og kvinder i enhver henseende
- har en ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle niveauer/stillingskategorier fra top til bund
- anerkender alles ret til at skifte tro uden at udsætte de frafaldne for repressalier
o s v ????

Det er i min optik yderst utiltalende, at jeg/man skal betale mere i skat fordi nogen kan få skattefradrag for donationer til kvindeundertrykkende aktiviteter o s v ( - et skattefradrag for den ene skal logisk set opvejes af merbetaling fra en anden - ellers går regnestykket jo ikke op).

Michael Kongstad Nielsen

Ja, John Fredsted, hvis jeg ikke var klar over det før, så er jeg det nu, at de 2-3 milliarder mennesker, der bekender sig til den kristne, jødiske eller muslimske tro, ikke har en høj stjerne i din bevidsthed. Men ligefrem at udelukke disse mennesker fra at kunne deltage i forsøget på at redde kloden, er vel omvendt selvhøjtidelighed og selvbedrag fra naturvidenskabsfolk og ateisters side.

@ Rober Kroll: dit forslag går sandelig ikke her i DK. Fordi så vil man jo også ramme katolikker, jøder, Jehovas Vidner, visse indre missionske frikirker og en sikkert også en hel del små kirkesamfund som f.eks. Livets Ord eller Pinsebevægelsen. Når det nu udelukkende og kun er muslimer, vi vil ramme her i DK. Stærk ironi er anvendt her.

Robert Ørsted-Jensen

Hvad med helt at ophøre med at give skattefritagelse til religion!

Robert Ørsted-Jensen

Der bør gives skattefritagelse kun tuil aktiviteter der er specielt rettet mod fysisk og ikke spirituel hjælpevirksomhed - det andet bør beskattes som al anden virksomhed beskattes

John Fredsted

@Kongstad: Jeg udelukker skam ikke kristne, jøder, og muslimer fra at deltage i "at kunne deltage i forsøget på at redde kloden", jævnfør min kommentar til Niels Nielsen. De kan da bare komme i gang, hvis de har lyst, akkurat som ateister bare kan komme i gang, hvis de har lyst. Jeg opponerer udelukkende imod biskoppens og imamens påstand "... at man måtte holde af skaberværket, hvis man holdt af sin tro", en påstand, som jeg slet ikke kan se skulle holde vand al den stund, at de fleste religioner jo ikke først og fremmest handler om at passe på skaberværket, men om at lade sig indhylle i en dulmende fortælling om, at der er en gud, der bekymrer sig om os, og om, hvordan man kan overleve sin egen død (og komme i Paradis), hvis man opfører sig på bestemte måder. Religion i disse udgaver er, hvor meget man end måtte pakke det ind i andet, grundlæggende et egoistisk projekt.

Men bevares, hvis biskoppen og imamen kunne få præsterne til at tale dunder i kirkerne og moskeerne, fortællende de fremmødte om, at de kommer i 'helvede', hvis de ikke passer på skaberværket, ja, så er det da bestemt ikke udelukket, at noget var vundet. Men hvad er mon chancen for, at noget sådant skulle ske, ikke mindst hos de kristne, når den moderne udgave af kristendommen, der messes i kirkerne, grundlæggende henholder deres sognebørn i åndelig infantilisme ved at fortælle sognebørnene, at der er en alkærlig og alnådig gud, der ikke alene passer på dem, men også tilgiver deres synder? Ren vuggestue, i min øjne.

John Fredsted

Rettelse: " Jeg udelukker skam ikke kristne, jøder, og muslimer fra "at kunne deltage i forsøget på at redde kloden", jævnfør ..."

Michael Kongstad Nielsen

Ok John, jeg forstår, hvad du mener. Min kommentar var baseret på bl. a. den kristne biskops henvisning til skabelsesberetningen, hvor Gud på den syvende dag så, at alt var godt, og så bør menneskene også passe på det, der er godt. Det skal ikke forstås som andet end et supplement til alle de andre tilskyndelser, vi får af naturvidenskaben, politikere og ngo-er, samt de faktisk oplevede klimaforandringer, men en påvirkning fra en anden dimension. Det vil efter min mening kunne betyde noget, hvis de religiøse inddrager dette i deres prædiken - ikke som "dunder", men bare til eftertanke.

Og her gik jeg og troede at klimaudfordringen var Guds straf over menneskenes tåbeligheder.