Folk

FOLK

6. april 2016

Pengeflyttere

Lækken af dokumenter fra Panama-advokater med speciale i at skjule penge viser en vældig strøm af kontanter – 20 mia. kr. – rundt om inderkredsen om Ruslands præsident, Vladimir Putin. Officiel russisk reaktion: vestlig propaganda og »Putin-fobi«.

Agenter

Putins talsmand, Dmitry Peskov, har erklæret om den globale gruppe af journalister, der står bag afdækningen af lækken: »Der er mange tidligere repræsentanter for USA’s udenrigsministerium og CIA«, og at Moskva ved, »hvem der betaler denne organisation«.

Bagtalere

Talsmand Dmitry Pes-kov siger også om behandlingen af Rusland: »Man vil bagtale, jo mere, des bedre, og når der ikke er noget at sige, så opfinder man bare noget. Det er tydeligt for os,« lyder altså Kremls afvisning af at have med tys-tys-penge at gøre.

Dyre damer

Selvsamme Dmitry Pes-kovs hustru, Tatjana Navka, er i det lækkede Panama-papirer afsløret som kvinden bag et rigt pengegemmested. Peskov går med et armbåndsur til fire mio. kr. – fire gange hans Kreml-gage. Peskov siger, uret er en gave fra hustruen.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer