Læserbrev

Læserbreve

Debat
16. april 2016

Bevar AT og den almene dannelse

Ida Schou, Smørum

Mange af forslagene i regeringens nye gymnasiereformudspil er deciderede tilbageskridt i forhold til reformen i 2005. Især ønsket om at afskaffe faget Almen Studieforberedelse (AT) er rigtig ærgerligt – og en alvorlig undervurdering af vigtigheden af tværfaglig undervisning og metodekendskab.

Jeg blev student for snart to år siden, og jeg ville nødig have undværet AT, hvor man får lov at arbejde med vidt forskellige problemstillinger på tværs af fagene. Social og økonomisk ulighed kunne være et emne, som man kunne bruge en kombination af fagene matematik og samfundsfag til at forstå.

I et uddannelsessystem, hvor man som studerende ofte spørger sig selv, hvordan man dog nogensinde skal bruge mange af de ting, man lærer, så er AT faktisk et fag, der giver rigtig god mening.

I AT lærte jeg, at verden er nuanceret og sjældent kan opdeles i klassiske fag. Jeg lærte, at problemstillinger kan belyses fra flere vinkler og har forskellige løsninger alt efter, hvilke metoder man bruger til at løse dem med.

De erfaringer er rigtig gode at have med sig videre i uddannelsessystemet og i arbejdslivet, hvor tværfaglighed er en del af den moderne virkelighed. Ved at fjerne AT fra skemaet på landets gymnasier, så fjerner man altså en rigtig god mulighed for at gøre landets unge alment dannede.

Spar op til dine børns frihed

Nikolaj Brasen, Birkerød

Det borgerlige Danmark mener, at det er vores børn og unge, som skal betale prisen for den omfordeling, der finder sted med rasende hast i disse år.

‘Kernevelfærd’ er blot et pænt ord for, hvordan nedskæringerne i daginstitutioner, skoler og på de videregående uddannelser skal bevare formuer-ne hos boligejerne og den utvivlsomt rigeste ældregeneration, vi nogensinde har haft.

Detailstyringen i uddannelsessektoren har som mål, at vores unge skal finde deres hylde så hurtigt som muligt, så de kan indgå i det øgede arbejdsudbud. Det skal de først og fremmest gøre, så de kan holde hånden under andre end dem selv.

Når økonomer taler om, at det er godt, at boligpriserne stiger, så er det heller ikke med tanke på de unge, der skal arbejde sig til en udbetaling til en bolig igennem et almindeligt job. For dem er stigningen kun ensbetydende med øget gæld.

Og de unge kommer nok heller ikke til at kunne forvente stigende lønninger – det er hverken i det offentliges eller industriens interesse.

Så vi må spare op. Spar op, så dine børn kan komme på privatskole, hvis nedskæringerne fortsætter i folkeskolen. Spar op, så de har mulighed for at tage en lang uddannelse, hvis SU’en forsvinder. Og spar op, så de måske får mulighed for at købe deres egen bolig, når familielivet starter.

Hvis man ikke har de muligheder, så må man lære sine børn selv at kunne spare op – og at øget forbrug ikke nødvendigvis er vejen til lykken. Det er efterhånden den eneste måde, du kan garantere deres fremtidige frihed på.

Ny ordning betyder grøn gevinst

Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen Vedvarende Energi

Artiklen »De velhavende vinder på håndværkerfradraget« (den 14. april) rummer flere tvivlsomme argumenter om det ufornuftige ved håndværkerfradraget.

Det fornuftige ved den nye ordning er, at den ikke længere kun skal finansiere vinduespudsning og gulvvask, men at den tilgodeser alle grønne og samfundsgavnlige energirenoveringer. Det betyder, at alle, der benytter sig af den grønne del af ordningen på sigt vil opnå en økonomisk gevinst.

Og da ordningens grønne profil sigter på at forløse det enorme potentiale, der ligger i at få energirenoveret danske boliger, så kan den altså ikke erstattes med pædagoger og sygeplejersker, som det foreslås i artiklen.

Det er ikke ordningen i sig selv, der er problemet. Selvfølgelig skal vi sørge for, at energispareindsatsen ikke favoriserer de velstillede alene. Det betyder, at vi i stedet for at skære i indsatsen, skal sørge for at få de mindre velstillede med.

Det kan eksempelvis ske igennem en genindførelse af gratis energirådgivning, der kan være medvirkende til, at mennesker fra lavindkomstgrupper får sat skub i deres energiforbedringer.

Derudover er der behov for en særlig indsats i forhold til energibesparelser i Danmarks udkantsområder, og endelig bør almennyttigt boligbyggeri ligestilles med private boliger, når det drejer sig om tilskudsmuligheder til energirenovering.

Mulighederne er altså mange, og med en samlet indsats kan vi få omstillet Danmark til vedvarende energi. Og Bolig-job-ordningen er i sin nye udformning en væsentlig medspiller. Men den kan altså ikke stå alene; den skal bakkes op af andre tiltag – såsom energirådgivning og lignende.

Og så skal den ikke afskrives eller affejes med afsæt i forældede evalueringer, som den omtalte artikel er et eksempel på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her