Hvis en kartoffel er forkert, hvad er en Mars bar så?

På sociale medier florerer billeder af trimmede mennesker i let træningstøj med tunge kettlebells og et blodtype-stenalder-rawfood--5:2-kur-venligt måltid.

En tekst er ikke længere tilstrækkeligt til at imponere vennerne. Den skal gerne suppleres af et billede, så følgerne kan se, hvor tung dagens håndvægt var, hvor stramt mavemusklerne sidder, eller hvor lækkert den ’syndige’ dadel-kugle poserede på tallerkenen.

Billederne viser et ideal. Ideelt udseende eller ideel adfærd. Et ideal, der giver anerkendelse og status, og som den unge derfor vil forsøge at efterligne. Vi har alle brug for bekræftelse og for at være en del af gruppen. Lykkes man ikke med at være sund og slank, er man en fiasko – og fiasko betyder udstødelse og isolation.

Og børn og unge ved, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen og spise mindst 600 gram grønt og frugt. Det har de lært. I skolen undervises der i rigtig (sund) og forkert (usund) mad.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at en ny rapport udarbejdet af WHO og Statens Institut for Folkesundhed viser, at 11-15-årige danskere i gennemsnit er de mindst overvægtige i Europa. 220.000 børn og unge fra 41 europæiske lande er blevet undersøgt.

Set i lyset af indsatsen for at øge sundhed og mindske fedme i Danmark er dette resultat flot. Fødevarer som eksempelvis pasta og kartofler, der før i tiden blev betegnet som sunde, opfattes nu nærmest som syndige. Men når de unge lærer, at en kartoffel er forkert, hvad er en Mars bar så? I jagten på den ’sunde’ mad kan man miste fokus på glæde, nydelse og samvær ved måltidet. Den mentale sundhed kan gå tabt.

Danske unge er således samtidig blandt dem, der føler sig mest tykke og oftest går på slankekur. Bagsiden af helsemedaljen kommer tydeligt til udtryk i WHO-rapporten: 54 procent af de danske 15-årige piger føler sig for tykke, selv om kun 10 procent af dem reelt er overvægtige. Det er foruroligende.

Uopnåeligt for flere

Hvis man er utilfreds med sin krop og vægt, kan det føre til et negativt selvbillede og nedsat selvværd. En negativ kropsopfattelse øger risikoen for spiseforstyrrelser. En forstyrret kropsopfattelse er et kernesymptom ved spiseforstyrrelser. Her ser den syge sig selv som tyk, selv om vedkommende i andres øjne er slank.

Det er netop dette resultat fra rapporten, der bekymrer os mest. Vi glæder os naturligvis over, at de unge er slanke. Men tænk hvis det er en forstyrret kropsopfattelse, der ligger bag? Eller at slankeadfærden fører til forskruet selvopfattelse?

Vores opfattelse af vores krop er ikke stabil. Den afhænger af, hvem vi omgiver os med. Er man i miljøer, hvor kroppen er i fokus, og hvor idealet er mere veltrænet og markeret end tidligere, vil flere føle sig utilstrækkelige. Hvis kropsidealerne bliver mere uopnåelige for flere, kan det føre til, at flere får et negativt kropsbillede og dermed udvikler en sundhedsadfærd, der faktisk ender med at gøre dem usunde.

Gråzonen bliver udvidet

Når det er sagt, må det vigtigste være, om de unge er glade og tilfredse med deres liv. Og i rapporten kan vi faktisk til vores store lettelse se, at de danske unge scorer ret højt på ’livs-tilfredshed’. De spiser i reglen også morgenmad hver dag og ser masser af fjernsyn. Præcis som de plejer.

Det er da også for tidligt at sige, om tendensen fører til flere unge med et decideret sygt forhold til mad og vægt. Og vi skal huske, at mennesker altid har været optaget af kroppen som en scene for udsmykning og mode.

Men i dag er kroppen måske i højere grad blevet en slags udsmykning i sig selv. Og vi har god grund til at frygte, at grå-zonen er i gang med at blive udvidet.

Det vil sige, at flere unge udvikler tanker og adfærd, der har paralleller til de psykiske lidelser, der er opstået i takt med samfundsudviklingen.

Forældre skal vise vejen

Det er let at skyde skylden på de sociale medier og modebranchen, som præger de sårbare unge. Men også vi voksne har et ansvar. Når mor ikke kan spise påskefrokosten, fordi hun skal undgå stivelse, gluten og mælk, gør det indtryk på barnet. Når far ikke kan spise en is med guf, fordi han skal undgå fedt og kulhydrater, er det en adfærd, som smitter af.

Vi kan ikke forvente, at de unge udvikler omsorg og kærlighed til egen krop, hvis forældrene ikke viser dem vejen. Det klinger hult, når vi opmuntrende siger til vores børn, at de skal stole på sig selv og være glade for den, de er, imens vi står på badevægten og frustreres over, at vi har taget to kilo på.

For at undgå en stigning i forstyrret spisning og træning må vi hjælpe de unge – og os selv – med at finde livsglæde, nydelse og identitet i en vifte af muligheder. Fedtreduceret mad, lightprodukter og fysisk aktivitet er godt. Men det er et stykke lyst brød med ost, en kage og et hvil på sofaen også.

Mia Beck Lichtenstein er autoriseret psykolog, ph.d. på Psykiatrien i Region Syddanmark.

Freja Thomsen, Cecilie Hinze og Simone N. Hemmingsen studerer psykologi på Syddansk Universitet.

Bolette Emborg studerer folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet