Kommentar

Tyrkiet kan ikke fjerne flygtningekrisen for os

Ved at underskrive en ulovlig og forræderisk aftale med et stadigt mere autoritært regime undergraver vi selve den retsorden, der blev bygget ud af Europas ruiner efter Anden Verdenskrig
Ved at underskrive en ulovlig og forræderisk aftale med et stadigt mere autoritært regime undergraver vi selve den retsorden, der blev bygget ud af  Europas ruiner efter Anden Verdenskrig

Jacob Ehrbahn

Debat
14. marts 2016

Vores stadigt mere splittede og desperate europæiske ledere kan ikke levere en effektiv kollektiv løsning på den eskalerende flygtningekrise. I stedet for at udstikke en strategi, der kan beskytte dem, som flygter fra Assad, Islamisk Stat og det russiske flyvevåbens barbari, er EU-lederne besat at tanken om at udvikle et system, der kan »dæmme op for strømmen«; med andre ord at skubbe desperate flygtninge tilbage i Det Ægæiske hav.

Ved mødet mellem EU og Tyrkiet sidste mandag tilbød den tyrkiske premierminister, Ahmed Davutoğlu, de europæiske ledere den illusion om et hurtigt fix, de ønskede sig, og krævede en række indrømmelser til gengæld. Grundreglen for aftalen er ’en ind, en ud’ og indebærer, at enhver økonomisk migrant eller syrisk flygtning, der smugles til de græske øer, vil blive tvunget tilbage til Tyrkiet. For hver syrer, Tyrkiet får retur på denne vis, vil en anden syrer blive taget imod i EU og fordelt gennem et kvotesystem. Det lader til, at både EU og Ankara er villige til at nappe maddingen, og måske bliver der allerede i næste uge indgået en konkret aftale. Europas ledere bør imidlertid passe på, hvad de ønsker sig.

Der er en lang række grunde til, at denne tilgang ikke blot er amoralsk, men decideret mislykket tænkt fra starten. For det første er tvungne massedeportationer, med god grund, ulovlig i kraft af FN’s flygtningekonvention fra 1951. Denne traktat er underskrevet af EU. Artikel 19 i EU’s eget menneskeretscharter understreger specifikt, at »kollektive udvisninger er forbudt«. FN har allerede gjort det klart, at massedeportationer ikke vil være i overensstemmelse med international lov.

Vi ved, at Tyrkiet har en skræmmende omgang med menneskerettigheder og et asylsystem, der reelt er ude af funktion. Der er sågar beviser for, at Tyrkiet med tvang har sendt syriske flygtninge tilbage til Syrien. Vil Europa virkelig have en udvidelse af denne praksis på samvittigheden?

Eftersom vi samtidig betaler Tyrkiet for at stoppe strømmen fra Tyrkiet til Grækenland, må man konkludere, at EU’s ledere nu bevidst forsøger at opbygge et system, som skal sikre, at Europa ikke behøver at tage flere flygtninge på trods af vore internationale forpligtelser, herunder Genève-konventionen.

Andre dele af udkastet til en aftale med Tyrkiet tilbyder en række indrømmelser, heriblandt flere penge, og intensiverede optagelsesforhandlinger samt visafrihed fra juni.

Også det er dybt problematisk, når man tager i betragtning, at menneskeretssituationen forværres dag for dag i Tyrkiet, og at landets regering slår hårdt ned på den frie presse. Så sent som i sidste uge var vi vidne til den forkastelige magtovertagelse på Tyrkiets største uafhængige medie, Zaman.

Tag sagen i egen hånd

EU burde prioritere at trække Tyrkiet tilbage fra kanten af den kløft, der fører direkte ned i autoritær styreform, og bruge optagelsesprocessen til at styrke respekten for menneskerettigheder og god regeringsførelse. Men ved at tilbyde visafrie rejser gennem Europas Schengenzone under opløsning, bliver vi i stedet medskyldige i at forære den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan en indenrigspolitisk sejr. Enhver aftale må indebære forpligtelser til at rulle undertrykkelsen af pressefriheden og de borgerlige rettigheder tilbage.

I stedet for at forsøge at udlicitere vores problemer ved at underskrive en skummel aftale med Tyrkiet, bør vi arbejde sammen om at tage sagerne i egen hånd og levere øjeblikkelige resultater.

Det første skridt vil være at få etableret en velfunderet og velfinansieret europæisk grænse- og kystvagt, der kan bevogte EU’s ydre grænser og behandle asylansøgninger i stedet for at lade Tyrkiet gøre arbejdet for os. Næste skridt er at give de millioner af euro, der lige nu er på vej til Tyrkiet, direkte til UNHCR, så agenturet kan sikre de mennesker, der er fanget i flygtningelejre, en anstændig tilværelse.

Vi må også arbejde langt tættere sammen for at finde frem til en politisk løsning på den syriske konflikt og gøre mere for at inddæmme russisk militær aggression ved at blive enige om øgede EU-sanktioner mod Moskva. EU er et fællesskab af nationer, der – selv om vi har været splittet af to verdenskrige og en kold krig – har fundet sammen om at sikre fred, sikkerhed og velstand for en hel generation. Med alle sine fejl og mangler er EU grundlæggende en succes ud fra disse parametre. En af årsagerne til dette er, at EU aldrig bare har været et kæmpe internt marked, som den britiske premierminister, David Cameron, og mange andre kunne ønske at reducere Unionen til. EU har været og må fortsat være et fællesskab af nationer, hvor grundlæggende menneskerettigheder bliver forsvaret og udvidet. Det er i lige så høj grad et værdifællesskab som et frihandelsområde.

Vi tager fejl, hvis vi tror, at Tyrkiet kan fjerne vores problemer eller flygtningekrisen som sådan. Det kan Tyrkiet ikke. Det kan kun en virkelig europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og humanisme. Ved at underskrive en så kynisk aftale, som der er lagt op til i forhandlingerne med Tyrkiet, undergraver vi selve den retsorden, der blev bygget op i ruinerne af Europa efter Anden Verdenskrig.

Guy Verhofstadt er belgisk politiker og medlem af Europaparlamentet, hvor han leder Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe (ALDE). © Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kaj Spangenberg

Guy Verhofstadt mener, at migrantkrisen kun kan løses gennem "...en virkelig europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og humanisme."
Ja så. Er det ikke netop humanismen i diverse flygtningekonventioner og tiltag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har bragt EU og især Sverige og Tyskland i knæ?
Verhofstadt og meningsfæller virker så underlig virkelighedsfjerne. Hvorfor ikke i stedet for alt det rabalder om "humanisme" og "menneskerettigheder" begynde dér, hvor logisk tænkende mennesker ved, at det ender: Med Fort Europa!
For fortsætter strømmen af mennesker over havet - det være sig Ægæerhavet eller Middelhavet - vil den europæiske lov og orden og ikke mindst solidaritet lide et afgørende knæk. Og i takt med at velfærden smuldrer, vil højrefløjene bliver mere og mere ekstreme og opnå flere og flere stemmer.
Jamen, så se det dog i øjnene! Afskaf brutalt retten til asyl i EU-landene over en periode og luk grænserne ved militærets hjælp. Det er det eneste, som batter. Desværre.
Hvor inhumant det umiddelbart virker, så vil det på længere sigt være den eneste humane løsning. Skal vi virkelig ofre vore samfunds orden og stabilitet (sammenhængskraft), fordi de i Mellemøsten ikke kan få hold på konflikterne trods hjælp fra Vesten og russerne (i lidt for ukontrolleret orden)?
Det tror jeg, de fleste vil svare nej til, fordi forstandige mennesker tænker på deres børn og børnebørn.
Til gengæld bør EU, USA, Rusland, Japan og - især - de rige arabiske oliestater begynde en massiv hjælp til lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan.
DET vil være humanisme, som de tyskinspirerede og af EU-establismentet foreslåede initiativer til "...en virkelig europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og humanisme" ikke kan matche.
For det kommer den aldrig til, og jo før vi indser det, desto mindre radikale og inhumane bliver de langsigtede løsninger.

June Pedersen, Morten Pedersen, Peder Kruse, Per Torbensen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Europas problem er, at alt nu er lagt i så stramme rammer, at der ikke er plads til at improvisere og handle spontant. Det er et stort problem, da tilværelsen kommer uden manual, også for stater.

Ærligt talt, med måske op mod 2½ mio. flygtninge i forhold til EU's befolkning på 508 mio. borgere - altså 0,49%, er det ualmindelig svært at få øje på et reelt problem - også økonomisk. For hvis 2½ mio. flygtninge skal have samme beløb til rådighed, som gennemsnittet af EU-borgere, vil det koste os alle sammen 0,49% af vores købekraft.

Til gengæld er det da korrekt, at en række EU-lande ikke udviser den solidaritet, der forventes i EU-traktaten. Derfor er også korrekt, at en væsentlig del af EU's egentlige formål er sat ud af kraft. Og det bliver interessant at følge, hvordan EU klarer dette over den kommende tid, samt om det fortsat bliver folkenes EU.

Når dette er nævnt, bør det også nævnes, at en Tyrkisk løsning har mange negative sider - bl.a. den økonomiske. For ved at give Tyrkiet EU-penge for at varetage denne interesse, mister man i EU den dynamiske effekt af disse penge. Hvis man f.eks. kunne formå Grækenland og Italien at gøre det, der bør gøres, og betale dem for det, ville pengene blive i EU, hvor de ville gøre gavn. Og dette vil rent makroøkonomisk være til indlysende fordel for EU.

Måske skulle vi også bruge lidt tid på, at finde ud af en bedre strategi, for involvering i andre staters indre anliggender end den, vi har brugt de sidste 15 år. For når denne her flygtningesituation lakker mod enden, så kan vi vist være ganske sikre på at nye står for døren.