Klumme

Far har en fridag

Vi roser helt almindelige gennemsnitlige middelklassemænd, fordi de er så dygtige, når de hjælper mor. For det er stadig stort set, hvad det kræver for at være en god far
Debat
2. april 2016

»Det er godt nok ikke meget, han bidrager med derhjemme,« sagde jeg forleden til min veninde og tilføjede som det naturligste i verden: »men han er en god far.«

Vi talte om en fælles bekendt. Og vi grinede lidt af, at det altid er hans kone, der ender med at løbe rundt efter børnene, mens han hygger sig. Han er sådan lidt distræt i det. Hahaha. HA!

»Det er sjovt, som vi altid siger det om mænd, uanset hvor lidt de bidrager med,« svarede min veninde.

Og det ville være sjovt, hvis altså ikke det var sandt. For det kan godt være, det ikke lige er far, der får læst med skolebarnet, eller far, der husker at købe ind til madpakker.

Det kan også godt være, at far henter fem minutter efter vuggestuen har lukket, eller at far hellere vil drikke rødvin og tale politik end at følge sin datter på toilettet, når familien er til middag hos venner. Det er i det hele taget ret sandsynligt, at far overhovedet ikke lever op til de standarder, som vi har til mor.

I mange år har det været en stående joke hjemme hos os, at jeg bliver spurgt, hvem der skal passe børnene, når jeg skal ud og rejse. Der er ikke nogen, der passer dem, de har en far, svarer jeg med et efterhånden temmelig stramt toneleje, og så griner folk forlegent.

For de ved selvfølgelig godt, at børnene har en far, og far høster megen ros for at være så dygtig til at tage sig af sine børn og få det hele til at hænge sammen i den tid, jeg er væk. Sikke en opgave. Sikke en far. Sjovt nok – og det er den sørgelige del af joken – er der aldrig nogen, der roser mig for at tage mig af børnene, når far er ude at rejse. Der er aldrig nogen, der spørger, hvem der passer børnene, når han er afsted.

I dagens Danmark må far nemlig stadig gerne sidde med sin avis og være aldeles fraværende, fordi det jo bare er sådan, mænd er. Ligesom den der reklame fra 1950’erne (dengang bedstefar var dreng), hvor far kommer træt hjem fra sit hårde arbejde og må have hjælp til både varme tøfler og en kop kaffe, inden han tager barnet på skødet og hyggesnakker lidt om verdens gang, indtil maden står på bordet.

Samme mønster, nu blot pakket ind i ligestillingsstatistikker, som siger, at det går den rigtige vej. Bortset fra, at mor nu både arbejder ude og hjemme, mens far passer sit arbejde og kører bilen en tur i vaskehallen lørdag formiddag. Far hjælper stadig til, selv om han jo strengt taget er fuldgyldigt medlem af familien. Mor hjælper ikke, hun tager sig af ting, ordner, har overblik. Far hjælper mor. Sådan er det stadig – i store træk.

Når vi taler om far, siger vi: Han arbejder meget, men han er en god far. Han har travlt med sin triatlon, men han er en god far. Han glemmer at komme til forældremødet i børnehaven, selv om han har lovet det, men han er en god far.

Hvornår har du sidst sagt det samme om en kvinde? Hun er lidt fraværende, men hun er en god mor? Nej, vel? Det er stadig mor, der har den, og når hun ikke har den, viser vi ingen nåde. Det samme gælder i øvrigt, hvis hun har den for meget. For det er da klart, at far har trukket sig, når han ikke kan komme til for mor, siger vi og holder igen hånden over far.

Men hvorfor egentlig? Mig bekendt har far ikke svært ved at kræve sin ret alle andre steder i samfundet. Hjemme i familien gælder andre regler, åbenbart.

Og vi kan godt tage den en gang til for Prins Knud. For jeg ved godt, at du nu vil indvende, at det slet ikke er sådan hjemme hos jer, og I deles sikkert om det hele, og din mand er virkelig en god far, opmærksom og den slags, og du kender (eller har i hvert fald kendskab til) én mand, der har været på barsel i tre måneder med sit barn. D

esværre er det alt sammen blot krusninger på det kønsstereotype hav, og det kommer ikke til at ændre sig, før vi holder op med at tale om den dygtige far, der passer børn og hjælper mor.

Suzette Frovin er journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ok skal vi blive enige om at et af de vigtigste steder til forandring af kønsroller ikke nødvendigvis er den offentlige debat, men den måde parforholdet arrangere sig på. Og at det faktisk er op til kvinderne at ændre det aktivt gennem at stille krav til deres mænd! Jeg undrer mig ofte over hvordan kvinder taler om den manglende ligestilling i hjemmet når det lige præcis er et sted de selv kan lave om på forholdene! Det usynlige glasloft i direktionslokalerne er det kompliceret og hårdt at skulle ændre på som enkeltperson - men relationen i hjemmet kan alle beslutte sig for at lave om på i dag. Og just for the record har det altid irriteret mig når der var nogen der kommenterede på at det var flot at jeg kunne køre hjemmet med to børn uden at moren var hjemme - for selvfølgelig kan jeg det, alt andet er at se ned på mine evner som mand og far.

Måske, Suzette Frovi, du skulle have skrevet til brevkassen og brokket over din egen vattede mand, i stedet for at forsøge at udbrede din, muligvis berettigede, kritik af ham, til en kritik af alle fædre ?
Bare et forslag..

Sven Felsby, Peter Schroeder, Hans Larsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Tjah, der er vel både fordele og ulemper ved et småborgerligt liv - for både mænd og kvinder.
ønsker man ikke et småborgerligt liv i et småborgerligt ægteskab, må man jo vælge noget andet - med de fordele og ulemper det så bringer med sig.

Kristian Mogensen

Ja, man bliver så træt...

Johanna Eriksen

Hvor er jeg lettet over, at I mænd melder jer på banen, for I har ret. Rigtig meget ligestilling skal klares på hjemmebanen. Vi kvinder skal blive meget bedre til at forhandle vilkårene der hjemme. Rigtig mange af os anser mænd for at være en uperfekt udgave af en kvinde. Vi er klar med alt fra svidende kritik af, hvordan mænd bidrager forkert eller ikke bidrager nok, til en nedlandede overbærenhed af, at mænd jo heller ikke rigtig kan finde ud af det lige så godt som vi kan. Ja, vi har helt sikkert en stor del af ansvaret for vilkårene derhjemme.

Hans Houmøller

Klummen sidder lige i skabet. Nogle (mænd) forsøger sig med at vende tingene på hovedet, for eksempel ved at forestille sig, hvad andre (kvinder?) ville sige til en artikel skrevet med modsat fortegn, altså med ordet mor i stedet for ordet far.
Selv har jeg aldrig, skriver aldrig, passet mine egne børn.