Kommentar

Hvordan sikrer vi arbejderens rettigheder, når chefen er en app?

Den politiske regulering af deleøkonomien halter bagefter. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi vil sikre fremtidens velfærdssamfund. Her er nogle konkrete bud på hvordan
En medarbejder ved Uber Technologies Inc. i staten Washington, USA hjælper en kunde med at bruge Ubers app i lufthavnen i Seattle, hvor det nu er lovligt for privatpersoner, der bruger bildelingsservices som fx Uber og Lyft, at operere.

En medarbejder ved Uber Technologies Inc. i staten Washington, USA hjælper en kunde med at bruge Ubers app i lufthavnen i Seattle, hvor det nu er lovligt for privatpersoner, der bruger bildelingsservices som fx Uber og Lyft, at operere.

Ted S. Warren

Debat
11. april 2016

Vi venter stadig på, at erhvervsministeren fremlægger regeringens strategi for at fremme deleøkonomien. To afgørende spørgsmål presser sig på:

Hvordan sikrer vi, arbejdstagerens rettigheder? Hvordan udnytter vi de kooperative organisationsformer i velfærdssamfundet?

Mens deleøkonomien eller platformsøkonomien har større succes end ventet på den økonomiske skala, skuffer den dem, der var mere interesserede i de sociale muligheder ved peer to peer-udveksling. Hvordan sikrer man en fair regulering af de digitale løsninger, der forbinder købere og sælgere af ydelser og tjenester?

Hidtil har der i Danmark især været opmærksomhed om regulering i forhold til forbrugerbeskyttelse og skat, men vi vil gerne sætte fokus på arbejdsbetingelserne for dem, der skaber værdi til disse platforme.

For såvel ufaglærte som specialister er der mange muligheder forbundet med freelancearbejde eller microtasking, men der er også udfordringer. Vores arbejdsmarkedssystem er endnu ikke indrettet på løsarbejde, eller det som amerikanerne kalder gig economy. Mange arbejdstagere, som skaber værdi på platformene, er bundet til en arbejdsgiver, der ikke garanterer dem et sikkerhedsniveau eller sociale ydelser, som afspejler den kontrol, arbejdsgiverne har. Der er risiko for udnyttelse og social dumping, for det er besværligt for folk, der leverer platforms-services at mødes og tale med én stemme.

Det mest udbredte eksempel på det er TaskRabbit som er meget udbredt i USA. Herhjemme har vi eksempelvis Care.com, som specialiserer sig i serviceydelser i hjemmet såsom børnepasning, ældrepleje, rengøring og lektiehjælp.

Men nogle fagforeninger, f.eks. tyske IG Metall, der er den største fagforening i EU, har skabt et initiativ – FairCrowdWork – som hjælper med at organisere medlemmer, der typisk arbejder som løsarbejdere for apps og lignende platformsvirksomheder. Danske fagforeninger skal også på banen og bidrage til at definere tilfredsstillende arbejdsvilkår for alle.

Før andelstraditionen videre

Den globale vækst i deleøkonomien rækker for øjeblikket ud over vores juridiske og politiske institutioner, og det bliver mere og mere påtrængende at regulere dem. Der er behov for nytænkning fra statens side. Man kunne f.eks. vælge at skelne mellem ejerformerne, altså vælge at gøre forskel på, om det handler om platformskapitalisme eller platformskooperativisme. Kort sagt er der i den første model en tredjepart, som ejer platformen og tjener penge på formidlingen, mens det i den kooperative model er medlemmerne, som selv ejer platformen og derfor selv kan definere regler og disponere et eventuelt overskud.

Der er potentiale i kooperativer, og her står vi stærkt i Danmark på grund af andelsbevægelsen, men måske er det på tide at videreudvikle denne ved hjælp af digital teknologi. Myndighederne skal ikke nødvendigvis have det fulde ansvar for regulering af deleøkonomien – platformene kan spille en aktiv rolle selv. Hvis en platform drives på andelsbasis eller som delt ejerskab, hvor brugere og arbejdstagere sammen kan styre platformen, så er det mere oplagt, at den sikrer fair arbejdsvilkår og dermed er med til at udvikle en regulering, som sikrer en social, miljømæssig og økonomisk afbalanceret drift.

Vi har i Danmark en lang tradition for andelsselskaber, det vil sige én mand/kvinde, én stemme, og måske kunne andelsplatforme være starten på en ny andelsbevægelse. I Coop er man ved at finde tilbage til nogle af de oprindelige principper ved det medlemsejede selskab. I år etableres for første gang en forbrugerbestyrelse i Irma, og der er kampvalg. Altså er Coop et eksempel på fornyet fokus på medlemsdemokrati og samfundsansvar med reference til deres oprindelse i andelsbevægelsen. Spørgsmålet er, hvordan andelstankegangen kan udnyttes i en digital verden?

