Læsetid 4 min.

Kollaterale omkostninger

Danske styrker bemyndiges i den netop revitaliserede danske krig i Mellemøsten til at bekæmpe fjenden intensivt. Dette indebærer bombning af civile, hvilket medfører utilsigtede skader
Utilsigtede skader ved bombning fra luft er utvivlsomt betydeligt vanskeligere at vurdere. I Vietnam erfarede militære myndigheder eksempelvis, at uønskede skadefølger af bomberne var følelige for dem, der blev ramt, men gevinsten efter militære skøn i fuldt mål med de civile tab.

Utilsigtede skader ved bombning fra luft er utvivlsomt betydeligt vanskeligere at vurdere. I Vietnam erfarede militære myndigheder eksempelvis, at uønskede skadefølger af bomberne var følelige for dem, der blev ramt, men gevinsten efter militære skøn i fuldt mål med de civile tab.

Joachim Adrian

21. april 2016

Danske styrker bemyndiges i den netop revitaliserede danske krig i Mellemøsten til at bekæmpe fjenden intensivt. Dette indebærer bombning af civile, hvilket medfører utilsigtede skader.

Collateral damage er betegnelsen, når uvedkommende står i vejen for krigshandlinger. Baggrunden for at tilsidesætte konventionelle hensyn er indlysende.

Delmål i krigen skønnes af så stor betydning, at nonkombattanters sikkerhed nedgraderes som mindre betydningsfulde. Omkostningerne vil efter den politiske godkendelse af hensigten indgå i en militær kalkule af midlerne.

I sagens natur vil en forhåndsvurdering af risikoen for uforholdsmæssige omkostninger være usikker. Evaluering af omkostningerne kan forståeligt nok næppe ske i kampens hede, men foretages efterfølgende. En netop afsluttet aktion vil i så fald blive vurderet i lyset af civile tab, der skønnedes som forudsætning for et vellykket udfald af aktionen – med andre ord acceptabel collateral damage.

Utilsigtede skader ved bombning fra luft er utvivlsomt betydeligt vanskeligere at vurdere. I Vietnam erfarede militære myndigheder eksempelvis, at uønskede skadefølger af bomberne var følelige for dem, der blev ramt, men gevinsten efter militære skøn i fuldt mål med de civile tab.

Vanskelighederne ved vurderinger af uønskede menneskelige omkostninger, de lignede alle hinanden og gik i sorte pyjamasser samt kritik fra pressen, fik til følge, at militæret, efterhånden som tabstallene i egne styrker voksede, sjældent foretog sådanne vurderinger. Mere aktivt end før ophørte man med at skelne mellem fjende og nonkombattanter.

I nutidens krig, hvor en irregulær fjende opererer blandt civile, sløres grænsen mellem irregulære og regulært civile. Heraf følger, at skelnen mellem regulære fjender og uskyldige civile bliver irrelevant. Hvilket igen betyder, at bombning af civile mål ofte viser sig relevant, og man derfor, konventionelt betragtet, uden videre vil foretage stadig flere bombardementer med betydelige civile tab uden at tabe aktionens ideale formål af syne.

Bomber skelner ikke

Da selv soldater på landjorden ansigt til ansigt med den fjende, som ofte går i et med de civile, ikke kan skelne fjenden fra sidstnævnte, vil bombning af civile tværtimod vise sig af betydelig værdi. Så omfattende civile tab som muligt vil fornuftigvis også betyde tab i fjendens rækker, ganske vist i et ikke nøjere bestemt omfang, men utvivlsomt i betragteligt.

Civile ofre er med andre ord forudsætningen for vellykket krigsførelse i en krig, hvis overordnede hensigt er uklar. Denne tilstand skyldes, at der i beslutningsprocessen, som i forvejen er indviklet i en kompleks del af verden, ikke er foretaget en definition af krigsmålene.

Da ydermere den opgraderede krigs fædre ikke kender en plan eller strategi for at kunne trække styrkerne ud igen, endsige afslutte krigen, må et ikkeudtrykkeligt krigsmål være det enkle at eliminere så mange af fjendens styrker som muligt. Dette indebærer logisk endnu flere bombardementer af civile mål, der som tilsigtet omkostning betyder flere fjendtlige tab. Det er ikke til at skelne mellem civile og fjender og alt midtimellem.

En utilsigtet virkning af bombardementer set fra de regulære krigsførendes side, herunder den danske, er den ikke ubetydelige risiko, at udbombede overlevende civile utilsigtet kan bringes til at sympatisere med den irregulære fjende, som bombardementerne i sidste ende var rettet imod. Som antydet skelner bomber næppe mellem fjende og civil.

Erfaringer fra andre krige, eksempelvis Anden Verdenskrig, hvor ingen krigsførende tog særlige hensyn til civile, men snarere bombede for at ramme sådanne så tit og omfattende som muligt, tilsiger ifølge kompetente analyser, at inddragelsen af disse civile mål, tværtimod en gevinst i tab af fjendens kampkraft, betød oparbejdning af civilisternes kampvilje.

Det glade roterende lysende vanvid

Ønsker man således at styrke den civile moral, de steder hvor eksempelvis Islamisk Stat dominerer – ganske uanset regimets despotiske karakter – er luftangreb uden hensyntagen til civile mål og collateral damage formentlig den mest effektive metode, hvorved fjenden uden brug af propaganda eller yderligere vold mod civile, kan skaffe sig mere støtte i en befolkning der ellers forholder sig modvilligt eller direkte afvisende.

Uanset at et betragteligt antal tyskere i Det Tredje Rige, således som krigen i Europa skred frem 1939-45, var fjendtligt stemt over for regimet, styrkede de allierede bombardementer af civile mål, dvs. Tysklands byer, kampviljen mod dem, der udøvede bombardementerne.

Regimefjendtlige tyskere kan således på den ene side have været fuldt på det rene med, at eneste mulighed for et regimeskift var nedkæmpelsen af dette, hvilket i tidens militære tankegang måtte indebære omfattende bombardementer af landet. På den anden side havde bombardementerne den modsatte effekt og styrkede hjemmefronten.

Omvendt hersker der næppe tvivl om, at en total udbombning af et givet civilt mål alt andet lige kan have positiv betydning for krigens udfald.

Såfremt alle civile i et fjendtligt område elimineres ved bombardementer, foreligger den indlysende mulighed, at fjenden – ikke til at skelne fra de civile – omkommer i et sådant omfang, at modstand herefter ikke er muligt eller snarere begrænses, således at fjendtlighederne nu omplantes til europæiske byer, hvor det ikke har samme effekt, såfremt man forsøger at bombe en infiltrerende fjende til underkastelse.

Man måtte i givet fald her imødese alvorlige protester mod de politikere, der forleden traf den nævnte udvidede krigsbeslutning, som i en national forstands betragtning kan benævnes som en utilsigtet skade ved manglende brug af forstanden.

Man kan også betegne krigsbeslutningen som det glade roterende grønt lysende vanvid, den er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Hanne Ribens
    Hanne Ribens
  • Brugerbillede for erling jensen
    erling jensen
  • Brugerbillede for uffe hellum
    uffe hellum
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Laurids Hedaa
    Laurids Hedaa
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
    Jørgen M. Mollerup
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Peter Zeeberg
    Peter Zeeberg
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Per Jongberg, Jan Weis, Hanne Ribens, erling jensen, uffe hellum, Niels Nielsen, Hans Larsen, Flemming Berger, Laurids Hedaa, Jørgen Steen Andersen, Jørgen M. Mollerup, Kurt Nielsen, Peter Zeeberg, Toke Andersen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Hvis alle på broen - mere eller mindre selvvalgt - er blinde, døve og dumme(naive, uvidende og arrogante), kan det næppe undrer mange at kursen er idiotisk og hverken tjener skude eller besætning til fordel eller ære.

Heldigvis, kan man mene, for perifere medløbere som Danmark(næppe for de berørte på jorden), er krig ikke længere et kritisk fuldtidsjob der udføres af ansvarlige fastansatte med investeret interesse, til det er gjort færdigt - koste hvad det vil.
I dag minder krigsdeltagelse mere om daglejere og konsulenter, der bidrager når det findes opportunt, udfra simple cost-benefit-analyser. Her er faste mål og moralske imperativer udtryk for dårlig planlægning, der forringer deltagernes fleksibilitet.
Uden den slags besværligheder, kan vi strække våben når vi ikke gider mere - når den forventede gevinst; de stores gunst og et nagelfast argument for indkøb af nyt materiel, er opnået.
Halleluja!

Hanne Ribens, Bill Atkins, erling jensen, Niels Nielsen, Anders Graae, Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Ja, det er klart: Forudsigelige utilsigtede hændelser er naturligvis tilsigtede.

Søren Roepstorff, Bill Atkins, erling jensen, Flemming Berger, Laurids Hedaa og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man anlægger den linje, som artiklen lægger op til, så ville Hitler og hans fascistiske allierede formentlig have vundet 2. verdenskrig uden besvær.

Militære styrker kan kun operere, hvis de bakkes (frivilligt eller ufrivilligt) op af et civil-samfund, der via skatter og afgifter samt produktion af materiel, mad, tandpasta, sæbe og alt det, som man bruger i det daglige , holder soldaterne velforsynede ?

Dermed ikke være sagt, at det er OK at gå løs på "civilister" - krigens love er sådan set rimeligt fornuftige på dette punkt.

Havde de allierede ikke bombet Tyskland under 2. verdenskrig, så ville den civile moral i Tyskland da have været "tårnhøj" al den stund, regimet jo så kunne have påvist , at føreren forstod at føre en succesrig krig uden at nogen i hans land blev "generet" i synderligt omfang ?

Hvis målet efter fascismens fremmarch havde været at undgå millioner af døde og sårede, så skulle man bare have overgivet sig og ladet fascisterne få det som de ville - men heldigvis var folk (dengang) ikke indstillede på at "give op" , (Rædselsfuld tanke, at fascisterne kunne have fået kontrol med verden bare fordi, folk ikke ville slås for friheden og bombe dem sønder og sammen. .)

Brugerbillede for Per Jongberg

Jeg faar det indtryk, at forfatteren mener, at befolkningerne dernede maaske slet ikke vil kunne li' at "vi" saadan skyder loes til hoejre og venstre uden at bekymre os om, hvem "vi" egentlig skyder paa.

Taenk engang, er han ikke lidt maerkelig denne Metz ?

Mon han ogsaa mener, at de maaske heller ikke synes om, at deres infrastruktur bliver lagt i grus ? Det skulle ikke undre mig.

Per Torbensen, Bill Atkins, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Folket har jo ikke noget at sige, hverken her eller der...
Det bekymrer mig lidt, at der synes så mange deltagere (for at fjerne IS), at det kan være svært ikke bare at skelne mellem soldater og civile, men også mellem ven og fjende.
Kan nogen huske at en krig har været på et så begrænset område med så mange forskellige deltagere før?

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Per Jongberg ( kl 18.33)

Tja - hvis de allieredes angreb under 2.verdenskrig på det fascistiske Tyskland og dets forbundsfæller var terror, så har du ret. (Jeg synes de allierede gjorde en god gerning ved at nedkæmpe fascismen.)

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Modstandsgrupper blev kaldt terrorister af nazisterne og deres medløbere. PKK og flere modstandsgrupper, geriljaer med flere, kaldes idag også for terrorister.
Den største reelle terrorgruppe er NATO.

peter fonnesbech, Anne Eriksen, Niels Nielsen, erling jensen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Robert Kroll, nu består en krig jo af mange strategier og operationer, og det der sker i Mosul, Raqqa og Fallujah er at sammenligne de briternes, Bomber Harris, terrorbombning af de tyske storbyer.

Bombninger der var uden militære værdi, men det varmede den engelske befolkning, at læse i morgenavisen, at nu var så og så mange tyskere brændt op i løbet af natten, alt imens den engelske hær stod på den anden side af Kanalen, og den nazistiske hær blev nedkæmpet på østfronten af den Røde Hær.

...bortset fra at Syrien aldrig har truet eller angrebet et NATO-land.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Søren S. Andersen, Niels Nielsen, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

"Det er en forbrydelse at myrde et menneske. Derfor er det pålagt med straf, medmindre det sker i stort tal og til lyden af trompeter".
Frit efter Voltaire, som levede for 250 år siden.

If. international ret har alle stater en fuldstændig og eksklusiv ret over luftrummet over deres territorier. Obama og bl.a. den danske regering vil med deres luftbombardementer af Syrien ignorere denne bestemmelse, og det vil de kunne gøre fuldstændigt straffrit, som de har kunnet gøre det i Irak. Påskudet er at angribe ISIS, men det er sandsynligt, at dette bare vil være foden i døren med angreb på syriske soldater som næste skridt.

Rationalet for NATOs luftbombardementer over Libyen i 2011 var at skabe en "no fly" zone til forebyggelse af en humanitær katastrofe. Men denne "retfærdiggørelse" var et stort bedrag, og "no fly" zonen førte hurtigt til altødelæggende bombardementer af den libyske regering. og det totale kaos i landet med ødelæggende følger for de libyske folk.

Fra Centralamerika i firserne til Afghanistan og Irak til Syrien i dag er der en fuldstændig overensstemmelse og konsekvens i amerikansk udenrigspolitik. Regeringer, der udfordrer amerikansk dominans bliver dæmoniseret. Sommetider skaber de stedfortræderhære, der bliver brugt til at gøre det beskidte arbejde, hvilket vi kan følge dagligt i Syrien. Blodbad følger, med velvillig assistance fra bl.a. det danske luftvåben, som med deres lang-distance, tryk-på-knappen massemordere får frit spil til at sprede skræk og rædsel, død og ødelæggelse - alt for at tækkes amerikanske interesser. International ret ignoreres eller bliver brugt som et andet våben mod ofret.

Det er på høje tid at kræve, at USA og Danmark respekterer international ret i stedet for at trampe på den.

Erling Jensen, cand.jur.

Kurt Nielsen, Per Jongberg, Flemming Berger, peter fonnesbech, Søren S. Andersen, Anne Eriksen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

En lille fodnote til dansk krigsdeltagelse i Syrien!!!

If. international ret, som den defineres i FNs charter, og som USA og Danmark har ratificeret, kan et land kun lovligt iværksætte angreb på et andet land under 3 (tre) betingelser: hvis angrebet er blevet bemyndiget af Sikkerhedsrådet; hvis det sker som selvforsvar (if.art. 51 og tidsfaktoren er opfyldt. Ex: Svenske tropper er på vej over Øresundsbroen med henblik på at indlede et angreb på Danmark.

Når USA bruger art. 51 som retfærdiggørelse for deres angreb på Afghanistan d.7.10.2001 er det en klar krænkelse af artiklen. Det er ikke selvforsvar at vente 3 uger på at forsvare sig. Hvis det ikke var så forargeligt og skammeligt, med dybt tragiske følger for det afghanske folk, har man lyst til at slå sig på lårene af grin over denne fortolkning, som blev taget dybt alvorligt og anerkendt i alle vestlige samfund, herunder Danmark - vores følgagtighed over for amerikanske forbrydelser kender ingen grænser.

Tredje betingelse er opfyldt, hvis landet beder om assistance. Det mener jeg ikke er tilfældet i Syrien.

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Nielsen, Flemming Berger, peter fonnesbech, Søren S. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Det folkeretlige grundlag er beskrevet i B 108, pkt.VI:

" Det folkeretlige grundlag for det danske militære bidrag er et samtykke fra Irak og retten til kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51."

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B...

Det uddybes nærmere i bemærkningen, hvorledes det skal fortolkes bl.a. vha. korrespondance mellem Iraks udenrigsminister og UNSC samt tilhørende resolutioner. Det virker rimeligt solidt i forhold til andre krige som Danmark har deltaget i, indenfor den nærmeste fortid.

Kritikken bør - efter min mening - rettes mod, at alliere sig med en gennemkorrupt og illegitim som den nuværende Irakiske. Der er dog også initiativer som trækker den modsatte retning, bl.a. aftalen om fortsat mediering mellem sunni- og shiairakere.

http://www.usip.org/publications/2016/04/21/iraqi-government-reaffirms-r...

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Syrerne er klar over at de vil komme en luft krig, det betyder død for dem. derfor blev det skønnet af deres pårørende at forlader landet. Det drejer sigom de unge og voksne. Vi skal bekymrer os om de gamle og måske børn der er blvet I landet.

Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

@Rasmus Knus
22. april, 2016 - 14:17
"Det folkeretlige grundlag er beskrevet i B 108, pkt.VI:"

" Det folkeretlige grundlag for det danske militære bidrag er et samtykke fra Irak og retten til kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51."

Du henviser til den tredje betingelse for efterlevelse af FNs charter mht. at indlede et bombardement af et andet land. Den var opfyldt i forbindelse med Irak og danske og andre vestlige landes luftbombardementer af landet. Herom hersker der ingen tvivl.

Hvorfor du nævner dette forhold stiller jeg mig meget undrende overfor. Vi taler om et helt andet land - Syrien, hvor det kan slås fast med syvtommersøm, at Assad ikke har inviteret os eller USA til at bombe landet sønder og sammen. Vi taler om en uomtvistelig krænkelse af FNs charter, som kun burde vække den største forargelse.Man hængte nazister for den form for krænkelse ved Nürnbergprocessen efter Anden Verdenskrig.

Det er reglen mere end undtagelsen, at Danmark har meldt sig ind i klubben af stater, med USA som dukkefører, der vil slå uskyldige mennesker ihjel uden at have sikret sig den fornødne hjemmel i international ret. Det samme var tilfældet i Serbien i 1999, da NATO gennem 73 dage udsatte landet for de velsignelser, i form af voldsomme luftbombardementer, som de nu udsætter uskyldige mennesker, mænd, kvinder og børn for, i Syrien.

Det folketingsflertal, der stod bag beslutningen om at bombe landet kommer ikke til at ligge søvnløs om natten over de åbenbare følger af deres beslutning, som jf. international ret er ulovlig, og som ikke bliver mere lovlig med en flertalsbeslutning i Folketinget - dansk ratifikation af FNs charter vil altid trumfe dansk lovgivning. Invasionen af Irak i 2003 var lige så ulovlig. Den kom til at koste 1,4 millioner irakere livet, men banede vejen for, at Anders Rasmussen kunne skabe grundlaget for en karriere som generalsekretær inden for NATO.

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Nielsen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

@ Erling Jensen

Der henvises til UNSCR 2249 (pkt. 5) i bemærkningerne til B 108:

"Calls upon Member States that have the capacity to do so to take all necessary measures, in compliance with international law, in particular with the United Nations Charter, as well as international human rights, refugee and humanitarian law, on the territory under the control of ISIL also known as Da’esh, in Syria and Iraq, to redouble and coordinate their efforts to prevent and suppress terrorist acts committed specifically by ISIL also known as Da’esh as well as ANF, and all other individuals, groups, undertakings, and entities associated with Al Qaeda, and other terrorist groups, as designated by the United Nations Security Council, and as may further be agreed by the International Syria Support Group (ISSG) and endorsed by the UN Security Council, pursuant to the Statement of the International Syria Support Group (ISSG) of 14 November, and to eradicate the safe
haven they have established over significant parts of Iraq and Syria;"

Så er det folkeretslige mandat vist på plads.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Metz går, som mange andre, ud fra at bomber skaber mere modstand og kampvilje hos dem der bliver bombet. Især når civile rammes. Måske, men er det ikke tankevækkende at sammenhængen normalt ikke underbygges med en eller anden form for empiri? "Sådan er det bare" og det må vi så tage for pålydende? Også i allierede og besatte lande, som Danmark, var der civile omkomne ved allierede bombardementer. Er der overhovedet noget der tyder på at det fik folk til at skifte side?

Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

@Rasmus Knus
22. april, 2016 - 18:10
"Så er det folkeretslige mandat vist på plads".

Hej Rasmus

Tøv en kende. Din henvisning til et klart folkeretsligt mandat er IKKE korrekt.

Manglen på autorisation fra FNs Sikkerhedsråd til brug af militær magt i Syrien fremgår ikke af ordlyden. Resolutionen opfordrer til brug af alle nødvendige forholdsregler, (”all necessary measures”), men den understreger, hvilket er altafgørende for en korrekt udlægning, at de finder sted i overensstemmelse med international ret, i særdeleshed FNs charter, (”in compliance with international law, in particular United Nations Charter”).

Denne formulering angiver, at forholdsregler skal rette sig efter andre regelsæt i international ret, inkl. ret til at bruge militær magt, som jeg i et tidligere indlæg har anført, (jus ad bellum).

Danmark har desværre gennem efterhånden mange år indgået i en intim, nærmest hellig alliance med et land, USA, som er eksperter i at bryde international ret, hvilket kan dokumenteres med et væld af eksempler, og som følge af denne politik ustraffet kan slippe godt fra at slå millioner af uskyldige mennesker ihjel. Obama, som med sine droner slår tusinder af uskyldige mennesker ihjel i diverse muslimske lande, ser ikke Anders Breivik i spejlet, når han står og barberer sig om morgenen. Nu kan han tage de danske folketingsmedlemmer i hånden, som har givet grønt lys for at foretage endnu en dybt ulovlig krigshandling.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Rasmus Knus

@ Erling Jensen, cand.jur.

Det var noget af en cirkelslutning, du laver der.

Prøv at læse det som jeg citerede til ende "...and to eradicate the safehaven they have established over significant parts of Iraq and Syria;" og ellers hav en god aften.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

I den krig mellem HezboAllah og Isreal I Libanon I 2006 har man flyttet alle indbyggere iSydlibanon Og syd beyrut til andre dele af landet for at ungår Isrealks bombardement. Civile Indbyggere isyd beyrut var ikke i tvivl at de bliver ramt og myrdet til sidst. Det undre mig ikke at syrerene også tage deres foholds regler I tilfælde af lufkrig.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det er et mundheld der siger hvis en hendelse gentages tre gang bliber det et mønster. Nu vi har to Afganistan og Irak hvor I vikligheden er styret af en sheriff, som I Cow boy tid, Zorro etc. det vil skabe paradis for Oligarker, Den tredje er Syrien h´vis også bliverder krig uden ende, permanent krig så er vi nået den wilde vest og sheriff styret. Adios Staten

Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

@Rasmus Knus
22. april, 2016 - 20:26
@ Erling Jensen, cand.jur.

"Det var noget af en cirkelslutning, du laver der.

Prøv at læse det som jeg citerede til ende "...and to eradicate the safehaven they have established over significant parts of Iraq and Syria;" og ellers hav en god aften."

I mit indlæg trækker jeg den vigtigste sætning frem i res.2249 (in compliance with ...) for at understrege, at man ikke kan tale om en autorisation til at indlede militære angreb, hvis de ikke respekterer andre bestemmelser i FNs charter vedr. brug af magt. Som fremhævet i et tidligere indlæg er der kun 3 muligheder for at bruge militær magt.

1: Selvforsvar jf. art. 51

2: På baggrund af en Sikkerhedsråds resolution, der i utvetydige vendinger giver grønt lys for brug af militær magt.

3: Hvis regering og/eller statsoverhoved i et land beder om militær assistance.

Ingen af disse betingelser er opfyldt. Det betyder intet for USA, som altid gør, hvad der passer dem, hvilket jeg finder anstødeligt. Selv om eksemplerne er legio føler jeg mig meget overbevist om, at det ikke rykker ved dine holdninger.

Alle er yderst velkomne til deres egne holdninger, men ikke til deres egne fakta. Selv om res.2249 fremhæver alle de grimme ting, ISIS står for, er der bestemmelser i international ret, der sætter retningslinjer op for de tiltag, man ønsker at sætte i værk.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Brugen af magt authorisation ligger I kapitel vii eller 7, og den tilladelse at bruge magt , elle kapitel vii mangler. altså ingen authorisation til magt anvendelse,

Brugerbillede for Rasmus Knus

@ Erling Jensen, cand.jur.

Argumentet for magtanvendelse i Syrien er jo netop kollektivt selvforsvar jf. art. 51. UNSCR 2249 og UNSCR 2254 fortolkes, på basis af den forudgående korrespondance mellem Iraks underigsminister og UNSCR om truslen fra IS (ISIL, Daesh etc), som en opfordring til medlemslandene om, at slutte sig til bekæmpelsen af IS på basis af Jus ad bellum, herunder retten til kollektivt selvforsvar.

Igen - det er ikke min fortolkning, der er interessant, det er, hvordan det folkeretlige grundlag for militær intervention mod IS fortolkes i FN's medlemslande og her er der - efter terrorangrebene som der henvises til i UNSCR 2249 og 2254 - konsensus om jus ad bellum jf. retten til kollektivt selvforsvar. I denne sammenhæng er det ret vigtigt at pointere, at ingen stater advokerer for den modsatte opfattelse - heller ikke Syrien/Iran/Rusland.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Min oprindelige pointe var, at der er andre dimensioner - end det folkeretslige, som der stort set er konsensus omkring - som er mere interessante. Herunder den politiske dimension i Irak, for det er igen, igen en illegitim og korrupt regering i mellemøsten som støttes militært af vesten.

Hvordan forestiller den danske regering og partierne bag krigsindsatsen sig, at denne afgørende side af konflikten skal løses? Larmende tavshed...det er ihvertfald ikke svært at se at denne samme situation opstår igen i Irak/Mellemøsten, hvis der ikke findes en politisk inkluderende løsning på problemet med den politiske/religiøse sektarisme og den problematiske grænsedragning i området.

Er løsningen føderalstater holdt i ave af en stormagtsfredsaftale mellem Iran og KSA? Eller hvordan forestiller de danske politikere sig problemet løst?

http://www.nytimes.com/2016/04/23/opinion/the-baghdad-follies.html action=click&pgtype=Homepage&clickSource=story-heading&module=opinion-c-col-left-region&region=opinion-c-col-left-region&WT.nav=opinion-c-col-left-region