Kommentar

Tre grunde til, at kontanthjælpsloftet er en stor fejltagelse

Mens de store menneskelige omkostninger ved regeringens kontanthjælpsloft, som Folketinget vedtager i dag, nærmest springer i øjnene, skal man bruge lup for at få øje på de beskæftigelsesmæssige gevinster
Mens de store menneskelige omkostninger ved regeringens kontanthjælpsloft, som Folketinget vedtager i dag, nærmest springer i øjnene, skal man bruge lup for at få øje på de beskæftigelsesmæssige gevinster

Martin Lehmann

17. marts 2016

Efter alt at dømme vedtager Folketinget i dag det omstridte kontanthjælpsloft, som vil ramme tusindvis af kontanthjælpsfamilier. Det nye kontanthjælpsloft er endnu hårdere end det gamle, som blev afskaffet i 2011.

Mens man før kunne blive ramt af det gamle kontanthjælpsloft efter at have været på kontanthjælp i seks måneder, rammer det nye loft fra kontanthjælpens dag ét.

Det nye loft er også lavere end det gamle – grænsen for, hvor mange penge en enlig kontanthjælpsmodtager med ét barn må få i støtte, er omkring 3.000 kroner lavere nu end under det gamle loft.

Kontanthjælpsloftet vil betyde en kraftig nedsættelse af det beløb, som en familie på kontanthjælp har til rådighed hver måned til indkøb af mad, medicin og tøj og til at sende børn til fritidsaktiviteter eller fødselsdage. Den enlige mor med et barn vil f.eks. miste 2.500 kroner hver eneste måned. Det svarer til en tilbagegang i rådighedsbeløbet på omkring en fjerdedel.

Læs også: ’Det lugter langt væk af symbolpolitik, men skadevirkningerne er koloenorme’

Set fra et samfundsperspektiv er der mindst tre tungtvejende grunde til, at det er en dårlig idé at indføre det nye kontant- hjælpsloft.

For det første

Loftet vil betyde stigende fattigdom og en hårdere tilværelse for dem, der i forvejen er mest økonomisk presset i vores samfund. Næsten 40 procent af dem, der er økonomisk fattige, oplever i dag at have svært ved at betale regninger, og hver fjerde mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst på måneden, viser en ny rapport fra SFI.

Fattige familier er nogle af de mest udsatte i vores samfund, og otte ud af ti oplever afsavn ved f.eks. ikke at have råd til at tage offentlig transport, give deres børn frugt og grønt, udskifte nedslidt tøj eller invitere venner og familie til middag.

Som KL har påpeget, vil det nye kontanthjælpsloft også betyde flere hjemløse, da nogle simpelthen ikke vil have råd til at betale deres husleje.

De seneste 10 år er der sket en fordobling i fattigdommen herhjemme, så der i dag er ca. 40.000 fattige personer. Kontanthjælpsloftet vil skubbe bag på den udvikling. Det vil stramme den økonomiske spændetrøje i flere tusinde kontanthjælpsfamilier, og ifølge Beskæftigelsesministeriet vil over 34.000 børn komme til at mærke det nye loft.

For det andet

Kontanthjælpsloftet vil være en hæmsko for den sociale mobilitet. Allerede i dag har børnene fra de hjem, hvor mor og far står uden for arbejdsmarkedet, svært ved at komme med på uddannelsesvognen. Faktisk står mere end hver tredje ung, som er opvokset i underklassen, uden uddannelse som 25-26-årig. Kun omkring hvert tiende underklassebarn får i dag en akademisk uddannelse.

Til sammenligning er det mere end hver anden af børnene fra de bedst stillede hjem, hvor forældrene arbejder som f.eks. læger, advokater eller direktører, der går akademikervejen.

Undersøgelser fra OECD og IMF har for nylig vist, at når uligheden stiger, giver det tilbageslag i uddannelsestendensen blandt børnene fra de fattigste familier. Fattigdom spænder simpelthen ben for børns uddannelseschancer. Faktisk kan man direkte se af statistikkerne, hvordan børnenes karakterer daler ved bare et års fattigdom i opvæksten.

Derfor er det også meget svært at forestille sig, hvordan kontanthjælpsloftet skal bidrage til at skabe bedre livschancer for de børn, der nu skal vokse op i fattigdom. Øget økonomisk stress er næppe nøglen til at sikre, at flere børn får en uddannelse. Tværtimod.

For det tredje

De beskæftigelsesmæssige gevinster af det nye kontanthjælpsloft er meget små og meget usikre. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det nye loft isoleret set vil få 500 personer i job. Det er en gevinst, der er til at overse, når man holder det op imod, at over 34.000 børn vil mærke økonomiske forringelser.

Dykker man ned i, hvilke kontanthjælpsmodtagere det nye loft rammer, viser det sig, at hovedparten af de ramte er personer, som slås med andre problemer end blot manglen på et job.

Det kan eksempelvis være sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer, manglende uddannelseskvalifikationer eller sprogvanskeligheder. Over 75 procent af dem, der rammes af kontanthjælpsloftet tilhører denne gruppe, mens under 25 procent er såkaldt jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Regeringens nye kontanthjælpsloft er en stor fejltagelse. Stigende fattigdom, øget økonomisk pres, flere afsavn og ringere muligheder for børnene i kontanthjælpsfamilier er nogle af konsekvenserne af det nye loft.

Mens de store menneskelige omkostninger nærmest springer i øjnene, skal man bruge lup for at få øje på de beskæftigelsesmæssige gevinster.

Jonas Schytz Juul er analysechef og Sarah Steinitz er kommunikationskonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Jørgensen
  • Bjarne Andersen
  • Heidi Larsen
  • Carsten Svendsen
  • Torben Skov
  • Lise Lotte Rahbek
  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Kvisgaard
  • Kurt Nielsen
  • Anne Schøtt
  • Merete Jung-Jensen
  • erik mørk thomsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Niels Erik Nielsen
  • Dorte Sørensen
Torben Jørgensen, Bjarne Andersen, Heidi Larsen, Carsten Svendsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Hans Kvisgaard, Kurt Nielsen, Anne Schøtt, Merete Jung-Jensen, erik mørk thomsen, Estermarie Mandelquist, Niels Erik Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Så svaret må være, at give folk nogle flere penge. Min folkepension er på 110.000 kroner før skat om året (9.200 om md.), + et par hundrede i ATP, så hvor meget skal vi aflevere?

erik mørk thomsen

Også rent samfundøkonomisk, er forslaget tåbeligt.
Dem forslaget rammer, bruger alle dere penge her i Danmark, så forslaget fjerner omsætning i danske butikker, i modsætning til, mår man giver de rige skattelettelser, bruger de penge til ekstra ture til udlandet, til skade for dansk økonomi.
At forslaget vil giver større sociale problemer, siger sig selv, med flere tvangsfjerne børn, hvad koster!
Flere tyverier, med de omkostninger, vil forslaget også medføre.
Man kunne blive ved, men en ting står fast, forslaget er skadeligt for samfundsøkonomien, på alle måder.
Dertil er de menneskelige ormkosterne, som er uoverskuelige, men et nyt pjalteproletariat, bliver skabt.

Brian Schwangus, Kaj Spangenberg, June Pedersen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Tinne Stubbe Østergaard, Jørgen Garp, Tina Sommer, Heidi Larsen, Carsten Svendsen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Uffe Illum og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ole Rasmussen,

Bare rolig, de skal nok komme efter dig også. Hvis du virkelig har været så tåbelig ikke at spare sammen til alderdommen, så er du jo selv ude om det. Rettidig omhu og alt det der, ikke sandt?

Desuden har man jo slet ikke brug for så mange penge i livets efterår, vel? Og der kommer jo flere og flere ældre, det kan vi ikke komme uden om. Den eksisterende folkepension er derfor desværre ikke mulig at opretholde, i sin nuværende form. Ikke hvis der på sigt skal være råd til de topskattelettelser, som jo beviseligt er nødvendige, hvis ikke samfundskagen skal falde helt sammen.

Du skulle have gjort som de bestemmende lag i samfundet, og i tide have sat penge til side i en privat pensionsordning. Men nej, du har jo nok sjoflet dine penge væk på sodavand og cigaretter i stedet for, ligesom alle vi andre idioter. Ris til egen røv, som man siger..

Fornemmer du en snert af ironi eller endda sarkasme i mit lille indlæg, er det nok ikke helt ved siden af... ;)

Brian Schwangus, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Nanna Wulff M., Karsten Aaen, Anders Petersen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Hans Kvisgaard, Kim Houmøller, Henrik Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Beskæftigelsen "det skal kunne betale sig"! - er jo et begreb, som ALLE ved er fup, idet der rent faktisk ikke findes arbejde til alle.
Når så det enorme arbejde med at styre, finde ud af hvem, der skal flyttes fra den ene til den anden gruppe osv. er gjort tillige med de psykiske, fysiske skadevirkninger, der måske er endnu "dyrere" end det omfattende kontrolapparat, som holdes i gang for almindelige ledige - så er resultatet en økonomisk efterregning og en omfattende skadevirkning på næsten alle parametre...
Det er helt på linje med alle de andre "pakker" og er det så de begavede løsninger, der kommer fra dem, der har penge nok - så er der da nogle heldige (dem der er forholdsvis ubemidlede).

Brian Schwangus, peter fonnesbech, Majbritt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ole Rasmussen

Gør dog ligesom vi andre: Send dog dine mange penge i skattely. Og så udbetal fortjenesten herved til de fattige.

Hvordan tror du dog at samfundet kunne løbe rundt, hvis alle gjorde ligesom dig?

Bjarne Falk Rangård

Det var kun et drømmesyn:
Folketingets medlemmer og ministrene afleverer hvad der svarer til 25 % af deres indkomst til dem der trænger mere og vil bruge pengene til at sætte gang i beskæftigelsen.
Eller skal vi være flinke og kun reducere deres indtægter med 10 % til en start.
Til gengæld må de selv betale for transport, forplejning med videre.
Nu virker folketinget jo næsten som en fuldtidsbeskæftigelse for evigheds studenter og slidte kuglestødere der aldrig har haft et ærligt stykke arbejde.

peter fonnesbech, Helene Kristensen, Uffe Illum, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Kontanthjælpsloftet handler ikke om at få folk I arbejde. Det er klassekamp fra oven.

Jan Pedersen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, June Pedersen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Jørgen Garp, Tina Sommer, Heidi Larsen, Carsten Svendsen, Anders Petersen, Torben Skov, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Uffe Illum, Hans Kvisgaard, Kim Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

" De tramper jo al kornet ned, som de Molboer de nu er ".

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Nanna Wulff M., Torben Skov, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

OG til efteråret bevilger "skiderikkerne" nye skattelettelser til sig selv og deres kammersjukker i den højere middel- og overklasse!

Hans Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

- Og det sker med alle de snotforvirrede fattigrøves fulde accept i form af stemmekvæg.

Når nu de blå partier selv indrømmer, at forsvindende få vil komme i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet, må man spørge, hvad årsagen til deres støtte til kontanthjælpsloftet så kan være?

Det skulle vel aldrig have noget at gøre med, at 84% af ægtepar på kontanthjælp er af anden etnisk oprindelse end dansk? DF indrømmer som de eneste, at det også har haft en betydning for dem. Altså helt åbent at modarbejde integrationen til stor skade for samfundets sammenhængskraft.

For slet ikke at tale om hvad det vil få af konsekvenser for deres børn, som vil blive yderligere marginaliseret og få endnu ringere muligheder for at blive hele og arbejdende medlemmer af det danske samfund.

Resten af blå blok vil ikke indrømme, at netop dét skulle være en del af deres motivation. Men når tallene viser, en hel minimal besparelse på under en halv milliard og blot 700, der vil finde job som konsekvens af den nedsatte ydelser, men samtidig rammer sammenlagt over 65.000 mennesker herunder et meget stort flertal af børn, syge og handicappede, fremstår det til bevidstløshed gentagede mantra om, at "det skal kunne betale sig at arbejde" noget utroværdigt.

Samtidig er det væsentligt at bemærke, at ifølge en undersøgelse af Odense Hospital, lider over 70% af mennesker med anden etnisk dansk oprindelse, der har opnået ophold i Danmark, af PTSD og traumer, hvoraf en stor del skyldes tortur (!)
Det er således disse mennesker, der allerede har tålt enorme og ubeskrivelige lidelser i deres liv, så man nu (i hvert fald for DF's vedkommende) ønsker at give endnu mere uudholdelige forhold, end de allerede lever under.

Det er sort, det er uanstændigt, og det dybt beskæmmende at gå efter samfundets mest udsatte på denne måde. Men måske værst af alt så er det også dybt uansvarligt at lægge målrettede hindringer i vejen for en vellykket integration.

Hvad almindelig medmenneskelighed og politisk ansvarlighed angår er DF naturligvis ganske udenfor rækkevidde, men skal vi tro de øvrige partier i blå blok, når de siger, det kun handler om det principielle i at "det skal kunne betale sig at arbejde" (tallene viser, at det kan det allerede for alle kontanthjælpsmodtagere), så burde de kigge sig selv grundigt i spejlet og spørge, om de virkelig kan være dette stykke dybt samfundsskadelige realpolitik bekendt.

Steffen Gliese

Men, Mads Berg, man skal ikke tage fejl af, at et arbejde for mange med PTSD er en barmhjertig afledning fra det mentale fangenskab, sygdommen udgør. Det hørte jeg faktisk en syrer fortælle i radioen i går.
Det har imidlertid intet at gøre med, hvad folk skal modtage som et minimum for en rimelig tilværelse i Danmark, når man ikke kan få job eller søger job. Her gøres strukturelle samfundsproblemer til personlige tragedier, og det er en tilbagevenden til et niveau, vi befandt os på ved indgangen til det tyvende århundrede.

@Steffen Gliese

Det vil jeg hævde er meget individuelt. Jeg lider selv af massive kroniske smerter efter en ulykke og i alt 13 efterfølgende operationer, herunder fire i rygsøjlen og har derfor ofte fundet stor hjælp i at være i gruppe-samtaleterapi om det at skulle leve med svære smerter og de psykiske følger af heraf. Her har jeg mødt mange mennesker med både PTSD, seriøse pyskiske traumer efter tortur og naturligvis også fysiske; altså voldsomme kroniske smerter (det er vel knap nødvendigt at nævne, at der er tale om næsten udelukkende mennesker af ikke-vestlig oprindelse).

Det, der bla er en af konsekvenserne af PTSD, traumer og fysiske smerter - og det gælder for alle tre diagnoser -, er, atdet gælder for næsten alle, at koncentrationsevnen er markant nedsat. De fleste, der var i arbejde, drømte således om at få lov til at komme på pension, da de dels længere ikke kunne varetage nogle arbejdstyper med ret stort meningsindhold (typisk meget repetetivt, enkelt arbejde), men først og fremmest oplevede mange en enorm frustration over ikke længere at kunne udføre de opgaver, de førhen havde kunnet pga af deres lidelse - til enorm frustration for dem (der var ofte tale om meget højtuddannede mennesker).

Det er således min erfaring, at det store flertal, hvoraf mange i øvrigt klart fortjente en førtidspension, idet de helt åbenlyst led, så klart også ville ønske, at de ikke var tvunget til hver dag at skulle konfronteres med de ting, de ikke længere kan klare, den ekstra, store træthed det medfører at skulle arbejde på trods af fysiske og pyskiske traumer samt måske mest af alt, at det krævede en enorm kraftanstrengelse bare at gennemføre en arbejdsdag, hvorfor resten af dagen følgelig reelt måtte bruges på inaktivitet og hvile. Med andre ord et liv med meget lav livskvalitet.

Jeg anerkender naturligvis, at det for nogle med disse diagnoser, indeholder en stor lettelse og glæde at kunne arbejde og dermed kunne 'glemme' i løbet af arbejdsdagen. Det er bare langt fra min personlige, dog omfattende erfaring, at dette skulle være tilfældet for flertallet.

peter fonnesbech, Søren Wegner, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hoved motivet er (officielt) at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er der faktisk flertal for i folketinget.
Det betyder oversat, at der er en passende difference mellem ydelse og løn.
Det er folketinget, der bestemmer ydelser. Det er arbejdsmarkedets parter der bestemmer mindsteløn. Det skal ende galt.
Antag at sidstnævnte siger : I dropper lovgivningen, vi hæver lønnen, I ophøjer denne mindsteløn til lov for alle - europæere, indvandrere og danskere.
Resultater vil være det samme. Alle er glade. Alle kan blive boende. Ingen løndumping. Lige konkurrence mellem grupperne.

Det ville jeg gerne høre giverpartens mening om.

Jesper Oersted

Skal der være en forskel på at være på kontanthjælp og passe et arbejde? Selv med kontanthjælpslæftets indførsel, så vil en enlig forælder med 3 børn få 22.400 kr udbetalt hver måned efter skat. Og det er vel og mærke uden fripladser til børnene i daginstitutioner er medregnet. Man skal faktisk tjene en rimelig god løn for at få så meget udbetalt. Derfor har jeg ingen problemer med kontanthjælpsloftet.