Interview

’Rusland er nødvendig for fred overalt på Jorden’

Det vestlige billede af krigen i Syrien er for ensidigt, og vi glemmer, at også Rusland vil freden, lyder det fra landets ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin. Han fastholder, at Rusland ikke angriber civile i Syrien og beskylder Amnesty International og Human Rights Watch for at lyve
’Det vigtigste er at bevare Syriens status som en selvstændig, sammenhængende stat. Gør vi ikke det, betyder det, at vi åbner portene til Damaskus for Islamisk Stat,’ siger Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovitj Vanin.

’Det vigtigste er at bevare Syriens status som en selvstændig, sammenhængende stat. Gør vi ikke det, betyder det, at vi åbner portene til Damaskus for Islamisk Stat,’ siger Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovitj Vanin.

Scanpix

11. marts 2016

15. marts går krigen i Syrien ind i sit sjette år. Mens vestlige regeringer fordømmer det syriske regime og kræver præsident Bashar al-Assads afgang, støttes regimet af Iran og Rusland.

Retorikken mellem parterne har været anspændt, og både i vestlige medier og blandt politikere i vesten fremstilles Rusland typisk som den store fjende, der bomber civile og moderate oprørere, og er skyld i, at den blodige krig trækkes i langdrag.

Men hvordan ser konflikten ud fra den anden side? Information spørger Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin.

– Den britiske udenrigsminister Philip Hammond sagde i februar, at: »der er en mand i verden, der med et telefonopkald kan standse krigen i Syrien, og det er hr. Putin.« Er det sandt?

»Nej. Kun det syriske folk kan stoppe dette blodbad. Syrerne må være ansvarlige for deres nation og for landets fremtid. De må sætte sig sammen og begynde at tale sammen.«

»Vi mener ikke, at der er nogen militær løsning på denne konflikt. Vi er overbeviste om, at kun gennem dialog kan freden nås. Den dialog har vi startet sammen med vores amerikanske venner og Den Internationale Støttegruppe for Syrien. Det arbejde ønsker vi at fortsætte, og vi håber, at denne skrøbelige våbenhvile vil fortsætte.«

– Den 30. september indledte Rusland sit militære engagement i Syrien, det første af sin slags uden for det tidligere Sovjetunionen. Hvad er jeres mål i landet?

»Vi ønsker først og fremmest at undgå, at Syrien bliver en fejlslagen stat, som vi har set i for eksempel Somalia, Irak og Libyen. Det er meget vigtigt, for hvis man ikke har et militær eller en politistyrke, opstår der anarki, eller værre endnu, Islamisk Stat kan tage magten i landet.«

»Samtidig ved vi, at mange fra Rusland og de tidligere sovjetrepublikker kæmper for Islamisk Stat, og vi ønsker ikke at se disse mennesker rejse tilbage til Rusland, Usbekistan, Turkmenistan, Aserbajdsjan, Kirgisistan, hvor de vil destabilisere deres hjemlande. Krigen er i forvejen alt for tæt på Ruslands grænser, og vi ønsker ikke, at den kommer tættere på.«

’Assad er ikke afgørende for os’

– Konflikten i Syrien begyndte med folkelige demonstrationer. Hvorfor har den udviklet sig, som den har?

»For det første er der blevet begået en masse fejl af det syriske lederskab. For det andet har der været en meget stærk og meget alvorlig indblanding udefra. Her taler jeg især om andre lande i regionen.«

– Hvilke andre lande i regionen?

»Det ved du godt. Adskillige lande i regionen.«

– Som for eksempel Iran?

»Der er tale om mange lande i regionen. Der har været en meget stærk indblanding i Syriens interne affærer.«

»Men jeg vil gerne understrege, at Ruslands tilstedeværelse i landet er fuldstændig legitim, for vi er der på anmodning fra den syriske regering. Vi er det eneste land, der opererer med militær magt i Syrien på et fuldkommen lovligt grundlag.«

– Et af de store stridspunkter i konflikten har været spørgsmålet om, hvorvidt Bashar al-Assad kan blive ved magten. Er det vigtigt for Rusland, at han bliver ved magten?

»Det er slet ikke vigtigt for os. Det vigtigste er at bevare Syriens status som en selvstændig, sammenhængende stat. Gør vi ikke det, betyder det, at vi åbner portene til Damaskus for Islamisk Stat, for de er den eneste kompetente militære magt i landet ud over de kurdiske militser.«

– Ruslands indsats handler altså ikke om at bevare Assad ved magten?

»Det er ikke op til os, og det er ikke op til vores amerikanske og vestlige venner. Det syriske folk må bestemme, hvem der skal være deres næste præsident, og hvem der skal sidde i parlamentet og så videre. Det er ikke op til os.«

– Hvordan mener du, konflikten i Syrien bliver fremstillet i vesten?

»Meget ensidigt. Der bliver fremstillet et billede af præsident Assad som en slem diktator mod de modige, noble oprørere, der kæmper for demokrati. Men det billede er alt for sort-hvidt. Den måde, krigen bliver fremstillet i CNN, BBC og også i de danske aviser, er for simpel.«

»Vi ved, at der er hundredvis af islamistiske militser, der kæmper mod præsident Assad. Vi ved, hvilken tro de har, og hvilken tankegang de har. Deres forståelse af vestlige værdier er meget langt fra virkeligheden.«

– Våbenhvilen trådte i kraft 27. februar, mindre end seks måneder efter at Rusland indledte sin bombetogter i Syrien. Ser du det som en succes for Ruslands militære indsats?

»Sådan ønsker vi ikke at se på det. Krig er aldrig en succes. Våbenhvilen er en succes, men krig er aldrig en succes.

»Våbenhvilen er heller ikke blevet til på baggrund af militære fremskridt. Der er opnået en enighed mellem FN’s Sikkerhedsråd og alle de deltagende parter – med undtagelse af Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra selvfølgelig – om, at kun gennem dialog kan man stoppe konflikten i Syrien.«

– Ville våbenhvilen have været mulig, hvis ikke Rusland havde engageret sig i Syrien?

»Formentlig ikke. Der var tale om en næsten fem år lang konflikt, som ikke havde nogen udsigt til at blive løst. Vores stærke engagement har formentlig gjort det her muligt.«

– Så Rusland var nødvendig for våbenhvilen?

»Rusland er nødvendig for fred overalt på Jorden.«

– Forklar det.

»Rusland er en stormagt og medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Du kan ikke løse den slags problemer unilateralt uden at involvere de store lande. Kun gennem deltagelse fra alle de store magter kan du skabe fred på planeten.«

»Hvis man agerer unilateralt og går uden om Sikkerhedsrådet, får man den slags problemer, vi nu har i Irak, Libyen og Syrien.«

Ruslands bombetogter over Syrien er officielt rettet mod Islamisk stat og Jabhat al-Nusra. Men fra flere sider beskyldes Rusland for dels at angribe også de moderate oprørere, og dels for bevidst at angribe civile.

– En række observatører og organisationer som for eksempel Amnesty International og Human Rights Watch mener at have dokumentation for, at Rusland i Syrien har brugt klyngebomber og andre bomber, der er forbudt efter international lov. Amnesty International mener desuden at have dokumentation for, at Rusland bevidst bomber civile, hospitaler, skoler og markeder i Syrien og derved kan have gjort sig skyldig i krigsforbrydelser. Hvad mener du om det?

»Jeg mener, anklagerne er fuldkommen uberettigede. Det er magtpåliggende for os, at vi i Syrien kun angriber islamistiske militser, mål og positioner, og at vi ikke på nogen måder skader den civile befolkning, da det vil efterlade et meget skidt indtryk af den russiske indsats i Syrien og efterfølgende give problemer for samarbejdet med befolkningen.«

»Vi kæmper mod folk, der har våben mellem hænderne, og som støtter Islamisk Stat og al-Qaeda i Syrien. Det er vores eneste fjender.«

’Ingen beviser’

– Siger du, at Amnesty International og Human Rights Watch bevidst lyver?

