Kronik

Da jeg var knægt, var censur for reaktionære idioter

Det er nemt at gøre grin med forkælede og krænkelseslabile venstrefløjsaktivister, der leger tankepoliti. Problemet er, at det ikke kun er dem, der lukker sig om sig selv – vi andre er også godt på vej
Journalist, debattør og dj Søren Villemoes‘ tilstedeværelse på kulturstedet Bolsjefabrikken ville krænke gæsternes ’trygge rum’, så derfor blev han udelukket fra at spille musik på stedet. Men Bolsjefabrikken er langt fra det eneste rum i den moderne offentlighed, hvor danskerne helst ikke vil have deres verdensbillede udfordret af folk med divergerende holdninger.

Sofie Amalie Klougart

19. april 2016

Balladen i Bolsjeland handler på overfladen om banalt sekterisk københavner-fnidder, der næppe har interesse for andre end dedikerede reggae-entusiaster og en håndfuld mennesker på venstrefløjen og i mediebranchen. Et kommunalt støttet spillested på Nørrebro i København har udelukket journalist, debattør og Dancehall-DJ Søren K. Villemoes, fordi han er i »klar konflikt med grundlæggende værdier på Bolsjefabrikken«, som det hed sig fra spillestedet.

Og hvad så?

Jo, når sagen faktisk er interessant, skyldes det anklagen om, at Villemoes ved sin blotte tilstedeværelse skulle krænke gæsternes ’trygge’ rum. Aktivisterne på Bolsjefabrikken er nemlig en del af en større identitetspolitisk bevægelse, hvor man dyrker ideen om et ’safe-space’.

Lektor Thomas Wiben Jensen beskrev i kronikken i fredags, hvordan denne nye form for identitetspolitisk tænkning spreder sig på dele af venstrefløjen og i akademiske og subkulturelle miljøer. Andre medier har ligeledes behandlet emnet, som det også udfolder sig i universitetsmiljøer i eksempelvis Storbritannien.

Og det er nemt at gøre grin med de unge aktivister. Deres forkælede klynkeri og krænkelseslabilitet står i skærende kontrast til fortidens selvsikre og stålsatte kommunister. Den narcissistiske optagethed af ord og symboler stammer fra en ungdom med meget begrænset kontakt til den klassiske arbejderbevægelse.

Og så er den vel ikke længere?

Jo, for tendensen til at påkalde sig trygge rum er langtfra kun et venstrefløjsprojekt. Sandheden er, at resten af Danmark bevæger sig i samme retning.

Kun hvide racister

’Safe-space’-konceptet opstod i kvindebevægelsen i USA i 1980’erne og var oprindeligt et sted, hvor kvinder kunne mødes uden at blive konfronteret med kritik fra mænd. Derfra har begrebet spredt sig og betegner nu et sted, hvor »alle kan slappe af og udtrykke sig selv fuldstændigt og frit uden frygt for at føle sig utilpas, uvelkommen eller usikker« (LGBT Danmark).

Sammen med begreber som ’no-platforming’, ’cultural appropriation’ og ’privilege-check’, er safe-space blevet en del af den akademiske venstrefløjs og radikale feministers vokabularium. Frem for klassekamp fokuseres her på køn, race, religion og seksualitet og de ord, som skaber identiteter.

Køn er nemlig ikke noget naturgivet, men noget der er ’italesat’. Når jeg f.eks. forklarer betydningen af disse begreber, så er det udtryk for ’mansplaining’ og ’whitesplaining’, det vil sige, at jeg som hvid mand udtaler mig om emner, som berører kvinder og minoriteter.

Det er nemlig kun hvide mænd, der kan være racister (medmindre de selv abonnerer på tankegangen). Alle andre er ofre for strukturer, der meget belejligt kan strækkes til at inkludere hvad som helst. På den måde genindføres arvesynden, hvor værdien af et udsagn skal divideres med indehaverens privilegier.

Læs også: Nu kan det den onde lyneme’ være nok!

Det er selvsagt kun et mindretal af venstreorienterede, der er så sekteriske som dem på Bolsjefabrikken, men det er en tænkning, der er i fremgang generelt i samfundet og på tværs af politiske ståsteder. De institutioner, der tidligere skabte fællesskab mellem danskerne, er under massivt pres. Folkeskolen oplever flugt fra de ressourcestærke forældres side til fordel for privatskoler. Værnepligten, hvor arvingen og arbejderknægten tidligere tog arm-strækkere sammen, er stort set afskaffet.

Vi bor med dem, der ligner os. Snakker med dem, der ligner os og knalder med dem, der ligner os. Vores aviser går fra ’newspaper’ til ’viewspaper’. Politiken og Information fører kampagne for en lempelig flygtningepolitik, mens prominente bloggere og meningsdannere i de borgerlige aviser mener, at vi er i krig med Islam og dets 1,3 milliarder tilhængere.

Vi mainstream-danskere er ikke særlig tolerante over for divergerende holdninger. Og her taler jeg ikke om det falske ’vi’, der reelt betyder alle jer andre. Jeg læser også selv primært medier, der bekræfter mit eget verdensbillede.

Samtidig bliver vores politiske tolerance for afvigende adfærd og ytringer stadig mindre. Ledende politikere vil kriminalisere imamer, der står og læser op af Koranen. Her er altså ikke tale om en subkultur, men derimod Danmarks politiske elite, der går i små sko og køber ind i samme krænkelseskultur, som vi finder på den yderste venstrefløj.

De ubestridte danmarksmestre i krænkelse er Dansk Folkeparti, der har bygget hele deres identitet op på offerrollen. Ser man DR3’s dokumentarudsendelse om de unge medlemmer af DF Ungdom, så møder man en generation af nydelige unge mennesker, der ikke rigtig ved, hvad de står for, men som er rasende over al den ydmygelse, de må tåle fra muslimer og kulturradikale skolelærere og andre gespenster fra højrefløjens rædselskabinet. Dansk Folkepartis program er slet og ret et krav om safespace fra islam og globalisering.

Og parallelt med venstrefløjens identitetspolitik vokser en Génération Identitaire frem på den europæiske højrefløj. Her betoner man Europas kristne historie og hvide identitet som kontrast til både islam og den sekulære universalisme. Identitetspolitik har aldrig været et fyord blandt konservative.

Venstrefløj kan ikke undværes

Men når venstreorienterede identitetspolitikere stikker særligt ud, så er det fordi, den vesteuropæiske venstrefløj historisk har været drivkraften bag oplysningstidens universelle idealer om frihed, lighed og solidaritet.

Hvis mennesker grundlæggende var ens på trods af køn, seksualitet og race, hvordan kunne man så forsvare privilegier og rettigheder til den ene gruppe, men ikke den anden? Det var den filosofi, der lå bag opgøret med adelen, slaveriet, enevælden, og som førte til kvindernes stemmeret og rettigheder for arbejdere.

Efter Anden Verdenskrig kom den næste bølge af kvindefrigørelse i form af adgang til arbejdsmarkedet og seksuel frihed. Noget, der har gjort både mænd og kvinder rigere og lykkeligere. I alle eksemplerne var det venstrefløjen, der red på de internationale vinde, og som omsatte dem til danske forhold.

Da jeg var knægt, var det en dyd for progressive mennesker at ignorere folks race, tro og seksualitet. Tosser, der ville censurere kunst og bestemme, hvordan andre mennesker gik klædt, var pr. definition nogle reaktionære idioter. Vi hørte elendig musik, alene fordi der stod »Parental Advisory: Explicit Content« på cd’en.

I dag er det omvendt. Nu er det fra venstrefløjen, at man oplever en fetichering af forskellighed og dobbeltmoral. Denne gang til fordel for de ’marginaliserede’. De stolte paroler om frihed er erstattet af selvmedlidenhed og ynk.

Kravet om safe-space, der ellers oprindeligt var en god idé, bliver ikke kun her, men flere og flere steder i samfundet en undskyldning for at lege tankepoliti og beskytte sig selv imod kritik. Eller sagt på en anden måde: Censur mod dem, hvis holdninger man ikke bryder sig om. Det er en grundlæggende totalitær tankegang, der kun er komisk, så længe den er begrænset til nogle marginale kommunalt finansierede reservater på Nørrebro.

Men det er desværre ikke tilfældet. Og vi kan slet ikke undvære venstrefløjen i kampen for frihed. Oplysningstiden er ikke forbi, og dens sejre kan ikke tages for givet. Den er under konstant globalt angreb fra religiøse obskurantister og nationalister. Derfor dur det ikke, at de unge fra den antiautoritære venstrefløj smider frihedens fakkel fra sig. De skal fortsætte med at bringe det nye og spændende til Danmark og gen-erobre kampen for ytringsfrihed.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør

Læs også: Hudfarvede argumenter skærer alle over én kam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Krogh
  • odd bjertnes
  • Rasmus Knus
  • Niels Duus Nielsen
  • Mikkel Madsen
  • Kirsten Mindegaard
Thomas Krogh, odd bjertnes, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Mikkel Madsen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

Men så er det da godt, at 'vi' har Niels Jespersen og hans tolerante og vidtskuende frihedsbrigade af moderne skjorte og slips-socialdemokrater til at retlede os, hvis vi skulle være faldet for de vildfarne obskurantisters samfundsundergravende neokommunistpropaganda.

Troels Ken Pedersen

Der er sådan set en del udmærkede pointer her, men... har bolsjelænderne RENT FAKTISK påberåbt sig utryghed/safe Space, eller har de bare sagt, på en politisk måde (for unge aktivister på begge fløje er politik og fest ikke separate størrelser) at de ikke gider at feste med den nar (Villemoes), fordi de synes at han er træls? Politisk and otherwise.

Der er i det hele taget et par ret friske antagelser i nærværende artikel. Især omkring mansplaining/whitesplaining bliver det decideret morsomt.

Jespersen skriver: "...det vil sige, at jeg som hvid mand udtaler mig om emner, som berører kvinder og minoriteter."

Og nej, der er ikke det, mansplaining/whitesplaining betyder. Hvad det faktisk betyder er at arrogant forklare ting til folk som har større faglig viden end én selv. Navnene har det, fordi mænd er ret slemme til at gøre det over for kvinder, og hvide mennesker over for ikke-hvide. Jespersens usaglige skråsikkerhed her kunne godt tyde på at han selv kan være ret slem til den slags.

Hvilket helt ærligt er lidt sjovt. Og også lidt trist, fordi der faktisk er et par gode pointer begravet hist og her.

Lasse Glavind

Ja, hvorfor spiller Richard Ragnvald fx ikke flere jobs til de statsfinansierede socialdemokratiske kongresfester? Det er jo ren sekterisk silotænkning.

Mikkel Madsen

Fantastisk artikel.

Velfortjente svirp til venstrefløjens identitelspolitiske vildveje, DF og de nationalkonservatives selvpåtagne martyrium - og selvfølgelig alle os andre, der forfalder til lignende argumentationsteknikker.

Søren Rehhoff

Jeg synes faktisk de "safe spaces" lyder ret utrygge, alle går tilsyneladende og vogter på hinanden og ved bare en forkert bemærkning eller forkert bevægelse, så risikerer man at ryge ud på røv og albuer..

Tom Gislev, Rasmus Knus, Jørgen Steen Andersen, Morten Jespersen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Der er mange gode pointer i artiklen, men også et par mere dubiøse. For det første var "oplysningstidens universelle idealer" ikke "frihed, lighed og solidaritet" , men "frihed lighed og broderskab". Det andet er den socialdemokratiske variant, og det er ikke helt det samme.
For det andet: Hvornår har "safe spaces" været en god ide? Især når vi taler om akademiske uddannelser, som på flere angelsaksiske universiteter, er det på forhånd at bestemme, at der er visse ting, man slet ikke vil konfronteres med, helt til grin. Tænk, hvis man som i Paul Simons gamle sang skulle komme til at "hear words I never heard in the Bible".

Henriette Seljepil, Rasmus Knus, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Klavs Hansen: Ord betyder ting. Det styrker ikke Niels Jespersens argumentation at han finder frit på betydninger i sin fornærmelse og så holder andre ansvarlige for ordene ud fra hans egne definitioner. Hvilket egentlig er lidt synd, som sagt.

Og jeg er ikke fornærmet, bare lidt træt.

Grethe Preisler

Hvis det står til troende, hvad 'talspersonerne fra ' spillestedet Bolsjefabrikken' skriver på 'fabrikkens' web-site (at de ikke modtager offentlig støtte til driften) så rager det vel ingen andre end dem selv, hvem de behager at lukke ind, respektive udelukke, af udenforstående deltagere til deres sammenkomster i foreningens lokaler?

Venstrefløj er vel alle de der vil "tvinge" kapitalismen til noget andet end det, der er en følge af kapitalisternes diktatorisk ejendomsret, og deres ret til at lede og fordele samfundets arbejdsmængde og produktion.

Altså er venstrefløjen en meget broget skare, fordelt henover social-, humane- forbruger-, arbejder-, uddannelses-, bolig-, forsvars- og miljøinteresser. Nogle enkelte partier har samlet alle disse interesser i et sammenhængende partiprogram, og det er vel disse partier, der er den egentlige venstrefløj, og ikke eksempelvis de slumstormere, hippier, miljøaktivister eller cafelattefolk, der kun påtager sig nogle af de alternative holdninger til kapitalismen.

Det er udtryk for forfejlet kritik af venstrefløjen, kun at fremdrage synspunkter fra folk med et løsrevet tilhørsforhold til venstrefløjen.

Mikael Velschow-Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

ups - der var jeg vist lidt for hurtig på aftrækkeren (sende-tasten)

Men altså - hvis festudvalget i 'Kastrup Syklub' annoncerede med 'fælles-syning' og udveksling af broderimønstre' i lejede lokaler under kammeratlige former, ville medlemmerne af 'Motorcykelklubben De gamle Drenge' vel heller ikke blive stødt på manchetterne over at være forment adgang til at deltage i 'eventet' på lige fod med ældre damer med blånet hår?

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Kønig, Ernst Enevoldsen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bill Atkins har fuldstændig ret. Da jeg var ung, skelnede vi - belært af Lenin - mellem seriøse socialister og de såkaldte "sværmere". Næsten enhver bevægelse på venstrefløjen indeholder begge dele, så en kritik af sværmerne rammer ikke venstrefløjen som sådan, kun den del af venstrefløjen, som har misforstået substansen. Men nu har vi jo fået Alternativet, som netop henvender sig til sværmerne.

På samme måde rammer man ikke højrefløjen som sådan ved at kalde dem "racister", da mange højreorienterede mennesker er det af egeninteresse, og ikke på grund af et ressentiment. At racismen så efterhånden har bredt sig helt ind i Venstre (jf. udenrigsministerens udtalelser om, at "de bryder sig ikke om vores samfund") er så noget forholdsvis nyt.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at Niels Jespersen har begået atter en god klumme. Jeg er ikke enig i alt, hvad han skriver, men han blotlægger nogle tendenser i tiden, som det ikke er nogen skade til at diskutere.

"Safe spaces" er efter min mening helvedes forgård - først definerer man nogle områder, hvor man ikke må sige og foretage sig noget, der kan være potentielt krænkende, siden udvider man det til hele samfundet.

Mikael Velschow-Rasmussen, Thomas Krogh, Mikkel Madsen, Rasmus Knus, Bill Atkins og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

For mig er det at være venstreorienteret et kvalificeret valg baseret på mine egne erfaringer andres ditto fra bøger f. eks Erich Fromm, som jeg læste med stor fornøjelse i mine unge år.
Og den sociale indignation fra mig selv og mange andre som i flæng Charles Dickens, Karl Marx, George Orwell, Aldous Huxley, Aksel Larsen, Jean-Paul Sartre og mange flere, som i romaner og samfundskritik beskrev arbejderes elendige forhold i kapitalismen.
Set i den kontekst er det sørgelige tilstande for ungdommen, både fysisk og mentalt, hvis det Niels Jespersen her skriver svarer til virkeligheden, fordi disse unge mennesker fremtræder meget unge, umodne - " deres forkælede klynkeri og krænkelseslabilitet "- og jeg ser med skræk, at de ældes og stivner i afvisende intolerante holdninger.
Safe space kan da være udmærket, hvis det ikke udvikles in absurdum.
Jeg forbeholder mig en sund skepsis i forhold til om disse unge mennesker har en afklaret, moden og personlig holdning til, hvad venstreorientering er historisk og hvordan det skal udvikles i vores samfundsmæssige kontekst.
I stedet for safe space kan det udarte til waste of space.

Mikael Velschow-Rasmussen, Mikkel Madsen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Knus og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jørgen Steen Andersen, enig.

Socialisme skal læres, den kommer ikke til én som en færdig pakke.

Til gengæld er der mange forskellige fortolkninger af hvilke fokusområder og metoder, der er vigtige i situationen. Men skelettet - det fælles - er en forståelse af det samfund vi befinder os i, og her er en forståelse af den kapitalistiske økonomis funktionsmåde (Marx/Piketty m.fl.) selve den lim, der sammenknytter de mange forskellige udlægninger af socialismen.

Jeg læste engang, at De Sorte Pantere i USA i 70'erne forlangte, at medlemmer skulle læse mindst tre aviser om dagen :-)

Mikkel Madsen, Rasmus Knus og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Bill Atkins
For at kunne handle adækvat og fornuftspræget er det en forudsætning at være meget oplyst og vidende, så det får en positiv indflydelse på en selv og andre.
Det er derfor at dannelsesprocessen er så uendelig vigtig specielt vil jeg sige for venstreorienterede for at modvirke den massive daglige hjernevask og propaganda, og når debatten om uddannelse fra højre kun drejer sig om at blive færdig, så "de kan bidrage til samfundet", så har jeg dem mistænkt for, at formålet også er at de unge mennesker ikke skal have tid til at tænke selv.
Det skal regeringen nok gøre for dem.
Som du skriver " Socialisme skal læres", for i vores meget komplekse samfundsstruktur kan man ikke bare lige forstå, hvad der foregår.
Man kan mærke det på mange påvirkninger i det daglige, og så for ikke at blive syg er det en rigtig god ide at analysere og finde ud af, hvorfor det historisk er blevet som nu.
Så man er klar over, hvor man selv står som person i en historisk kontekst og proces.

Lenins tale om "sværmere" - som Niels Nielsen skriver ovenfor - leder tanken hen på noget diffust, nogle flyvske tanker, som i værste fald er spild af tid. Mere konkret bliver Lenin når talen drejer sig om anarkister og deres forhold til en overtagelse af Staten. Statens overtagelse, opfatter Lenin, som alt afgørende for en forandring af samfundet. Anarkisterne derimod anså Staten som et kapitalistisk redskaber til udertrykkelse af samfundet, og som derfor skulle bekæmpes og fjernes for at opnå samfundets befrielse. Lenin indså fra start, at en overtagelse af statsapparatet var nødvendigt for at gennemføre moderniseringen af det russiske samfund og militært at bekæmpe den krigeriske kapitalismes modrevolution.

Karl Marx vil som anarkisterne opløse Staten, men anser, som Lenin, overtagelse af Staten som et nødvendigt skridt på vejen mod det klasseløse samfund. Det klasseløse samfund forstået som et samfund uden udnyttelse af andres arbejdskraft, med lige muligheder for alle, og en retfærdig fordeling af samfundets fælles produktionsgoder.

Spørgsmålet i dag er vel, om overtagelse af Staten - den moderne korporative Stat - er nødvendig som led i en forandring af samfundet i retning af retfærdighed?

Trond Meiring

Marx' samtidige anarkister, Bakunin og Goldman, indså og forudså, at proletariatets diktatur ville lede til tyranni og undertrykkelse, reaktion istedet for revolution, Bakunin argumenterede godt for dette allerede under den første internationale. Udviklingen i Sovjetunionen kunne sikkert har forløbet sig anderledes og bedre end hvad den gjorde, men der er nok nogle modsigelser i fundamentet, som ikke af sig selv indgår i en progressiv, dialektisk udvikling.

Thomas Krogh og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Trond Meiring, kan vi der vil et retfærdigt samfund opnå det uden at overtage statsmagten og vende dens institutioner mod kapitalismens indbyggede uretfærdigheder?

Om revolutionen i Rusland kunne have overlevet den internationale kapitalismes kontrarevolution og hindret at Rusland fortsat havde været et ikke-industrialiseret feudalsamfund uden overtagelse af staten og en central styring samfundet, anser jeg som en vigtig men kontrafaktisk snak. Men vi skal selvfølgelig lære af de fejl der blev begået.

Trond Meiring

Sovjetunionen var måske alt for stort et land, til at et centralt regime effektivt og godt kan have oversigt og regere over så mange folk og lande, der vel egentlig best selv kender sine lokale forhold. De lokale og regionale sovjeter tabte efterhånden al sin magt til intelligensiaen det øverste sovjet i Kreml, en udvikling ihærdigt søgt legitimeret af ikke mindst Trotsky. Staten var nødvendig til forsvar og udenrigspolitik, og skulle have holdt sig til sit domene, og ladt demokratiet og revolutionen blomstre mangfoldigt i de forskellige egne.

Mikkel Madsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Trond Meiring, du mener Rusland opdelt i små enheder, havde været stærke nok til at fravriste lokale feudalherre deres magt. Husk på at den russiske bevidstgørelse og revolution opstod og gennemførtes i de store vestrussiske byer Skt. Petersborg og senere også Moskva. Bevidstgørelsen af arbejdere, bønder og soldater var meget koncentreret omkring disse byer. Resten af det enorme zar-rige henlå i middelalderlig feudalisme, og analfabetismen var udbredt. Jeg tvivler på en atomisering i små enheder havde reddet revolutionen fra den internationale kapitalismes voldlige kontrarevolution.

Men vedrørende Statsmagten. Kan vi der vil et retfærdigt samfund opnå det uden at overtage Statsmagten og vende dens institutioner mod kapitalismens indbyggede uretfærdigheder?

Jo,jo censur, selvcensur, uengagerethed osv. er uacceptabelt. Og konklusionen i Niels Jespersen udmærkede artikel er: Fordi vi slet ikke undvære venstrefløjen i kampen for frihed

Niels Duus Nielsen

Jeg er selv splittet mellem anarkisme og kommunisme. Når jeg er sammen med betonkommunister, bliver jeg anarkistisk og fortaler for basisdemokrati og individualisme, og når jeg er sammen med anarkister og sværmere, går jeg ind for demokratisk centralisme.

Jeg tror løsningen er begge dele, tidsligt forskudt. Først en demokratisk overtagelse af staten og indførelse af demokratisk centralisme, siden fuldt nær- og basisdemokrati.

Problemet er, hvorledes den demokratiske centralisme forhindres i at udvikle sig til et diktatur, således som det skete under Stalin/Beria, og således som det igen er ved at ske under regimet Fogh/Lokke/Hjorth.

Det helt store problem er, at der ikke er nogen, der så meget som tænker over dette problem. Som Zizek beklager: Vi har på venstrefløjen ingen teori om stalinismen, så vi aner ikke, hvordan vi skal hindre en gentagelse.

Mikael Velschow-Rasmussen, Thomas Krogh, Bill Atkins og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Jeg ser det sådan, at problemet er enklere end processen til løsningen.
I samfundsfag fra 1. Klasse skal børn lære, hvordan samfundet fungerer, og det skal ikke være noget indoktrinerende tandløst sniksnak.
Og på universitetsniveau er en meget stor viden om samfundets funktion.
Endvidere findes i dag produktionsfællesskaber af forskellig slags.
Vi skal lære og opdrages af det altsammen.
Det her er meget kort, men jeg tror godt, det kan forstås endda.
For hele min pointe er, at vi har kapitalismen allerede, og den bliver misbrugt i alle ender og kanter til dels fordi økonomer går ind for, at kapitalismen fungerer bedst uden regulering.
Kapitalismen kan bruges og vendes til fordel for mennesker, hvis bare flere ville erkende det og holde op med at misbruge den til alt muligt, som jeg ikke vil remse op her. Det ved I selv.
Kapitalismen er som en bil eller økse.
Den kan bruges i menneskets tjeneste og også misbruges.
Jeg tror nærmere problemet ligger i mennesket selv, og den samfundsstruktur, som er endt med alle problemerne.
Der er igen gode grunde.
En af dem er fattigdom, som forcerer løsninger frem, som ikke er bæredygtige.
Jeg må holde her, men jeg tror det fremgår hvad jeg mener.

Ernst Enevoldsen

»Deres forkælede klynkeri og krænkelseslabilitet står i skærende kontrast til fortidens selvsikre og stålsatte kommunister. Den narcissistiske optagethed af ord og symboler stammer fra en ungdom med meget begrænset kontakt til den klassiske arbejderbevægelse.«
Forskellen er jo nok at hverken arbejderbevægelse, commi'es og det lokalsamfund de fandt deres stålsathed i, længere findes i det lokalsamfund som hyggede sig i smug «dengang jeg var knægt«. Men nu har vi globaliseringen, den bitch. Altså må man kompensere for det manglende lokalsamfund med bl.a... safe spaces. Og det er nok meget større end bolsjetanker. På KBH H mødes migranter (og nogle rigtige flygtninge) af et officielt safe space henne i hjørnet. De vil sandsynligvis indgå som kerne i fremtidens flygtningelejre (gerne i nærområdet, og sikret af vestlige tropper og skolelærer.)
Jeg får faktisk mere og mere sympati for tanken.
Overdreven bolsjeudøvelse af safe spaces kan selvfølgelig få smilet frem (lidt lige som revolutionsromantikken i 70'erne), men kan fremme forståelsen. DF's modstand mod globalisering og islam, kunne på samme måde tolkes som forsvar for lokalsamfundet's arbejdspladser og modstand mod ulækre militante madrasser på lokal jord.
Iøvrigt var Søren K. Willemoes' forsidebasker på Weekendavisen en ualmindelig ubalanceret og tydeligt ideologisk drevet håneartikel.

Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Knus og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

At nogle kvinder organisere sig omkring Grevinde Danners Stiftelse for at skabe et safe space for voldsramte kvinder er helt okay. At nogle venligboere skaber et safe space for flygtninge på Kbh. H er helt okay.

Men at udelukke anderledes tænkende fra det brede fællesskab er en uting. Da jeg var barn, var nazismen umiddelbar fortid, alligevel insisterede de voksne på, at det skulle være tilladt at udtrykke nazistiske tanker, så man kunne imødegå dem demokratisk.

Og hvorfor nu det? Jo, under krigen oplevede folk, at kommunisterne blev sendt i KZ-lejre. Folk havde ud- og vidsyn nok til at forstå, at hvis man forbød militant nazisme, så lå det lige til højrebenet at forbyde militant kommunisme, og da socialdemokrater dengang godt kunne være militante, måtte man jo nok også heller forbyde dem. Og så videre.

Lad folk ytre deres meninger og sig dem imod. Det er sådan vi gør her i Danmark. Eller gjorde?

Bill Atkins, Mikkel Madsen, odd bjertnes, Ernst Enevoldsen, Jørgen Steen Andersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

@Niels Nielsen Nu er Bolsjefabrikken et privat spillested, og må sgu da selv bestemme hvem der skal på scenen. Spredehaglsartiklen er således forkert på den når den skriver at »når sagen faktisk er interessant, skyldes det anklagen om, at Villemoes ved sin blotte tilstedeværelse skulle krænke gæsternes ’trygge’ rum.« Han havde fuld adgang - de havde bare valgt at han ikke skulle på scenen.

Bill Atkins, Jan Kønig og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Venstrefløjen er tæt forbundet med industrisamfundet, traditionel arbejderklasse og Sovjetunionen, og er nu død og begravet. Og tak for det.
Der er jo sikkert noget andet på vej, men hvis det kaldes venstrefløj, er nederlaget sikkert !
For så kobles det på en kæmpe verdenskrigs-drevet enerti med en masse forældede ismer og tabu'er.

Niels Duus Nielsen

Ernst Enevoldsen, jeg har selv siddet i bestyrelsen på et privat spillested, og vi udelukkede da også folk, vi ikke brød os om af mange forskellige årsager. Problemet opstår i mine øjne først, når man går fra at udelukke folk fra det private rum til at udelukke dem fra det offentlige rum. At forhindre fx en upopulær forsker i at give en offentlig forelæsning på et universitet, er i mine øjne at gå over stregen

Jeg har ikke ondt af Søren Villemoes. Han kan måske ikke få lov til at spille på Bolsjefabrikken, men så kan han jo skrive forsidebaskere på Weekendavisen. Jeg har fx heller aldrig fået lov til at spille på Det kongelige Teater, og fred være med det. Til gengæld har jeg spillet op til dans på en skole for døve. Det var en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.

Mikkel Madsen, Jørgen Steen Andersen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Niels Nielsen,
Der er en retning der hedder anarko-kommunisme, så det er ikke nødvendigvis en splittelse eller selvmodsigelse. Jeg tror nok selv jeg kan kalde mig for anarko-kommunist.

Som Zizek beklager: Vi har på venstrefløjen ingen teori om stalinismen, så vi aner ikke, hvordan vi skal hindre en gentagelse. (Niels Nielsen)

Jeg støtter til enhver tid Enhedslistens rotationsprincip fordi jeg lige vil minde mig selv om, at der er noget der, vi lige skal huske at få med, når det begynder at gå stærkt :-).

...omend jeg godt kunne tænke mig, at princippet kun omfattede formandsposten og næstformandsposten.

Troels Ken Pedersen
Det er helt fint du ikke er fornärmet. En anden var og fik fjernet min kommentar. Hvoraf vi lärer at man kan blive fornärmet af at få at vide at man er fornärmet.
Tja.

Trond Meiring

"Vi er alle socialdemokrater", sagde nogen for ikke så altfor længe siden. Mon der en dag vil siges ; "Vi er alle anarko-kommunister nu"? Bare ordet skræmmer nok mange væk. Så et andet ord var måske bedre.

Billy er også træt af al det pis.

Smashing Pumpkins frontman Billy Corgan has compared so-called “social justice warriors” to Maoists and the Ku Klux Klan in an interview with radio host Alex Jones. Corgan called the activists a “propaganda control arm” who are “here to control us” as Jones chimed in: “It’s classic tyranny.”

http://www.theguardian.com/music/2016/apr/20/billy-corgan-compares-socia...

Trond Meiring, ja framing er en vigtig øvelse i det politiske spil.
"Anarko-kommunisme" forekommer mig, at være en lidt overflødig begrebskonstruktion, da målsætningen tilsyneladende er den samme som i kommunismen, som den er beskrevet i Det Kommunistiske Manifest - nemlig medarbejderejede virksomheder, Statens afskaffelse, og "yde efter evne og nyde efter behov". Det ved kommunismen, der skræmmer folk, der ikke sulter, eller ikke tvinges i krig, er metoden for at nå det humane kommunistiske samfund, nemlig revolutionen. Forkaster vi revolutionen, som metode (ihvertfald ind til kapitalisterne tvinger os til at tage en anden beslutning), så er udtrykket "Vi er alle socialdemokrater" ganske udmærket ...måske med forstærkningen: "Vi er alle radikaliserede socialdemokrater". ...eller...

Trond Meiring

Om målet er nogenlunde det samme, så er metoden ingenlunde den samme, j.f.r. diskursen om proletariatets diktatur. 'Kommunist' eller 'socialdemokrat' (eller 'radikaliseret') sætter mig i (iallefald associeret) kategori med meget, som jeg er i modstand til. Så indtil videre er jeg officielt anarko-kommunist, hvis nogen spørger til "ideologi".

Ja, Trond Meiring, proletariatets diktatur gemte jeg i sætningen: ..."indtil kapitalisterne tvinger os", fordi proletariatets diktatur er uundgåeligt, hvis ikke kontrarevolutionen blot skal rulle den ikke voldlige revolution tilbage, og skabe en ren fascisme. Proletariatets diktatur er garantien for væbnet neutralitet mellem lønmodtagerne og så kapitalisterne, med deres købte voldsmonopol.

"Proletariatets diktatur" som jo består af det store lønmodtagerfletal, er tænkt som en overgangsfase i moradset efter den kapitalistiske Stats sammenbrud, eller revolutionen (som vi dog lige har forkastet, som gangbart middel).

Det var en meget stor fejl af Karl Marx at "opfinde" dette uundgåelige begreb: 'proletariatetes diktatur' - som var tænkt som et skridt i overgangsfasen til det kommunistiske samfund. Men rigtig og realistisk set af Karl Marx, idet en analyse af de særlige forhold der nødvendiggør proletariatets diktatur er så uhyre vigtige.

Fejlen fra Karl Marx's hånd består alene i, at alverdens sværmere, lumpenproletarer, og opportunister fra anarkister til socialdemokrater, derved fik et begreb - en krog - at hænge deres usolidaritet på, og Stalin fik et begreb, at cementere sin magt med.

Selv er jeg situationistisk realistisk marxist, med hang til dystopiske forestillinger ...hvis nogen spørger.

Mikael Velschow-Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Det kan være at en form for 'proletariatets diktatur' er nødvendig, selv om det er langt fra ideelt, også om vi skal imødegå miljøkrisen effektivt og i tide. Men er der overhovedet plads til anarkister, syndikalister, forskellige socialister og divergerende "mellempositioner", og generelt kritisk tænkning og diskurs i dette "diktatur"? Og kan vi så være sikre på at lykkes med at vende økokrisen og nå et solidarisk og godt samfund ad denne vej, eller får vi bare "en ny Stalin"? Det er en viktig debat, og den fortsætter på dialektisk vis.

Ja Trond, det er et vigtigt spørgsmål. Min mening er, at den indre debat i situationen afgør hvem der med, og med til hvad, for diktaturet gælder ikke i den proletariske organisation - hvilket Karl Marx undstregede ved at kritisere Gothaprogrammet, men ikke forsøge at skabe splid om dets gennemførelse.

Gothaprogrammet
http://www.leksikon.org/art.php?n=1006

At Karl Marx så fik ret i at arbejderbevægelsen blev svækket, og specielt dens antikrigsholdninger blev svækket, er en anden sag.

Trond Meiring

Kan proletariatets diktatur være konsensusdemokratisk baseret, forudsat tilstrækkelig grundlæggende konsensus? Kan det fungere med fri (ikke statlig organiseret) fagbevægelse, kooperativer, regionale eksperimenter f.eks. i mer anarkistisk rætning? En uafhængig miljøbevægelse synes også essensielt.

I de situationer hvor proletariatets diktatur er mest nødvendigt er presset enormt og tiden er ikke til konsensus, læs eventuelt: "Ti dage der rystede verden" af John Reed - den beretning er noget af det mest hektiske jeg nogensinde har læst.

Men analyse, forudseenhed og planlægning kan spare megen tid i pressede situationer.

