Klumme

Mine forældres generation har misforstået, hvad solidaritet er

Hvor længe skal vi høre dem, der har tabt det hele på gulvet, fortælle myter om moralsk degeneration og manglende solidaritet hos den yngre del af befolkningen?
Senest har Anker Jørgensens død fået alle til at tale om ’den sidste socialdemokrat’– selv på den del af venstrefløjen, der spenderede et årti på at hade manden. Og ekkoet kan høres fra min fars generation: Solidariteten døde med Anker. Men er det virkelig sådan, at en unik moralsk fiber fik min fars, Uffe Elbæks og Anker Jørgensens generationer til at vælge solidaritet over individualisme?

Senest har Anker Jørgensens død fået alle til at tale om ’den sidste socialdemokrat’– selv på den del af venstrefløjen, der spenderede et årti på at hade manden. Og ekkoet kan høres fra min fars generation: Solidariteten døde med Anker. Men er det virkelig sådan, at en unik moralsk fiber fik min fars, Uffe Elbæks og Anker Jørgensens generationer til at vælge solidaritet over individualisme?

Jytte Bjerregaard

7. april 2016

I min fars sidste år blev han mere og mere desillusioneret over sin samtid. Han plejede at sige, at folk havde glemt, hvad solidaritet var. Alt var blevet ’mig først!’

Hans tanker bliver tilsyneladende delt af mange. Hver anden måned kan man læse indlæg om min generations forfald i aviserne.

I Politiken spørger Uffe Elbæk retorisk, om vi mest er optaget af os selv. I Jyllands-Posten spørger cand.mag. Yrsa Grunnet, om vi har glemt de gamle dyder. Vinklerne er mange, men de handler alle sammen om, at samfundet har lidt et moralsk forfald.

Senest har Anker Jørgensens død fået alle til at tale om ’den sidste socialdemokrat’– selv på den del af venstrefløjen, der spenderede et årti på at hade manden. Og ekkoet kan høres fra min fars generation: Solidariteten døde med Anker.

Men er det virkelig sådan, at en unik moralsk fiber fik min fars, Uffe Elbæks og Anker Jørgensens generationer til at vælge solidaritet over individualisme?

Tværtimod. Det var kalkulerede interesser, der skabte fagbevægelsen og gjorde Danmark stærkt.

Min far er født i 1945, og vores samfund skylder hans generation meget. Han blev tvunget ud af folkeskolen for at brødføde familien, og han stod skulder ved skulder med de andre håndværkersvende, der krævede deres ret fra de grådige arbejdsgivere. En aggressiv solidaritet var hemmeligheden bag deres sejre. En solidaritet, der udskammede den individuelle håndværker, hvis han underminerede fællesskabet. ’Skruebrækkere’ kaldte min far og hans kolleger dem, som vi i dag kalder løntrykkere.

Det er tabet af disse stærke bånd, Anker Jørgensens afgang som statsminister indvarslede, og det har givet anledning til den egoisme, som ifølge blomsterbørnenes generation kryber igennem vores samfund. Men denne forfaldsmyte om kollektivets moralske fortabelse hviler på en fundamental misforståelse af, hvad solidaritet i virkeligheden er.

Solidaritet er ikke et moralsk imperativ. Om et samfund er solidarisk eller ej, har intet at gøre med summen af individernes etiske ansvarsfølelse over for hverandre.

Solidaritet er tværtimod resultatet af sammenfaldende interesser på kryds og tværs af middel- og underklassen. Det var det, der skabte arbejderrevolutionerne i den første halvdel af det 20. århundredes Danmark.

Arbejdere, der kiggede på griske arbejdsgivere, der spiste på Hotel D’Angleterre, mens de selv gik til bageren efter daggammelt brød. Studerende, der krævede opgør med den gamle samfundsorden. Mennesker, der ud af overlappende egeninteresser tog hinandens hænder og stod sammen om at sikre en bedre fremtiden for hinanden. Fordi de var i samme båd.

Tabet af solidaritet skyldes ikke, at danskerne i dag er blevet egoister. Det skyldes en kløft i vores samfund, som truer med at ødelægge de fælles interesser, der har gjort os til verdens stærkeste samfund. Forfatteren Lars Olsen beskriver disse mekanikker i sine bøger Eliternes triumf og En bygning slår revner.

Middelklassen er i opbrud. De kreative og veluddannede bor i pæne lejligheder i København, mens arbejderne bor i villaer på Vestegnen. Eliten lever i en virkelighedsboble, hvor skuespillere og instruktører taler om at åbne grænserne, mens etniske konflikter slår rod i samfundets bund.

Journalister skriver om ’white privilege’ og kvinders ret til at blive topchefer, mens hårdt tilkæmpede arbejderrettigheder udfordres af billig arbejdskraft fra Øst. Udflytningen af en håndfuld statslige akademikere giver anledning til et større ramaskrig end stribelukningen af slagterier på tværs af landet og industriens dødsrallen.

Som konsekvens styrtdykker tilliden til landets politikere, der atomiseres i protestpartier, som Alternativet og Liberal Alliance. Og imens sidder den generation, der har tabt det hele på gulvet, og fortæller myter om moralsk degeneration og manglende solidaritet hos den yngre del af befolkningen.

Samfundet er i opløsning, fordi mennesker, som før havde fælles interesser, er blevet konkurrenter. Det er den gruopvækkende sandhed bag den pensionerede generations moralisme. En sandhed, som er langt mere frygtelig, fordi den er mere besværlig at håndtere, end enkelte individers moralske forfald.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Nic Pedersen
  • erik mørk thomsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Peter Møllgaard
Robert Ørsted-Jensen, Nic Pedersen, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen og Peter Møllgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Lad os lige få styr på begreberne i Gronemanns socialdemokratiske univers:

Moral: Ligegyldig / måske Ikke-eksisterende

Solidaritet: Sammenfald af egeninteresser

Kløft i samfundet: Manglende sammenfald af egeninteresser.

Gronemanns Tese:

Tabet af solidaritet skyldes ikke, at danskerne i dag er blevet egoister. Det skyldes en kløft i vores samfund, som truer med at ødelægge de fælles interesser, der har gjort os til verdens stærkeste samfund.

Ergo:
Manglen på sammenfaldende egeninteresser skyldes manglen på sammenfaldende egeninteresser

En blændende analyse, som det sikkert har taget magisteren omkring en times tid at udtænke og nedfælde på papir. Men så fik kommentator-korpset og ikke mindst Informations redaktion jo også sin skålfuld kød i denne uge, og alle er glade...ak ja.

Måske Herr magisteren kunne bruge sin næste klumme på sådan mere konkret at beskrive, hvilke egeninteresser han selv forfølger? Og hvorfor han bliver ved med at stikke til den stakkels del af 'venstrefløjen', der ikke, som han selv, endnu helt har set lyset fra den af egeninteresser så smukt flammende`, socialdemokratiske fakkel...?

Tove Lodal, Herman Hansen, Maria Busch, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Mikkel Madsen, Rasmus Knus, Lasse Glavind og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Casper Gronemann

1: Jeg er ikke magister.

2: Hvor skriver jeg, at moral er ligegyldigt? Citat, tak. Det jeg skriver er, at solidaritet på samfundsbasis er langt mere end summen af individernes moralske habitus. Fokus på individets moralske forfald er et højreorienteret greb. På venstrefløjen er vores analytiske redskaber langt stærkere: vi taler om strukturer og systemer.

3: Solidaritet er ikke et sammenfald af egeninteresser. Solidaritet _opstår_ som følge af overlappende egeninteresser. Allerede Tocqueville skrev, at demokratiske samfund ikke bestod af særligt moralske medborgere, men blot borgere der havde forstået, at fællesskab var i alles egeninteresse. På samme måde er det med solidaritet. Den er smuldret, fordi dele af samfundet, der før havde en interesse i at arbejde sammen nu har en interesse i at modarbejde hinanden. Tag den kulturelle elite og den kreative middelklasse, som fornægter indvandringens konsekvenser. Engang skrev den sange om og malede billeder af stærke arbejdere og følte sig som en del af deres revolution. Nu håner den selvsamme arbejdere for smålighed og snæversyn. Fælles interesser er blevet til konkurrence om seperate, politiske dagsordener.

4: Jeg bliver ved med at stikke til venstrefløjen, fordi vi er de eneste der har de politiske værktøjer til en bedre og mere lige verden. Det gør mig ked af det at se, at vi forspilder den chance og overlader magten til en disintegreret og korrupt højrefløj, hvis stærkeste vision for morgendagen er en tam og udsultet udgave af velfærdsstaten.

Robert Ørsted-Jensen, Herman Hansen, Anne Koed Westergaard, Vibeke Hansen, Anders Graae, Anne Eriksen, Mikkel Madsen, Sascha Olinsson, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

I et demokrati med retsstat beskyttes, som et absolut minimum mennesker på flugt fra krig, fattige mennesker med deres børn på armen der beder om asyl, de modtages af samfundet.

Det kaldes solidaritet!

PS.
Hvis ikke:
Hvem udstødes så næste gang?
Den der kom sidst?
Dem med færrest stemmer?

Steffen Gliese

Jeg er bange for, at analysen kun momentvis rammer virkeligheden - fordi også den insisterer på at udpege den stærkt begrænsede indvandring som et problem, det ikke burde være.
Hvorfor er indvandring af flygtninge blevet et problem, som synes uløseligt? Først og fremmest fordi det er blevet ideologiseret og har ført til politiske konsekvenser!
Historien om fralæggelse af integrationsopgaven i sin mest ligefremme form er lang og uden svinkeærinder: vi havde arbejdsløshed, og ingen tænkte på, at det på et senere tidspunkt kunne blive et problem på mange planer, hvis man ikke sørgede for at gøre de nye arbejdsmarkedsparate.
Derimod har det i perioder været set som en god anledning til at skaffe nogle af de danskere i arbejde, som ikke havde særlige kompetencer eller løs arbejdsmarkedstilknytning.
I tiltagende grad har socialdemokratisk politik handlet om at fjerne det for den almindelige dansker, der kunne være besværligt og stå i vejen for en dedikeret indsats på arbejdsmarkedet - selvom det til alle tider burde have været partiets politik at sikre social lighed, men personlig mangfoldighed, efterhånden som arbejdsmarkedet kræver færre hænder.

Mads Berg, Erik Feenstra, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Samfundet er bygget på solidaritet, demokrati og retsstat, det er som et korthus.

Ikke alle behøver samle føde, det frigiver tid til andet, det kræver dog forståelse for solidaritet, demokrati og retsstat.

Det behøves ikke at gøres til en slåskamp, hvis det fungere, men djævlen ligger i at nogen syntes de er mere værd end andre, 'meget' mere værd end andre.

Mads Berg, Flemming Berger og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

"Samfundet er i opløsning, fordi mennesker, som før havde fælles interesser, er blevet konkurrenter."

Jeg (født 1948) tilhører Gronemanns fars generation. Kan ikke se hvorfor vi er blevet mere konkurrenter end tidligere. Samfundet består stadig af et stort flertal af lønmodtagere og en overklasse, som kan sende formuen i skattely. De få eksempler på konkurrence, som forfatteren nævner er ikke overbevisende og fandtes også i min ungdom blot i andre afskygninger.

Årsagen til den megen snak om konkurrence (ja selv Socialdemokratiet taler om konkurrencesamfundet uden at definere det nærmere) er vel den sørgelige kendsgerning, at den liberalistiske ideologi har sejret ad helvede til. Overklassen har formået at få mange lønmodtagere til at opfatte den neoliberale kapitalisme som den eneste rigtige samfundsform.

Årsagen hertil er kompleks. Lad mig fremhæve et enkelt element: medierne, som både nationalt og internationalt er private foretagender, der 24/7 udspyr nyheder og baggrund, altid iklædt en neoliberal fortolkningsvinkel. Ingen lejlighed forspildes til at dæmonisere socialismen og grundlæggende diskussion af samfundets indretning er ikke-eksisterende. Alt forbliver bevidst overflade og rødgrød tilsat store doser reklamer.

Grundlæggende er vi ikke mere konkurrenter end tidligere. Solidariteten kan derfor genopstå gennem f.eks. et fælles oprør mod tilsviningen af vores livsgrundlag, dvs miljø og klima, og derigennem diskutere andre samfundsformer og samværsformer.

Tove Lodal, Christel Larsen, Helene Kristensen, Kirsten Andersen, Eva Bertram, Flemming Berger, Anita L. Fischer, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Leif Høybye, Sascha Olinsson, Palle Yndal-Olsen, Rasmus Knus, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Aksel Gasbjerg, du gav anledning til en distinktion, der overses: omvendingen af de to forhold konkurrence- og velfærds-, hvor det tidligere var konkurrencesamfundet og velfærdsstaten, er det blevet til velfærdssamfundet og konkurrencestaten. Umærkeligt, men desværre med stor reel virkning.

Gry W. Nielsen, Aksel Gasbjerg, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Et af problemerne er nok, at vi troede, at vi var færdige med at bygge samfundet. Vi var blevet forvænt af den stadige materielle fremgang til at tro, at vi stod med den endelige model. I disse år får vi så revet bindet fra øjnene, hvilket får mange til at lukke dem. Samfundet er en bygning under stadig forandring. Geografien ændrer sig under vore fødder. Derfor kommer en værdi som solidaritet under pres. Der påhviler vore ledere, ikke mindst de åndelige, et stort ansvar for at guide os gennem udfordringerne.

Kristian Rikard, Vibeke Hansen, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Igen en omgang akademisk højrøvet filosofi, som kun kan forståes af 5 procent af den læsende befolkning af Informations tilhængere.
Katho

Torsten Jacobsen

Casper Gronemann,

1. Du er vel strengt taget heller ikke journalist, så lad os nu ikke dvæle ved slige detaljer. Min anvendelse af etiketten 'magister' tjener et formål, som ved læsning af min kommentar i sin helhed burde stå rimeligt klart (ikke mindst for en magister). Der er tale om et retorisk virkemiddel, kan man sige, og altså ikke om et forsøg på nidkært og korrekt at redegøre for din rang og stand.

2a. Ahh, "Citat, tak"- forsvaret! Et vidunderligt valg, den herre: Yndet blandt sofister og andet godtfolk. Også hyppigt anvendt af ellers forstandige mennesker, som pludselig helt synes at have mistet evnen til at læse mellem linjerne. Ikke mindst egne linjer. Men nuvel. Du synes altså, at moral er et begreb værd at beskæftige sig med, i forsøget på at genopvække solidaritetsfølelsen i den af egeninteresser så stærkt opslugte befolkning? Ligesom en bekymring om moral eller mangel på samme skam også er et anliggende for en 'venstrefløj' i det 21.århundrede, og altså ikke blot et "højreorienteret greb." Er det rigtigt forstået? Man fristes i så fald til at udbryde: "Citat, tak!", men det vil nu nok være at gå for langt. I stedet for beder jeg ydmygst om tilgivelse for, at jeg sådan har fejllæst den bærende pointe i din klumme. Jeg er heller ikke magister, skal jeg sige dig, så jeg er lovligt undskyldt. Mea Culpa.

3. Hvad en franskmand af det bedre borgerskab, hvis aristokratiske rødder vel ikke helt fornægter sig, i det 19. århundrede gik rundt og mente om dette og hint, giver utvivlsomt anledning til langvarige og vidtløftige diskussioner, derinde på magisterskolen. For en plebejer som jeg selv, der ikke har læst de Tocqueville, opleves påkaldelsen af både hin franskmand og den antydede - men ikke nærmere specificerede - perlerække af excellente tænkere til forsvar for en fremført pointe, dog hverken interessant eller vidtløftig. Snarere opleves det som et forsøg på at ekskludere mig fra samtalen. Ja, halvt i spøg kan man endda få den tanke, at du - bevidst? - søger at fremmedgøre mig, at devaluere min sociale og kulturelle kapital? Et typisk højreorienteret greb, du ved..

3. Jeg kan simpelthen ikke læse, om det du her skriver, er skrevet af en socialdemokrat eller om det er skrevet af en person der bekender sig til Dansk Folkepartis forestillingsverden. Det synes jeg, er et problem. Ligesom jeg synes, at det er et problem, hvis solidaritetsbegrebet skal grundfæstes i en indledende eksklusion af visse grupper af mennesker. Måske misforstår jeg dig her? Det har man jo lov til at håbe..

4. Hvilke politiske værktøjer sigter du til her?

Som jeg husker det, så kunne vi, der gjorde og mente de rigtige ting - dengang som nu - på en god dag allerhøjst mønstre 15% af befolkningen.

At give os (hele) skylden for den nuværende elendighed er vel temmelig ansvarsforflygtigende.

Selvkritik er en god ting, men du skyder forbi skiven. Det er ikke Socialdemokratiet, der skal redde os ud af misæren. Det skal vi selv.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Som det også påpeges ovenfor.

Den reduktion af et komplekst fænomen - solidaritet (sammenhængskraft?) - som forfatteren foretager er ikke overbevisende fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv, men åbenbart godt nok for Information.

Jørgen Steen Andersen

Casper Gronemann 7:29
"En disintegreret og korrupt højrefløj, hvis stærkeste vision for morgendagen er en tam og udsultet udgave af velfærdsstaten."
Så vil jeg kritisere hele venstrefløjen for at have en disintegreret og alt for politisk naiv holdning til at opnå politisk magt og fastholde denne magt.
Der mangler disciplin og fokus, så højrefløjens nyliberalisme og new management kan blive afløst af en økonomi, som hviler på økonomiske principper, som sammen med et stærkt velfærdssamfund og venstreorienterede politikeres disciplin, visioner og sammenhold kan udøve bæredygtig, menneskevenlig politik.
Den nuværende økonomiske politik er baseret på konkurrence og derfor udbytter og udnytter politikken og kapitalismen alt og alle på denne jord.
Mistillid og egoisme trives i kølvandet på denne tingenes tilstand.
Den sidste eller det sidste overlevende her på jorden bliver selve " Kapitalismen", for de sidste mennesker krabber rundt i de sørgelige rester og falbyder døde rotter, gamle cykler og plasticbøtter.

Aksel Gasbjerg, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Som det også bliver kommenteret af andre er det svært at se hvor Gronemann politisk har sit hjemsted- S eller DF, og det er måske heller ikke så vigtigt. Men jeg syntes at det er problematisk at tale om manglende solidaritet i samfundet for derefter at lægge skylden for hele miseren for fødderne af "de fremmede" og den manglende forståelse som eksisterer immellem klasser i DK for hvor stort et problem disse mennesker altså reelt udgør. Tja...jeg blev færdiguddannet i Dec 2010 og der var ingen jobs at få- og jeg søgte bæde højt og lavt. Imens kunne jeg så se hvordan medierne gik bort fra at alle vores problemer skyldes invandrerne til at alle vores problemer skyldes de dovne arbejdsløse. Senere blev det de (færre) dovne arbejdsløse samt folk på overførselsindkomst. Nu er der ikke særligt meget tilbage der at skære i så nu er det stakkels flygtende mennesker der får hele tuen til at vælte. I DK har vi ikke en klassekamp forstået på den måde at det er højere klasser mod lavere. I DK er det alle imod de lavere klasser- syge eller arbejdsløse, arbejderklasse. Det er lykkedes for en ganske lille del af den danske befolkning at få os til at opfatte os selv som vores største problem og sparke løs på os selv. Ikke banker der snyder og stjæler, ikke millionærerne der ikke betaler skat, ikke en politikerklasse der er så langt fra os at de ikke engang skal pensioneres i samme alder som os og som sælger løs af statens arveguld og fourener vores allesammens drikkevand for at tækkes nogle få. Næ nej... Gronemann har ret i en ting- det er solidariteten der mangler. Vi er blevet manipuleret til ikke længere at vide hvem det er vi skal være solidariske med fordi vi ikke længere kan se hvem vi rent faktisk er i samme båd med.
Men første skridt kære Gronemann- lad være med at sparke nedad!!!

Mads Berg, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Helene Kristensen, Sup Aya Laya, Anne Koed Westergaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Aksel Gasbjerg, Marie Jensen, Anders Graae, Hans Larsen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Lever man i et diktatur eller hvis man undertrykkes af andre, så reagerer man (-forudsat at man har fysisk og psykisk "overskud" til det.)

At kunne reagerer mod en fælles fjende/undertrykker/diktator eller mod et undertrykkende "åndeligt" system (det være sig en ideologi eller en religion m v) skaber en solidaritet af en art, som næppe kan genskabes i et samfund, hvor den "fælles fjende" er afsat fra "tronen" og erstattet af demokratiske spilleregler, som er generelt accepterede af alle, fordi de er lavet af på demokratisk vis ( - manglende ydre fjender og undertrykkere skaber frihed og plads til at være individualistiske og "usolidariske" ?).

Ej enig med skribenten, men det er en fin og velskrevet artikel.

Caspar Gronemann har vel ret så langt, at der engang i tidernes morgen opstod en alliance mellem de jordløse arbejdere på landet, som blev til husmænd, der stemte på Det radikale Venstre, som også, vel på grund af Chresten Kold, blev lærernes parti og arbejdernes parti, Socialdemokratiet. Arbejder-klassen og den lavere del af middelklassen slog sig sammen om at bekæmpe borgerskabet, dvs. de store godsejere, den højere middelklasse, og de store bønder på deres proprietærgårde. Almuen har nu afdøde formand for Socialdemokratiet kaldt denne del af befolkningen. De vandt magten og fik skabt det DK vi kender i dag - igennem et klassesamarbejde med borgerskabet. Fordi borgerskabet godt kunne se at hvis man ikke gjorde noget så a) fik de et nyt Sovjetunionen eller b) oprør i gaderne, måske voldeligt :( . Efter opløsningen af Sovjetunionen i 1989-1992 så fejede neoliberalismen og centralismen henover stort set alting, også i DK.

Og selv under SR-regeringen i 1990erne fejede neoliberalismen hen over DK; mest udtalt blevet i årene med VK-regeringen, godt støttet af DF, i 00'erne, hvor alt blev centraliseret, folk oplevede ikke længere at have kontrol over noget som helst, fabrikker, buslinjer, sygehuse, uddannelses-steder mm. blev nedlagt i det vi nu kalder for Udkants-Danmark. Mange af de folk der bor derude har set deres jobs forsvinde til udlandet, eller at personer fra Ukraine eller Polen nu har jobs som de også kunne bestride og varetage -bare til 1/3 af hvad de ville koste. Mange af de mennesker er ikke socialister eller socialdemokrater i klassisk forstand; det er mennesker,der er vant til at klare sig selv.

Måske er det ligefrem efterkommerne af de jordløse arbejdere, der fik jord ved jordreformen i 1920-1922. De mener, præcis som DF, at folk bare skal tage sig sammen, bide tænderne sammen, og tage det arbejde, der er. Det har de nemlig altid gjort. I hvert fald indtil fabrikken flyttede.....til udlandet. Der er en vrede ude i landet her,især i områderne omkring Slagelse - Ringsted - Køge og i områderne omkring Varde - Esbjerg - Tønder- Sønderborg mod central-regeringen, uanset farve, næsten. Centrum-venstre har endnu ikke fundet det rette svar at give de her mennesker. Dansk Folkeparti har - dette parti peger nemlig direkte på det som de her personer selv kan se i deres hverdag: muslimer der får boliger før unge handicappede danske mennesker, eller ældre, syge gamle mennesker. DF peger også på EU som et problem, de peger også på østeuropæisk arbejdskraft. Kort sagt: DF peger på de lette løsninger. Hvilke løsninger har centrum-venstre på de udfordringer der er her ude i det ganske danske land og især i det vi kunne kalde for det 'gule DK' - DF's kerneland. Stort set ingen.

Og selv uddannelse af mindst 100.000 ufaglærte, som der ellers ser ud til ville blive brug for lige om lidt, ser centrum-venstre ikke til; man protesterer ikke vildt meget over at V-regeringen nu åbenbart vil skære den støtte man kan få når man uddanner sig som voksen,ned til 60% af dagpengene (mod 80% i dag og mod 100% af dagpengene for 5-6 år siden).

Solidariten blev skabt af alliancen mellem arbejderklassen og den lavere middelklasse, især måske feter 1945 eller 1955,hvor både arbejderklassen og den lavere middelklasse havde en interesse i at hjælpe hinanden med at skabe et bedre samfund end det man kom fra. Og havde fokus på at få de samme materielle goder som f.eks. borgerskabet havde - og har. I dag er denne alliance brudt -delvist - ser det ud til. Den lavere middelklasse er ikke interesseret i at hjælpe arbejderklassen; den er kun interesseret i at hjælpe sig selv. Men enten at stige op i samfundet og blive til enten borgerskab eller højere middelklasse eller med at undgå at falde ned i arbejderklassen eller det vi kan kalde for underklassen.

Mads Berg, Per Torbensen, Holger Madsen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Karsten Aaen 13:46
Politisk er problemet, at der er en konsensus om at føre nyliberal økonomisk politik, som centraliserer, globaliserer, konkurrerer uden politiske stopklodser, og det er uanset hvilket parti, vi taler om.
SF, Enhedslisten og Alternativet har vi ikke set udfolde sig endnu, men de øvrige inkluderet socialdemokraterne har ikke visioner for fem flade ører, som Aksel Larsen ville have sagt.
Det er mærkeligt, for det kræver da ingen synderlig begavelse at se det mismanagement som udøves, og hvis der er en form for inerti i denne bevidstløse " nødvendighedens politik ", så vil jeg meget gerne have en god forklaring og helst inden ragnarok.

Holger Madsen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Casper G: Jeg må tilstå, at jeg ikke forstår, hvor du vil hen med dine klummer. Nu udnævner du Alt. til et protestparti, men jeg møder ikke ret meget protest i partiet. Jo, der er mange gode ideer til at gøre tingene på en anden og bedre måde, men protest var da noget engang med høje råb og aggressive udfald.
Socialdemokraterne har vundet, så de/I skulle da bare have nedlagt partiet, da ØD blev fejet af bordet. I stedet ser I jer så underligt om efter nyt indhold, og I lader jer presse til højre og lander blødt. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis I gik sammen med V og DF i et nærmere samarbejde. Det kunne blive til 118 mandater. Den ligger da lige til højrebenet, hva'?

Herman Hansen, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Eva Bertram, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Godt set Casper Gronemann:

Tabet af solidaritet skyldes ikke, at danskerne i dag er blevet egoister. Det skyldes en kløft i vores samfund...

Kløften opstået blandt de - af ellers stort set samme mening. De, med sammenfaldende interesser på kryds og tværs af middel- og underklassen., der stadig tror på nationalstaten, som redskab for retfærdighed, og så de, der istedet tror på international retfærdighed, eller bare pengenes retfærdighed. Naivitetens sejrsgang.

Rune Aa. Hansen

Fremtiden ligger i, ikke at skulle have den nyeste ting i nutiden. Når vi med kærlighed anerkender dette aspekt, så tror jeg på at resten af løsningen nok skal udfolde sig.

....Tænker at den holder til en gentagelse mere...

God aften til alle
RAH

"Der er en kløft i vores samfund". Ja, eller en hel del af dem - fx mellem folk på 'venstrefløjen' der tænker i klasser og i økonomi i gamle far Marx' forstand og dem der ikke gør. Gronemann forekommer mig at tilhøre de sidste. Det er fx pudsigt at han definerer en skruebrækker som en løntrykker - det har før i tiden betydet en strejkebryder, dengang der altså var solidariske strejker til. Den solidaritet der dengang herskede handlede om arbejdstagere mod arbejdsgivere, og den er med den forsvundne klassebevidsthed også forsvunden. Måske er det ikke et spørgsmål om moral men om den lydighed, der følger pengene? Kan vi se oprøret i Ådalen udspille sig for vores øjne idag? Thomas Nielsen talte om at sejre sig ad helvede til - for mig betød det, at den materielle velstand i 60'erne og 70'erne førte til en klassemæssig blindhed. Arbejderklassen kan/vil ikke genkende sig selv, fx fordi man bilder dem ind, at 'kulturel kapital' er vigtigere end den materielle. For mig forbliver venstrefløj altid forbundet med en analyse af økonomiske forhold, og jeg betragter Gronemann som temmelig uformående på det felt = en moderne socialdemokrat.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Rasmus Knus og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Bjørn skjoldbye

Gode pointer Casper Gronemann.
Jeg vil dog tilføje et nutidigt solidaritets paradoks som den såkaldte centrum venstre elite - har pådraget os. Berøringsangsten overfor religionskritik, særligt at Islam er et samfundsnedbrydende element (for det solidariske) samfund vi kendte.
Eliten har vendt grundsætninger og en central kerneværdi i socialismen ryggen og erstattet den med en kombination af selv-fedhed og salon-humanisme.
Mens kristendommen i Danmark er blevet tilpasset det sekulære solidariske samfund - så står centrum venstre eliten i kø for at tilpasse samfundet til Islam og muslimer i den tolerante humanismes navn.
Derved opstår et afgrundsdybt gab mellem socialismens ideologiske grundlag (....religion er opium for folket...., ...ej nogen mægtig Gud og Kejser..... osv....) og elitens skamløse tilpasning til religiøse krav.
Ud fra et ønske om et solidarisk sekulært samfund burde eliten skamliggøre religiøse krav frem for at imødekomme dem.
Istedet sælger de ud af ytringfrihed, kvidefrigørelse, seksuel ligestilling, og bruger gerne en betydelig del af vores solidariske samfundskage på solidaritet med anti-sekulære kræfter.
Det er den kløft - der ikke en gang er færdig med at åbne sig- somm har splittet befolkningen allermest.

Thomas Frisendal

Jeg er mere end dobbelt så gammel som Casper Gronemann. For mig er solidaritet ikke et filosofisk begreb, men en realitet jeg har oplevet. Solidaritet er en menneskelig følelse, som udspringer af psykologiske mekanismer. Det er givetvis relateret til biologisk sammenhold blandt mennesker, der føler et fællesskab. Sammenholdet i 60erne og 70erne var relateret til fordelingspolitikken, der dengang som nu var meget ude af balance. Og dermed skabte den intuitive følelse af behovet for sammenhold.
Solidaritet kan ikke afskrives af ideologiske grunde. Med mindre man mener at det er ens politiske ideer, der er sandheden. Handler dette indlæg i virkeligheden ikke mest om den økonomistiske rationelle fortolkning af adfærd overfor verden som mennesker oplever den?

Uanset hvad der er sket med klassebevidstheden så er kun max. 5% af befolkningen kapitalejere, der har behov for at købe andres arbejdskraft. I dagens samfund er problemet vel at mange af de 95% lønmodtagere føler sig nødsaget til at underkaste sig kapitalens interesser, fordi de febrilsk søger, at beskytte deres job og deres pensionsopsparing.

Fakta er at "kløften" først ses helt tydeligt når de højreorienterede gennem kontanthjælpsforringelse vil konfiskere de fattiges børns penge til flyverdragter, for at få råd til top-skattelettelser. Det er ikke fordi flertallet er egoister, det får lov at ske, men fordi topskattelettelser contra kontanthjælpsforringelser, ser ud til at være en detalje, når folks fokus ligger på kapitalisternes påståede besvær med at leve op den internationale konkurrence.

Rigtig mange danskere vil opleve at blive betragtet som dødvægt og blive kastet over bord, fordi vi danskere skal sejle hurtigere end de andre landes kapitalister...

...ren bevidsthedsindskrænkende propaganda.

Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Bill Atkins 20;14
Gode billeder og pointer!
Det er fælles interesser, som skaber solidariteten.
Kapitalister og de rige - dem med penge - har en "naturlig " trang til nepotisme og er globale i deres gensidige hjælpsomhed overfor vennerne i overklassen.
De er meget følsomme overfor duften af dollars.

Niels Duus Nielsen

Kristian Rikard: "Godt 1/3 af disse er altså offentlig ansatte."

Og?

Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Helene Kristensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

De offentligt ansatte har ikke en privatkapitalist som arbejdskøber, til forskel fra de privat ansatte.

Nej, men hvis vi skal til at pinde ud hvorfor så mange som burde stemme socialistisk hvis de analyserede deres egen situation ikke gør det, så er det en helt anden diskussion. Fremmedfrygten er en ting. Privatkapitalismens mediemonopol en anden. Almindelig politisk valgflæsk med løftebrud en tredje...

Og så er der jo rent faktisk ca. 15% der stemmer socialistisk.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Fasthold fokus på det væsentlige, ellers udvandes det politiske projekt.
Problemerne skal analyseres og så skal der handling til.
Og hvis man har den opfattelse, at de offentligt ansatte står udenfor påvirkning fra kapitalismens skade virkninger, så kan man godt tro om igen.
Men det er sikkert en at årsagerne til venstrefløjens splittelse, fordi man har ingen politisk fornemmelse for hvor man står politisk.
Man stemmer som arbejdsgiveren - sekretærer, arbejdere, funktionærer - for det er nok det bedste, og de "røde" vil nok lave for meget om, uanset at "nødvendighedens politik" personificeret ved LLR efterhånden har forandret Danmark til et meget usundt og menneskefjendsk samfund at opholde sig i.

Mads Berg, Eva Bertram, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Fasthold fokus på det væsentlige, ellers udvandes det politiske projekt.

Hørt!

Og netop derfor burde politiske kommentatorer som Casper Gronemann og medier som Information, der i egen selvforståelse står til venstre for den politiske midte, droppe den efterhånden særdeles trættende tæven løs på den socialistiske del af venstrefløjen - som i al væsentlighed har været i opposition til de sidste 30 års Nyliberalistiske nonsens - og i stedet for skrige følgende ud fra hustagene, indtil Herr og Fru Danmark begynder at forstå, hvad der foregår for øjnene af dem:

https://www.youtube.com/watch?v=go2bVGi0ReE

Mads Berg, Keld Albrektsen, Ebbe Overbye, Philip B. Johnsen, Eva Bertram, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen er måske plebejer af stand og selvopfattelse, men ved alligevel godt selv, at man på ganske få hænder, kan tælle folk i kongeriget med en skarpere pen.

Dette sagt, synes jeg ikke altid at den gode TJ formår at læse mellem linjerne og tilgive de analytiske eller begrebsmæssige mangler, vi andre - her inkl Casper Groneman, overser i egne analyser ;)

Jeg læste ovenstående som et sympatisk forsøg, trods alt.

Philip B. Johnsen

Det behøves ikke at gøres til en slåskamp, hvis det fungere, men djævlen ligger i at nogen syntes de er mere værd end andre, 'meget' mere værd end andre.

Solidaritet nu!

Kære Information
Mor er skuffet. Jeg kan ikke forstå, at I trykker så dårligt et debatinlæg. Skal man ikke som minimum kunne argumentere for sine synspunkter? Postulater og cirkelslutninger er næppe fremmende for en konstruktiv debat. Øv

Herman Hansen

Højrefløjs ideologi har brug for et fjende billede og en syndebuk for at retfærdiggøre sin eksistens - I Danmark udleves dette behov, lige nu, gennem stigmatisering af ledige og syge.

Fra solidaritet til ligegyldighed. Danmark opgiver frivilligt, og helt uden kamp, 100 års hård kamp for lighed, fællesskab og velstand. En velstand blandt verdens absolut bedste betinget af netop velfærdssamfundet vel at mærke. Kirkegården må være rødglødende af roterende bedsteforældre i deres grav. Generationers kamp smidt i skraldespanden uden at blinke med et øje.

Danmark er blevet et land bestående af idioter, som i foragt og harme (over sig selv) savner grenen over de sidder på for frivilligt af falde i afgrunden.

Helle Thorning-Schmidt, tidligere socialdemokrat, har et hovedansvar for Danmarks ødelæggelse gennem sit virke som statsminister fra 2011 - 2015 da hun satte den socialdemokratiske kurs mod højre.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Herman Hansen 23:42
En sørgelig og meget præcis analyse.
Men hvordan vende udviklingen, når politikken er en fra dag til dag politik og menneskers hukommelse er så dårlig, man ikke kan se elendighederne udvikle sig.
Jeg bryder mig faktisk ikke om at nævne ved navn, det parti eller personer, som mener at det hele drejer sig om at blive rigere, for det er helt forfejlet.
Politikens omdrejningspunkt må være menneskers velbefindende i et sundt liv og med en sund omverden med psykisk og fysisk sunde mennesker og en sund biodiversitet og natur, grundvand og miljø i balance.
Jeg vil have mennesker med overblik, vedholdenhed og moral til at lede landet, og det skal ledes af politikere og ikke et kapitalismens amokløb med proselytter og medløbere og fedterøve, som bare håber at redde sig et stykke af kagen og iøvrigt ikke har fantasi til at forestille sig et andet liv.

Industrialderens klassesammenhold er væk, fordi industrien er væk – sådan groft sagt. Jeg synes, det er meget godt set af Gronemann. Det er ikke særlig konstruktivt at vifte med den store moralske pegefinger.

Mikkel Nohr Jensen

Jeg er lodret uenig. I hvert fald hvis du - som jeg tror - taler om rent pengemæssig interesse. For at f. eks. et sundhedsvæsen kan finansieres kræver det at de som har mindst risiko for at blive syge også betaler ind til det (det gælder hvad enten det er et offentligt eller et privat system). Hvis en hvilken som helst offentlig ydelse skal kunne finansieres kræver det at også nogle som ikke modtager ydelsen betaler til den. Det er udfordringen for enhver menneskelig organisation: Den afgørende brik for at få organisationen til at køre er altid dem som har mindst at vinde på organisationens overlevelse.

Når det så er sagt er jeg enig i at det væsentlige er egeninteresse. Det er bare ikke altid egeninteresse målt i kroner og ører. Der er nødt til at være fælles interesser som rækker ud over det økonomiske.