Kommentar

Indfør 30 timers arbejdsuge

Det er på høje tid, at vi igen sænker arbejdstiden. Kun sådan reducerer vi nedslidning, besvarer stresstruslen og skaber bedre vilkår for trængte børnefamilier
26-årige Daniel Larsson (th.) hørte om Toyota Center Göteborg – værkstedet hvor man kun arbejder 30 timer om ugen – på teknisk skole, og tænkte ’dér vil jeg arbejde’. Nu har han været her i otte år. Man har meget mere energi både på arbejdet og i fritiden, siger han.

26-årige Daniel Larsson (th.) hørte om Toyota Center Göteborg – værkstedet hvor man kun arbejder 30 timer om ugen – på teknisk skole, og tænkte ’dér vil jeg arbejde’. Nu har han været her i otte år. Man har meget mere energi både på arbejdet og i fritiden, siger han.

Tor Birk Trads

Debat
30. april 2016

Når vi i morgen markerer arbejdernes internationale kampdag anno 2016, kalder 3F Ungdom og Alternativet til en ny kamp: Det er en kamp, alle arbejdere bør stå sammen om, og dette er vores fælles invitation til de danske fagforeninger om at hjælpe os med at presse på for en sænkelse af arbejdstiden.

Faktum er, at der i dag er 430.000 danskere, som dagligt udviser symptomer på stress, hvoraf 35.000 er sygemeldte. 900.000 har ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionen problemer med at skabe balance mellem arbejds- og familieliv, og Rockwool Fonden skriver i en ny rapport, at hver fjerde dansker er utilfreds med sin arbejdstid.

Samtidig viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at arbejdstiden og arbejdsbelastningen for 3F’ere er så høj, at ufaglærte og faglærte i gennemsnit mister henholdsvis 5,7 og 2,9 potentielle arbejdsår, hvilket går ud over både økonomien og den enkelte arbejders helbred og livskvalitet.

Alligevel har vi som samfund ikke formået at imødekomme udfordringerne med langtidsholdbare løsninger. En indfasning af en 30 timers arbejdsuge vil være et skridt i den rigtige retning.

Det er ikke kun børnefamilierne, der har brug for en seriøs drøftelse af arbejdstiden. Det gælder i allerhøjeste grad også mureren, betonarbejderen og smeden – og SOSU-assistenten, rengøringsdamen og plejehjemsassistenten – for hvem nedslidning er et særligt stor problem.

En kortere normtid vil især være god for ufaglærte og faglærte med hårdt, fysisk arbejde, fordi de skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet, før de kan få pension. Faktisk viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at én ud af fire af 3F’s medlemmer allerede har forladt arbejdsmarkedet omkring 60-års-alderen, og at de samtidig lever kortere tid på grund af arbejdsskader og nedslidning.

Se på historien

Vi hører næsten dagligt fra diverse økonomer, politikere og tænketanke, at vi danskere arbejder for lidt. Virkeligheden er dog, at vores erhvervsfrekvens ligger på et langt højere niveau end OECD-gennemsnittet, hvilket især skyldes, at kvinder og mænd arbejder næsten lige meget.

Modviljen er ligeledes interessant i et historisk perspektiv, fordi Danmark har gode erfaringer med at sænke arbejdstiden. Fra 1966-1990 er vi for eksempel gået fra 44 til 37 timer, og i den periode er vi kun blevet et rigere, mere velhavende og mere produktivt samfund – ja, faktisk er arbejdsproduktiviteten fra 1966 til i dag steget med intet mindre end 282 procent.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mister vi omkring 100 milliarder kroner på lav produktivitet om året. Men ved at sænke arbejdstiden øger vi både produktiviteten og beskæftigelsen, fordi det åbner døren til arbejdsmarkedet for mange af dem, der i dag står uden arbejde.

Hvis man sænker arbejdstiden med bare en halv time om året, kan det reducere arbejdsløsheden med én procent, svarende til 12.000 flere i beskæftigelse – og så har vi ikke engang omtalt de mange positive, dynamiske effekter, der vil følge i form af færre udgifter til offentlig forsørgelse, stress og sygdom.

En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen konkluderer, at der er langt større livstilfredshed blandt medarbejdere, som arbejder 30 timer om ugen, hvis man sammenligner med dem, der arbejder 40 timer eller mere.

Gode praktiske erfaringer har de også i blandt andet Silicon Valley og hos Toyota Center i Göteborg, der blev verdenskendt for at indføre en 30 timers arbejdsuge, hvilket resulterede i øget produktivitet, gladere medarbejdere og tilfredse kunder.

Alt i alt er der altså masser af gode argumenter for at sænke arbejdstiden. Nu mangler vi blot at gøre op med den fasttømrede idé om, at alle skal arbejde 37 timer om ugen, fordi det har været sådan i mere end 25 år. Derfor håber vi, at en 30 timers arbejdsuge kan gøres til et seriøst tema under overenskomstforhandlingerne i 2017.

Emil Olsen er formand for 3F Ungdom.

Josephine Fock er finansordfører og gruppeforkvinde for Alternativet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels K. Nielsen

Fint med 30 timer, hvis nogen kan drive virksomhed på den måde og hvis nogen kan leve af det.

Men forfatterne undlader at forholde sig til det afgørende forhold, hvis vi ikke vil arbejde så meget: hvordan finansieres statens 1.100 mia. kr. /p.a. store forbrug??

Skal det offentlige forbrug ikke reduceres med min 25 % førend generel nedsættelse til 30 timer kan lade sig gøre?

Og er det ikke netop finansieringen af de 1.100 mia., der lægger pres på virksomhederne og dermed medarbejderne?

Nikolaj Lykke Nielsen

Vi arbejdsløse ville også være rigtig glade for, at landets arbejdstimer blev fordelt mellem nogen flere mennesker.

June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Torben Selch, Jørgen Steen Andersen og Fraus Dolus anbefalede denne kommentar

De fleste arbejdsgivere er indstillede på, at man kan gå med i tid til en fire dages uge med tilsvarende lønnedgang, og hvis fem personer gør det, så er det problem løst.

Nu er det snart længe siden, jeg læste økonomi, men dengang forventede man, at hvis alle overflødige blev fjernet - herunder også f.eks. markedsføring, kunne alle over hele verden fastholde samme levestandard ved blot ca. 160 minutters dagligt arbejde.

Noget helt andet er, at det efterhånden er mange år siden, at effektiviteten blev så høj på arbejdsmarkedet, at alle producerer langt mere ved 30 timers arbejdsuge, end man gjorde ved et betydeligt højere timetal.

Videre er det sund fornuft at fordele det arbejde, der rent faktisk er, end at nogle få skal knokle og arbejde over. Og i øvrigt vil der takt med den fremtidige effektivisering, alt-andet-lige blive arbejde til endnu færre borgere.

June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Erik Feenstra, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Tror egentlig ikke det vil betyde stort for produktiviteten at gå fra en arbejdsuge på 37 timer til 30. De sidste 2 timer dagligt er folk kørt trætte og kan alligevel ikke udrette det store. En 30 timers uge vil, tror jeg, øge produktiviteten i de 6 timer, som der så arbejdes daglig pga. mere motiveret og udhvilet personale. Desuden vil der blive plads til flere på arbejdsmarkedet.

...Man skal vist være blå i hovedet for at tro på pisk og tvang frem for motivation.

Jørgen Steen Andersen, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Desuden. Vi skal have en verden til fordel for mennesker. Ikke maskiner.

June Beltoft, Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Og hvis aktivering og nyttejob blev afskaffet som gratis tilgængelig arbejdskraft vil der skabes op mod 80.000 fuldtidsstillinger. Lønnede vel at mærke.

June Beltoft, Jørgen Steen Andersen, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvad skal vi med evigt mere vækst, når 50% af alt, hvad der produceres er overflødigt ragelse, som nærmest kun produceres til at smide væk (kun genbrugsindustrien kan juble her) og yderligere 30% er mere eller mindre overflødigt. Og det samtidig med den planet vi bor på bliver mere og mere ressource udpint og forurenet med dramatiske klimaændringer til følge, samt ødelæggelse af biologisk mangfoldighed.

June Beltoft, Jørgen Steen Andersen, Erik Feenstra og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...En arbejdsdag på 6 timer gør desuden, at det er nok med en pause dagligt mod nu tre.

Kristian Jensen

Vejen frem er fradrag per barn, fx 100.000 per barn for de første 3 under 18 og gratis institution. Forældre kan sagtens klare 37 timer per uge, det er overarbejdet for at få råd til et almindeligt liv, der slider.

Jamen, det går jo virkelig ikke at dele arbejdet. For hvordan skal de korrupte magthavere (læs: marionetdukkerne i parlamentet m.fl.) så slippe afsted med at bilde alle ind, at livet er en konkurrence, hvor alle slås mod alle om de færre og færre jobs der er ?

Og folk vil ikke have et arbejde (men det er dét de siger, for de vil sørme ikke komme til at fremstå som en ny dovne-Robert).

Det de i virkeligheden mener er, at de vil have adgang til dét, som lønchecken giver dem adgang til. Desværre er slaveri, øhh jeg mener 'arbejde', den eneste måde at få adgang til disse goder. Med mindre man er villig til at slå ind på den kriminelle løbebane. Og dér kan magteliten tilsyneladende komme med mange gode fif til snyd, bedrag, svindel og deslige...

June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

0,5 timer x 7 x 12.000 stillinger = 168.000 flere i arbejde. Medregnes dertil de 80.000 fuldtids stillinger aktivering og nyttejob lægger beslag på er der tale om 248.000 flere i arbejde.

...Fuld beskæftigelse er en realitet. Men det kan DA og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen slet slet ikke lide.

June Beltoft og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Penge er problemet: "I'm a piece of paper and I control your life"

Penge vil blive menneskets undergang.

Torben Selch og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Følgende gælder lønmodtagere:

Hvis man vil opretholde samme lønmodtagerindtægt med 30 timer om ugen fremfor 37 timer, bliver det til 46 gange 7 timer, der skal kompenseres for om året. Det svarer til at man skal løfte sin timeløn fra 235 kr. i timen til ca. 290 kr. i timen, hvilket er en effektivitetsforbedring på ca 23 procent. (taget ud fra en indtægt på 400.000 kr. om året)

Hvor mange kan blive 23 procent mere effektive?

Det reelle alternativ er at man går ned i levestandard og nøjes med billigere rejser, billigere bil, billigere bolig og holder op med at ryge (fx.)

For vores samfund vil den nedgang i forbruget med stor sandsynlighed medføre recession.

De der mener at flere kommer i arbejde, vil nok blive skuffede. Flere medarbejdere der skal deles om jobbet er mindre effektive, da der tilkommer administration, ombytningstid, oplæring mv. Den regning skal kunden betale for.

Maskinerne kommer, der er pres på bunden og fremtiden er brutal og nådesløs. Læs Guy Standings bog om prækariatet som forsmag, hvis du tør.

Med venlig hilsen
Lennart

Herman Hansen

Støtten til en 30 timers arbejdsuge er på vej. Unge og kommende unge gider ikke arbejde i samme grad som tidligere generationer http://www.b.dk/nationalt/nyuddannede-maend-nej-tak-til-lange-arbejdsdag... .

...Jeg tror flere og flere unge vil få øjnene op for den politik Alternativet står for.

Men der er ikke mange der er villige til at gå 19% ned i løn for dette.

Modstanden mod 30 timers arbejdsuge kommer jo ikke blot fra de forventede modstandere som arbejdsgiverne - de der er så venlige at gøre det muligt for en at stille sin arbejdskraft til rådighed for "passende" betaling - den kommer så sandelig desværre i lige så høj grad fra de, der ellers beklager sig over manglende tid til familielivet p.g.a. 2 fuldtidsjob, som man er NØDT til at have for at der skal blive råd til eget hus, vinter - og efterårsferie udenlands (som man er NØDT til at have, fordi man er så stresset til hverdag ) - kort sammenfattet forbrugerjunkierne, der er så selvcentrerede, at de tror, man kun kan holde en ordentlig ferie i Thailand eller i EGETsommerhus - og i det hele taget er medvirkende til at DR er blevet reduceret til en kanal, der bruger idiotisk meget tid på "Danmarks skønneste hjem/sommerhus" , "Hammerslag" og lignende programmer, der gør hvad de kan for at sidestille bolig- og livskvalitet med penge.
Jeg kunne så gerne tænke mig en udsendelse, hvor man finder Danmarks skønneste lejlighed i almen boligbyggeri. I 1972 havde havde ugebladet Søndags-BT en spændende reportage, hvor de viste fotos fra en række dagligstuer i denne samme opgang. Udgangspunktet var det samme - resultatet vidt forskelligt.
Og inden nogen indvender, at DR også sender udsendelser om genbrug m. så er det altså ikke i den bedste sendetid, men derimod på det tidspunkt hvor de fleste seere nok mere har gang i madlavningen m.m. end Tvkigning.

Jørgen Steen Andersen, Erik Feenstra og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Feenstra

Jeg tror at rigtig mange sagtens kunne klare en lønnedgang på 19% - bare køb lidt mindre lort.

June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi skal da have et mindre materialistisk samfund, så ligetil er det. Problemet er dog, at materialistisk indstillede mennesker skal stille om så. Det er det, den store omstilling i virkeligheden handler om. Den foregår oppe i den lille knop øverst på kroppen.

Søren Jensen

Det ville da være rigtig fint hvis I andre lige gik 19% ned i løn, så bliver alting billiger og jeg ville få råd til at større hus, måske ved Strandvejen.

Erik Feenstra

@søren jensen
Jøps og en Maybach og en helikopter og et penisfutteral i guld...... 100% lykke

Søren Jensen

@ Erik Feenstra. Jeg tror måske du ville se lidt fjollet ud med et penisfutteral i guld, men ok. Det er jo dine penge, så hvis det lige er det der gør det for dig, så fred være med det.

Lennart Kampmann

I dag har jeg hjulpet autoværkstederne med at arbejde mindre. Jeg købte værktøj til 350 kr. og skiftede selv vinterdæk til sommer dæk. I stedet for at give værkstedet 650 kr, der skulle betales skat af til jer alle, gav jeg lidt moms og kan nu se frem til at skifte dæk selv 5 gange endnu. Det er fem arbejdstimer, der dermed forsvinder, og jeg behøver ikke tjene ca 5160 kr for at betale de fem gange. Hvis jeg havde tjent så meget havde jeg betalt 1900 kr i skat, 650 kr i moms, og svenden havde fået løn og betalt skat af det.
Nu slap jeg med 70 kr. i moms og 205 kr i skat af det jeg skulle tjene for at kunne købe værktøj.
Hu hej hvor det går. Hvis jeg bliver ved med at klare alt selv, er der ikke brug for arbejdspladser....

Måske skal vi overveje om vi har den rette tilgang til beskatning. Vores juveler er gratis sundhed, gratis uddannelse og folkepension. Folk i andre lande ville være lykkelige for bare de tre ting.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Leo Nygaard
jo, men min eneste bekymring ved jordleje er udfasningen af ejendomsretten.
Hvis man skal have ret til udbyttet af sin personlige indsats, skal man jo have ejendomsret. Ellers kommer staten bare og konfiskerer den. ALternativet er at ingen får løn som forskyldt, men blot udbetalt lommepenge uanset indsats. Det medfører altid nedsat produktivitet og dermed nedsat levestandard for alle.

Med venlig hilsen
Lennart