Jørgen Steen Andersen

Det har jo hele tiden været meningen, at Socialdemokratiet skulle føre os i socialistisk retning.
Men er det aflyst?
Er presset på mennesker så stort i dag, at mange simpelthen ikke tør, fordi det selvfølgelig er noget usikkert.
Så højrefløjen har stort held med at skræmme folk med alle deres "reformer" så ingen tør satse på venstrefløjen.
Derfor synes jeg, at det er en god ide, at Socialdemokratiet igen gør opmærksom på, at formålet med Socialdemokratiets opståen er at reformere ikke revolutionere samfundet, så alle de, der sikkert ikke er klar over det kan blive oplyst, hvis det da stadig er sådan.
Hvis Socialdemokratiet stadig vil reformere samfundet efterlyser jeg en taktisk og strategisk plan, som er til at forstå og som har en realistisk mulighed for at blive en politisk virkelighed.
Som det er nu virker det meget fra tue til tue og hovsa, her er der også problemer, som vi skal have en lovgivning om.
Det er for mig uforståeligt, at Socialdemokratiet stemmer for klart højreorienterede lovforslag, som aldrig før ville være stemt igennem med Socialdemokratiet.

Mikael Velschow-Rasmussen

Endnu en dag hvor jeg lærer og bliver oplyst på Informations debatsider :-)

ad Bill Atkins:
- "Hvad mener du med den internationale kapitalismes voldelige kontrarevolution ?"

Vi er nok nogenlunde enige i at Sovjet ikke var klar til 'såkaldt' kommunisme i 1917.
Som jeg har forstået Marx, skulle man nok have været forbi et forholdsvist industrialiseret samfund fremfor det stort set feudale Zar-rige og det - her i tråden omtalte proletariat-diktatur - hvis vi skulle ha' set en anden og lykkeligere udvikling i Sovjet.

En anden stopklods var vel det faktum, at man aldrig fik brudt helt og aldeles med det internationale penge og finanssystem.
- 'Fractional reserve banking' og 'Money as debt'
Og man vel dermed egentlig overhovedet ikke havde nogen chance, idet man vel skulle ha' lukket sig totalt fra omverdenens destruktive pengesystem eller måtte finde sig i pression fra de etablerede institutioner og deres praksisser, hvis man overhovedet skulle kunne handle med dem.

Problemet med den her artikel og hele diskussionen er at den går ud fra en begivenhed på bolsjefabrikken, som bliver beskrevet som en slags censur af 'debateur og journalist' Søren Villemoes. men... det er ikke tilfældet. han er blevet aflyst som DJ(!). Huset nægter ikke at snakke og høre om andre meninger (også bliver man nogen gang træt om denne slags sig selv iscenesætte fag-provokateurs og er verden jo allerede fuld af deres meninger.. så spørgsmålet er hvad man egenlig får ud af at høre på dem igen og igen...). Det huset nægter er at give mulighed for søren villemoes til at smykke sig med bolsjefabrikkens navn og bruge huset som en platform for sin ego. Det er lige præcist fordi en fest kan ikke handle om hans holdninger og at det er problematisk hvis han spiller i huset som DJ fordi der ikke er mulighed til at diskutere dem under et fest!
Og ja, mange i venstrefløj har det enormt svært med ham fordi han (og andre) kritisere minoriteter der gør opmærksom på krænkelser og vanskeligheder de har og føler. Han gør det (også i den her sag) på en mål som giver indtrykket at offerne er egenlig majoriteter (eller som i denne tilfald han selv) som bliver terroriseret af minoriteters følelser og den politisk korrekte etik... Det er fordrejning af historie og latterliggørelse af seriøse problematiker. han må have sine meninger og han må føle sig fornærmet af al de mennesker som kræver hensyn til deres person og følelser men bolsjefabrikken har en anden holdning og vil ikke at han så kan løbe rund og bruge huset som reference til hans kariere, som er jo først og fremmest bygget på at profilere sig gennem provokation - han skriver jo ikke bare kritiske artikler han bruger kritiken til at fremhæve sin person og navn.
Hvis man kigger på hvordan bolsjefabrikken fungerer (brugerstyret, konsensusbaseret, frivillig drivet) så viser Søren villemoes' reaktion med at slæbe denne sag på nettet og i alle media med følge spørgsmålerne omkring husets fremtid af politikerne og en mega-media-shitstorm imod unge mennesker som bare prøver at bygge et fælleskab og lave kreative, konstruktive og sociale ting sammen (inklusive alle fejl man så laver), mennesker som har ingen erfaring med medierne og næsten ingen indflydelse på dem, så viser det at det var en rigtig vudering at hans holdninger ikke passer til huset. det gør man nemlig ikke med hinanden i sådan et hus man sætter sig ikke i media-lyset og pejer med fingeren. det man gør i bolsjefabrikken og ungdomshuset og bumzen og lignende steder er at man går der hen og snakker med hinanden og får det løst. Al denne slags shit-storm er hvad man i huser som denne prøver at ungår med hinanden (også lykkes det ikke altid) og hvorfor mange i denne millieu ikke har meget lyst til at snakke med medierne og giver mennesker et platform som kun vil sælge deres egen person ligemeget hvad de ødelægger med det og ligemeget hvem de så krænker med det.
Det er det det handler om!