Læserbrev

Læserbreve

15. april 2016

Det danske urandilemma

Nauja Lynge, Aarhus

En fremtidig udvinding af uran i Grønland har delt den grønlandske befolkning i to. Og nu er det på tide, at Danmark tager del i debatten. For spørgsmålet er, om vi overhoved skal udvinde uran.

Det kan skabe store sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark, som har ansvaret, når uranen skal eksporteres. Vi bevæger os ind på et område, hvor vi ingen erfaring har, og hvor udfordringerne ikke har været prøvet af i stormvejr.

Man har fra dansk side undladt at inddrage danskerne og sløset med at forholde sig til de konsekvenser, som udviklingen af uran kan få for hele Rigsfællesskabet. Hvis grønlændere bliver syge som følge af uranudvinding, risikerer Danmark at blive stillet moralsk ansvarlig.

Uranudvinding rejser en lang række dilemmaer. Derfor er det højst besynderligt, at det slet ikke skaber debat og bekymring hos den danske befolkning.

Danmark er modstander af atomkraft. Det blev besluttet af et flertal i Folketinget. Men alligevel finder man ikke en debat om Danmarks deltagelse i uraneksport. Jeg tror, den manglende debat skyldes, at man er bange for at træde de grønlandske politikere over tæerne.

Danmark regnede ikke med, at Grønland kunne finde på at ophæve nultolerancen over for uran. Store dele af den grønlandske befolkning mener i dag, at det var en overilet beslutning, som blev truffet hen over hovedet på den grønlandske befolkning. Og det er sløset af Danmark, at man ikke tog højde for, at Grønland kunne finde på at ophæve nultolerancen. Nu skal debatten tages, før det ender galt.

Danmark bør undersøge meget grundigt, hvor man kan komme i klemme juridisk og menneskeligt.

Danmark sagde nej til atomkraft. Alligevel kan Danmark nu blive eksportør af uran. Vi kan som land havne i en situation, hvor vi er forpligtet til at rydde op, men ikke er i stand til det. Og det kan blive Rigsfællesskabets værste mareridt

Journalister, tag ansvar for børnene

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

DR1 har med tv-dokumentaren Børn under jorden valgt at sende journalister i hælene på en mor, der nægter at udlevere sine tre børn til samvær med faderen. Hun vælger i stedet at sætte dem i bilen og bortføre dem til Peru.

Undervejs i programserien kommer vi helt tæt på børnene; vi ser dem på flugt, vi ser dem slås og bryde sammen. Børns Vilkår mener, at DR begår et overgreb, når de vælger at vise børnene uden at sløre dem eller anonymisere dem på anden vis.

Vi taler meget om, hvad børn må og ikke må lægge ud på nettet. Børnene i dokumentaren skal leve med, at nogle meget personfølsomme scener ligger frit tilgængeligt for enhver.

Deres klassekammerater vil kunne finde tv-klip på nettet og se, hvor kede af det, de er, hvor uansvarlig deres far synes, deres mor er, og omvendt. Det er med til at fastholde de tre børn i en identitet som ’dem, der blev bortført’.

Derudover vil den dramatiske historie kunne blive genspillet når som helst, og hver gang vil børnene blive mindet om den traumatiske oplevelse, det er at være gidsler i forældrenes skilsmissekrig.

Denne dokumentar er langt fra det eneste eksempel på, at medierne tilsidesætter børns ret til privatliv i jagten på den autentiske historie. Det er på tide, at medierne i deres skildringer strammer op på de etiske overvejelser og tager højde for, at børn er mennesker, der har ret til både beskyttelse og privatliv.

Det burde være indlysende, og heldigvis var der stor opbakning til synspunktet blandt flere mediechefer i Presselogen på TV2 News i søndags, da Børns Vilkår fremførte kritikken. Det er på tide, at vi sammen finder en mellemvej, så væsentlige historier stadig kan blive fortalt, men på en måde så den voksne tager højde for barnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu