Kommentar

Lad os nu pille i de navler

Zap smerten væk, eller hold op med at pille i din egen navle. Det er blevet de dominerende budskaber til folk med ondt i sjælen. Men når ingen af delene virker, øger det bare skammen og ensomheden
16. april 2016

»Når andre regner med dig, er der ikke tid til smerte. Zap smerten væk.«

Denne reklametekst for Panodil Zapp går meget godt i tråd med den besked, jeg fik af en repræsentant for en af bogkæderne, da jeg forholdt ham den massive mængde letbenede selvudviklingslitteratur, som bogbranchen sprøjter ud:

»Folk kan ikke rumme mere end små korte anvisninger, det skal være lettilgængeligt og hurtigt anvendeligt,« sagde han til forsvar for de mange hyldemeter litteratur, som har til formål at overbevise os om, at hjertet, sjælen eller selvværdet kan frelses via simple forskrifter.

Ovenikøbet er der opstået en slags omvendt diskrimination, hvor det er blevet en ulempe at være fagperson med mange år på bagen. I hvert fald, hvis man ikke kan sige tingene, »så folk kan forstå dem«.

Men problemet er bare, at man med det konsekvente fokus på at sige tingene så simpelt som muligt, risikerer at forfladige det, der egentlig tales om.

Jeg ender tit med sådan en surrealistisk følelse, når jeg ser mediernes behandling af de tungeste og sværeste følelser i et menneskes liv. Uanset hvor velmenende en journalist end er, så kan jeg ikke afstå fra oplevelsen af, at vedkommende sidder og nikker med pseudoempatiske øjne, når der skal tales om noget, der bare ikke egner sig til at blive proppet ind mellem den nye forårsmode og tips fra rawfoodkøkkenet.

Det forekommer som et paradoks, at vi i det offentlige rum taler friere og mere åbent om det mest sårbare end nogensinde, men at vi samtidig gør det uden egentligt at ramme det, der tales om. Det vidner om, at vi har en gigantisk berøringsangst over for det, der ikke bare lige går i orden.

Selv i min branche blandt psykologer er der nogle steder en tilbøjelighed til, at alt helst skal klares med kognitivt korttidsterapi og hensigtsmæssige adfærdsstrategier, ligesom det ikke er unormalt at opfatte sorg og smerte, der varer over et vist antal måneder, som patologisk.

Midlertidig lettelse

Samtidig dominerer samfundskritiske røster om at få fingeren ud af navlen og acceptere livets trængsler uden den evindelige, narcissistiske indadskuen. Et forfriskende perspektiv, der rummer muligheden for, at alting ikke nødvendigvist kan eller skal ordnes, og at livet kan gøre os skrøbeligere over tid.

Problemet er bare, at vi aldrig holder op med at søge, når vi lider. Ovenstående perspektiv kan tilbyde en midlertidig lettelse af skylden ved det, der ikke forandrer sig.

Men det repræsenterer også det, der for nogen kunne opfattes som en akademisk storsnudethed, der tilfalder de, der har overskuddet til denne tænkning, og overser alle de, der ikke har følelsesmæssigt råd til den slags luksus.

Paradokset opstår, når vi behandler smerten uden egentlig rigtigt at ville i berøring med den. Når vi vil have solstrålehistorierne og de romantiserede forestillinger, men ikke den uendelige, betongrå lidelse, tomheden og de indre brakmarker, der ligger øde i årevis efter et smerteligt tab.

Når det er sagt, tror jeg på, at vi kan heles, lindres og forandres. Jeg tror på, at det nytter at søge, uanset hvor denne søgen fører os hen. For smerten kan ikke zappes væk, og selvværdet kan ikke heles på fem uger.

Men hvis vi holder os bevægelige og ikke strander i smerten, kan vi skiftevis være i den og se den udefra. Og på den måde bliver smerten og angsten som gamle bekendte, der trækker ind og ud af vores liv, og som uddyber livet på nye måder, uden at de overtager det hele.

Emilie Jahnnie Sigård er psykolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu