Læsetid 5 min.

Sådan skaber vi stabilitet i Syrien

Konflikten mellem Assad og oprørerne har trukket ud i fem år, ikke mindst på grund af USA’s (skjulte) forsøg på at vælte regeringen. Her er seks principper, som vil bringe krigen til ophør
’Arabere, tyrkere og iranere har levet side om side i årtusinder. Det er dem og ikke udefrakommende kræfter, der må føre an på vejen mod stabilitet i regionen,’ skriver dagens kronikør.

’Arabere, tyrkere og iranere har levet side om side i årtusinder. Det er dem og ikke udefrakommende kræfter, der må føre an på vejen mod stabilitet i regionen,’ skriver dagens kronikør.

Teun Voeten
Panos Pictures
15. marts 2016

I dag, fem år efter det syriske oprør brød ud, er landet den største humanitære katastrofe og det farligste geopolitiske brændpunkt i verden. Det syriske folk er fanget i et blodbad med flere end 400.000 døde og ti millioner drevet på flugt. Jihadistgrupper med støtte udefra hærger nådesløst gennem landet med den civile befolkning som mål for deres vold. Alle parter i konflikten – præsident Bashar al-Assads regime, oprørsstyrkerne og Islamisk Stat (IS) – har begået og begår fortsat alvorlige krigsforbrydelser.

Det er på høje tid at finde en løsning, og en sådan må tage udgangspunkt i en gennemsigtig og realistisk redegørelse for, hvad der forårsagede krigen til at begynde med.

Kronologien er som følger. I februar 2011 blev der, i sammenhæng med det regionale fænomen kaldet Det Arabiske Forår, afholdt fredelige protester i Syriens større byer. Assad-regimet reagerede skiftevis med voldelig undertrykkelse (herunder skud mod demonstranter) og tilbud om reformer. Volden eskalerede hurtigt. Assads modstandere anklagede regimet for at bruge uforholdsmæssig magt mod civile, mens regeringen pegede på dræbte soldater og betjente som bevis for, at der blandt demonstranterne befandt sig voldelige jihadister.

Læs også: Leder: Er der håb?

Det virker sandsynligt, at sunni-krigere, der var imod regimet, begyndte at strømme ind i Syrien fra nabolandene allerede fra marts eller april 2011. Mange øjenvidner beretter om udenlandske jihadister, der var involveret i voldelige overfald på politifolk (den slags beretninger er imidlertid vanskelige at understøtte, ikke mindst fem år senere).

Syrien-kendere har fremhævet, at Qatar begyndte at finansiere aktiviteter mod regimet inden for Syriens grænser og brugte den Doha-baserede nyhedsstation al-Jazeera til at puste til anti-Assad-holdninger verden over, omend den slags påstande ikke er særlig håndgribelige.

USA og landets regionale allierede forsøgte at skubbe Assad fra magten i foråret 2011 og regnede med, at han ville falde hurtigt ligesom Hosni Mubarak i Egypten eller Zine El Abidine Ben Ali i Tunesien. Man indførte strammere sanktioner på handel med regimet, og amerikanske medier flød over med anti-Assad propaganda. (Indtil da var Assad i amerikanske medier blevet regnet for en relativt godhjertet, omend autoritær, hersker, og den daværende udenrigsminister Hillary Clinton konstaterede så sent som i marts 2011, at mange i den amerikanske kongres anså Assad for at være en reformorienteret leder).

Krig pr. stedfortræder

Krigens egentlige begyndelse kan vi datere til den 18. august 2011, da præsident Barack Obama og Clinton erklærede, at »Assad skal ud«. Frem til da kunne volden fortsat inddæmmes. Det samlede dødstal inklusive både civile og krigere var måske oppe på omkring 2.900 (ifølge en opgørelse fra modstandere af regimet).

Efter august steg dødstallet markant. Det bliver somme tider hævdet, at USA på dette tidspunkt ikke viste tilstrækkelig handlekraft. Obamas politiske modstandere angriber ham generelt for at have gjort for lidt, ikke for meget. Men USA forsøgte faktisk at vælte Assad, omend primært i det skjulte og gennem allierede, især Saudi-Arabien og Tyrkiet (ingen af dem behøvede dog megen tilskyndelse for at blande sig). CIA og Saudi-Arabien koordinerede i hemmelighed deres handlinger.

Læs også: Diktator på afbud

Krigens kronologi er naturligvis ikke i sig selv en forklaring på noget. For at finde en sådan må vi undersøge hovedaktørernes motiver. Først og fremmest var krigen i Syrien en krig pr. stedfortræder, der primært involverede USA, Rusland, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Iran. USA og dets allierede, Saudi-Arabien og Tyrkiet, startede krigen i 2011 for at vælte Assad-regimet.

USA-alliancen blev imødegået med stadig mere magt fra Rusland og Iran, hvis libanesiske stedfortræder, det væbnede Hizbollah, kæmpede på Assad-regeringens side.

USA’s interesser i at vælte Assads regime var ikke mindst landets afhængighed af iransk og russisk opbakning. Hvis man fjernede Assad – troede amerikanske sikkerhedsembedsmænd – kunne man svække Iran, undergrave Hizbollah og trænge Ruslands geopolitiske rækkevidde tilbage.

USA’s allierede, heriblandt Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar, ønskede at erstatte Assads alavittiske regime med et sunni-domineret regime (alavitter en en aflægger af Shia-islam). Dette, mente de, ville også svække deres regionale konkurrent, Iran, og indskrænke shia-indflydelsen i Mellemøsten generelt.

Ved at tro, at Assad kunne væltes uden større problemer, stolede USA – ikke for første gang i historien – for meget på sin egen propaganda. Regimet havde arge modstandere, men også betydelig opbakning. Og, hvad der var endnu mere væsentligt, det havde magtfulde allierede, ikke mindst Iran og Rusland. Det var naivt at tro, at ingen af dem ville reagere.

Sandheden er en anden

Offentligheden bør kende til den CIA-anførte kamps beskidte tricks. USA og dets allierede oversvømmede Syrien med sunni-jihadister, på samme måde som USA havde oversvømmet Afghanistan med sunni-krigere (mujahedin) i 1980’erne – dem, der senere blev til al-Qaeda.

Saudi-Arabien, Tyrkiet, Qatar og USA har ofte støttet nogle af verdens mest voldelige jihadister i en kynisk fejlberegning af, at disse stedfortrædere ville gøre det beskidte arbejde og derpå lade sig skubbe til side.

Ifølge mainstreammedier i USA og Europa har den russiske militære intervention i Syrien været både forræderisk og ekspansiv. Sandheden er en anden. USA har ikke under FN-charteret ret til at organisere en alliance, finansiere lejemordere og smugle tungt artilleri ind i et andet land for at omstyrte dette lands regering. Her må Ruslands handlinger ses som reaktion snarere en aktion. Rusland handler ganske enkelt blot på amerikanske provokationer mod en allieret.

Seks principper

At bringe krigen til ophør kræver, at seks grundlæggende principper overholdes.

For det første må USA stoppe både sine skjulte og offentlige forsøg på at vælte Syriens regering.

For det andet bør FN’s Sikkerhedsråd implementere våbenhvilen og opfordre alle lande – heriblandt USA, Rusland, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Qatar og Iran – til at indstille støtten til militær oprustning i landet.

For det tredje bør alle paramilitære aktiviteter indstilles, inklusive dem, der bliver udført af såkaldte ’moderate’ med opbakning fra USA.

For det fjerde bør USA og Rusland – og helt klart også FN’s Sikkerhedsråd – holde Syriens regering op på at afstå fra hævnaktioner mod regimets modstandere.

For det femte må en politisk forandring ske gradvist, og ved at alle parter udviser gensidig tillid frem for at afholde arbitrære, destabiliserende lynvalg.

Endelig skal golfstaterne, Tyrkiet og Iran presses til ansigt til ansigt at forhandle sig frem til et regionalt rammeværk, som kan sikre varig fred.

Arabere, tyrkere og iranere har levet side om side i årtusinder. Det er dem og ikke udefrakommende kræfter, der må føre an på vejen mod stabilitet i regionen.

Jeffrey D. Sachs er professor i bæredygtig udvikling og leder af Earth Institute ved Columbia University. Han er også særlig rådgiver for FN’s generalsekretær og har bl.a. skrevet bøgerne ’The End of Poverty’, ’Common Wealth’ samt ’The Age of Sustainable Development’. © Project Syndicate og Information Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Christian Svenstrup Harder
    Christian Svenstrup Harder
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Dagmar Christiandottir
    Dagmar Christiandottir
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Nic Pedersen
    Nic Pedersen
  • Brugerbillede for Claus Oreskov
    Claus Oreskov
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Christian Svenstrup Harder, Torben Arendal, Dagmar Christiandottir, Olav Bo Hessellund, Henrik Klausen, Torben Skov, Flemming Berger, Nic Pedersen, Claus Oreskov, peter fonnesbech, Peter Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"For det første må USA stoppe både sine skjulte og offentlige forsøg på at vælte Syriens regering."

Det bliver det sgu nok svært at få dem til. USA opfatter sig som en exceptionel nation, der ikke behøver at følge de samme regler som andre nationer. Og hvis det, Eisenhower kaldte "det militær-industrielle kompleks" ikke får sin vilje, har den amerikanske stat allerede klodens største lager af militært isenkram, som den kan sætte ind og bruge, hvor det passer den.

Vi almindelige dødelige kan kun håbe på, at den amerikanske befolkning ikke er så militant som dens ledere. I disse år virker det som om amerikanerne er krigstrætte, så der er da lidt håb.

(Det var iøvrigt Jeffrey Sachs, der fandt på begrebet "fattigdomsfælden", som han bruger til at forklare, hvorfor udviklingslande ikke udvikler sig. I stedet for at låne penge i Verdensbanken anbefaler han en "klinisk økonomi", der gør brug af differentialdiagnostik til at afgøre, hvilke midler, der i hvert enkelt tilfælde kan rette op på en syg økonomi. Ovenstående artikel og de seks principper kan ses som et eksempel på en sådan klinisk, skræddersyet løsning på den syge krig i Syrien.)

Torben Arendal, Niels Engelsted, Dagmar Christiandottir, Torben Skov, Flemming Berger, Søren Johannesen, Jacob Jensen, Thomas Toft, Per Torbensen, Bill Atkins, peter fonnesbech, John Andersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hansen
Morten Hansen

Spørgsmålet er i høj grad, hvor meget USA egentlig var klar over tingenes tilstand "på jorden" i Syrien i den jubeloptimistiske "Vælt Assad!"-fase af krigen i Syrien.

Som Sachs får også jeg flashback til Afghanistan og "Operation Cyclone" i 1980'erne, men Sachs glemmer at det ikke var USA der "havde oversvømmet Afghanistan med sunni-krigere (mujahedin)". Nej, dels var "muj" (som mujahedin ofte blev forkortet til) hovedsageligt afghanere (og disse af en række forskellige trosretninger og etnicitet), men det største problem var derimod "the Afghan Arabs", der langt bedre passer på Sachs's billede og som især blev leveret og/eller finansieret fra de sunnitiske monarkier i den Persiske Golf.

Hertil kom at USA både så og finansierede deres stedfortræderkrig gennem pakistanske kanaler (og Pakistan selv brugte og bruger Afghanistan som en brik i deres konflikt/krig med Indien).

Kort sagt: Problemet er muligvis igen, ligesom i 1980'ernes Afghanistan, amerikansk uvidenhed, ligegladhed og afhængighed af allierede tredjeparter ift. bedømmelse af sikkerheds- og geopolitiske perspektiver i en stedfortræderkrig som man, baseret på sine allieredes interesser, ukritisk poster penge i uden at tænke alt for meget over de langsigtede konsekvenser.

Disse konsekvenser blev Taliban (= Pakistans eller i hvert fald dele af det pakistanske militærs og efterretningsvæsens allierede) i Afghanistan og Al-Qaeda (= veteranerne/arvtagerne fra især Saudi-Arabiens involvering i Afghanistan). Hvor Sachs har ret er i fokuseringen på USAs "tisse i bukserne for at holde varmen"-støtte til radikale sunni- grupper, men jeg tror (desværre) at han giver Washington for meget kredit ved at fremstille denne støtte som en meget bevidst strategi og ikke en form for inerti-/dominoeffekt, hvor USA lader sig suge ind i konflikter og på præmisser, der mest af alt defineres af deres allierede(s interesser).

Denne systemiske svaghed har sin parallel til USAs involvering i Palæstina-/Israel-konflikten og Mellemøsten generelt, hvor USAs EGNE efterretningskilder og -viden traditionelt har været få med det resultat at Washington har betragtet regionen igennem briller, der er fremstillet i Jerusalem, Riyadh og Ankara.

Christian Lomby, Torben Arendal, Peter Jensen, Anders Graae, Niels Christensen, Johan Clausen, Niels Nielsen, Jørgen M. Mollerup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Den letteste og mindst omkostningetunge måde at skabe stabilitet på er at lade være med at blande sig.
Der er flere afledte fordele af strudsen Rasmus holdningen. Vi bruger ingen penge på våben. Vi kan nøjes med den FN fordelte nødhjælp. hvis vi gennemfører dette og sørger for at holde alle grænser mellem Syrien og dets naboer hermetisk lukket, så vil der efter en tid være én mand tilbage der står oprejst - resten er nedkæmpet.
Vi vil fremadrettet stå med en stat med enten et sekulært eller trosbaseret styre. gradbøjningen af hvor sekulært eller hvor trosbaseret styret er afhænger udelukkende af hvem der vinder.
Alt efter hvor godt vi synes om styret kan vi vælge at isolere landet yderligere eller samarbejde med den ledende del.
De internt fordrevne flygtninge forsynes med nødhjælp, så længe konflikten pågår, eller indtil medierne finder noget mere spændende, og de kommer til at blive i Syrien og medvirke til genopbygning af landet.
Det vil koste os en brøkdel af det vi har brugt af penge nu, og vi kan med god samvittighed sige at vi ikke har rørt en finger.
En sidegevinst kunne være at terrorangreb i Europa vil reduceres i takt med at vi blander os udenom.
Det er svært at få øje på negative konsekvenser af en tilbagelænet tilgang til konflikten - bortset da fra alle de civile der dør og bliver mishandlet på utallige måder. Det er jo ikke os der fører kniven.

Brugerbillede for Lars Jørgensen
Lars Jørgensen

Det er interessant, at ingen mainstreammedier har beskrevet disse CIA programmer, der ellers har været faktuelt dokumentérbare i adskillige år. De udgør en væsentlig brik til forståelse af konflikten stedfortræder-karakter. I stedet har vi fået, som artiklen også beskriver, en sand storm af anti-Assad - og sidenhen anti-Putin propaganda.

Jeffrey D. Sachs beskylder direkte mainstreammedierne for at producere aktiv krigspropaganda i stedet for reel journalistisk oplysning. Det kunne være relevant og interessant, at få et gensvar fra Informations chefredaktør Kristian Jensen. Han må jo nødvendigvis erklære sig uenig med den særlige rådgiver for FN’s generalsekretær.