»Ja, det mener jeg. Det må vi beklageligvis erkende. De har ikke nogen gyldige beviser for, hvad der er sket, og hvem der har stået bag angrebene mod civile. Rusland bekæmper udelukkende islamister, der er infiltreret i mange, mange forskellige grupper. Det er ikke kun Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra.«

– Men ifølge flere observatører falder langt størstedelen af Ruslands bomber i det nordvestlige Syrien, hvor regimet hovedsageligt kæmper mod oprørsgrupper, og ikke i de områder, hvor Islamisk Stat har konsolideret sig. Hvordan kan det være?

»Du kender sandsynligvis ikke den sande situation i landet.«

– Gør du det?

»Ja. Islamisterne har desværre spredt sig overalt. De er til stede i nord, syd, øst, vest og i den centrale del af landet.«

»Jeg tæller ikke antallet af bomber. Det, vi ved helt præcist, er, at vi kæmper mod islamister i de områder, vi kæmper i.«

– For nylig sagde den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) i DR2’s Debatten: ’Hvis bare russerne ville flytte deres bomber fra dem, der truer Assad til dem, der truer verden, så ville vi have en langt mere effektiv bekæmpelse af terrorisme.’ Hvad mener du om det?

»Det viser, hvordan mange i vesten tænker om situationen i Syrien. Men vi har en stor viden om den sande situation på jorden, og vi kæmper naturligvis mod jihadister. Mennesker, der støttes af Islamisk Stat og al-Qaeda og så videre. Vi kæmper ikke mod civile, og vi tjekker samtlige efterretninger adskillige gange, inden vi udfører et angreb. Vi ved meget præcist, hvem vi angriber.«

– Hvad er Ruslands plan for at genopbygge Syrien og skabe en langsigtet fred på den anden side af krigen?

»Det internationale samfund skal etablere en stærk fred, stoppe krisen, skabe muligheder for valghandlingerne og for et nyt liv i dette land. Men jeg mener virkelig ikke, det er vores opgave at skabe en ny syrisk stat, udpege en præsident eller bestemme, hvem der skal sidde i parlamentet, og jeg vil ikke anbefale nogen af vores partnere at engagere sig for meget. Det syriske folk skal selv vælge.«

»Vi ved allerede, hvad der skete, da en amerikansk præsident sagde, at Saddam Hussein måtte væk, og da en anden amerikansk præsident sagde, at Muammar Gaddafi måtte væk. Nu er der en amerikansk præsident, der siger, at Bashar al-Assad må væk. Men vi er nødt til at lære af historien. Det er meget vigtigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Claus Oreskov
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
Hans Aagaard, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovitj Vanin: »Det internationale samfund skal etablere en stærk fred, stoppe krisen, skabe muligheder for valghandlingerne og for et nyt liv i... Syrien.

Tænk hvis Danmark ikke var styret af krigstrommerne, men førte en selvstændig udenrigspolitik og kunne fremstå i denne vigtige situation, som om vi var en human demokratisk stat, der satte alt ind på at bakke op om og styrke våbenhvileaftalen ..og ikke kun behandlede den i notitsform.

Jacob Jensen, Jovan Tasevski, Herman Hansen, Anders Graae, Flemming Berger, Hans Larsen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Claus Oreskov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

I en interessant analyse i Weekendavisen no. 9 skriver Jørgen Staun, at Vladimir Putins krig i Syrien tjener et større formål for Kreml end blot at redde Assad-styret: Det russiske forsvar får øvet sig i strategisk krigsførelse mod USA og NATO - og demonstrerer, at Rusland igen er en kapabel militær magt, som vesten bør tage alvorligt.

Poul Sørensen

Rusland er vores fjende som sammen med Kina eksempelvis støtter Nordkorea... det gør de ikke fordi der er vores venner....Hvergang der indføres sanktioner så bliver det bevist at støtten alligevel bare forsætter fra Rusland og Kina af andre kanaler... Rusland og Kina vil gøre alt hvad de kan for at underminere vesten - selv at understøtte Nordkorea - så meget burde være helt tydeligt for enhver...

@Information - interviewet med Vanin er spot-on. Første bare nogenlunde interessante bidrag om Rusland i lange, lange tider i Information. Jeres dækning af Rusland er i al almindelighed simpelthen for dårlig.

Nic Pedersen, Claus Oreskov, Jacob Jensen, Ulla Nielsen, Torben Selch, Niels Vest-Hansen, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar