Kommentar

Uprofessionel tolkning er en trussel mod retssikkerheden

Tolkefejl i straffesager forekommer, men kun tilfældigheder afgør, om de bliver opdaget. Det er på tide, at vi opretter en tolkeuddannelse og forpligter retsvæsenet på kun at bruge tolke, der har bestået en prøve i sprog og tolkning
12. marts 2016

I dag udfordres retssikkerheden i straffesager af, at der i et vist omfang anvendes tolke, som hverken er uddannet i sprog eller tolkning. Det betyder, at tolkene til tider oversætter forkert, og ofrene er ikke kun borgere, der er tiltalt for at have begået en forbrydelse. Alle kan blive ofre for en forbrydelse, og alle kan potentielt stå i den situation, at det afgørende vidne i sagen er en person, der ikke mestrer det danske sprog. At tolken mestrer opgaven, spiller en afgørende rolle for alle parter i en sag.

Ifølge Domstolsstyrelsen blev der brugt tolke i 6.178 straffesager i 2015. Både advokater og dommere har i løbet af de seneste år givet udtryk for, at der er problemer med den tolkebistand, der leveres i det danske retsvæsen. Advokater, anklagere og dommere fortæller os om oplevelser med tolke, der reelt ikke er i stand til at tolke mellem dansk og det fremmedsprog, de er sat til at tolke. De mangler det relevante ordforråd – slet og ret. Samtidig er der eksempler på tolke, der ikke kender ’forretningsgangen’ og rettens begreber, eller tolke, der tager parti i sagen, fører samtaler med den tiltalte uden at informere retten om formålet eller på anden måde agerer uprofessionelt.

I en sag om narkotikasmugling blev en person sigtet for at planlægge at indsmugle »100 kilo« amfetamin. Det viste sig imidlertid at bygge på en tolkningsfejl, og der var i virkeligheden tale om »100 gram«. Det har unægtelig betydning for karakteren og længden af straffen, om man taler om kilo eller gram.

I dette tilfælde blev tolkefejlen heldigvis opdaget, men det var et rent tilfælde. Og i realiteten er det netop tilfældigheder, der afgør, om fejl og mangler ved tolkningen bliver opdaget. Tolken er som udgangspunkt den eneste i retslokalet med kendskab til både dansk og det involverede fremmedsprog, og tolken er dermed den eneste, der ved, om tolkningen er objektiv og retvisende.

Kan ikke vurdere kvaliteten

Frustrationen over ikke at kunne vurdere kvaliteten af tolkningen hører vi i vores arbejde for Institut for Menneskerettigheder fra både advokater, anklagere og dommere. Dommeren har ansvar for at sikre, at sagen gennemføres korrekt, mens anklagere og advokater har til opgave at sørge for, at alle relevante oplysninger kommer frem. Men reelt har ingen af dem mulighed for at leve op til deres ansvar, når de ikke kan vurdere tolkningens kvalitet.

Et andet problem opstår, når en tolk udtrykker sympati eller antipati i forhold til den tiltalte eller det indkaldte vidne. En advokat har fortalt, at han i flere sager har haft indtryk af, at tolkens holdning til hans klient har smittet af på de øvrige professionelle aktører i retten og præget deres opfattelse af klienten og dennes troværdighed.

Man skulle tro, at der på så vigtigt et område som retsområdet var stor interesse fra statens side i at sikre, at kvaliteten af tolkningen er i orden. Justitsministeriet nedsatte da også i 2013 et udvalg, der skulle se på kvaliteten og administrationen af tolkebistand i Danmark. Men udvalgsarbejdet er trukket ud, og vi er bekymrede for, om arbejdet nogensinde vil munde ud i reelle forbedringer på området. Ifølge de seneste oplysninger fra ministeriet forventes udvalget at afslutte sit arbejde midt i 2016.

De foreløbige resultater af arbejdet består i, at Rigspolitiet i samarbejde med andre instanser har udarbejdet en tolkehåndbog og en vejledning. Håndbogen og vejledningen samler en række praktiske oplysninger og retningslinjer for, hvordan tolke og dem, der gør brug af tolke, udfylder deres roller mest hensigtsmæssigt. Desuden har Rigspolitiet i november 2015 introduceret en revideret indberetningsblanket, som kan anvendes af juridiske tolkebrugere, der ønsker at klage over en tolk. En effektiv indberetning kan være en effektiv måde at undgå, at tolke, der savner sproglige kompetencer, tolkekompetencer eller professionalisme, fortsat bliver tilkaldt til tolkeopgaver.

Men indberetningerne kan ikke stå alene. Der er behov for uddannelse af tolke på flygtninge- og indvandrersprogene. Mulighederne for at uddanne sig til tolk i Danmark på selv de mest udbredte flygtninge- og indvandrersprog har været begrænsede, og der findes i dag ingen offentlige uddannelsestilbud på disse sprog. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der oprettes en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

Næste skridt vil være at sikre, at der kun anvendes uddannede eller certificerede tolke i retsvæsenet. Dommerforeningen har for nylig udtalt, at der klart er plads til forbedringer blandt tolke i de danske retssale, og foreningen støtter vores forslag om, at der oprettes en tolkeuddannelse og etableres en certificeringsordning.

Line Vikkelsø Slot er specialkonsulent, og Nanna Margrethe Krusaa er teamleder. Begge fra Institut for Menneskerettigheder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu