Klumme

Kan man drømme om at blive taget af fem mænd uden at skamme sig?

Vi har så svært ved at greje kvinders seksualitet, at vi må tænke det som et overgreb, hvis en kvinde er sammen med flere på en gang. Men den unge kvinde, jeg var engang, kunne sagtens have haft den slags fantasier
9. april 2016

Hvis der er noget, der burde undre i sagen om videoen af Sofie, er det, hvad der undrer. Det, der sker for Sofie, er ikke nyt. Det er fuldkommen arkaisk. Der er så mange genkendelige strukturer om magtforholdet mellem køn, at vi burde genkende dem og råbe vagt i gevær.

Det kræver at man tænker over, hvad det virkeligt uhyggelige i sagen er. Det handler om køn, hvilket blot er en anden måde at sige sex på. Det handler især om, hvordan magt distribueres og at der ikke skal skrabes megen civilisatorisk fernis af, før man når ned til grundlæggende strukturer.

Det er det, vi må se i øjnene.

Der var selve ’overgrebet’, hvor omstændighederne stadig er uklare. Så var der, hvem der tiltager sig retten til at have ’blikket’, filme optrinnet og lægge det offentligt ud. Hvad sker der i det spil, der her foregår på et højere plan: At visse unge mænds udveksler billeder og videoer for at opnå social status?

Her genkender jeg to tydelige træk: For det første, at skammen er kvindens. De unge mænd stod vel også med røven bar i videoen, de var ovenikøbet overgribere, alligevel er skammen hendes.

For det andet, at disse unge mænd så gør sig til herrer over kvindens seksualitet ved at handle med den. Hvis man ser på verdenshistorien har kvindens seksualitet altid været det, der skal være styr på.

Freud beskrev det i Totem og tabu, hvor problemet for horden er, at faderen har adgang til alle kvinder. Derfor slår de ham ihjel, og han bliver det totem, som garanterer loven og dermed distributionen af kvinder.

I 1949 viste antropologen Claude Levy Strauss, at noget lignende gjaldt alle slægtskabsforhold i såkaldt primitive samfund. Det er udvekslingen af kvinder, der holder samfundet sammen både indadtil og udadtil. Skammen over magtens og seksualitetens struktur er kvindens, som det kan konstateres i de fleste religioner. Hun bliver dens objekt.

Derfor rejser sagen om videoen ikke kun spørgsmålet om, hvad Sofie vil med sin seksualitet og sin krop. Sagen rejser det langt større spørgsmål, hvorvidt kvinder kan opnå ret til egen seksualitet. Selv i et højt udviklet retssamfund volder det åbenbart problemer. Kan mænd finde ud af et socialt samvær uden at tiltage sig magt over kvindekroppe?

Da jeg var teenager i halvfjerdserne, var det i en løjerlig blanding af seksuel frigørelse, kvindefrigørelse og revolutionsdrømme. Purung og meget mod mine forældres vilje optrådte jeg topløs i Billed Bladet. Den mest voldsomme reaktion fra voksne var, at jeg gik »kapitalens ærinde«.

En langt mere foruroligende reaktion var, at jeg modtog anonyme breve. Mit ansigt var klippet ud og klistret på pornobilleder. Jeg vidste, hvem afsenderne var: De forsmåede. Det var åbenbart uudholdeligt, at min krop var min egen, og at jeg tillod mig at udstille den. Jeg skulle ydmyges.

Kvinders seksualitet er dybt skræmmende, og vi har så svært ved at greje den. Kan en ung kvinde for eksempel drømme om at blive taget af fem mænd uden at skamme sig? Den unge kvinde, jeg var engang, kunne sagtens have haft den slags fantasier. Selv at styre sin seksualitet er så det vanskelige spørgsmål om, hvorvidt fantasier skal udleves, med hvem og hvordan.

Hvis videoen af Sofie er skamfuld for hende, men ikke for drengene, må svaret være, at en sådan fantasi er skamfuld. Så er hun en skøge eller ’brugt’, som det er kommet frem, at andre unge mænd kvalificerer piger, der overhovedet har været i seng med nogen. Og her er vi ikke engang begyndt at tale om, hvorvidt der var tale om et overgreb på Sofie.

For hvad var drengenes fantasi egentlig? Det ydmygende i scenen kan nemlig hurtigt vendes om: Ikke engang seks drenge kan tilfredsstille bare én kvinde. Angstreaktionen over for den svære opgave at tilfredsstille en kvinde er at prøve at tage magten over hende. Så er man en morderlig karl.

Lige meget, hvad der skete den nat med Sofie, så skete dette med sikkerhed, som det er sket fra tidernes morgen. Seksuel frigørelse og ligestilling mellem kønnene kan begynde her. Med en ordentlig seksualundervisning om vor dunkle lyst og angst, og den magt som ligger gemt i det seksuelle.

Tine Byrckel er filosof, skribent og psykoanalytiker.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • David Breuer
Torsten Jacobsen og David Breuer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Tine Byrckel skriver:

Kvinders seksualitet er dybt skræmmende, og vi har så svært ved at greje den.

Det er et interessant udsagn. Mens nogen sikkert vil finde grund til at så tvivl om sandheden i det, vil jeg i det følgende - fordi det er min overbevisning - betragte det som et aksiom - altså en grundlæggende sandhed - som mine her følgende overvejelser bygger på.

For hvis det er sandt, at kvinders seksualitet er dybt skræmmende, hvad menes der så mere præcist med det? Hvorfor er den skræmmende? Og hvilke konsekvenser kan vi udlede af et sådant forhold?

I en søgen efter et muligt svar på dette, finder jeg indledningsvis inspiration hos følgende citat fra den franske psykoanalytiker Jacques Lacan:

Man’s desire is the desire of the Other.

Hvad Lacan her sigter til - som jeg forstår ham - er det forhold, at vi som mennesker ikke begærer andre mennesker som sådan, men derimod begærer at være/blive genstand for den andens begær. Hvilket specifikt i det heteroseksuelle forhold mellem mænd og kvinder, bør føre til en præcisering:

I stedet for den almindelige antagelse - at mænd begærer kvinder - vil en mere korrekt beskrivelse af virkeligheden så være, at mænd begærer, at blive begæret af kvinder.

Og hvorfor nu det?

Jo, meget kort fortalt er tesen den, at spædbarnet i sin første levetid oplever sig selv som ikke-adskilt fra moderen. Moder og barn er ét, i spædbarnets øjne, de udgør ét subjekt. Denne paradisiske tilstand varer dog ikke ved, og snart oplever barnet moderen - ikke som del af det selv - men tværtimod som Kilden (med stort K) til omsorg og tryghed. Tilfredsstillelse af barnets behov sikres kun ved moderens mellemkomst, og alternativet er døden, også selv om barnet ikke forstår dette bevidst.

Så, for at opsummere:

Mor= tilfredsstillelse af behov, sikkerhed - Dvs: LIV.
Fraværet af Mor = Døden (ubevidst)

I barnets første leveår når det gradvist til den erkendelse, at det selv ikke er det eneste objekt for moderens opmærksomhed. Andre 'objekter' i verden konkurrerer med barnet om hendes opmærksomhed, hendes begær. Den eksistentielle krise, som barnet med denne erkendelse sættes i, kan ikke overvurderes. For et endegyldigt tab af moderens begær, er lig med døden (ubevidst).

Som sådan nærmer vi os nu en forklaring på, hvorfor 'den kvindelige seksualitet' - i det mindste set fra mandens synspunkt - er så dybt skræmmende. For hvad er seksualitet, hvis ikke et udfoldelsesrum for begær? Og hvad er kvinden for manden, hvis ikke en (indbildt) mulighed for, at genvinde den tabte enhed med moderen, dvs. med verden? Og hvad er tabet, for manden, af kvindens begær (bl.a. udtrykt igennem hendes seksualitet), hvis ikke en eksistentiel trussel mod hans ganske liv?

Så lad os have lidt sympati med manden: Han er fanget i en form for paradoks: På en gang er hans højeste ønske at vise sig værdig til at blive begæret af kvinden, men samtidig er han fanget i en eksistentiel angst for ikke at vise sig værdig til dette begær. Således er mandens eget begær, der som sagt ikke er rettet mod kvinden som sådan, men derimod efter at vinde og fastholde hendes begær, grundet i både tiltrækning (kærlighed) og frastødning (frygt).

Hvad der altså nu burde stå klart, er at manden - som et eksistentielt grundvilkår - ikke har magten over sin egen skæbne. Hans lykke, hans liv, beror på evnen til at gøre sig selv til værdigt objekt for kvindens begær. En grusom skæbne, bevares, og - ikke tilfældigt - antitesen til klassiske maskuline idealer, som 'styrke', 'selvkontrol', og 'selvopretholdelse'.

En mand, der hviler trygt i sig selv - jeg tilhører i parentes bemærket ikke denne kategori - har fundet sig til rette med denne afhængighed. Præget af en barndom, hvor den eksistentielle angst for tabet af moderens begær blev mindsket - en opvækst i trygge, kærlige rammer, hvor barnet følte sig ønsket og valgt til - overdøver angsten for tabet ikke glæden ved besiddelsen, og begge dele tildeles ikke større betydning, end de retteligt behøver.

Men for andre mænd, dem med skadet tilknytningsevne, opleves paradokset som næsten ubærligt. En kategori af disse mænd, bliver besat af at gøre sig fortjent til kvindens begær. En evig jagt på økonomisk, social og kulturel kapital igangsættes - velkommen til det kapitalistiske samfund - og jagten får aldrig ende. For der er konkurrenter, og kvindens begær opleves som i bedste fald upålideligt - det kan have fundet et andet objekt i morgen..

En anden kategori af mænd, de misogyne, gør oprør mod det kvindelige begærs overmagt. I stedet for at helliggøre det, søges det fornedret, trådt under fode, gjort beskidt. Og med det, kvinden selv. I et - i sidste ende fortvivlende og fortvivlet - selvforsvar, destruerer disse mænd selve genstanden for deres eget begær, og perverterer dermed deres eget - i mange tilfælde hinsides ethvert håb om redning.

Så vidt mine overvejelser, i det mindste for nu.

Kan mænd finde ud af et socialt samvær uden at tiltage sig magt over kvindekroppe?, Spørger Tine Byrckel i sin klumme. Ja, nej, måske, lyder mit svar. Men er det egentlig det rigtige spørgsmål at stille? Det kan i hvert fald ikke stå alene..

olivier goulin, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis ja, hvad så med den sorte, svedige afrikanske høvdingesøn, der på alle måder er enorm og tillige veludrustet - en af Freuds standarddrømmerier for damer med skruk ... ;-)

Og skammen? Det er offeret, der skammer sig. Men over hvad? Over at være blevet udsat for et overgreb eller...?

Personligt er jeg i stand til at drømme om og forestille mig hvad som helst uden at føle skam overhovedet.

Anderledes forholder det sig med mine handlinger.

Trond Meiring

"And if my thought dreams could be seen, they'd probably put my head in the guillotine.
But it's allright, ma, it's life and life only."
(Bob Dylan, It's allright, ma, I'm only bleeding.)

Søren Rehhoff

Nu virker det jo som der var tale om et overgreb.. Jeg har ikke indtrykket af at det var pigen, Sofie, der ringede de fem fyre op og spurgte, om de var friske på at lave noget amatørporno. Plus at hun åbenbart også fik tre lussinger, så må man føle sig temmelig intimideret. Bortset fra det kan det jo også handle om mænds egen skam over deres egen seksualitet, som de prøver at tørre af på piger/kvinder ved, at udstille dem i de her seksuelle situationer.