Christian Lomby, Jakob Lilliendahl, Torben Arendal, Peter Jensen, Michal Bagger, Niels-Holger Nielsen, Niels Engelsted, Claus Oreskov, Dagmar Christiandottir, Henrik Klausen, Flemming Berger, Søren Johannesen, Jacob Jensen, Nic Pedersen, Ulla Nielsen, Niels Nielsen, Thomas Toft og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Lars Jørgensen, hvilke dokumentérbare CIA programmer henviser du til? Jeg har selv ledt efter noget der understøtter påstande om at CIA er indlandet i destabiliseringen af Syrien. Jeg er bekendt med at CIA har været aktiv på en del niveauer men ikke i en direkte destabiliserende aktion forud for det Syriske folks demonstrationer.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

jeg troller bestemt ikke, jeg påpeger bare det relevante forhold at Assad ikke har nogen legitimitet i Syrien, og at den eneste grund til at han overhovedet er ved forhandlingsbordet skyldes Russisk støtte.
Dernæst vil jeg også gerne afsløre for enhver, at vesten havde al mulig chance til at støtte FSA som en sekulær modpol til Assad, lang tid før IS og Al-nusra overhovedet var en faktor. Dette forsømte man på det groveste fordi man i Vesten ikke kunne tage en fælles beslutning og så bare gennemføre det. Resultatet er at FSA ikke er andet end en skygge af sig selv, IS og Al-nusra er, sammen med Assad, de toneangivende. nu vil vi så ikke sidde til bords med de to terror organisationer, men mon ikke det ændrer sig når vi erfarer at de styrer store dele af landet.
Det er så let at sidde og pege fingre af hinanden, men faktum er at vores vægelsind er en af de bidragende faktorer når vi ser på de seneste 5 års borgerkrig.
IS blev født af irakere og i Syrien fik de følgeskab bl.a. af Assads frigivne fanger - det er noget som åbenbart er glemt. Det er glemt at Assad tillod IS at blomstre som en ekstra front som FSA og Kurderne skulle kæmpe mod.

Brugerbillede for Søren Wegner
Søren Wegner

Lidt til de læselystne...

Herunder et par artikler, der med links efter min bedste overbevisning giver et noget nær så fuldstændigt billede af optakten til konflikten i Syrien, som det kan lade sig gøre. I hvert fald så længe man ikke har venner blandt fluerne på de relevante vægge.

De mange links i artiklerne tydeliggør, at intet i denne konflikt er så sort/hvidt, som Vestens ledere og journalister længe har forsøgt at bilde os ind. Assad er ikke kun en morderisk satan. Ligeså lidt som (vores væsentligste allierede) Obama kun er en morderisk satan. Alt efter standpunkt kan begge beskrives som sådan. Men begge kan også beskrives positivt som reformatorer...

https://consortiumnews.com/2015/07/20/the-us-hand-in-the-syrian-mess/

https://consortiumnews.com/2015/07/20/hidden-origins-of-syrias-civil-war/

Dertil en artikel, der beskriver, hvorledes førende amerikanske aviser er i færd med at omskrive historien til Vestens og ikke mindst USA's fordel.

http://www.commondreams.org/views/2015/09/21/down-memory-hole-nyt-erases...

Christian Lomby, Peter Jensen, Dagmar Christiandottir og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Lögun
Henning Lögun

Det var meget forfriskende at læse denne artikel. Jeg troede ikke noget dansk medie turde bringe den nuancerede virkelige historie i stedet for den sort-hvide propaganda vi har fået ind fra starten af konflikten.

Christian Lomby, Niels Nielsen, Torben Arendal, Niels Engelsted, Torben Skov, Dagmar Christiandottir og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Sachs er komplet uvidende om forholdene i Syrien i den tidlige start på oprøret. Og fortsætter hans debile kritik af USA og Hillary Clinton han kom frem med i sidste måned i Huffington Post. Hvis han havde læst Charles Listers The Syrian Jihad så ville han vide, at det var Assad selv, der satte gang i de islamistiske grupper. Assad løslod i 2011 i to omgange over 400 jihadister, der havde siddet i fængsel eller været interneret efter de forlod Irak i 2007/08. Syrien havde fra Irak krigens start været hjem og opsamlingssted for islamistiske oprørere, der kæmpede mod USA. Efter løsladelsen af jihadisterne blev dele af de gamle netværk reetableret, og oprøret mod Assad spaltet i mange grupper. Da ISIS kom på banen i 2013 og der skete en splittelse med AL Nusra blev det hele bare værre. Følger man Sachs så får Assad noget ud af sin kyniske eskalering af borgerkrigen og Iran står tilbage som den egentlige sejrherre.

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

Jeg nåede heldigvis at opleve Syrien før borgerkrigen. Rejste rundt sammen med et par FN-udsendte. Og hvis der er nogen der tror at FSA ville indfører vestlig demokrati så ville I blive slemt skuffede hvis de mirakuløst havde vundet krigen. Det ville nok nærmere blive et præstestyre som i Egypten eller Iran.
- "USA og landets regionale allierede forsøgte at skubbe Assad fra magten i foråret 2011 og regnede med, at han ville falde hurtigt ligesom Hosni Mubarak i Egypten eller Zine El Abidine Ben Ali i Tunesien."
Hvordan går det for reformationerne i Egypten eller Tunesien efter de 'sekulære' diktatorer blev smidt ud?
Meget kan man sige om Assad eller Mubarak, men de kunne finde ud af at holde religiøst had i skak. Hvilket de 'moderate' også har indset.
Jeg tror mere at USA igen og igen ignorere de religiøse faktorer. Eller rettere tror de ikke at det spiller en betydelig rolle i folks liv. Så det er ikke med i overvejelserne når amerikanerne prøver at diktere et lands politik.
Efter at Saddam blev omstyrtet eksploderede Irak jo i en religiøs borgerkrig som Amerikanerne slet ikke var forberedt på. Sunni'er mod Shia'er imens USA stod som elefanten i et glashus og prøvede at stabilisere situationen.
Og det er pisse ærgerligt for de mennesker der ser i mod vesten og ønsker mere politisk indflydelse i hjemlandet.

Torben Arendal og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

USA stoppede også for næsten alt støtte og træning af FSA. De lærte jo at ud af ca. 60 trænede krigere deserterede mere end 85% over til Daesh. Det samme gjorde sig gældende for materiale. Amerikanerne kegler rundt uden at ane hvad der foregår. Der er ingen større plan. Det ville næsten være mere betryggende end situationen i dag for de blander sig under alle omstændigheder.

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

I 2007 fortalte den pensionerede amerikanske general Wesley Clark i et interview med nyhedskanalen Democracy Now følgende:

Den 20. September 2001 var han på besøg i Pentagon, en tidligere underordnet (general) ville fortælle ham om en ny plan for det amerikanske forsvar, en plan som ingen af dem rigtig kunne se fornuften og meningen med. "Vi vil vælte regeringerne i 7 lande indenfor de næste 5 år", hvorfor kunne han ikke svare på, men interessant er det at se på listen af lande som var målet for denne operation.

Irak, Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og Iran.

Så giver det pludselig mening, at en række amerikanske politikere har forsøgt at starten en krig mod Iran i gennemlængere tid.

Man kan kun håbe på at alle disse selvbestaltede Konger snart bliver trætte af at kæmpe denne "skjulte" kamp om overherredømmet over planten Jorden. Det positive ved hele missæren er at de, i deres stigende desperation, ender med at afsløre sig selv og deres skumle planer ....

Hold hovedet koldt og humøret oppe mens denne fjollede Forestilling udfolder sig på verdensscenen

Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Dejligt med en artikel fra et realpolitisk synspunkt, der forklarer krigen langt bedre end de moralske korsfarere, der udgør det meste af vores presse. Jeg VIL dog sige dette: USA har spillet en langt mindre rolle end Saudi-Arabien, Tyrkiet, Qatar, Iran og Rusland. Det er misvisende, når Jeffrey Sachs får det til at lyde som om, at USA har været hovedansvarlig for modstanden mod Assad, f.eks dette:

USA og dets allierede oversvømmede Syrien med sunni-jihadister...

Teknisk set er det ikke forkert, men Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet har betydet utroligt meget mere for jihadierne end USA. USAs rolle har været så godt som ubetydelig ift. de andre landes. Og vi skal heller ikke glemme, at mange jihadier er kommet fra Europa, hvor de er blevet påvirket af pressens ensidige dækning af krigen.

It's complicated, I know... men USA er ikke altings omdrejningspunkt.

Brugerbillede for Recep INAL

"Arabere, tyrkere og iranere har levet side om side i årtusinder"
Det er nu ca. 400 år siden at tyrkere har sluttet fred med perserne, det osmanniske rige tog i sin "oplysningstid" den meget kloge beslutning om at slutte en varig fred med "persere" der havde en stor minoritet - og stadig væk har - af azeri-tyrkere af Shia-orientering. Den "blonde" Osmanner Yavuz Selim vandt over den "sorte" Turkmenske Perser af Shah Ismail og erobrede hele Arabien inklusiv titlen som den Store Khalif og slagtede derefter alle shia, alevi og lignende orienterede tyrkere i Anatolien!!! Det hele endte i en stor tragedie hvor arabere har været de første til at vende ryggen og samarbejde med briterne om at gøre en ende på det Osmanniske Rige der til intet nytte ofrede hundrede tusinder af "martyrer" til forsvar for Palæstina, Syrien, Yemen, Irak, Libyen og det meget "hellige" Saudi-Arabien. Det er vel meget tragikomisk at Tyrkiets eneste reelle allierede i dag er Saudi-Arabien, og selv de gode gamle Osmannere foragtede dybt den meget primitive Wahhabi fortolkningen af Islam.

Brugerbillede for Recep INAL

Freden med perserne blev signeret et længe stykke tid efter den "blonde" Yavuz Selims blodige gerninger, jeg kan ikke det eksakte årstal udenad ;)

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det er mangelfuld stof her til at kunne danne sig en idé om Syrien. Man glemmer at de rigtige aktører er det syriske folk og deres leder, der er ikke meget her af dem og deres udtalelser. Man har bed USA om at hælpe, men Amerika var tøvende, det udnyttede Ruskand, måske troede det ville opstår kamp mellem dem på en eller anden måde, direct eller med stedfortrædere; men der kom ikke nogen, derfor Rusland vil stå som den eneste kriger I Syrien, Poutin ved at det kan blive en anden afganistan. Så stopper han. I de tidligere krige mod kolonimagter I 50 erne var ikke mange mennesker I for ex. nord afrika, en femte del af det de er nu og vandt over Frankrig. Højst fem millioner I Algeriet, alt dette kender Poutin, En Anden ting, på den ene side er man klar over de fejl USA og andre store magter har begået
I fortiden men jeg synes man klistrer til forslidte omkvæd, RELIGION (og Islam) . Religion spiller ikke mere der som her, det er lige som Indre mission: selv Poutin nævnte ikke " IS" forleden,de ved det er bare en påskud for at skabe problemer for hinaden. Det har været forleden et slag med IS på grænsen mellem Libyen og Tunesien og Tunesien vandt siges det, så det var ikke så svært. Hvis der er en risiko for det arabsike forår er at det bliver konfiskeret at den politiske klasse I landet, det er sket I Egypten og det kan sker I Tunesien; den nuverende regering vil gensætte det rytterstatue af den første president Bourguiba og det menes det vil sker den 20 marts I år, ved uafhængihedsdagen. Det er en reel risiko her, men Islam, det er bare en tvangstanke som mange , mange mennesker I vesten har. Det siger mig ikke noget når en kvinde bære et tørklæde. For jeg ved det sker masse andre ting også. En gang den tunesiske islamisk partis leder sagde selv man kan ikke påtvinge folk en foltolkning af Islam, det overholder den alligevel ikke, og han nævnte en gruppe saudisk kvinder som de havde hårdækket I flyet men da de kom ud af flyet tog det tørklæde af. Og det ved det alle, også I Saudi arabien. Forskellen mellem vesten og de arabiske lande er at I Vesten man har ændret lovene så individet er beskyttet, men dette er ikke sket I alle arabisk lande endnu. Ellers er det overhovedet ikke forskel. det er en bare tvangstanke.

Brugerbillede for Lars Jørgensen
Lars Jørgensen

Jeffrey Sachs beskrivelse af realiteterne - ligner til forveksling min artikel fra sidste, her et afsnit:

"Putin, Assad og Syrien: I medierne og i virkeligheden?
I min research af internationale kilder fx kritisk tænkende politikere og korrespondance med journalister og videnskabsfolk med viden om Syrien fik jeg efterhånden et indtryk stik modsat de danske mediers. Så da vigtige journalister som Peter Oborne og Robert Fisk rapporterede fra Syrien, at hæren og befolkningen i allerhøjeste grad støtter Assad og ikke kan forstå, at Vesten støtter terroristerne, var det afgørende bekræftelser på mine mange andre internationale kilder.

Senest har Stephen Kinzer i anerkendte Boston Globe ført den kritiske sandhed frem i mainstream mediernes magtfulde lys, at dækningen af situationen i Syrien er en skamplet i amerikansk journalistisk historie. Adam Holms dokumentar overraskede ikke men støttede kun mit billede. Pilger har længe sagt, at dækningen af Syrien er markant værre end Irak. En krig alle i dag ved var baseret på løgn og manipulation. Hvem husker ikke den internationale pressekonference med Saddams ’incubated babies’? En ren fabrikation. Den vestlige løgn og propaganda om Syrien i dag er langt værre." http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/USAs-politiske-system-er-korrupt

Henrik Klausen, Johan Clausen, Niels Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det vigtigste mål for Poutin indblanding I Syrien er at få skabt "en coalition med vesten imod terrorism" det sagde han også I FN. Og han nævnte den WW2, hvor alliancen og Soviet gik sammen mod Hitler Tyskland. På den måde ville han sætte Rusland bland de sejrende igen og dermed få den første plads igen ved siden af USA. De ser ud at Vesten afslår det forslag, og derfor han, Poutin, skifter politiken. Han ville ikke se ud som kriger I Syrien men medlem af en coalition der bekemper noget important.

Brugerbillede for Michael Kamp

@Johan Clausen

WOW! Lad os lige få styr på nogle ting her.

”Jeg nåede heldigvis at opleve Syrien før borgerkrigen. Rejste rundt sammen med et par FN-udsendte. Og hvis der er nogen der tror at FSA ville indfører vestlig demokrati så ville I blive slemt skuffede hvis de mirakuløst havde vundet krigen. Det ville nok nærmere blive et præstestyre som i Egypten eller Iran.”

Ehmm vi kan blive enige i at Iran er et præstestyre men Egypten? Mig bekendt er det et sekulært militærregime der sidder på magten der.
Og jo FSA startede i sin tid med at være en sekulær oprørsgruppe med en national agenda, der ville indføre demokrati i Syrien. For os der har fulgt med, kan vi fortælle dig at det sekulære FSA blev svigtet af Vesten i 2011 hvor de stod udenfor Damaskus porte, og reelt kunne have afsluttet krigen. Hjælpen kom dog aldrig, hvorfor Assad regimet med hjælp fra Iran kunne slå FSA tilbage. Dernæst faldt det sekulære FSA fra hinanden, i det forskellige aktører begyndte at kanalisere penge og våben til religiøse grupper der kaprede det syriske oprør.
Din historie om USA's træning og at folk fra FSA deserterede til religiøse grupper, er altså noget der først sker meget meget senere i dette hændelsesforløb. Bonus info: USA's "hjælp" var for lidt og kom for sent til at det kunne ændre på noget som helst. jeg vil ikke bevæge mig ind på mulige årsager til USA's manglende deltagelse (De plejer ellers ikke at holde sig tilbage når det gælder krige), men min hypotese går på at man hilste Syriens nedsmeltning velkommen på samme måde som i Irak. USA blev presset til at gå ind i krigen efter at Iran og Rusland var dybt involveret (to modstandere nu på grænsen til "Israel"), og store flygtningestrømme bevægede sig mod Europa-

”Hvordan går det for reformationerne i Egypten eller Tunesien efter de 'sekulære' diktatorer blev smidt ud?
Meget kan man sige om Assad eller Mubarak, men de kunne finde ud af at holde religiøst had i skak. Hvilket de 'moderate' også har indset.”

Som sagt sidder et sekulært regime på magten i Egypten, og i Tunesien tabte det islamiske parti Ennahda valget, og overgav magten til Nidaa Tounis der er et sekulært parti. Det er altså hvad vi i klassisk forstand kalder et demokrati.

”Jeg tror mere at USA igen og igen ignorere de religiøse faktorer. Eller rettere tror de ikke at det spiller en betydelig rolle i folks liv. Så det er ikke med i overvejelserne når amerikanerne prøver at diktere et lands politik.
Efter at Saddam blev omstyrtet eksploderede Irak jo i en religiøs borgerkrig som Amerikanerne slet ikke var forberedt på. Sunni'er mod Shia'er imens USA stod som elefanten i et glashus og prøvede at stabilisere situationen.”

Jeg tror ikke et sekund på devisen om, at det kom bag på USA. USA med dennes over 854.000 store efterretningstjeneste, kendte ikke til spændingerne mellem Sunni, Shia, Kurdere mv. i Irak? Come on! Du kan godt høre at det er BS ik?

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

@ Michael Kamp

Det er rigtigt at militæret kuppede revolutionen i Egypten. Men hvor tror du at de får deres legitimitet fra? Vold og stormuftien der fortæller folk at de bare skal gå tilbage til deres dagligdag og acceptere skæbnen. Så nej det er ikke et præstestyre som Iran, men reelt er der ikke den store forskel i egypternes hverdag. 'Det Arabiske Forår' var et stort flop der gav de demokratisøgende individer et falsk håb. Som har ført til de flygtninge/immigrations strømme vi oplever i Europa p.t.

Der er og var ikke nok opbakning i befolkningen. De fleste vil bare have råd til mad og mulighed for at uddanne deres børn. Hvilket er forståeligt. Prisen på mad var eksploderet kort før demonstrationerne. Tørke havde hærget de sidste 3 år. En udmagret befolkning tænker ikke på styreformer og demokrati. De vil have stabilitet og fred til at kunne leve. Det lyder ikke som om at du har bevæget dig meget på landet og hørt 'gennemsnits egypterens' eller 'gennemsnits syrerens' bekymringer for at være ærlig. Så lad være med at fyrer flokser af som 'os der har fulgt med'. Du har hørt hvad en forsvindene lille del af de højtuddannede hvis du tror at det var lysten til demokrati der startede revolutionerne. Vand og mad. Så simpelt er verdenen for 90%.

Men fedt hvordan du kan få den mislykkede revolution i Syrien drejet så det var amerikanernes skyld 'fordi de ikke gav støtte'.
Først og fremmest er USA ikke forpligtiget til noget som helst. De gør hvad der passer dem bedst. Hvilket sjældent er godt for andre. Men hvis de gør noget bliver de kaldt mordere og krigsliderlige. Hvis de ikke gør noget er de skyld i situationen alligevel?
Hvis FSA havde nok støtte i befolkningen ville de ikke have haft brug for hjælp udefra. Det er sådan rigtige revolutioner skaber rigtige resultater. Ikke med udenlandsk hjælp, men med opbakning på landet og i byerne fra civilbefolkningen. FSA var en spontan bevægelse af få højtuddannede der overvurderede deres egen befolkning. Der var ingen større plan for landet og de sagde mest af alt bare hvad USA ville høre så de kunne få materiel støtte.

Men hvis du seriøst tror at USA ønskede et ustabilt Irak og Syrien så har du et meget snævert syn på verdenen. Stabilitet er godt for forretningen. Det er religiøs borgerkrig ikke. Men de handler heller ikke kun ud fra lukrative krige. De handler også fordi folk som dig giver dem skylden hvis ikke de gør noget.

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

Mange europæriske nationer er ekstremt homogene og har tilmed frugtbar jord til landbrug. Det omvendte er tilfældet i mange mellemøstlige nationer og det kan mange i Europa ikke forholde sig til. Der er nogen helt andre problemstillinger som de fleste slet ikke overvejer fordi vi ikke selv har dem.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Johan Clausen 18.27
Desværre du kender ikke Egypten, og hvilke indflydelse militæret har. Det er rigtig de siger der er kun Gud er højre end militæret, men Gud er ikke muftien, I øvrigt han er udnævnet af presidenten, der er I hvertfald tilfældet i nogle arabiske lande. Men I Egypten siden kuppet mod kong farouk og Nasser magtovertagelse har militæret regeret landetautokratisk. Muftien er under presidentensnåde. Jeg har aldrig hørt en mufti har lavet et statskup I Egypten.
Også Johan Clausen. 19.15
Mennesker har altid fundet noget for at leve af, og det var før Vikinger og germaner eller Galler. Husk Mesopotamien I Irak, og Nilen verden længste flod. Af hvad levede Farao af?hvordandbeggyde han Pyramider ,det behøves ikke en analyse, du skal læse berlinske I dag, hvor en syrer fortællerhvorfor han kempede mod Assad, han siger at han levede godt I Syrien, men manglede frihed. Underlige du taler som en der kommer fra Bengladesh og har aldrig spist falafel. Du taler altid om mad, som om du har aldrig spist noget.De mennesker du taler om I mellem østen mangler ikke mad og som en forfatter sagde mennesket lever ikke kun af brød.

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

Din første spalte sagde jeg som svar på en kommentar omkring forskellen på Iran og Egypten. Alt det du siger er rigtigt? Ved ikke hvorfor du følte for at fortælle mig historien bag militær-magten og dets samarbejde med 'det etablerede islam' i Egypten. Muftien er ikke gud, men der er fandeme mange der stiller ham ikke langt efter. Vi så selv at præsidenten kun levede på militæret's nåde. Og der er ikke meget kritik af militæret fra muftiens side. Mest forsonende ord der jo passer militæret perfekt.

Demonstrationerne blev udløst af kraftigt stigende priser på mad sammen med en tørke. Det blandet med en større kulturel påvirkning fra vesten. Der er mange småting, men de to faktorer var katalysatorerne. At egypterne badede i korn for 3000 år siden ændre ikke på det faktum. Det ikke historie timen vi sidder i så lad hver med at prøve at relativisere til noget som ingen indflydelse har på deres hverdag eller de begivenheder. At diktatoren reagerede som diktatorer reagere på demonstrationer og dissidens ændrede bare hurtigt slagordende.

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

Jeg mødte mange syrer som levede et godt liv. Blev inviteret på the i 'Zuken?' i Damascus og røg vandpibe med beduiner. Dejlige og imødekommende mennesker

Du læser berlinske

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Ja, ja men vi lever I 2016 og ikke 1864, der er stadig væk mad nok I de arabiske lande. Om priserne på mad har man fagforeningerne til det, det er deres arbejde på godt og ondt. I Tunesien har revolutionen udløst en lavine af krav om løn forhøjelser, og det har osgå fremprovokeret mange klager fra mange sider at fagforeninger skaber problemer for landet etc. Der er en fagforening I Egypten, og det er normalt at den er active specielt I revolutions tid. Revolution er også tid til at tænke hvor går rigdommmen til. Jeg tror du har ikke oplevet en revolution. Ydermere som bekendt er der stor ulighed I ethvert land og det kommer med I en revolution. I de arabiske lande Guderne har ikke noget at sige, de ved selv allerede hvordan det skal forbedres, der er ikke noget det er fatal der, hverken tørke eller co2. Absolut som I Europa. Men vi acceptere spille regler, Araberne har tabt I de sidste 200-300 år forrang, vi har været knuset, så er livet. Der var en verden hvor alle talte arabisk. Faktisk det er en sang det siger det. (Al arth tetkallem arabi) Jorden taler arabisk. Det er det det drejer sig om og ikke dagligdages fordringer.

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

@ Touhami Bennour

Super, jeg skriver Mehmed og Fatima i Qasim og siger at de ikke skal bekymre sig om Daesh eller fundamentalistisk islam. De er vel at mærke begge muslimer føler jeg næsten at jeg må tilføje over for dig. For hele verdenen taler arabisk og de kan bare melde sig ind i en fagforening?
Personligt kan jeg dog kun hilse, sige tak og en gang kunne også jeg sige 'du lugter af kamel lort'.
Ikke fordi at den sidste var rettet mod dig.

Artiklen handler om Syrien. Prøv at hold fokus så vi kan have en debat. Det virker som om at du tror jeg angriber arabisk kultur.
Husker du plyndringen af Bagdad's museum? Sprængningen af buddistiske figurer i Afghanistan? Den forsøgte nedbrændning af Timbuktus uvurderlige bibliotek, der kun blev undgået fordi de lokale nok er nogen af de modigste mennesker på jorden? Ødelæggelsen af den smukke Uwais al-Qarani moske? Hvis ikke snart den arabiske befolkning gør noget seriøst så vil der ikke være noget kultur af vise for omverdenen.

Disse to modige kvinder har forsøgt at vise hvad Syrien og Irak bliver udsat for:

http://www.expressen.se/nyheter/womens-secret-films-from-within-closed-c...

Indse at i den virkelige verden lige nu har den syriske befolkning kun 2 valg: Assad eller Daesh.
Og hvis ikke snart muslimer tør at kigge kritisk på deres religion, uden af anfægte Allah, så vil dette vanvid fortsætte.