Siden de seneste terrorangreb i Bruxelles den 22. marts har vi i Vesten endnu en gang spurgt os selv, hvordan – og ikke mindst hvorfor – sådanne angreb kan blive ved med at forekomme. På trods af vores mange anstrengelser for at tilintetgøre vores islamistiske fjender, synes de at angribe og ramme os med tiltagende styrke.
En af de centrale problematikker, som vi fortsat finder vanskelig at håndtere, er forholdet mellem den materielle og den ideologiske dimension ved islamismens trussel. Mellem det materielle og det åndelige. For kan det lade sig gøre at tilintetgøre en ideologi med et bombefly?
Dette er ikke blot et teoretisk spørgsmål, men selve kernen i islamisme-problemet. Det er netop i det paradoksale forhold mellem det ideologiske og det materielle, at både islamismens styrke og svaghed ligger.
Islamismen er nemlig – selv om vi bruger meget energi på at frygte den – en relativt magtesløs ideologi i Vesten. Den udgør ingen reel trussel mod vores samfundsorden, da ingen med rimelighed kan frygte, at den vil føre til vores parlamentariske demokratiers sammenbrud.
Denne pointe er ikke blevet mindre relevant, efter at Folketinget i denne uge besluttede at bombe Islamisk Stat.
Terrorisme har nemlig altid været den svage parts våben. Frem for at udgøre en reel, militær trussel fungerer terrorismen som små prik til den gældende samfundsorden, som nok skaber kortvarige forfærdelige blodsudgydelser, men som ikke for alvor kan ryste samfundsordenen eller reformere den i sit billede.
I denne forstand er islamismen i de vestlige samfund en svag bevægelse, som på ingen måde udfordrer samfundsordenen, ligesom eksempelvis fascismen og kommunismen tidligere gjorde gennem Europas historie.
Styrket af indignation
Men samtidigt er denne svaghed også det, som gør den så farlig og vanskelig at komme til livs. Frem for at være forankret i solide institutioner med sit eget legitime magtapparat (ligesom fjendtlige stater), fungerer islamismen i Vesten som en ren ideologisk magt, som formår at vække hidtil ufarlige personer i samfundet til blodig kamp.
Islamismen er en idékraft, som kan forme og trække op i samfundets passive masser ved at omdanne udsatte ghettobeboere til væbnede krigere. Den bevæger sig som et spøgelse rundt i materien og vækker den til live stadigt nye steder. Det er dét, som for nuværende gør den umulig at destruere med militær magt.
Vi kan dræbe og fængsle de mennesker, som for øjeblikket abonnerer på ideologien, men idéerne lever videre og kan på ny trække op i materien andre steder.
Tilmed bliver islamismen ofte styrket af den indignation, som følger i kølvandet på drab af både skyldige og uskyldige mennesker, således som vi eksempelvis ser det med droneangreb.
Det sande materielle problem består ikke i de mennesker, som abonnerer på islamismens ideologi i dag, men i dem, som kan være tilbøjelige til at abonnere på den i morgen. Den farligste materie er den, som passivt ligger og venter på at blive vækket. Molenbeek-ghettoen i Bruxelles er et af de klareste eksempler på dette.
Vesten kæmper mod sig selv
Disse forhold har gjort det vanskeligt at gennemskue, hvordan vi skal komme islamismen til livs. Skal vi angribe den militært eller ideologisk? Det væsentlige er imidlertid ikke at vælge det ene eller den andet, men at forstå forholdet mellem det materielle og ideologiske niveau.
Hvis man betragter islamismen som et spøgelse, er det vigtigt at forstå, at det ikke har magt til at flytte på en hvilken som helst ’materie’. Idéerne bag islamismens ideologi har ingen styrke i sig selv. De har udelukkende magt i relation til mennesker i bestemte sociale situationer.
Vi ser sjældent veltilfredse mennesker med klare muligheder for at realisere en god tilværelse pludselig bryde ud som voldelige islamister.
Islamismen er båret af en social indignation, som udspringer af bestemte materielle forhold. Uden denne indignation vil islamismens ideologi stå totalt magtesløs tilbage.
Af denne årsag kan man ikke fjerne ideologien uden at adressere den underliggende indignation. Man kan heller ikke blot dræbe eller smide de indignerede individer i fængsel, da strukturel undertrykkelse systematisk vil producere fortsat indignation. Disse to fejlslagne tilgange er ikke desto mindre de mest dominerende strategier mod islamismen i dag.
Den hårde, militære magt er kendetegnet ved, at den kun formår at ødelægge islamismens midlertidige, materielle manifestationer. Den har ikke blik for, at islamismen styrkes af Vestens militære angreb, da islamismen fungerer som en modmagt til disse. Således har Vesten brugt over 10 år på at nedkæmpe Taleban og al-Qaeda, kun for at blive mødt af en langt stærkere organisation, Islamisk Stat.
Vestens hårde militærmagt kæmper på denne måde mod sig selv, da den bekæmper produktet af sin egen magtudøvelse. Den forsøger at ødelægge islamismen, men ender med at producere mere af den indignation, som driver den. Og det er vel netop sådan, det går, når man forsøger at bekæmpe et spøgelse med materielle midler; det tager ikke rigtig skade af det og formår samtidigt at vende den materielle magt mod angriberen.
Hvordan fordufter spøgelset?
Den ideologiske strategi er imidlertid ikke meget bedre. Denne hævder, at islamismen kan fjernes alene ved at forsøge at fjerne dens idéer fra verden. En sådan kamp kan føres mod de ideologiske apparater, som spreder dens budskaber – eksempelvis radikale imamer eller magasiner og videoer på internettet.
Denne tilgang begår dog den fejl, at den tilskriver ideologiens idéer en kraft i sig selv, som de ikke besidder. Ideologien har ingen iboende overbevisningskraft, på samme måde som forestillingen om det rationelle argument, som overbeviser os med gode årsager til dets påstande.
Ideologiens styrke ligger uden for den selv, nemlig i den sociale indignation, som den blot giver form og retning til ved at udpege nogle klare fjendebilleder og kategorier til at forstå verden med. Fjerner man den sociale indignation, står man tilbage med en magtesløs ideologi, som ikke har nogen vrede at give form til.
Pointen er altså ikke, at Vesten kæmper en materiel kamp, hvor den burde kæmpe en ideologisk kamp eller omvendt. Pointen er, at Vesten fejler på både det ideologiske og materielle plan, fordi vi ikke forstår forholdet mellem de to.
Problemet består nemlig i relationen mellem det ideologiske og materielle. Ideologien har kun magt i relation til bestemte materielle forhold, og de materielle forhold er samtidigt kun midlertidige manifestationer af ideologien.
Ved at forandre de materielle forhold kan man ødelægge ideologien, da man ved at forandre ‘materien’, kan frarøve spøgelset dets magt over den. Et spøgelse uden magt til at flytte materien er ufarligt og vil uundgåeligt fordufte.
Kristian Thorup studerer socialvidenskab og filosofi på RUC
"Den udgør ingen reel trussel mod vores samfundsorden, da ingen med rimelighed kan frygte, at den vil føre til vores parlamentariske demokratiers sammenbrud."
Nå? Slå et tilfældigt land op på Wikipedia og se på tidslinjen over dens dominerende religion. Den skifter frem og tilbage. Pakistan var multietnisk, men er gennem de sidste 30 år blevet islamisk, og de kristne emigrerer gradvist ud af landet på grund af diskrimination og er blevet i mindretal.
Jeg kan ikke se, hvorfor vesten er en undtagelse. Hvorfor er vi fritaget for det?
Tag Malmö. Etniske svenskere emigrerer for tiden væk. Vi kan godt via lovgivning forhindre, at nye indvandrere flytter til, men hvordan forhindrer vi at svenskerne flytter ud?
På et tidspunkt har vi så en ren Shariaby hvor tingene kan brede sig.
Dagens politik i Danmark udgør kort og godt en kæmpemæssig bombe i forhold til "materien", både for indvandrere - men også for de jævne danskere idet nedskæringer og såkaldte effektiviseringer presser ideologien om et godt liv.
Rimelige begrænsninger af ændringer i kulturen skal ikke i medierne som fjendebilleder, det skader kun, at alt kan drejes til "danskernes modvilje", social indignation fremmes og vil lade gløder ulme for senere brande.
Muligvis kunne krige også nedskæres, hvis ikke menneskets behov for magt og penge var så gennemtrængende.
Faktisk skal der ikke de helt store evner for at se billedet, hvis man vil.
En god artikel...
Nåja - ligesom rige mennesker bruger jo ikke skattely, det har de ikke behov for ..?
Heureka. Vi fjerner da bare den sociale indignation og voila, fred i Verden.
Kæft, hvor er jeg dog klog.
Dette indlæg går ud fra at drivkraften bag islamisme er social indignation, ringe veltilfredshed og manglende muligheder for at realisere en god tilværelse.
Det første er ikke bevist, og det andet og tredje er muligvis rigtigt, men ikke noget vi sådan lige kan fikse.
I det hele taget er det spøjst at se islamismen beskrevet som en midlertidig ting fremkaldt af ganske særlige omstændigheder, når nu hovedparten af verdenshistorien har været domineret af voldelige hel- og halv-teokratier.
25 % ekstra skat på alle eksisterende trossamfund - både godkendte og ikke-godkendte - og deres medlemmer - så skal en del af overtroen nok forsvinde...
Det er forfærdeligt, at vi konstant problematiserer menneskers religion og herkomst.
At 'islamismen' er en stor trussel for 'vores' land kan vi læse i medierne hver dag - og dette er altså i de allermest 'venlige' og 'ansvarlige' blade.
For når vi bruger ord som "islamister", siger vi enlig "farlige muslimer" - det er endnu mere direkte, og endnu mere snæversynet.
Polariseringen der bliver skabt pga. debatten er meget kraftig, og det styrker terrornetværkene. Dog er artiklen evt. velment og med en god pointe, men man skal huske at samfundet er multikulturelt, og vi har religionsfrihed.
Det holder ingen steder.
"Terrorisme har nemlig altid været den svage parts våben. "
Enig, men desværre stilles ingen spørgsmål om, hvorfor den får så meget opmærksomhed, som tilfældet er. En sandsynlig årsag er forholdet til liv og død i den vestlige verden. Det er dybest set ateismen, der har åbnet den flanke. En anden konsekvens af en stærk modvilje mod døden er, at anholdelser af terrorister enten ignoreres eller opfattes som en trussel, fordi hele opmærksomheden er rettet mod risikoen for terror. Det ignoreres også, at de seneste angreb i Europa gav politiet nye spor at arbejde med. Hvordan er vi nået der til, at anholdelse af kriminelle skaber bekymring blandt almindelige, forholdsvis lovlydige mennesker?
Det er ikke engang helt sandt, at ideologien, der kaldes islamisme, ikke udfordrer samfundsordenen. Det gør den i høj grad, sjovt nok på samme måde som socialismen gjorde i en periode for 40-60 år siden. Faktisk passer de to ideologier fint sammen som fod i hose. Vigtigste forskel er, at islamismen har skabt to grene, som henholdsvis støtter og angriber muslimer meget kraftigt. Det vækker minder om den historiske kamp mellem socialismen og national-socialismen.
"Denne pointe er ikke blevet mindre relevant, efter at Folketinget i denne uge besluttede at bombe Islamisk Stat."
Eller hvad Folketinget nu besluttede. For mig mindede meget af baggrunden for ny dansk deltagelse om støtte til Islamisk Stat. Et eksempel var påstanden om en helt ny situation. Det nye i forhold til sidste år er, at Islamisk Stat taber terræn i Syrien og Irak. Et andet eksempel var, at Danmark ville indsætte soldater på jorden. Blandt de lande, der har det nu i Syrien, er Danmark normalt højest allierede med kurderne. På den anden side har Bashar al-Assads koalition vist afsat et område omkring Islamisk Stats højborg Raqqa, hvor USA's koalition kan få lov at lege. De danske kampfly, der bombede Islamisk Stat i Irak, var ellers trukket hjem angiveligt grundet revner.
"Islamismen er en idékraft, som kan forme og trække op i samfundets passive masser ved at omdanne udsatte ghettobeboere til væbnede krigere. "
Den påståede idékraft er vist stærkt overvurderet. Så mange "væbnede krigere" er der ikke - jvf. definitionen på terror. Desværre stilles ingen spørgsmål om, hvorfor den overvurderes, endsige hvorfor der bruges meget energi på modstand til ændret prioritering og flere redskaber til politiet. Der stilles heller ingen spørgsmål om, hvorfor muslimer kun får opmærksomhed, hvis de har relation til Islamisk Stat eller prædiker om fx. stening. Det kunne tyde på, at de, der fortæller om begrebet "islamisme", ønsker udbredelse af en ganske bestemt fjendtlig holdning til Islam.
Var den franske revolution terror? Nej, det var jo franskmænd - vist nok alle sammen.
Krig er ok - terror er ikke. Og hvor det nu finder sted, at et menneske dræber en anden, så er det kun terror, hvis vedkommende er udlænding (eller islamist)?
Denne iøjefaldende opdeling!
For vi ved alle, hvordan de er - alle sammen - de kristne - ateisterne - jordbærplukkerne og motorbøllerne.
Måske drejer det sig om menneskesyn?
Religioner er stort set meget ens, lidt efter hvor de er dannet - og især hvor de fortolkes - af mennesker. Oprindeligt var det lærerbøger for overlevelse?
Men det er rigtigt, at man ikke kan "fixe" et sådan samfund på de nuværende præmisser.
Det er altså bare måden, vi kommer derhen?
Ja, måske vore efterkommere...
Religiøs ekstremisme trives fint i både velhavende og fattige samfund.
F eks er Saudi Arabien et godt eksempel på et land med en frygtelig masse penge , og hvor kvindeundertrykkelse og barske straffe ( lemlæstelse, dødsstraf m v) for krænkelser af religiøse påbud er daglig kost - og et stort flertal i den saudi arabiske befolkning har det fint med dette.
I USA har vi ligeledes et rigt land, hvor både velhavende og fattige mennesker stadig flere steder er for dødsstraf og imod fri abort, homoseksualitet o s v ( - det går langsomt fremad i en god retning, men det går for langsomt.)
Social indignation i de i artiklen nævnte (islamistiske ?) sammenhænge er i højeste grad et stærkt produkt af et "kontroversielt " menneskesyn, religion og kulturbaggrund.
Iøvrigt - hvorfor er artikler fra folk på RUC ofte ekstremt "snørklede" og prægede af et "indforstået begrebsapparat"? Måske befinder RUC sig i en parallel virkelighed - eller i et "parallelsamfund" , som uindviede ikke har adgang til?
Vi problematiserer ikke religioner men ekstremisme. To vidt forskellige ting. Og ja, Islam er problematisk i sin ekstreme grad og det skal vi forholde os til.
Kristian Thorup studerer socialvidenskab og filosofi...
...klart og forståligt. Det er sådan man får lyst til at betale sin skat.
Nej, terrorisme skyldes ikke altid social indignation og materielle vilkår.
http://www.sbg.com.sa/
Det er den hvide mands skyld.
Havde vi bare talt pænt og delt noget mere af vores rigdom, så have ISIL aldrig kommet op til overfladen
På vegne af alle hvide mænd vil jeg gerne undskylde fordi vi har skabt ISIL!
Undskyld.
*pisker sig selv, mens han fortrækker til den nærmeste fangekælder.*
Socialister burde forenes om den gamle grundsætning "religion er opium for folket" og forsvare kerneværdierne i vores samfund, ytringsfrihed, emancipation, seksuel frihed, individuelle rettigheder. Tolerance over muslimske krav om vi skal tilpasse samfundet til at rumme dem - er ikke foreneligt med hverken socialisme eller frihed.
....Næstekærlighed, tilgivelse, ikke at dømme, at hjælpe dem i nød....
Det rene opium. Jeg bliver sgu altid høj når jeg hjælper en fattig eller en frafalden.
Ideen om at religioner er stort set ens er åbenlys forkert. Selv nært beslægtede religioner som islam, kristendommen og jødedommen har radikalt forskellige doktriner.
Det er sandt at nogle religiøse mennesker er ens, uanset hvilken religion de tilhører. Det er folk der "tror på at tro". De har aldrig har læst deres hellige skrifter, men er tilfredse med at forestille sig hvad der står i dem. De lærer deres børn at deres tro er Sandheden og håber så at børnene vil vokse op og tro på samme måde som dem, dvs. mene at den religiøse sandhed = det som er bekvemt at tro på.
Og når dem som rent faktisk har læst biblen eller kender Hadithen begynder at brænde hekse eller smide bøsser ned fra hustagene, så er disse flinke solskinstroende ikke til meget hjælp.
Så det vi skal gøre, er altså at betale for at få fred i Danmark. Sært nok, jeg mener at den mani med at betale sig til fred med muslimer faktisk har et navn - et muslimsk navn.
Men selve tankegangen er da ganske forførende, de syge, arbejdsløse, gamle danskere som nu kan se sig selv igang med en social deroute skal altså bare begynde at bombe, plyndre, overfalde - de andre danskere, så får de penge så de ikke behøver være bange eller udstødte... men sådan er det måske ikke helt tænkt, det er ikke helt nok at være syg, arbejdsløs, bange eller udstødt, der skal også tilsættes den rigtige trosretning...
G ikke SL
Troens sælgere har altid eksisteret. Et marginaliseret folk, økonomisk eller åndligt, er et nemt offer for troens købmænd. Hvad troen hander om spiller næsten ingen rolle, det kan også være en politisk observans. Troens købmænd byder på et liv i stærke bestemte rammer. Ingen tvivl i dagligdagen, alt er planlagt og godt. Dette gælder både muslimer og danskere. Det kan gæde den muslimske tro, den kristne etc. Samt f.eks. DF vælgere mm.
G ikke SL
Åndeligt hedder det.
Kristian Thorup har ret i, at islamistisk terror ikke i sig selv er en trussel mod de vestlige samfund. Den kan selvfølgelig anrette en del skade, men ikke true det grundlæggende. Men hvis den islamistiske terror har en "klangbund" i de vestlige samfund i form af store ghettoer, er sagen en helt anden, og en sådan "klangbund" har vi selv skabt gennem de sidste 30-40 års vanvittige immigrationspolitik. Forklaringen om, at det er, fordi folk i ghettoerne er socialt udsatte, holder ikke. Hvis det alene var et socio-økonomisk problem, skulle vi jo se en masse socialt udsatte "gammeldanskere" blive islamiske terrorister, og det hører trods alt til sjældenhederne.
"Guerillaen skal have et hav at svømme i", sagde Mao, og det samme kan man sige om terrorismen.
Og det "hav" er ghettoerne.
Christian de Thurah,
Nu vil "gammeldanskere" jo aldrig forholde sig til Islam som folk, der vitterligt er vokset op andre steder. der er ikke kun social deroute (ikke i kr. og øre) med følelsen af at være "udstødt" og set ned på. Så danner man fjendebilleder på begge sider.
De etniske dansker bliver vrede på "udnytterne", politikerne og lider mere under det end evt. voldelige tendenser mod regeringen, måske så mere kritik og vrede mod de "fremmede".
Det er ikke kun et spørgsmål om social indignation - det er en meget stor forenkling. Vi ved jo allerede at mennesker der vælger at kæmpe for IS kommer fra alle sociale lag og at også veluddannede mennesker vælger den ideologi. Det at den arabiske verden ikke på noget tidpunkt er blevet respekteret af den vestlige verden, men dybest st bliver set ned på - kan være nok til at tilslutte sig IS.
Det historiske, som IS bruger om at genoprette kalifatet er et argument mange kan tage til sig. Også uden for de sociale lag, der kæmper for en tålelig tilværelse.
Det er en god kronik - blot lidt for snæver efter mit synspunkt.
Domænet 'religion' er naturligvis det samme overalt og til alle tider, - det er den del af videnskaben som ikke er fastslået på anden vis. Dvs, i oprindelige historiske kulturer såvel som i uoplyste lag af kulturer, temmelig stort. Det sidste forhold er nært, og derfor velkendt som 'opium for folket'.
'Ateismen' - en diffus protestantisk-materialistisk sekt ude hinsides Tidehverv - sætter sin lid til udfrielse fra dette domænes faldgruber gennem videnskabelig metode (taget direkte fra kristendommens ide om verdens ende ved 'alts afsløring') - , men stadig større og større rum af yderligere ikke-viden åbner sig ved hver fastslået kendsgerning. No way ....
Derimod er der enorm forskel på religioner, deres oprindelige motivationer - og dermed deres afgørende DNA. Det er ganske interessant at 'religion' i dagens Danmark er blevet så synonymt med islam, men det har at gøre med at 'troen'. Og en tendens til at meget få kan snakke om religioner som fænomener og gestalter, uden at begynde at hælde en masse metafysik på. Så de bliver 'ens'.
Men udviklingen frem imod den fastslåede logik, at 'religion = islam = dobbeltminusgod/'sucks'' er der nok lidt for megen nervøsitet over i den almene forklaring. For det sætter i relief at kristendommen er meget mere end en religion, om end 'troen' er både et redskab og en betingelse - samme vilkår som al 'religion'. men der er sandheden til forskel, badvr, bræk puha den var grim hvad ? ... som indtil videre har ytret sig i 'den videnskabelige metode'.
Det var i øvrigt en tung gang overhovedet at nå frem til i sin tid. men der er overordnet ikke nogen fremtid i 'tros'-baseret religion. Det har der aldrig været.
Tolerante holdkæft-check's er ingen løsning.. Man skal komme frem til at kunne sige det som det er. Sandheden er nok. 'Hvorfor Tro På En Gud ?' .. kan man skrive på et busbanner, og det er da rigtig nok lidt meningsløst at gøre, men smilet falmer sgu, når det går op for én i al sin klarhed, at afsenderne af budskabet ikke selv forstår hvad der i virkeligheden står.
Men der manglede sikkert en apostrof ;-) ? guddommelige shitindgreb happens....
ah - ikke apostrof - 'accent' ^^
beklager smørens længde, men mere simpel end dertil er 'sandhed' jo ikke.