Klumme

Her er min 1. maj-ønskeliste

Jeg ønsker mig en fagbevægelse, der ikke kun diskuterer, hvordan man skaber mange job, men også hvilke job. Jeg ønsker mig en fagbevægelse, der sikrer os indflydelse på, hvad vi producerer, så vores arbejdskraft skal bruges til at skabe en verden, som fremtidige generationer kan nyde godt af
Debat
29. april 2016

På søndag fejrer jeg 1. maj i min fagforening. I den lokale 3F-afdeling, der ligger i Valby. Der er røde faner, kolde fadøl og hornorkester fra morgenstunden. Helt som man kunne forvente.

Men der er også en masse søde kolleger: stædige pensionister, der er kommet i fagforeningen hele deres liv; den perfektionistiske møbelsnedkerlærling, der går op i dyrevelfærd; den højtråbende murer, der øver sig i at tøjle sit temperament, men er den bedste kammerat; anlægsgartneren, der altid har en sjov kommentar parat; tømreren, der er så nærig, at han har lukket for strømmen i sin lejlighed for at sparre; og den anden murer, der er homoseksuel og ikke undlader at drille kolleger med homofobiske tendenser.

Men lige så meget, som jeg holder af denne brogede skare og af at komme i min lokale fagforening, hvor vi på trods af forskelligheder og uenigheder holder sammen om at kæmpe for solidaritet, lige så meget savner jeg en fagbevægelsestop, der tør tænke større og gribe efter mere radikale ændringer af arbejdsmarkedet.

1. maj må være en god anledning til at turde tale om visioner og drømme om større forandringer på arbejdsmarkedet. Og om under et år starter en ny omgang overenskomstforhandlinger.

Linjerne er allerede ved at blive trukket op, og selv om der er mange gode forslag på bordet, så er det svært at hidse sig helt op over. For det er mange år siden, vi rigtig har fået noget stort til de forhandlinger. Fagbosserne møder ikke op med en reel trussel. Ingen tror rigtig på, at vi stemmer overenskomstforslaget ned og strejker.

Til overenskomstforhandlingerne i 2017 er der et stærkt krav om kædeansvar – det vil sige, at hovedentreprenørerne på f.eks. et byggeri har ansvaret for, at alle de underentreprenører, de hyrer ind, overholder overenskomsten.

I dag kan hovedentreprenørerne sagtens sige, at de overholder overenskomsten, og så spare penge ved at sælge store dele af entreprisen fra til underentreprenører, der bruger alt for billig arbejdskraft. Det er sådan set et meget beskedent krav. Men strejker vi, når det ikke bliver skrevet ind i overenskomsten? Næppe. For en stor strejke kræver en aktiv bevægelse med mange aktive medlemmer, der faktisk tror på, at man kan skabe forandringer, når man står sammen.

Fagbevægelsen er i alt for høj grad blevet et serviceorgan, der i skræk for at miste medlemmer brander sig selv på billige forsikringer og rabatordninger, men som aldrig tør tage de helt store kampe for at skabe nogle seriøse forandringer.

Fagforeningerne gør en uvurderlig indsats for at kæmpe imod social dumping og for at overholde de overenskomster, vi har, men der er også brug for at gribe efter nye mål. Når man selv tror alt for meget på systemet, så tør man heller ikke kritisere det. Men nogen gange er der brug for systemkritik – også helt oppe fra fagbevægelsens top.

Derfor er det også befriende, at 3F Ungdom i denne måned kører en kampagne for 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation. Det er da et krav, der sigter højt. Kortere arbejdstid ville fordele de job, der er. Det ville give mere fritid til de mange, men også åbne arbejdsmarkedet, for nogle af dem, der er holdt udenfor i dag.

Fagbevægelsen skal ikke kun forhandle vilkår bag skrivebordene. Den skal også være med til at skabe visioner og flytte holdninger.

Jeg ønsker mig en fagbevægelse, der ikke kun diskuterer, hvordan man skaber mange job, men også hvilke job. Vi skal skabe gode, rummelige arbejdspladser, hvor der også er plads til dem, der ikke kan levere 100 procent.

Jeg ønsker mig en fagbevægelse, der rejser kravet om, at vi vil have indflydelse på, hvad vi producerer. Vores arbejdskraft skal bruges til at skabe en verden, som fremtidige generationer kan nyde godt af. Vi skal producere bæredygtigt og bruge miljøvenlige materialer, så vi hverken bliver syge eller bidrager til at ødelægge miljøet, når vi går på arbejde.

Glædelig 1. maj på søndag.

Helga Mathiassen er tømrer. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her