Velkommen til den arbejdsløse fremtid

Jeg synes der mangler noget i ovenstående overvejelser.
Naturens ressourcer og vores egen afhængighed af den.
Det kan got være, vi kan skabe teknisk intelligens.
Men vores naturlige behov er stadig mad, vand, hvile og varme.
Intellugens er sådan set ret højt oppe i behovspuramiden og kan dybest set ikke erstatte mad, vand, hvile og varme i vores liv.
Til gengæld kan et uintelligent menneske med en kølle eller endnu værre, en atombombe, i løbet af et minut tvære intelligensen i sine omgivelse ud til mos.

Som sædvanlig er politikerne ikke dem der er allermest omstillingsparate, men de bliver nødvendigt i fremtiden ellers kommer der et endnu mere polariseret samfund med en masse sociale protester , uro og hvad ved jeg.

Måske kunne man forstille sig en slags buffer i form af en fremtidigt automatiseringsafgift som helt eller delvis kan kompensere for det indtægttab, som staten lider hver gang skattegrundlaget for en lønmodtager forsvinder , når denne bliver fyret til fordel for en robot.

Men det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt.

Vi er nødt til at bevæge os i retning af en socialistisk utopi, hvor goderne fordeles mere ligeligt, hvis vi skal have en samfund folk trives i og som kan fungere.

Man starter med at højproritere bekæmpelse af alt der giver kvantitativ befolkningstilvækst.
Der stod : alt !

Når maskinerne styrer næsten alt, så må selv liberalister som mig erkende at en art kommunisme er endemålet. Ellers vil pengene jo sidde på så få hænder, hvilket ikke engang maskinejerne kan leve med hvis ingen har penge til at købe.

Og så må vi få det samfund hvor vi deles om det smule arbejde der er.

Nja, Anders hede - så må jeg som "rød" jo trøste mig med at det måske kan blive menneskehedens, eller rette planetens redning, hvis de pengegriske lader resten af menneskeheden dø af sult og sygdom. Færre mennesker må forhåbentlig ende ud i mindre ressource forbrug. Bare det altså ikke går ud over mig og mine :-)

God artikel. Der er så lidt forfatteren har misforstået i forhold til gældende diskurs. At en trediedel uden arbejde er noget der tilsigtes. Hvis arbejdsudbudet øges, skaber de deres egne jobs. Det har staten en økonomisk model der klart viser.
Det eneste der skal til er at mødet med kommune og jobcenter på alle måder er en ubehagelig oplevelse. "Det skal være hårdt at være arbejdsløs" er en af standardsætningerne ved et jobmøde i AF.

Vi bliver nødt til at revidere forståelsen af, hvad arbejde og indkomst er og skal være i fremtiden.
Jeg vil sige, at alene det, at man ikke ødelægger noget, naturen fx, er påskønnelsesværdigt og skal belønnes. Enhver ung mand/kvinde, der ikke går i krig, sparer samfundet for en masse udgifter. Alle der holder deres krop i orden og spiser sundt, gavner statsbudgettet enormt.
Snyder man ikke skattevæsnet, skal man modtage et smukt takkebrev fra SKAT hvert år. Alle der har kort til den offentlige transport skal ligeledes modtage et køs fra DOT.

Se, så er bunden lagt for borgerløn rent moralsk, for alle disse samfundsgavnlige personer har indset, at den ting, der hedder samfundet, virkelig findes, skal påskønnes og værnes om.
Således oplyst og beriget tager vi fat på det arbejde, der stadig er. Her sondrer vi mellem det, vi har brug for, og det vi kan undvære. Vi har fx brug for sund mad, så produktion af varer af ringe kvalitet eller ligefrem skadelige varer, mærkes ligesom tobakken nu. Derudover forestår der et stort arbejde med at godkende samfundsgavnligt arbejde. Det arbejde der bliver tilbage vil blive eftertragtet, for det er interessant og giver prestige.

@Niels-Simon Larsen
Problemet er her hvem "vi" er. Danmark havde i praksis borgerløn næsten frem til årtusindskiftet. Du kunne stå af ræset på dagpenge, gå til yoga et par år, få bevilget et højskoleophold, få vendt skruen og vende frisk tilbage efter et par år med ny kæreste og friske ideer.
En del af forklaringen er at Danmark var Danmark. Vi havde sammen med resten af Nord Europa en ting med at folk i lokalsamfundet (dsv. Danmark) havde mere ret til velfærdsgoder end en fattig fra Syrien, hvad der er aldeles korrekt.
I 2016 konkurrerer en arbejdsløs på lige fod med en fattig i Rumænien, og snart også en fra Syd Sydan eller Syrien. Og absolut fattigdom er tilbage i Danmark. Lige som handlen er globaliseret, er fattigdommen det nu også, som feks. Lene Andersen skriver det i sin glimrende bog Danmark 2030.

Ernst: Ja, og hvad gør du så ved det? Jeg kan jo også godt pege på nogle elefanthår i suppen.

Den fagre nye verden kan sagtens bliver fager – hvis vi vil. Der er i princippet intet, der hindrer, at automatisering kan erstatte så godt som alt det arbejde, der er nødvendigt for at skabe en god levestandard for alle mennesker. Det lyder da fantastisk!

Problemet er, at det politisk-økonomiske system, vi har i dag, og som flertallet klamrer sig fast til på grund af lutter vanetænkning og mangel på fantasi, betyder, at velstanden akkumuleres blandt de få, mens middelklassen forsvinder og antallet af fattige stiger. Vi skal ikke blot skabe forandringer i produktionen, men også i vores måde at tænke på.

Der mangler noget i de her teknologifikserede fremtidsperspektiver. Der mangler f.eks. typisk noget refleksion over de ord man bruger. F.eks. serveres der igen en forestilling om, at i fremtiden vil kunstig intelligens kunne erstatte det menneskeligt arbejde gør i dag. Kronikørens eksempel er lægebesøget. For det første skal man lægge mærke til det lille sproglige trick med at at påstå, at en given teknologi vil gøre 'det samme' som mennesker, i eks., den alment praktiserende, gør. Det er vrøvl, som typisk påstås af folk med teknisk eller naturvidenskabelig blændklap. Et teknologisk fix som 'kunstig intelligens' vil ikke gøre 'det samme' som lægen. Det vil gøre noget ANDET. Ikke det SAMME som lægen. Endvidere har de naturvidenskabelige, teknologi-fikserede svært ved at overskue, hvilke konsekvenser dette andet som kunstig-intelligens-maskiner vil gøre. Det vil med kronikkens eksempel gøre patienten til selv-diagnosticerende amatør-læge. Dvs. patienten kommer til at gøre noget af det lægen gjorde i 'gamle dage'. Patienten skriver på spørgeskemae, der skal fodres i den kunstige intelligens: jeg har ondt i hovedet og lidt trykken i venstre side. Den kunstige 'intelligens' regner på 10 sekunder de statiske procenter ud for, hvad 'du' kan fejle. Så sidder patienten dér med de oplysninger. Som en læge skrev for nylig i Politiken: derefter er der rigtig mange patienter (flere end før) der vil rende til lægen. Men i den ny fagre verden er den praktiserende læge, i flg. denne kronikør, udfaset. Så 'du' ender på hospitalet for at få svar på, hvad for en af de mange muligheder, du lider af. Det kommer til at koste rigtig, rigtig mange penge. Det kan så forsikre sig mod. Ligesom i USA. Kronikørens kunstige intelligens verden kommer til at blive rasende dyrt. Den kræver at folk laver 'ulønnet' arbejde (diagnosticerer sig selv) osv. osv. Bag alle disse teknologiske fremtidsperspektiver ligger en naiv forestilling om, at forskere kigger ud på virkeligheden, og så laver en maskine, en 'intelligens', der kan løse problemet. Her at formindske sundhedsudgifterne. Man kan med 100% sikkerhed sige, at de kun gør dem dyrere.Det eneste, man kan være sikker på, er at 'kapitallogikken' fortsætter. De, der investerer i 'kunstig intelligens' vil meget gerne have deres penge forrentede. Og så kan lægerne jo blive en 'udgift', der skal skæres væk.

økonomers, billede af verden har forvirret verdens billedet .

Den herskende tro på borgen er forøg arbejdsudbuddet og der vil skabes arbejdspladser pr automatik og dette var også sandt i den gammeldags, klassiske analoge, økonomi vi hade FØR robotterne FØR automatiseringen der kunne, løse opgaver vi ikke kan tænke os til at der nogensinde kunne automatiseres, Derfor er vi et det nuværende vakuum mellem realiteter, og den herskende tro på borgen, kort fortalt så skal alle økonomiske lærebøger skrives om. for intet passer længere. og vi kan ligeså godt begynde på den totale reform af samfundet ja FULDKOMNE forandring, først som sidst, for, denne overgang, efterlader ikke lande der forsætter med at være stupidt analoge som vinder nationer nej de bliver tabt bag udviklingens vogn, og er taber lande, for alt fremtid herefter, Kortfortalt gør det modsatte af hvad den økonomiske logik siger, der er rigtigt i konkurrencestaten der er stupid analogt til perfektion,

første logiske spørgsmål: Hvordan kan man basere et lands økonomi på indkomstskat i en økonomi hvor alt arbejde der generere denne indkomst automatiseres,

Andet logiske spørgsmål : er samfunds målet velstand eller fuld beskæftigelse det digitale samfund kan ikke give os begge dele.

job fungtionenerne autmatiseres, mens konkurrencestatens, logk om at vi alle ska arbejde faktisk gør os mindre effektive og herved, økonomien mindre stærk. derfor er løsningerne chokerende enkelte, UBetinget basis indkomst, der gør os alle flexible til at kunne flyde ind og udfylde de huller maskinerne skaber, i en økonomi der hovedsageligt ikke baseres på indkomst skat men resurse jordskat som hoved indkomst til staten sammen med en oms IKKE en moms. men en omsætnings afgift der er lav men logisk og enkel. der kan indarbejdes i vores penge, når vi bruger dem digitalt. automatisk overførsel. når vi bruger pengene.

Penge som der er skabt som gæld er umulige i et digitalt samfund, robotter har ikke behov for et børneværelse, og de køber heller ikke en ny bil. eller for lavet et nyt badeværelse mm.

denne struktur vi har med penge som der er skabt som gæld i private banker er helt enkelt ubæredygtigt i den digitale økonomi. for selv om robotterne og automatiseringen kræver investeringer så er den investering så lille set i forehold til det vi gør når vi lever det liv vi bare lever som almindelige, borgere, med at bygge om købe nye biler rejse på ferier, og købe lidt godt til lørdag aften bare fordi det er lørdag aften, forsætter vi med den stupide konkurrencestat + automatisering, ja så har vi en fattigere økonomi, da arbejdsløse i den nuværende form vi laver økonomien ikke har råd til låne penge i eksistens,

""Wassily Leontief, the Nobel Prize winner for economics in 1973, did in the following citation, helps illustrate the conundrum that the Left faces, especially regarding its need for a more militant and imaginative incomes policy:

Adam and Eve enjoyed, before they were expelled from Paradise, a high standard of living without working. After their expulsion they and their successors were condemned to eke out a miserable existence, working from dawn to dusk. The history of technological progress over the past 200 years is essentially the story of the human species working its way slowly back into Paradise. What would happen, however, if we suddenly found ourselves in it? With all goods and services provided without work, no one would be gainfully employed. Being unemployed means receiving no wages. As a result, until appropriate new income policies were formulated to fit the changed technological conditions everyone would starve in Paradise.""

Ændre vi ikke vores doktrin så vil vi alle sulte i paradis skriver Wassily Leontief nobelpris vinder i økonomi 1973. vores nuværende stupide analoge, logik forhindre os fra at se, verden som den faktisk er og er ved at udvikle sig i mod, og som vi vil nærme os kritisk masse så vil eliten finde ud af at ja det er ups faktisk også dem i deres elfenbens tårn som der også selv er truet af denne logik som de så krampagtigt holder fast i der kun gavner en lille ultra rig elite som der kun bliver rigere og rigere på bekostning af os alle for alt fremtidig ulighed, er skabt i dette faktum at penge er gæld og økonomien automatiseres,

Fremtidens stat er lille, men den skal ha et stort hjerte, som der giver plads til os alle,

vi må erkende der er nogen som der i fremtiden har bedst af ikke og arbejde, for forsøget på at krampaktigt at få dem ind på det klassiske arbedsmarked, vil kun gøre økonomien svagere, vi må erkende det gammeldagssamfund med indkomstskat og penge skabt som gæld er umuligt, i en økonomi der automatisere jobfunktionerne, og direkte hæmmende for fremtidens økonomiske udvikling. erkender vi dette så vil vi se en verden velstand uden fuld beskæftigelse mens vi vil lære og nyde vores frihed,

jeg har som mejerist set mange robotter, og færdes mellem dem dagligt, ingen af dem har endnu haft behov for mælk smør eller ost, og sandheden er at der bliver færre og færre af os, mejerister, som der bliver flere og flere robotter, da jeg blev udlært i 1990 var der 40.000 ansatte på mejerierne, nu er der 8500 og vi er endnu ikke begyndt og automatisere, sådan rigtigt

@Niels-Simon: Lukker grænsen, naturligvis. Både til Europa og Danmark. Laver et EU kun for Nordeuropa, hvor u-landsbistand er noget der vedtages over finansloven, og ikke noget der sker ved afpresning ved Middelhavet. Der ender det jo alligevel, trods Alternativets indædte modstsnd.

Christen Thomsen: Vi kan altid diskutere, hvilke ord vi bruger, men jeg holder nu fast i mit tankeeksperiment med lægen, selvom det - indrømmet - var sat på spidsen. Når jeg går til min læge i dag, ender jeg typisk med at blive henvist til en specialist. Og det er jeg glad for! Hvis min læge ikke er sikker på en diagnose, vil jeg da hellere sendes videre. Men hvorfor kan en kunstig intelligens ikke gøre det til at starte med?

Det handler ikke - udelukkende - om spørgeskemaer. I min forskningsgruppe er der f.eks. en hel del, der arbejder med få kunstig intelligens til at opdage begyndende kræft eller Alzheimers. Computerne gør det udelukkende ved at kigge på skanninger, og de gør det faktisk rigtig godt. Der er ingen spørgeskemaer involveret her.

Vores mobiltelefoner kan hele tiden mere og mere, og selvom de næppe bliver udstyret med røntgenskanning, så får de måske andet udstyr - opsamling af duftpartikler, mulighed for UV- og infrarød fotografering osv. Alle disse ting vil kunne hjælpe en kunstig intelligens med at lave en diagnose, og gøre det langt mere sikkert end nutidens læger. Måske kan selve behandlingen også automatiseret - hvem ved?

Jeg tror bestemt ikke, at det automatiserede samfund bliver dyrt - tværtimod. Min store frygt er, at rigdommen samles hos en meget lille gruppe mennesker, og at en kæmpe befolkningsgruppe bliver efterladt i rendestenen.
Som jeg skriver i kronikken, så tror jeg, at det værste vi kan gøre lige nu, er, at undervurdere hvad kunstig intelligens kan i dag, og hvad den vil kunne gøre om meget få år. Jeg forsker i det, og jeg bliver selv overrasket hele tiden. Det er ikke dumme robotter, der handler ud fra et sæt regler. De er problemløsere, der tænker selvstændigt og kan reagere på deres omgivelser. Tænk Terminator - bare uden våbnene, overarmene og den østrigske accent. Så tror jeg, du har et godt billede af, hvad der venter os. :)

langt før ternimator vil automatisering har afskaffet det "sidste job".

Selvkørende lastbiler er ikke en illusion de er en realitet, og min personlige erfaring med automatisering, jeg har nærmest haft det inde på mit liv siden jeg gik i lære. som mejerist i 1987.

Er at man først automatisere en del de dele sættes sammen og nu har vi semifull automatik, for at sætte semi fuldautomatiske dele sammen til næsten fuld automatisk drift, og sådan sker det sådan går man fra 40000 til 8500 ansatte i mejeri industrien, en fødevaresektor der før fyldte ca en halv million jobs, til nu ca 50.000. og vi er knap nok begyndt, det nye er at man automatisere selv ledelsesfunktioner, da automatisering vil gøre mellemledelse overflødig, administrative opgaver forsvinder som dug for morgensolen, væk fordi at deres behov er forsvundet som dug for solen, vi handler på nettet, vi tager scan selv kassen den er nemmere og hurtigere, über er der meget snak om lige pt, det vi så IKKE tænker på det er det partnerskab der er i über med google og googles automatiske selvkørende biler, som der er realiet, semi automatik sættes sammen og bliver til fuldautomatik, ganske som vi har set det i industrien i de sidste, 30 år,

Langt før vi vil se befolknings grupper i hobetal være uden jobs vil vi få opgøret, med den nuværende samfundsmodel, for det vil helt enkelt kollapse, under vægten af automatiseringen, vi var tætte på et folkeoprør da vi hade, 360.000 arbejdsløse i danmark i 1990ne, og der sker noget i samfundet når vi nærmer os denne kritiske masse når man føler håbløsheden, og den bliver udtalt, kompineret med konkurancestaten så har de politikere der taler for denne model selv blandet nitrogen sammen med glyserin og krystallerne er ved at dannes som det sættes i kog, ryst ikke for meget ånd ikke på den, for vi har med en yderst ustabil blanding at gøre.

for kikker vi samtidigt på det faktum at ca 50% af alle danske husejere er teknisk indsolvente, at renten bare skal stige til det man kan kalde et normal senarie for at vi har et direkte kolaps, så har vi virkeligt noget som der kan ryste denne blanding af nitroglycerin, og både ånde på den og varme den op, spørgsmålet er hvornår der udbryder et folkeligt oprør, mod hærskerklassen, som der ikke representere os, vi har partier der har 3.4% af vælgerene som deres medlemmer, en elite, der kun udpeger en særlig slags mennesker til at blive valgt som politiker, befolkningen føler sig ikke repræsenteret og de føler ikke at politikerne er der for dem, dette sat sammen med at man truer os på vores base er direkte eksplosivt for et samfund, så politikerne hvis de har ærligt og undskyld jeg siger det så direkte har deres liv kært så bør de lytte til dette problem med automatiseringen og den ulighed som den skaber, for det eneste der forhindre os fra at nå denne kristiske masse det er den demografiske udvikling der indtil nu har, gjort at vi ikke har set den kraftige teknologiske arbejdsløshed, når robotter har taget dem som der troede de aldrig kunne blive arbejdsløses job, og de mærker at de folkevalgte som de selv har stemt på vender dem ryggen, ja så sker der noget ved de folk. og denne kombination af desperation og at der er mange desperate, er nitroglycerin der bliver både rystet og varmet op. under kog.

tro mig det kan udvikle sig yderst uheldigt, hvis man sætter dem i desperation, og fjerner alt håb, om at kunne kæmpe sig ud af deres situation,

historisk har der været flere oprør imod automating i england i 1800 tallet, gik arbejdsløse desperate ind og ødelagde de automatiserede fabrikker som der fjernede deres arbejde idag ville man nok rette vreden et andet sted mod lovgiverne mod samfundssystemet, og med rette, men det er ikke bare et realistisk senarie, det er DET realistiske senarie, i en verden hvor politikerne levere på en stadigt mere afsondret planet væk fra os, almindelige mennesker, ja man kan nærmest tage marie antoinettes citat, har folket ikke brød så kan de da spise kage, for hvor langt væk hærsker klassen er fra os almindelige borgere og vores almindelige liv,

og som den nuværende generation af herskerklasse har det nu så er sandsynligheden for at en blind høne kan finde et korn større end at herskerklasse vil ændre deres korrupte vej,

Lad os minde os selv om, at teknologihistorien er historien om de bristede forventninger og gråd og tænders gnidsel.
Teknologihistorien er historien om tilfældets musik (et udtryk, jeg først i denne uge kan sige, at jeg har forstået efter at kendt det i en menneskealder) og den uventede succes's fremkomst bag ryggen om det forventede.
Intelligens er ikke matematisk, viden er ikke statistik, hverken kodning, algoritme eller for den sags skyld stavning er andet end modeller på en langt mere kompleks og på vores nuværende udviklingsstade stadig ufattelig kompleksitet.
Måske, men kun måske, kan muligheden for at samle tankekraften ved hjælp af netværk, bringe os videre; men der er altid det forbistrede forhold, at mennesker er nødt til at bringe viden ind i computerne, og mennesker fejler, svigter, overser, glemmer, kommer for sent, tér sig anderledes end forventet og er i det hele taget ikke til at stole tilstrækkeligt på.
Ikke desto mindre er mennesket sem i anthropotopen, heldigvis, for et slaveoprør fra maskinerne, værre end dem, vi møder i dag, kan vi næppe slå ned - slet ikke, hvis strømmen er trådløs.
I modsætning til google translate virker NemID, forøvrigt.

Dennis Laursen: Rigtig gode pointer! Jeg tror (og håber) også, at nedsat arbejdstid bliver en af effekterne af automatiseringerne, med det er næppe nok. Problemet er jo, at der ikke bare bliver introduceret et nyt værktøj, der gør arbejdet mere effektivt, og som derfor kan give andledning til nedsat arbejdstid. Hele professioner vil blive overtaget af kunstig intelligens - nedsat arbejdstid giver kun mening, hvis der stadig er en profession tilbage.

En anden løsning kunne være borgerløn, som også er blevet diskuteret i denne kontekst tidligere i Information. Men det vil kræve en voldsomt større omfordeling, end vi har i dag, og spørgsmålet er så, om politikerne er villige til det. Med det nuværende politiske klima har det jo nok lange udsigter...

En anden interessant tanke kunne være en teknologisk pendant til Etisk Råd, Automatiseringsrådet, som måske kunne bremse udviklingen tilpas meget til, at samfundet kan nå at omstille sig. For jeg er helt enig med dig i, at teknologiudviklingen skal være til gavn for mennesker.

Steffen Gliese: Du har helt ret i, at vores nuværende kunstige intelligens er lysår fra kompleksiteten af den menneskelige hjerne. Men det betyder ikke, at den kunstige intelligens ikke er lige så god til visse ting. Faktisk har kunstig intelligens allerede slået mennesker på en lang række områder - senest i spillet go, hvor Googles computer slog verdensmesteren i fire ud af fem spil.

Kunstig intelligens behøver også stadig mindre hjælp fra mennesker for at komme i gang - og når den først kører, kan den bruge sin erfaring til at blive bedre til den opgave, den er sat til, uden indblanding fra mennesker. Eksempelvis spillede Googles computer millioner af spil go mod sig selv for at tilegne sig intuition om den bedste strategi. Så kunstig intelligens er altså i høj grad uafhængig af mennesker, når den først er sat i gang.

Det er i øvrigt helt bevidst, at der typisk forskes i at bruge kunstig intelligens til at løse meget specifikke problemstillinger. At lave en "menneskelig" kunstig intelligens er mest af akademisk interesse - den vil ikke være særlig praktisk brugbar. Tænk engang, hvis du om nogle år bad din selvkørende bil om at køre til bilforhandleren, men at den nægtede, fordi den kunne regne ud, at den jo nok skulle erstattes af en ny og bedre model. Det har ingen en interesse i.

Så selvom vi ikke har en menneskelignende kunstig intelligens, og nok heller ikke får det lige med det samme, vil kunstig intelligens sagtens kunne erstatte millioner af jobs.

Jeg har en ide til nye jobs: Man kan sætte folk til at læse gamle spådomme - og så vurdere hvor gode de var? De viser sig nok at være temmelig dårlige - med den selvfølgelige konsekvens at der må oprustes i udarbejdelsen af nye spådomme!

Det er menneskeligt at fejle. En ordentlig bommert kræver dog ofte - at der er IT involveret!

Digitalisering og selvbetjening æder sig støt og roligt ind på mange fede og vellønnede jobs.
Personligt har jeg for nyligt valgt at foretage et kæmpeskifte i mit arbejdsliv, som godt nok indebærer minus 15 kilo om måneden (løn og pension).
Til gengæld er NPM, stress og udbrændthed nu erstattet af reel arbejdsglæde fordi jeg arbejder praktisk med ting i en teknisk, håndværksmæssig kontekst. Istedet for at arbejde med mennesker som objekt for min indsats.
Det er så nice, og jeg kan næsten ikke få armene op efter en arbejdsdag, men kroppen vender sig stille og roligt til at være igang igen. Mekafedt.
Jeg har rykket mig fra at tilhøre den næstmest udsatte gruppe, til nu at være midt i feltet sådan cirka.
Se ugebrevet A4 hvor du ligger på skalaen over truede jobs.
http://www.ugebreveta4.dk/robotter-og-computere-snupper-en-tredjedel-af-...

Jeg talte med en kunderådgiver i en filial af en stor bank for nylig. Filialen var relativ ny, og for tre år siden var der 40 ansatte.
Nu tre år efter er der blot 28 ansatte i filialen. Tankevækkende hvor hurtigt det går - synes jeg.

Kunstig intelling, eller blot intelligens - kunne være en stor hjælp i Folketinget.

God dag der ude

Hvis alle mister deres arbejde, mister de også deres løn og kan derfor ikke længere købe de varer som robotterne producerer. Man må så brandbeskatte robotvirksomhederne og uddele provenuet som socialhjælp, så at folk igen kan købe varerne. Alternativet ville være revolution. Men med en sådan brandbeskatning, er der så råd til at automatisere?. Vi kan vel ikke alle blive robotdesignere?

»En winner takes it all-økonomi,«. De demokratisk valgte politikere arbejder for tiden på fuld tryk hen imod denne uacceptable model.

Det ender med at de rige forskanser sig med et solidt forsvarsværn i kæmpe klimatiserede drivhus som værn mod klimaforandring og de overflødige masser med automatisk produktion af alle bekvemligheder. Vi andre, masserne, forsvinder i et udemokratisk facistisk kaos.

Sortsyn? Ja, forhåbentlig. Men historien får ikke optimismen frem i mig. Der skal en hel del mere til. Nemlig en social og demokratisk retfærdig politik i verden, hvor ingen tvinges ud i nød bare fordi nogen har magten til at gøre det.

...Og lige nu er det altså denne sortsyns magt der vinder frem lige nu. Desvære.

At politikerne vil have befolkningen til at arbejde til de bliver 75 år virker noget kryptisk i den forbindelse. Og at syge og socialt belastede skal tvinges i gang er absurd.

Men den realitets fjerne og visionsløse politiske virkelighed, hvor penge er alt og mennesket intet, viser med al tydelighed hvilken vej demokratiet forsøger at tvinge os ind i.

Henrik Brøndum: Ingen kan forudsige fremtiden, så selvfølgelig er kronikken en form for spådom. Men der er forskel på at spå om fremtiden vha. tarotkort og vha. kvantitative studier. Cevea-rapporten, jeg henviser til, tilhører sidstnævnte kategori, og selvom man altid kan diskutere detaljerne i den, er jeg overbevist om, at den er det bedste vi har at gå efter lige nu. Vi skal tage den alvorligt. Lige så vel som vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, selvom de også blot er spådomme.

Historien med robot-lægen er helt uholdbar. Vi vil have et menneske som læge. Af mange grunde. Ingen sygdomme er ens. Ingen patienters situation er ens. kontakten mellem læge og patient kan kaste helt nyt lys over tilstanden, som milliarder af computerdata ikke kan nå med tåspidserne, mennesker skaber tryghed og tillid omkring sig, hvilket i sig selv kan lindre og helbrede, hvor sidder den knap på computeren? ...

Hvad skal vi så gå tiden til at gå med. Danse, slås ?

Mange her får fat i problematikken omkring manglende løn og derved nytteløsheden af de forbedrede produktionsmuligheder automatisering medbringer. (Der er ingen der kan købe hvad der produceres.) Men hvorfor tager så få (heriblandt forfatteren selv) tankeeksperiment et skridt længere og sætter derved spørgsmålstegne ved om hele systemet opbygget af markedsøkonomien og arbejds"markedet" og dertilhørende consumerismen egentlig ikke bare er en grotesk og altopslugende systematiseret undertrykkelse af menneskeheden til et formål ingen længere kan huske hvad var?

Når teknologien når så langt at den selv kan klare alt som før var de fattiges lod at bære, bør det være grund til at juble for så er en flere tusind år gammel drøm gået endeligt i opfyldelse. Men forbrugerismens etos har sat sig så fast i den kollektive bevidsthed, at vi, i stedet for at juble, bekymrer os om hvad vi vil gør når vi ingen job har og derfor ingen løn, og derfor ikke kan købe noget.

Det er absurd og grotesk! Det vi selvfølgelig skal gøre er at ændre systemet, eller rettere sagt smide det helt ud og erstatte det med et andet, der sikrer at mennesker får det de har brug for; et bopæl, mad, ren vand, beklædning, skoler, sundhedstjenester, transport, uden at der skal noget kommerce og arkaisk "noget for noget" moral-politisk dogma i mellem. De med specielle behov skal selvfølgelig have deres behov dækket. Der skal ikke stilles latterlige krav om jobparathed. Der skal ikke noget loft på nydelse, andet end den naturlige loft systemets kapacitet sætter. Produktions systemet vil have en kapacitet til at levere X mængde af de materielle nødvendigheder til menneskelivet og vi skal blot sørger for at dette produktion bliver nogenlunde fair distribueret så alle har et liv der er værd at leve. Alle der gerne vil arbejde (sikkert det store flertal) vil selvfølgelig have mulighed for det. Men det vil bare ikke have noget betydning for hvad man kan købe sig af fornødenheder på forbruger markedet. Det vil være noget man gør fordi man godt kan lide at blive udfordret, og fordi man som menneske søger helt naturligt hen i fællesskaber af disse art. Den individuelle frihed skal dyrkes tillidsfyldt i stedet for som nu set mistænksom på og begrænset lige til grænsen af hvor en egentlig diktator styrform ville kunne genkendes.

Artiklens forfatter citerer en økonom som forudsiger en "winner takes it all-økonomi" og den form for tænkning er den klassiske eksempel af den forbruger/løn slave mentalitet vi bliver nødt til at forkaste hvis vi skal indkassere det potentielle gavn den teknologiske udvikling reelt indeholder.

Det bliver historiens største ironi (for ikke at tale om katastrofe) hvis lige netop muligheden for menneskets endelig befrielse fra nødvendighedens politik, ender i stedet for med at forvalte en verdensomspændende trældom, fordi mennesker er blevet så indsovset i forbrugerismens herligheder, at de har mistet fantasien til at tænke ude af boksen og forstår at automatiseringen kan være en velsignelse for alle. Næ, det SKAL være en velsignelse for ALLE ellers er det bare ikke noget velsignelse.

Jeg tror det er vigtigt at man ikke ser på fremtidens enkelte udviklingsspor isoleret, men forsøger at se hele netværket og dets muligheder under et: bioteknologi, genteknologi, nanoteknologi, robotteknologi m.v.
Vi skal eksv, skabe en organisme der kan vokse på plastikaffald og omdanne det til proteiner og brint i en kunstig fotosyntese. Vi har slet ikke råd til at spilde hjernekraft på militær udvikling eller finansspekulation. Vi skal have gang i udviklingen af de miljøvenlige tekniske muligheder. Hvis det skal lykkes kan vi ikke overlade udviklingen til det private kortsigtede initiativ, men vi må have staten til at igangsætte de langsigtede planer.

Eks. på nanoteknik
Maskinerne er vitterlig så små at de ikke kan ses med det blotte øje. Først i mikroskopet bliver det tydeligt, at det tætte mønster på chippen i virkeligheden er hel række motorer eller små børster, der kan programmeres til at flytte rundt på endnu mindre partikler. Nanopartikler.

Min kommentar til denne her artikel er den her:

Se, da jeg var ung, for omkring 30 år siden, der studerede jeg på Aalborg Universitet. På dette universitet var der også mange unge - og ældre - forskere, der råbte begejstret om kunstig intelligens og om hvad den kunne og ville betyde for samfundet om 10, 20 eller 30 år. Og interessant nok mente de præcist det samme som denne skribent, Kristoffer Steensbro-Smidt. (KSS) Måske anskuer KSS verden ud fra et amerikansk perspektiv; det ved jeg ikke. Men jeg at det er mange år siden at man havde sekretærer i almindelig forstand her i DK. Langt de fleste sekretærer på f.eks. skoler eller virksomheder i dag tager sig altså af andre ting end at planlægge medarbejdernes interne eller eksterne kurser, tage telefonen eller det man forstår ved forefaldende kontorarbejde. Sekretærer i DK i dag er blevet til administrative medarbejdere, der også tager sig af regnskab, økonomi,

Ift. skoleverdenen som er den jeg kender bedst kunne man da godt forestille sig, at Watson f.eks. eller en anden form for kunstig intelligens kunne lave opgørelser over elevernes fravær og så melde dem ud, hvis de f.eks havde over 10% eller 20% fravær. Problemet med det at det IKKE og aldeles siger noget om hvorfor de har fravær. Har de ferie? Er de syge? Har de problemer? Er deres mor eller far død? Har deres storebror forsøgt at begå selvmord? Kan de ikke lide stemningen i klassen? eller den måde læreren underviser på? eller? Alle de ting får man ikke viden om medmindre man vil have at eleverne skal udfylde et spørgeskema på mindst 10 eller 20 spørgsmål hver gang de melder sig syge f.eks. eller er fraværende i en time, en uge eller en måned. Men den viden får man nu, hvis man som administrativ medarbejder ringer til dem og spørger. Desuden sætter den danske og den europæiske datalov nogen skarpe og strikse begrænsninger på hvordan de her data må behandles og hvilke data man overhovedet må indsamle, herunder også sundhedsdata fra personer.

Jeg er er f.eks. personligt ikke tryg ved at IBM ejer Watson; ej heller jeg spor tryg ved at Watson (som IBM ejer) nu leger læge. Og foreslår behandlinger ud fra det som folk taster ind af symptomer. Watson opregner nemlig sandsynligheder, men alle vi der har taget samfundsfag (hvori der er en del matematik ved, sammen med matematikerne i denne verden) at sandsynligheder netop er sandsynligheder. Watson kan (måske) finde ud at man har en eller anden form for kræft; men det er jo netop sandsynligheder vi taler om. Brystkræft eller diabetes er ikke bare brystkræft eller diabetes, brystkræft er forskerne inde på dækker over mindst 30 forskellige sygdomme, diabetes kommer i to typer, type 1 og type 2. Og især ift. type 2 diabetes kan der være store individuelle forskelle. Watson opererer som KSS forklarer det her ud fra et gennemsnitsmenneske og hvordan dette (hvide?) gennemsnitsmenneske reagerer og hvilke sygdomm dette (hvide?) gennemsnitsmenneske sandsynligvis har.

Noget helt andet er at i dag skal man i DK og i USA have informeret samtykke fra patienten ved enhver behandling på hospitalet. Mange mennesker kan være bange for en operation, hvis de f.eks. skal have nye hofter eller et nyt knæ. Og her er det vigtigt, mener jeg, at der er et andet menneske, ikke en maskine, man kan tale med om dette, og om komplikationer efter operationen mm. Watson tror garanteret at den ved alt (hvis man kan kalde det for det), men uden at den har fået adgang til f.eks. patienters tidligere sygehistorier ved den ikke, hvis en patient ikke kan tåle at komme i narkose, ikke kan tåle ketogan eller andre stækt smertestillende medicin eller hvis en patient lide raf allergier. Vil vi virkelig i den vestlige opgive vores (sundhedsmæssige) frihed til fordel for at en maskine, Watson, som er ejet af et privat firma, IBM, efterhånden ved alt om vores sundhed og om vore sygdomme?

Pointen er at dengang i 1986, da jeg var ung, hørte jeg næsten præcist det samme som KSS siger her. Intet af det er sket endnu - eller meget lidt - af det er sket - endnu...

ps: ift. googles kunstige intelligens der har slået verdensmesteren i GO 4-1 er jeg dybt overrasket over at verdensmesteren i GO overhovedet vandt et af de fem spil. Computere er nemlig gode til en ting, beregne træk hurtigere end noget menneske, og processere data og information hurtigere end noget menneske kan. Skak og GO er begge logisk, opbyggede, rationelle spil, hvor man ved hjælp af logik og fornuft kan forudsige sin modstanders næste træk, bare man har adgang til nok spillede skak eller GO-spil. Og selvfølgelig vandt Watson klart i Jeopardy? Hvorfor? Fordi alle spørgsmålene i Jeopardy er faktuelle data og informations-spørgsmål? som f.eks. I dette år vandt XXX baseballmesterskabet i USA? Hvilken klub taler vi om? eller som det her: Hvad hed den skullespiller der i 2010 fik en Oscar for bedste mandlige skuespiller? eller som det her: Hvornår blev den danske grundlov vedtaget? eller som det her: Hvad hed Indiens første premiereminister?

Watson, vil jeg tro, kommer på overarbejde, og kan måske ikke svare? hvis man spørger den om det her: Hvad en en følelse? Hvad er kærlighed? eller hvis man spørger den om at vurdere Reagans eller George W. Bush's præsidentperiode? Og jo, det kan da måske godt.....ud fra avisartikler som den har fundet og tygget lidt på. Men dens svar vil være baseret på information og data som andre har skrevet, ikke på hvad den selv mener....om Reagan eller Bush.

Watson er her allerede - den er netop taget i brug af danske kræftlæger.
http://www.dagensmedicin.dk/search/?q=watson

Og Watson sætter vore rettigheder til egne sundhedsdata og privatliv ud af kraft - for uden altomfattende data er Watson ikke så meget værd - den skal have noget at analysere på. Og politikerne er i fuld gang med at undergrave vore rettigheder til at sige nej til at indgå i Watson.

Den nye lov om "kliniske forsøg med lægemidler (sådan cirka), som er ved at blive vedtaget, undergraver vore rettigheder til at beholde vore egne sundhedsdata og sige nej til at indgå i forsøg. Og vore sundhedsdata skal deles med resten af Europa - hvad enten vi vil det eller jeg.

Og det er en af de helt store farer ved disse teknologier - at vi - borgerne - bliver reduceret til råstof for teknologien, i stedet for at teknologien skal tjene os. Det har den globale og vor egen elite besluttet - helt uden at spørge os.

http://ugeskriftet.dk/nyhed/alle-danskere-er-snart-i-biobanken

Michael Kongstad Nielsen: Tankeeksperimentet med lægen er bestemt sat på spidsen, men på ingen måde uholdbar, synes jeg. Jeg køber ikke dit argument om, at kontakten mellem læge og patient kan bidrage med noget, en computer ikke ville kunne finde ud af. Din læge har kun ca. 10 min. til hver patient - hvor meget kan vedkommende reelt nå at lære om dig? Hvad er det helt præcist, en computer ikke også ville kunne finde ud af? Tænk på, at computeren vil kunne forstå dansk helt perfekt, så du kan tale til den, som var den et andet menneske. Og den kan - på baggrund af dens milliarder af data - stille dig uddybende og målrettede spørgsmål om din tilstand.

Ingen sygdomme er ens, nej, men en computer med adgang til millioner (eller milliarder) af menneskers sygdomme og behandlingsforløb vil bestemt kunne foreslå en bedre behandling, end en læge vil kunne. Husk på, en computer med kunstig intelligens er ikke en dum robot - den kan sagtens finde brugbar viden om en mulig behandling, selvom der ikke er et præcist fortilfælde for sygdommen.

Og specielt hvis sygdommen ikke har et fortilfælde, vil den jo nok være så sjælden, at din læge aldrig har hørt om den. Det kan i værste fald ende med, at din sygdom ikke bliver anerkendt, eller at du direkte bliver fejlbehandlet. Er det så ikke at foretrække at have en computer med adgang til alverdens medicinske viden?

Og med hensyn til at mennesker skaber tryghed, så har du helt ret. Men mon ikke vi bare skal vænne os til den ny teknologi? Folk var jo også rædselsslagne for biler for 100 år siden. Jeg er mere bange for en hest end naboens Volvo.

Kristoffer S-S
Tjoh.. men det er svært at blive enige om udgangspunktet for en debat,
når det i sagens natur er dit udgangspunkt at være bjergtagen af hvad kunstig intelligens vil kunne (=fremtid) gøre,
og mens nogle af vi andre er let bekymrede for, hvad den kunstige intelligens IKKE vil kunne gøre ud over at sortere data: Nemlig at udvise medmenneskelighed og empati.
Personlig er jeg af den opfattelse, at nogle mennesker, deriblandt jeg selv, hellere vil dø stille og roligt med en elsket person ved hånden,
end ved blive diagnostiseret i een lang uendelighed af en robot -
hvis du forstår forskellen.

Kristoffer Stensbo-Smidt,
Lægen ved inden konsultationen alt om det formelde, hvem du er, hvad du opsøger lægen for osv.
så de 10 min. inde hos lægen er koncentreret kontakt, hvor undersøgelse af de relevante dele af patientens krop, samtale om patientens oplevelse af tilstanden, osv., indeholder så mange "informationer", som har betydning for din rette videre behandling, at en computere må se sig overhalet både indenom og udenom. Beklager, jeg giver ikke computeren en chance.

Hvis der er een ting, læger hurtigt lærer på uni og senere i praksis er det, at ikke 2 patienter er ens, uanset hvor ens deres symptomer er, skal de have en behandling tilpasset netop dem og virkningen af behandlingen skal overvåges.
Endvidere bruger lægen sine sanser. Han ER fandme bedre til at diagnosticere - jeg turde ikke lade mig diagnosticere af en computer, uanset hvor mange data den har.

jeg kan ikke anbefale pt. - men det kunne jeg tænke mig ind imellem :)
Det slår mig nemlig, at iagttagelsen herfra, at dette annullerer al væksttænkning som vi kender det, næsten demonstrativt ikke anbefales - det er kuriøst i denne normalt ellers vækstskeptiske sammenhæng.
... men træet der gror små Jesus-børn på, må man ikke røre... ? .
Jo. Det er i så tilfælde - i.e. et slutresultat hvor maskiner 'udfører alt arbejde' - mere ligegyldigt om der da lever 5000 eller 5000000000 mennesker. En maskine kan sikkert endda kalkulere en ideel mængde om det skulle være, og den vil være betragteligt mindre end i dag. Formentlig omkring en halv milliard.
Det der betyder noget - for menneskET (o.e. hin dér 'i centrum' i alle de progressive skåltaler) - er at det har det godt og ikke oplever sin art uddø.
.

Karsten Aaen: Tak for din kommentar! Lad mig adressere nogle af dine kritikpunkter, og beklager på forhånd at svaret bliver et af de længere. :)

Jeg er helt med på, at folk i mange år har råbt "ulven kommer!". De har uden tvivl været alt for optimistiske omkring kunstig intelligens. Og det kan sagtens være, at jeg også er for optimistisk (eller pessimistisk, afhængig af synsvinklen). Men jeg vil alligevel argumentere for, at kronikken ikke er endnu en omgang "ulven kommer".

Grunden er dels historisk, dels teknologisk. Den første egentlige kunstig intelligens blev lavet i 1950'erne, men der skete faktisk ikke ret meget inden for feltet indtil midten af 1990'erne. Det var der mange grunde til. Den største var helt klart mangel på regnekraft - den kunstige intelligens var matematiske algoritmer på et krøllet papir. En anden stor årsag var, at en videnskabelig artikel i 1960'erne fejlagtigt hævdede, at den type kunstige intelligens, der er mest udbredt i dag (og som bl.a. Facebook og Google bruger), simpelthen ikke virkede. Det var først i midt-80'erne, at den fejl blev rettet, og forskere begyndte at interessere sig for denne type kunstige intelligens igen.

I midt-90'erne sker der nogle kæmpe gennembrud - i høj grad takket være den danske datalog Corinna Cortes, som i dag er leder af Googles forskningsenhed. Det skaber fornyet interesse i kunstig intelligens, og feltet nærmest eksploderer. I midt-00'erne sker det næste store gennembrud: En mere avanceret type kunstig intelligens bliver opfundet, og nu er computerkraften så tilstrækkelig stor, at den kan fungere i praksis. Det er denne type kunstige intelligens, der i dag driver alt fra Facebooks ansigtsgenkendelse til Googles selvkørende bil. For mig at se taler historien for, at situationen er en helt anden i dag, end den var for bare 10-15 år siden.

Samtidig stiger computerkraften stadigvæk eksponentielt - det har den gjort siden 1970'erne. Eksponentiel vækst er svær at forstå, for der er ikke noget i vores hverdag, der giver os intuition om den. Men lad os lave et tankeeksperiment: Du står i din dagligstue (lad os sige at den er 5x10 m med 2,5 m til loftet), og i hjørnet drypper en "eksponentiel vandhane" én gang i sekundet - hver gang den drypper, kommer der dobbelt så mange dråber ud som forrige gang (dvs. første sekund drypper den én dråbe, andet sekund to dråber, tredje sekund fire, fjerde sekund otte osv.). Hvor lang tid går der før stuen er fyldt helt op? Ca. 30 sekunder. Hvornår er stuen fyldt halvt op? Efter 29 sekunder. Hvornår opdager du, at du har et problem? Efter ca. 26 sekunder. Her står du i vand til anklerne, og har altså kun fire sekunder til at finde døren.
Overrasket? Det kan jeg sagtens forstå - eksponentiel vækst falder os ikke naturligt for. Og det er præcis på denne måde, computerkraften har udviklet sig i 40 år - en fordobling hvert andet år.

Der er, for mig at se, derfor rigtig meget, der tyder på, at situationen i dag er helt, helt anderledes i dag. Vi har algoritmerne (og de bliver hele tiden bedre) og vi har computerkraften, som stiger eksponentielt. Jeg tror faktisk, at ulven kommer denne gang.

Ang. de administrative medarbejdere, så kan alle de ting, du nævner, snildt klares af en kunstig intelligens om nogle få år. Bogholderi bliver sandsynligvis et af de allerførste områder, der bliver automatiseret. Der bliver heller ikke brug for spørgeskemaer, hvis eleverne bliver syge. Den kunstige intelligens gør præcis det samme, som en medarbejder gør i dag: sender dem (eller deres forældre) en mail eller ringer dem op (computergenereret tale er blevet rigtig meget bedre de seneste par år). Det bliver gjort i et sprog, som du ikke vil kunne skelne fra et menneskes, og computeren vil også kunne forstå, hvad der bliver svaret - det er trods alt kunstig intelligens og ikke en dum robot, der handler efter simple regler.

Du skriver videre, at sandsynligheder ikke er en god måde at afgøre, hvad folk fejler. Men det er jo præcis det, man gør i dag. Lægerne opgør jo netop sandsynligheden for dine mulige sygdomme. Muligvis gør lægen det mere på et skøn og intuition snarere end på rå sandsynligheder, men der er stadig tale om en vægtning af de mest plausible sygdomme. Men er det ikke bedre, at en computer overvejer sandsynligheden for alverdens sygdomme, end at din læge overser en vigtig mulighed?

Jeg har ikke udtrykt mig klart, hvis jeg har givet indtrykket af, at Watson baserer sine diagnoser på et gennemsnitsmenneske. Det gør den på ingen måde. Watson baserer sine diagnoser på andre mennesker, der ligner dig, og som har de samme symptomer som dig. Det kan være 100.000 mennesker, og i så fald vil diagnosen nok være ret præcis. Men det kan også være fem personer, hvis det er nogle meget sjældne symptomer, du har. Præcis hvor mange personer, der ligner dig, tager Watson naturligvis med i sine sandsynlighedsberegninger - det er vigtigt, at den ikke virker fuldstændig sikker, hvis der vitterlig kun er fem personer i verden, der har de samme symptomer som dig.

En computer kan desuden sagtens skelne mellem sygdomme - det gør de skam allerede. Så længe du kan diagnosticere en sygdom, kan en computer skelne mellem den og de andre - uanset om det er én blandt 30, 300 eller 3000 kræftsygdomme. Det kommer naturligvis til at kræve tests, så det bliver ikke noget, der kan gøres derhjemme foran skærmen - men når først testene er lavet, kan computeren sagtens tage den derfra.

Det er klart, at Watson ikke kan vide noget om en persons sygehistorie, hvis den ikke har adgang til patientjournalen. Men hvorfor skulle den ikke have det? Personalet på et sygehus har jo adgang til den (og den ligger forøvrigt allerede online). Du giver Watson et unfair handicap, hvis den ikke har adgang til de samme informationer, som sygepersonalet.

Om (eller måske snarere hvornår) dataloven kommer til at tillade alt dette, er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Det bliver i virkeligheden nok den største stopklods for udviklingen. Det er også bestemt værd at debattere, om man skal tillade computere som Watson fra private firmaer. Datasikkerheden skal man tage meget, meget alvorligt, men det er en helt anden diskussion. :)

Du har bestemt også ret i, at en computer (i dag i hvert fald) overhovedet ikke kan erstatte den menneskelige kontakt. Specielt kontakten mellem patient og personale ved en indlæggelse er vigtig. Og jeg taler på ingen måde for denne udvikling mod det automatiserede - jeg er bare overbevist om, at det går denne vej. Jeg ønsker en reel debat, præcis som vi har her, så vi kan finde ud af, hvilket samfund vi ønsker, før der er sket uoprettelig skade.

Og til allersidst vil jeg lige knytte en kommentar til det med go og Jeopardy!. Det er rigtigt, at skak er et (relativt) simpelt spil at spille for en computer, for du har strenge regler og begrænsede muligheder for træk. Det er ikke tilfældet for go. Her er der simpelthen alt for mange mulige træk til, at selv en supercomputer kan regne mere end nogle få træk frem. Spillet bygger på intuition om det bedste træk, og det er netop intuition, Google har fået udstyret deres computer med.

Det er også helt rigtigt, at selve den faktuelle del af Jeopardy! var let for Watson. Du ville også let kunne vinde i Jeopardy!, hvis du kunne bruge Wikipedia. Udfordringen lå i at få Watson til at forstå spørgsmålet samt den enorme mængde tekst, den havde læst. Det kræver en kunstig intelligens, der kan forstå sprog (både på skrift og i tale) med alle dets nuancer og finurligheder. Og dét er imponerende!

At Watson aldrig vil kunne andet end at rapportere andres holdninger, f.eks. om Bush's præsidentperiode, er præcis forskellen på en simpel og en stærk kunstig intelligens. Men vi er faktisk ikke interesserede i, at computeren begynder at danne sig sine egne holdninger - specielt ikke, når det kommer til sundhed. Her skal computeren netop kun rapportere forskningsresultater, ikke opdigte sine egne.

Anne-Marie Krogsbøll: Interessant! Det havde jeg slet ikke set.

Du har helt ret i, at der er meget at debattere, når det kommer til datasikkerheden. Jeg synes på ingen måde, det er en let debat. På den ene side vil man gerne være så anonym som muligt, men på den anden side ville det jo også være ærgerligt at nægte adgang til sine data, hvis de faktisk kunne redde liv. Meget svært, men meget vigtigt emne!

Lise Lotte Rahbek: Jeg er nok lige dele bjergtaget og skræmt over, hvilke muligheder kunstig intelligens har. :)
Det er skam ikke fordi jeg underkender jeres holdninger - det er bare min opfattelse, at ikke alle er klar over, hvor meget kunstig intelligens vil kunne gøre ved vores samfund (på godt og ondt). Jeg vil bare gerne forberede folk på fremtiden, så man ikke falder bagover, når de første professioner forsvinder. Ellers når vi heller aldrig at få en debat om, hvilket samfund vi ønsker.

Som sagt tror (og håber) jeg også, at der går lang tid, før robotter og computere overtager den menneskelige kontakt. Lige præcis sygeplejer er en af de professioner, som Cevea-rapporten vurderer til at være blandt de mindst udsatte. Det er mere den diagnosticerende fase, jeg tror bliver automatiseret - ikke så meget den behandlende.

"Om (eller måske snarere hvornår) dataloven kommer til at tillade alt dette, er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Det bliver i virkeligheden nok den største stopklods for udviklingen. Det er også bestemt værd at debattere, om man skal tillade computere som Watson fra private firmaer. Datasikkerheden skal man tage meget, meget alvorligt, men det er en helt anden diskussion. :)"

NEJ!!!!! - Det er netop IKKE en helt anden diskussion - de to ting hører uadskilleligt sammen. Men vi bildes hele tiden ind, at det er to forskellige ting. Man tuder os allerede nu fra beslutningstagere, IBM og medicinalfirmaers side ørerne fulde af historier om alle Watsons velsignelser. Man gøder jorden for, at denne maskine KAN vi ikke undvære.

Hele diskussionen om, om vi også vil ofre det, det kommer til at koste i forhold til retten til privatliv, datasikkerhed, samkøring med andre registre, uhyggelig centralisering af magt og ressourcer, uigennemskuelighed i maskinens tankegang (hvilket kommer til at give den en status som uangribelig "overdommer"), kommerciel udnyttelse af private data, afskaffelse af hidtidige hævdvundne menneskerettigheder osv. osv. - det holdes i det skjulte - ganske som det holdes skjult, hvor langt beslutningstagerne allerede ER gået på vore vegne - i det skjulte - uden debat - uden ret til indsigt.

Hvem har hørt om sundhedsdata og retten til privatliv i valgkampen? Hvor mange har hørt om den lov om kliniske forsøge med lægemidler, som lige nu er ved at undergrave vores såkaldte ret til samtykke og information? De færreste, tror jeg - vi hører først om den, når den ER vedtaget!

Hvem har hørt vore politikere åbent tage diskussionen om, om vi skal have ret til at kunne sige nej til, at vore data skal lægges ind i et sådant monster? Det er noget, de aftaler på lukkede møder med lobbyister og interesseorganisationer - kun af og til forstyrrede af irriterende journalister og græsrødder, der har fået nys om luskerierne. For ind, det SKAL de data altså - uanset om, vi vil eller ej!

Det tog tromler simpelthen hen over os, og pludseligt er det for sent at stoppe det - vores sundhedssystem er lommerne på storkapitalen, vore private data er ikke mere private, men delte med hele verden, vi er reducerede til datamalkekøer og forsøgsdyr, uden ret til at sige "nej tak"!

Samtidig kan monstre som Watson samkøres med andre offentlige og private registre, hvorefter vi har en totalovervågning, som vil få 1984 til at blegne.

Alle de fine ord om "selvfølgelig skal data og privatliv være sikrede" betyder absolut intet i virkeligheden - det er rent pyntekrymmel på de aftaler, man er ved at luske igennem, som sælger os til højestbydende.

De magthaverne politikere var - officielt - meget forargede over DAMD-skandalen. Men det, man lige nu er i gang med i det skjulte, vil få DAMD til at blegne.

Man fører simpelthen befolkningen bag lyset!

http://ugeskriftet.dk/nyhed/alle-danskere-er-snart-i-biobanken

Lyt også til radio24syvs "Aflyttet"-serie om disse problematikker - og bliv bange!
http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/7828290/aflyttet-uge-9-2013/

Michael Kongstad Nielsen: Hvorfor kan en computer ikke vide alt om det formelle inden konsultationen? Den kan jo få adgang til de samme oplysninger, som lægen har.

Og hvad når computeren forstår sprog perfekt? Så er samtalen ikke et problem. At tage et kig på patienten bliver heller ikke et problem - allerede for fem år siden var computere bedre end mennesker til at genkende struktur i billeder. Computeren kan endda gøre det i UV- eller infrarødt lys, som måske kan give ekstra information.

Jeg tror, at du undervurderer, hvor langt kunstig intelligens er nået - og den er stadig kun i dens spæde barndom. :)

Herdis Weins: Patienter er helt bestemt individuelle, og skal selvfølgelig behandles derefter. Jeg har heller ikke sagt, at hele sygehusvæsenet bliver automatiseret - hvis det sker, ligger det bestemt mange, mange år ude i fremtiden. Mit argument gik på, at en praktiserende læge ofte kun behandler ikke-kritiske sygdomstilfælde - resten henvises til speciallæger. Og jeg tror bestemt, at en stor del af det arbejde kan og vil blive automatiseret - også selvom jeg ikke bryder mig om det.

Og mht. sanserne - hvilke tænker du så på specifikt? Computere er allerede rigtig gode til sprog og syn (til visse opgaver endda langt bedre end mennesker). Jeg ved faktisk ikke, hvor langt de er nået indenfor lugt og smag, men det er jo egentlig bare kemiske reaktioner, der foregår der, så det kan nok også løses.

Jeg kan godt forstå, at du ikke ville turde lade dig diagnosticere af en computer - det ville jeg heller ikke selv i dag. Men med den udvikling, vi ser i dag, tror jeg helt alvorligt, at computere er lige så gode - hvis ikke bedre - end mennesker til at stille diagnoser om bare 5-10 år. Lad være med at tænke på det som en computer - tænk på det som et meget, meget specialiseret menneske. Det vil være en mere korrekt sammenligning. :)

Anne-Marie Krogsbøll: Jeg synes bestemt, at det er en vigtig diskussion. Min kronik handlede bare mere om, hvordan vi skal indrette samfundet, når en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse (eller det var i hvert fald mit mål).

Selv hvis vi i morgen indfører verdens strengeste datalovgivning (helt urealistisk, det ved jeg desværre godt), og vi derfor ikke kan automatisere mange offentlige services, vil der stadig være mange, mange professioner, som enten forsvinder helt eller bliver stærkt reducerede. Sekretærer kan (i vid udstrækning) automatiseres, en stor del af juristernes arbejde kan automatiseres, chauffører og sågar kirurger kan automatiseres (og er faktisk godt på vej allerede). Så selv hvis vi ikke skulle bekymre os om datasikkerhed, ville der være rigeligt andet at bekymre sig om. Og det var dette andet, der var hovedmålet med kronikken. :)

Kristoffer Stensbo-Smidt, jeg tror faktisk at mange af dine eksempler ikke vil kunne foregå i praksis, fordi de netop IKKE kun er kemiske reaktioner eller deslignende - og forskningen går faktisk den modsatte vej og fortæller os, at mange af disse fænomener snarere er reaktioner på incidenter end automatiske prægninger eller instinkt.
Hvad der til gengæld forhåbentlig vil ske, er en helt anden - modsat - opfattelse af arbejdet IGEN, så vi holder op med at gå og finde på job for at beskæftige folk, men i stedet rent faktisk overvejer nøje, hvorvidt det er en nødvendig opgave, om den kan udføres mekanisk, eller om det rent faktisk er nødvendigt at bruge sin kostbare tid på det.

Kristoffer Stensbo-Scmidt:

Tak for svaret. Jeg ved det godt :-( Jeg ser bare rødt, når jeg hører ordet "Watson" i øjeblikket - den debat, du prøver at rejse, er ganske rigtigt meget vigtig. For den tages jo HELLER ikke åbent - vore politikere hopper bare i bølgen blå (det er ikke tilfældigt, at den er blå!) med begge ben, uden tanke for alle de bivirkninger denne udvikling bringer med sig.

For de får besøg af rigtigt mange gavmilde lobbyister, som IKKE fokuserer på disse bivirkninger af udviklingen, men kun på alle "plusserne" (især for dem selv).

Og de fleste af vore magthavende politikere (i skiftende regeringer), vil jeg påstå, ikke mere dybest set oplever sig som en del af det "folk", hvis interessér de burde varetage - de opfatter sig i stedet som en del af den europæiske og globale elite, som får gavn af denne udvikling. Og derfor fremmer de udviklingen - sikkert i nogle tilfælde hjulpet godt på vej af forskellige former for "smøring".

Meget få af vore politikere vil sige "nej" til medicinalindustrien, når den vil have Watson ind i sundhedsvæsnet. For Lundbeck og Novo har meget store pengetanke, som vores sundhedsvæsen, med politikernes velsignelse, er blevet dybt afhængigt af.

Og meget få vil sige "Nej", når medicinalindustrien og dens sponsorerede forskere vil have vore private sundhedsdata ind i maskinen - af samme grund!

Jeg mener, at denne diskussion om AI er en del af hele diskussionen om Big Data og overvågning, for både terrorbekæmpelse og sundhedsområdet baserer sig i stigende grad på Big Data, og er i gang med i samlet flok at undergrave vore menneskerettigheder på det punkt.

Og et led i denne udvikling er så, at menneskers værd og værdi i det hele taget i stadig højere grad omregnes i "nytteværdi" i form af dataråstof. Vi har ikke mere værdi som mennesker i vores egen ret - og det, frygter jeg, kommer også til at ramme os, når der i stigende grad er alt for mange mennesker til alt for få jobs.

Jeg tror desværre ikke mere på, at dem, der sidder på magten og ressourcerne, føler noget ansvar for "masserne", efterhånden som den udvikling, du ridser op, vil tage fart. For vi er allerede reducerede til råstoffer, ikke borgere med rettigheder!

Hvordan kan vore politikere ellers mene, at de har ret til at tage disse beslutninger om at sælge vores privatliv, på vores vegne?

Hvem har givet dem bemyndigelse til at ekspropriere de mest intime dele af menneskers liv og sælge dem til højestbydende?

Hvordan kan de aktivt modarbejde retten til at sige "Nej", og retten til at skulle give samtykke?

Disse ting kan de jo kun gøre, fordi de ikke mere respekterer borgerne som ligeværdige og ligeberettigede mennesker med ret til privatliv. De betragter kun borgerne som "råstof" for samfundsudviklingen - og i nogle tilfælde også for deres egne privatøkonomiske formål, tror jeg.

Så vi bliver bare læsset ud af samfundet, når vi ikke mere kan bruges - hverken som datakilder eller organdonorer.

Men tak for dit debatindlæg, for du har meget ret i, at der er behov for, at "folket" tager informeret stilling til denne udvikling, inden løbet er kørt. Det er der bare ikke megen udsigt til, kommer til at ske. For vore politikere ønsker ikke debat om dette.

Steffen: Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med de kemiske reaktioner. Både lugt og smag skyldes molekyler, der bliver opfanget af receptorer. Det kan maskiner sådan set også gøre i dag - når man bliver bombetjekket i lufthavnen, bruger personalet en lille maskine, der "smager" om man har været i nærheden af sprængstoffer. Om sådan en teknologi også ville være brugbar for diagnosticering, ved jeg ikke. Eksemplet var mere for at illustrere, at en computer kan få adgang til flere data, end en læge umiddelbart har i dag.

Når det så er sagt, så skal jeg da være den første til at indrømme, at mine eksempler bestemt kun er tænkte. Ingen kan forudsige fremtiden. Men jeg tror nu stadig, at de er ganske realistiske. Hvordan mon reaktionerne havde været for 20 år siden, hvis man havde beskrevet en moderne smartphone - hvad den kan, og hvor kraftig den er? Eller at der ville køre førerløse biler rundt på vejene? Det er nok svært helt at forstå, hvor hurtigt udviklingen går.

Mht. dine tanker om arbejde, så håber jeg meget, at du får ret! Automatiseringen er en helt unik mulighed for at retænke arbejdsmarkedet, og jeg er sikker på, at en hel del jobs med fordel kan skrottes. Udfordringen er den mængde af mennesker, der skal forsørges - i hvert fald indtil nye (og forhåbentlig mere interessante og personligt udviklende) jobs dukker op. Som du siger, er det tåbeligt, at vi bruger tid på ting, der kunne gøres automatisk, når vi i stedet kunne bruge vores tid på kreativitet og nytænkning - to ting, som computere ikke vil kunne gøre lige med det første.

Såre simpelt: Universal Basic Income.
Arbejde er for robotter, at leve er for mennesker :)