Kronik

Med tvangsadoption mister børn og forældre retten til hinanden

Sidste år fik kommunerne lov til at tvangsadoptere børn. Det er et ekstremt voldsomt indgreb i retten til forældreskab og kan være i strid med de grundlæggende menneskerettigheder
Sidste år fik kommunerne lov til at tvangsadoptere børn. Det er et ekstremt voldsomt indgreb i retten til forældreskab og kan være i strid med de grundlæggende menneskerettigheder

Clara Bach/iBureauet

Debat
23. marts 2016

Mange forældre, som har fået tvangsfjernet deres børn, drømmer konstant om at hente dem hjem. Men de drømmer kun. For de ved godt, at de risikerer en dom for kidnapning.

Jeg har igennem de sidste fire år fulgt tvangsfjernelsesområdet tæt og har haft indblik i tvangsfjernelsessager, hvor forældre har henvendt sig til mig for at få min hjælp. De føler, at systemet har stjålet deres børn, og at de er sat helt ud af spillet.

Målet med en tvangsfjernelse er ifølge loven ellers at hjælpe familien så meget, at de igen selv bliver i stand til at tage vare på deres børn, men der sker ofte det direkte modsatte. Men de fleste børn får det så dårligt af anbringelsen, at de på kort tid bliver behandlingskrævende, og systemet konkluderer derfor, at forældrene aldrig kommer til at kunne tage vare på dem, da de ikke har kompetencerne til det, og der skal faguddannede til.

De ukuelige holder ud. De sætter sig ind i loven, de knokler i døgndrift, samarbejder med kommunen og bevarer håbet og troen på retfærdighed. Men det kan tage år. Og de fleste opgiver nogensinde at få deres barn hjem. Det er sørgeligt, særligt når man tænker på alle de sager, hvor børn netop ikke er blevet fjernet fra hjem med misbrug, overgreb og vold. Ofte har de selv bedt kommunen om hjælp, men de dømmes ude ud fra fastsatte normer om, hvad det vil sige at være en god forælder. Er man fx en god mor, hvis man er blind? Eller hvis man har muskelsvind?

Oven i købet fik kommunerne i 2015 et nyt redskab: tvangsadoption. Det åbner for en helt ny praksis på børneområdet, og den skræmmer mig fra vid og sans. For tvangsbortadoptioner er ej at forveksle med tvangsfjernelser. Ved en tvangsbortadoption mister barnet og forældrene og øvrig biologisk familie nemlig fuldstændig retten til hinanden.

Og jeg skal love for, at de første kommuner har lagt linjen og udnyttet de nye beføjelser. I Rødovre mistede en 7-årig pige hele sin familie, herunder sine bedsteforældre, som stod hende nær. Kommunen skønnede, at det var mere skadeligt for pigen at have kontakt end ikke at have kontakt. Familien anmodede nemlig Procesbevillingsnævnet om at få lov til at føre sagen ved Menneskerettighedsdomstolen, da den var principiel, hvilket flere handicaporganisationer støttede op om, da praksis ikke er fastlagt på området, eftersom loven er så ny. Mange forældre er altså i fare for at få tvangsbortadopteret deres børn ud fra en lov, der måske kan vise sig at være i strid med de grundlæggende menneskerettigheder.

I strid med rettighederne

En anden af de familier, der har mærket den nye lov, er en tyrkisk familie fra Ishøj, der for tre uger siden tabte retten til at være forældre for deres nyfødte. Moren er kommet til Danmark for få år siden og blev vurderet som retarderet ud fra en forælderevneundersøgelse.

Hun var højgravid og forstod ikke, hvad der skete omkring hende – blot at den danske stat ville tage hendes førstefødte, der var kommet til via insemination – altså et ønskebarn. Faren har nedsat syn og er førtidspensionist. Altså samlet set et forældrepar, der skønnes så svage, at kommunen vurderer, at de ikke kan være forældre. Familiens advokat oplyste, at familien er stor og ressourcestærk, at barnet sagtens kan blive i netværket – og vokse op i trygge rammer med stabile omsorgspersoner, hvorfor kommunen ikke skulle bekymre sig. Men kommunen kører sagen benhårdt, og familien kan intet stille op.

Jeg undrer mig over, at ingen har taget disse sager mere alvorligt. Vi er ude i at bryde med nogle helt grundlæggende menneskerettigheder. For hvem kan med et skøn fratage et barn retten til ikke at se sin familie? Det er et ekstremt voldsomt indgreb i retten til forældreskab.

Hvis handicappede, socialt udsatte, fattige og sårbare omsorgspersoner ikke må have retten til at beholde deres barn, hvorfor så overhovedet give dem retten til at føde? Mange kender bortadoptionerne fra 1960’erne – lad det ikke gentage sig. Skal der måske indføres forældrepas, hvor man på forhånd skal søge kommunen om forældreskab?

Tvangsadoption er en glidebane, som tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, fik kickstartet. Det er muligt, at hans intentioner var gode, at det handlede om at beskytte de mest sårbare børn af psykisk syge og misbrugere, men han skulle have lyttet til de fremtrædende fagfolk, der advarede om, at det kunne ende med at føre til diskrimination og overtrædelse af menneskerettigheder.

Spareredskab

Det er dyrt at hjælpe familier i krise – familier med handicappede børn, med børn med særlige behov, med handicappede forældre eller med få ressourcer – familier, der på ingen måde har gjort deres børn ondt.

Det er til gengæld billigt at tvangsbortadoptere. Det sparer kommunen for penge. Og det er mindre besværligt end tvangsfjernelser, hvor man som sagsbehandler konstant har både plejefamilie, biologisk familie samt netværk i røret. Og samværskonsulenter, plejefamilier og ødelagte børn, der skal have behandling koster. En tvangsbortadoption er et perfekt spareredskab, som jeg frygter, kommer til at blive brugt meget mere i fremtiden. Se bare på Norge, hvor antallet er steget eksplosivt, siden man for år siden indførte, at skøn var nok til tvangsbortadoption.

Men jeg håber alligevel, at Procesbevillingsnævnet vil give en familie fri proces til at følge en sag til dørs, så praksis på området i det mindste bliver fastsat. Indtil da hersker der en lovløshed, der sætter helt grundlæggende retsprincipper ud af spil.

Og jeg håber, at familien fra Ishøj vinder ankesagen. Eller at de alternativt går hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen. De store medier i Tyrkiet og den tyrkiske ambassade følger sagen tæt. I Danmark kom der en notits om sagen på Ekstra Bladets hjemmeside. Det står sløjt til i dansk presse, når man tænker på, hvor meget der er på spil for os alle sammen. Vi kan alle gå hen og blive syge, fattige og handicappede. Og hvem har i så fald retten til at definere, om du er en god eller dårlig forælder? Det har kommunerne, som det er i dag. De har frit spil.

Puk Sabber er selvstændig socialrådgiver og brevkasseredaktør på Den Sociale Brevkasse i Ekstra Bladet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alle os der følger disse sager kan nikke genkendende til det Puk skriver, der er forfærdelige sager i både tvangsfjernelser og i forældreansvarsloven, og den sidste, som jeg vil håbe Puk også en dag vil skriver om.
S har nu indkaldt Socialministeren til samråd i tvangsfjernelser, i nær fremtid, loven blev rigtig slem under Manu Sareen, hvor man satte forældrene helt ud af spillet, så kommunerne kunne fjerne børn helt uden forældrenes samtykke, OG DE GØR DET.
På hele børneområdet sejler det simpelthen, rigtig mange har sendt breve, mails og andre ting til, både Socialministre og en del andre ministre, for at orientere dem om, alle de skadevirkninger det har for børn, og især mødre, der bliver ikke reageret, selv medierne holder sig væk. Og med hensyn til medierne, er det helt uforståeligt, at ingen reagerer når, mødre sættes i fængsel, for ikke at udlevere deres børn til samvær, fordi de siger, det skader børnene. Derimod var alle medier ved at træde hinanden over tæerne, når ham Manu, skiftede parti, og netop ham, som har været til stor skade for børn, han indførte tvangsbortadoption.
Enten forstår de ingenting på Christiansborg, eller også har de hjerter af is, men vent bare, de vil blive husket.!!!!!
Desværre får ministre ikke frataget, hverken løn eller pension m.m., når de laver love til skade for folk, det er en ting der skal indføres, de skal være opmærsomme på, hvorfor de sidder der, det er de ikke i dag, ligemeget hvad de laver, bliver de aldrig straffet, men belønnet, stor fejl.!!!

erik mørk thomsen

Som en, der har arbejdet, med at hjælpe disse familier, der bliver udsat for overgreb, ved tvangsfjerneses(tvangsbortadoption, kunne man ønske, at der blev set på, hvilket personer, der bestemmer i de sager.
Med viden om, der er undtagelse fra reglen, hende har jeg mødt, er det de mest selv hævning personer, med et vis kaos i deres privatliv, der bestemme i disse sager.
Også omkring de plejefamilier, håber jeg, at der findes ordlige personer, har bare ikke mødt dem.
En simpel måde, er at se på, hvor mange af dem, der blive dømt, for noget kriminalitet, har været tvangsfjernet, fra helt lille.
Tallet er stort, meget stort!
En af årsagerne er, det meget "vanskeligt", de kan gøre et barn, des flere penge, får plejefamilien.
Erik Thomsen
Bisidder
LAP

Carsten Wienholtz og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke, at nogen bevidst vil skade børnene, hverken sagsbehandlere eller plejefamilier. Men det har haft sin skæve gang i rigtig mange år og en af grundene, nok den med mest vægt, er at det er mennesker med en teoretisk viden, det drejer sig om.
Efter en uddannelse skal der gå betydelig tid, først med at finde ud af, at praksis er vidt forskellig fra det tillærte og drejer det sig om disse grupper, ekstra lang tid. Samfundet er til overflod belemret med sådan "hjælp" hvor man fortæller os, hvad der godt for os - nu sidst hash. (altså narko)

Faktisk nøjagtigt den samme baggrund, som mange af vore ærede folketingsmedlemmer besidder, dem der har fuldført deres uddannelse. Graden af udd. er sådan set lige meget.
"Det er gjort i bedste mening"! - Ja tak, det hjælper så ikke børnene...
Det er håbløst, så længe sagsbehandlere/ kommuner ikke har kompetencerne og det bliver ikke bedre i fremtiden, med alle de ansvarsområder og sparekrav, der hagler ned.

Børn skal have det så godt som muligt - de voksnes "behov", "ambitioner" , "selvfølelse", "værdighed" , "skøre ideer" , "rettigheder", "følelser" o s v må helt klart komme i 2.række.

Det betyder selvsagt IKKE, at man på nogen måde skal sjuske med sagsbehandlingen i disse alvorlige sager - så det er vel et spørgsmål om at etablere et nødvendigt kvalitetsløft i sagsbehandlingen ?

Steffen Gliese

Det grundlæggende problem er, at man aldrig nåede at implementere det grundlæggende princip fra Bistandsloven, der er ubetinget at hjælpe og ikke sanktionere.
Så længe man hellere vil skride ind og straffe frem for at stille nødvendig hjælp til rådighed, vil vi snarere end borgerrettigheder og -frihed nærme os Platons dystopi af et samfund, hvor "de kloge" bestemmer, og hvor børn tages fra deres forældre for at blive opdraget i overensstemmelse med samfundets "normer", som om disse er evige, universelle eller ønskværdige.

Carsten Wienholtz, erik mørk thomsen, Uffe Illum, Christel Larsen, Anne Eriksen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

men noget godt er det altså også ved tvangsadoption, for nogle mennesker er simpelhen ikke egnet til at få børn, eller lad mig præcisere det, ikke egnet til at vare tag den opgave, et godt exeampel er i dokumentar " Mors lille dreng " http://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/tv-2dok/er-du-mors-lille...

https://www.youtube.com/watch?v=575qe1l0jPg

Christel Larsen

Det er ikke bare en tvangsadoption fra forældre men også fra hele den familie som er. Hvad er grundlaget for at tvangsadoptere ? Og ideen bag? Er det for børnenes skyld? eller er det endnu en smart manøvre for at spare penge? Det ender vel med at de svage grupper i samfundet ikke må have den glæde at få børn. Selvfølgelig kan der være grunde til at fjerne børn fra forældre, men at tvangsadoptere dem er et temmelig drastisk skridt.

Christel Larsen

Det er ikke bare en tvangsadoption fra forældre men også fra hele den familie som er. Hvad er grundlaget for at tvangsadoptere ? Og ideen bag? Er det for børnenes skyld? eller er det endnu en smart manøvre for at spare penge? Det ender vel med at de svage grupper i samfundet ikke må have den glæde at få børn. Selvfølgelig kan der være grunde til at fjerne børn fra forældre, men at tvangsadoptere dem er et temmelig drastisk skridt.

På en måde er det for at spare penge af den grund at man så skulle hjælpe, og dermed tro på, at dette vil kunne fungere...
I denne socialklasse? er man dømt på forhånd - for menneskesynet er, at nogen er mere værd end andre.
Hvis man tænker i de baner, så er veluddannede mere værd end manden på gulvet, folk med penge, mænd end kvinder (ja, den er farlig) - men alle accepterer, at sådan er det?

I dag bliver alle kørt rundt i manegen styret af firkantede regler, høj som lav - og få har modet til at protestere - for prisen er høj.

erik mørk thomsen

Må det som bisidder være tilladt, at minde folk om, den første "læresætning"
Vejen til helvede, er brolagt med gode hensigter!