Klumme

Sædelighedens pris

Et kendt selskab reviderer friheden
Debat
1. april 2016

Sproget er i ugens løb blevet beriget med et nyt ord: Ytringsfrihedsrealisme. Formanden for Trykkefrihedsselskabet, herefter Trykkefrihedsrealismeselskabet, kundgjorde i Berlingerens kronik trods tidligere stålsathed at ytringsfriheden alligevel ikke er absolut. Ikke så meget som når det gælder tegninger af profeter.

Ytringer bør nu vurderes i konteksten, friheden relativeres realistisk. På lidt anden vis end da Den Store Kreative Bogfører og nuværende kulturminister Haarder i gladere dage højstemt erklærede: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes.

Det kan den nu.

Mens regeringen indkaldte partierne til overvejelser om begrænsninger af imamers ytringer og adfærd og som ilde anbragt feberredning genoplivede Grundlovens paragraf om offentlig orden og usædelighed, forklarede Trykkefrihedsrealismeselskabsformanden hensigten med kronikken.

Statsministeren for sin del meddelte på Twitter altid Twitter, trangen til at udfordre Grundloven. Regeringen deler således i ånd og bogstav trykkefrihedsrealismeselskabsformandens verdensbillede.

I kort form: Drastiske indgreb over for islamiske præster der præker stening af utro kvinder og tæv af børn der ikke beder og i nærmere ubestemt omfang ønsker sharia indført i Aarhus og omegn. Eller hvad tv kan redigere sig til, hvad disse imamer mener, hvilket imamerne siger de ikke gør. Ikke på den måde.

Den realistiske formand, selv kristenteolog og altså religiøs konkurrent, kræver i denne forbindelse – nu med flertal – radikaliserede foranstaltninger over for imamerne.

Blandt andet består de foreslåede ytringsfrihedsrealistiske begrænsninger i at fratage imamer deres eventuelle statsborgerskab, subsidiært udvise muslimske gejstlige eller nægte andre indrejse. Det gælder folk der i et ikke nærmere bestemt omfang udtrykker sig nedbrydende om det danske samfunds umistelige værdier.

Statsborgerskabssager

At skaffe sig af med personer der ytrer sig politisk og teologisk radikalt bør således, også ifølge Trykkefrihedsrealismeselskabets formand fulgt op af formandens familieparti DF, ske ved teknisk eller konkret landsforvisning. En tankegang som en anden af de radikaliserede ytringsfrihedsforkæmpere, den pt. konservative Naser Khader før har luftet.

Med andre ord: at Folketingets indfødsretsudvalg rejser statsborgerskabssager med henblik på fratagelse af visse personers nationalitet, som siden kan betyde regulær landsforvisning.

Såfremt en sådan forebyggende foranstaltning bliver almindelig, siger det sig selv at blot visheden om at dette kan ske vil afhjælpe problemet med uønskede ytringer – både før og efter sådanne ytringer er ytret. Målet: at indføre ytringsfrihedsrealisme vil uden tvivl på kort sigt være opnået i et nærmere ubestemt omfang.

Fratagelse af statsborgerskab ved politisk flertalsbeslutning kan sådan set allerede foretages blot på baggrund af mistanke om samfundsfjendtlig virksomhed. Omend forvaltning af den art hører til sjældenhederne i civiliserede samfund.

Ideen har flere fordele: først og fremmest er grænsen flydende for hvor mange uønskede imamer og andre Folketingets flertal kan sende ud af landet. Indfødsretsudvalget vil efter en eventuel ny tv-udsendelse, der forarger så og så mange kunne tilfredsstille en hastigt opstået folkestemning fremprovokeret af uønskede ytringer fra uønskede personer i uønsket tøj og langt skæg.

Vanskelige at udvise

I og for sig har foranstaltningen kun én umiddelbar svaghed: Mere etablerede statsborgere af navn og slægt kan være vanskelige at udvise.

Kort sagt: Danskere af den ægte stamme der udtrykker sig samfundsnedbrydende og i god gammel sund dansk foragt for folkestyret kalder Folketinget for en børnehave, drømmer vågne drømme om stærke mænd og nedbrændte flygtningelejre, som stifter private vagtværn, og som hedder Olsen og Jensen og Krarup og tæver deres børn for et godt ord og ikke spiser grøn salat og frivilligt tager opvasken, og som ikke skiller sig ud i hudfarve, religion og spisevaner, kan være næsten umulige at ytringsfrihedsrelativere realistisk og smide ud af landet.

Der er heller ingen tvivl om at sådanne personer ved udsigt til landsforvisning efter usædelige ytringer vil gøre vrøvl og lige så utvivlsomt få adskillige folketingspolitikere og Trykkefrihedsrealismeselskabets nationalkonservative formand til højrøstet at tale deres sag.

Før i tiden var det nemt: Folk der hævdede menneskets ret til frie ytringer og mente at ordner hænger man på idioter, og at kongen burde afsættes, var til at overskue.

Magister Heiberg blev livsvarigt landsforvist, dr. Dampe dødsdømt, men sendt til Frederiksø hvor han sad og kukkelurede i 20 år. De to begreb ikke ytringsfrihedsrealismens princip, men slog blot hver sit slag for at eftertiden tog frihedens værdi alvorligt.

Man kan udtrykke ovenstående mere enkelt; Trykkefrihedsrealismeselskabets formand, Katrine Winkel Holm, der hidtil som repræsentant for ytringsfrihedsabsolutisterne, så såre nogen har påpeget ytringsomtankens betydning, heftigt har afvist det absoluttes relative væsen, ønsker nu i ytringsfrihedsrealismens navn akkurat som minister Haarder og hans chef at samfundet beskytter sine værdier, blandt andre ytringsfriheden, ved at censurere denne.

Trykkefrihedsrealismeselskabet med det herefter mere nuancerende navn: Trykkeytringsfrihedsrealismecensurselskabet betyder ganske vist at selskabets mundtlige generalforsamlingsberetning trækker lidt ud, hvilket på den anden side giver god tid til eftertanke – en færdighed der ikke synes at være selskabets spidskompetence, som for resten deles med minister Haarder, demonstreret pinagtigt forleden i gyngen hos Martin Krasnik.

PS: Hvad stiller man i øvrigt op med en imam der under fredagsbønnen i sædelighedens navn forlanger ytringsfriheden begrænset?

Ytringsrealistisk set.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Metz tilbage i form,,,Herligt!

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

VEL-. (TAK) - formuleret