Basen er der

I velfærdssamfundet kan vi med fordel bruge flere smart-app-løsninger og kooperative platforme i fællesskabets interesse. Måske kan kommuner stille platforme til rådighed, som faciliterer udveksling af tjenester, hvor både borgere og virksomheder kan være med. Kooperative digitale platforme, som ingen reelt styrer, fordi man bruger såkaldt blockchain-teknologi har i denne kontekst et stort potentiale. Blockchain er en teknologi, hvor man lagrer og overfører informationer sikkert og transparent på en måde, så alle brugere kan dele data uden mellemmænd eller ekstern kontrol.

Alle bevægelser bliver gemt, som i en gammel stor bogføringsbog, hvor intet kan slettes helt. Et eksempel på en tjeneste, der udnytter denne teknologi, er det franske La Zooz, som er et alternativ til Uber, hvor der ikke er nogen mellemmand, som kræver 20-30 procent i provision.

Teknologien og danskernes tillid til hinanden udgør en fantastisk base for at indløse gevinsterne gennem nye værdiskabende fællesskaber. Vi skal ikke opfinde kooperativismen – vi har en andelsbevægelse i vores DNA, vi har en høj grad af digitalisering, og vi har et samfund baseret på ligeværd og transparens. Derfor bliver det vigtigt, at regeringens strategi sikrer gode rammer for udviklingen af deleøkonomien, så den kan bruges til at forny vores velfærdsstat og skabe merværdi, men også at den skærmer af for deleøkonomiens kritiske sider. For gevinsterne ved en bedre udnyttelse af ressourcer må vi ikke tabe på gulvet.

Lone Loklindt og Caroline de Francqueville Hansen er trend- og analysekonsulenter hos NordiskVis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ernst Enevoldsen

Hvordan sikrer vi arbejderens rettigheder, når chefen er en chef ?

Trond Meiring

Godt at teknologien har tillid til danskerne.

Varm luft i kubikkilometer mål, der ikke adresserer de samfundsmæssige udfordringer ved snylteøkonomien (der bliver sku ikke delt noget her, udelukkende for profit).

Ubers chauffører bliver ikke engang defineret som arbejdstagere, for bevidst at omgå dansk lovgivning. Indkomsten beskattes ikke, da der i princippet udføres sort arbejde, ja ja - chaufføren oplyser det nok ikke til skattevæsnet, når timelønnen er så lav som tilfældet er. Det samme gør sig nok også gældende for airbnb osv. Firmaerne får overført deres "formidlingspenge" uden det gøres til genstand for beskatning, sikkert direkte til skattely i Delaware.

Sup Aya Laya, Søren Johannesen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

Hov - glemte det her.

Andelsbevægelsen? Det var alså for et par århundreder siden. Læs Ulrich Bech om brasiliaseringen (brasilianisierung) af arbejdslivet og forstå, at det kun er benhård regulering - lovgivning - som kan sikre arbejdstagernes rettigheder.

Steffen Gliese

Lad mig bare gentage: vores arbejdsmarked VAR indstillet på nøjagtig denne form for lejlighedsvis ansættelse; men det blev lavet om i 1994 efter en ellers ganske løfterig begyndelse, hvor Nyrup-regeringen indførte tre typer orlov på let sænkede dagpenge. Året efter satte frontalangrebet så ind med en decideret afskaffelse af arbejdsbegrebet til fordel for "beskæftigelse".
Det tidligere system virkede på et fleksibelt arbejdsmarked som det, vi kun vil få mere af: alt arbejde blev opgivet og talt sammen og tjente til forlængelse af dagpengeperioden. På den måde ville man i dag lettere end dengang kunne sikre sig en tryg indkomst, fordi der netop i dag er disse kortsigtede muligheder og langt mere tidsbegrænset ansættelse og projektarbejde.

Henrik Petersen

Der bliver sagt meget sludder i debatten om "deleøkonomi".

Det er ellers så let, som det altid har været: Følg pengene!

Der er nogen, som sælger noget til nogen. Og det tages der penge for. Hvorfor er der så tvivl om, om der skal betales moms, skat osv? Hvorfor er der tvivl om, om andre reguleringer gælder?

Problemerne er ikke nye. Store multinationale selskaber har i årtier hævdet, at de ikke tjener noget på at sælge i Danmark, hvorfor de ikke skal betale skat.

Vi burde smide de svindlere ud af vores land med besked om, at de er velkomne tilbage, når de er indstillet på at overholde landets love. Farvel Coca Cola, Nestle, Google, Apple osv osv.

Torben Pedersen

Som Henrik Petersen, skriver - følg pengestrømmen.
Hvis der er en centralmagt (firma) bag, så tving dem til at udlevere data på antal kørsler/andet. Hvis ikke de vil, stævn dem for skattesvindel. Generelt for firmaer, så kører ingen frivilligt med underskud i årevis, så der er penge et sted.
Hvis der ikke er et firma bag, og folk mødes, udveksler ydelser og betaler kontant, så er det straks sværere, men prøv at finde et lovmæssigt bud om opfordring til sort arbejde eller lignende.

Det er slet og ret noget vrøvl at tale om og bruge ordet "deleøkonomi" om Uber "konceptet", som blot er en App. man enten køber eller downloader og installerer på sin mobil eller tablet.

Her er tale om rovdrift i og på samfundsøkonomien uden gennemsigtighed, men sandelig også i allerhøjeste grad en politisk bevidst anarkisme overfor de samfund hvori den slags løsninger agerer, og hvor samfundsøkonomien ikke kommer Uber ved på nogen måde overhovedet.

De kan råbe og skrige lige så meget de vil om, "at de skaber arbejdspladser" i Uber for deres "koncept", men da de ikke optræder som arbejdsgiver, - men kun "mellemlagsudnyttere" i samfundet, uden nogen ansatte, så derfor skaber de ikke arbejdspladser for nogen, - undtaget på et evt. kontor i landet.

Uber hverken ansætter eller afskediger en eneste af de mennesker der yder kørsel i forbindelse med de oplysninger de får via App.en fra Uber, og Uber har ingen forpligtelse overfor én eneste af disse mennesker, og kan til enhver tid udelukke dem fra deres App. uden forklaring.

Ydelserne disse "chauffører" yder i henhold til App.en minder om taxikørsel, men binder ikke Uber til noget som helst af nogen art, men kræver selvfølgelig betaling for hver enkelt kørsel, og det sker efter takster fastsat alene af Uber, og hvor Uber har oversigt over længde af hver kørsel, samt det der skal afregnes herfor, og ligeledes hvor stor en andel Uber skal have.

En del af disse ydelser leveres over nettet til App.en, men hvor de befinder sig reelt er ikke til at sige, men rettighederne tilhører Uber og kun Uber, og der skal betales en afgift herfor, og hvis ydelsen kommer - eller er faktureret fra et skattefrit område, er det vel ikke utænkeligt, det sker til omfakturerede priser, sådan som vi har det i andre brancher, så virksomhederne ikke har overskud i Danmark.

Opfylder disse "chauffører" ikke Ubers krav, så udelukkes Uber dem fra yderligere kørsel ved at lukke for "chaufførens" App., og det må vel påregnes af der samtidig ikke ude fra disse "chauffører" ikke kan stilles krav til Uber, - for modsat Uber samfundsøkonomiske anarkisme, vil Uber næppe selv finde sig i nogen form for kritik eller anarkisme fra disse "chauffører" overfor Uber, - så ingen anarkisme eller protester her, der skal tjenes penge til Uber - intet andet.

De "chauffører" der i øjeblikket sidder på anklagebænken i retten, sidder der alene, og uden hjælp fra Uber, - det er jo ikke Uber der er anklaget, men derimod "chaufførerne", og de sidder selv med regningen for advokatbistand, og hvis de bliver dømt økonomisk også med regningen herfor.

Uber betaler ikke skat fordi, som de hævder, der ikke er noget overskud og de stadig er i en opbygningsfase hvor de investerer, så derfor er der intet overskud, - men mon det nogensinde vil ske i fremtiden, når hele konceptet handler om ikke at være ansvarlige overfor nogen!

Disse "chauffører" der kører under Uber står alene med forsikring, sygedagpenge(dem får de så fra staten som nassere), pension må de også selv stå for(måske er staten indblandet her igen), og bilen vedligeholdelse skal "chauførerne" selv stå for, og evt. ulykker der sker i trafikken eller deres kunder ligeledes, så som forsinkelse osv., osv., - fordi de betragtes af Uber som selvstændige, en rolle der også er indeholdt i Uber konceptet, som Uber ingen forpligtelse har overfor.

Uber stiller heller ikke noget krav om en ren straffeattest hos "chaufførerne", ingen uddannelse i førstehjælp osv., osv., ligesom de taxichauffører der kører taxikørsel i det Danmark, og hvor brugerne er omfattet af deres forsikringer.

Al det der kaldes "deløkonomi" er koncepter der stort set hviler på helt samme principper som Uber, og befinder sig alene på en App. og en ledelse der befinder sig i disse mellemlag uden ansvar til nogen side eller overfor nogen som helst, - ud over konceptopfinderne og kun dem alene!

- Så velkommen til "deleøkonomien" som æseltrækdyr!