Læserbrev

Læserbreve

Debat
18. april 2016

Endelig et sprog, vi fædre forstår

Mikkel Lauritzen, København

Som vordende eller nybagt far er det svært at begribe sin nye tilværelse som forælder til et lille, sårbart spædbarn. Unge mænd ved meget mere om øl og fodbold end om plukveer og amning. Derfor har Komiteen for Sundhedsoplysning, Trygfonden og Danske Fysioterapeuter har udviklet appen FAR, der rådgiver og vejleder i et sprog, som vi mænd kan forstå.

Appens bagmænd ved godt, at graviditeten er et meget uhåndgribeligt forløb at være vidne til som mand. Så hvad gør de? De drager paralleller til noget, som vi mænd ved en masse om:

»Første trimester kan sammenlignes med gruppekampene i en VM-slutrunde: Alle er glade for at være med til VM, men der er udfordringer, som skal overvindes, og det hele er bestemt ikke en dans på roser,« skriver de. Og så bliver det jo pludselig indlysende klart, hvilken udfordring min kæreste og jeg står over for.

Når graviditeten nærmer sig enden, giver appen mig en række gode råd til, hvad jeg ikke skal gøre under fødslen. Jeg frarådes blandt andet at sige: »Nu ved du, hvilken smerte jeg føler, når jeg bliver sparket i kuglerne.« Takket være FAR vil mange mænd undgå den fejltagelse i fremtiden.

Heldigvis er udviklerne af FAR-appen ikke de eneste, som har forstået at tale til os unge mænd, så vi forstår det. I bogen Du skal være far formår Thomas Oldrup at gøre graviditeten håndgribelig ved at sammenligne fosterets vægt med dåseøl. Og hvis jeg skulle overveje at blive væk fra fødslen, taler han mig overbevisende fra det. Det ville nemlig svare til, at landstræneren udeblev fra EM-finalen.

Der kan nævnes mange flere gode eksempler på litteratur, som vi nybagte fædre kan forstå. Og man kan kun glæde sig over, at ligestillingen efterhånden er nået så vidt, at forældrerollen også inkluderer os, der bedst forstår verden ved hjælp af øl og fodbold.

DR’s ’De unge truckere’ viser vejen

Jørgen Aarestrup, formand for Transportens Udviklingsfond, og Lars William Wesch, bestyrelsesmedlem i Transportens Udviklingsfond

Journalister og medier kritiseres ofte for altid at vælge den kritiske vinkel og pege på problemerne. Ideen om, at en god historie sjældent skulle være en positiv historie, har DR i den grad udfordret med serien De unge truckere, som netop er løbet over skærmen. Og tak for det!

I transportbranchen er vi vant til, at de negative historier om jobbet som lastbilchauffør fylder mest. Det har været med til at skabe et forvrænget billede af faget. Alt for få unge kan i dag se sig selv have en fremtid i transportbranchen, da de fejlagtigt tror, at man som chauffør har ringe og ensomme arbejdsvilkår.

Så sent som sidste år fik vi i en analyse fra Voxmeter dokumentation for, at disse fordomme lever i bedste velgående.

Og de er med til at gøre det svært at rekruttere nye medarbejdere til virksomhederne, som inden for få år får brug for op mod 2.500 nye chauffører.

Derfor har det været særdeles opløftende at følge Jesper, Marcus, Nicklas ’Æblekind’ og alle de andre af DR’s unge truckere, som eftertrykkeligt punkterede myterne og i bedste sendetid viste, at jobbet som chauffør er både udadvendt, alsidigt og rummer store oplevelser. Men frem for alt viste serien, at der i transportbranchen er unge mennesker, der vil noget med deres liv og karriere.

Med De unge truckere har DR vist en helt anden virkelighed end den, som vi normalt kender fra mediedækningen af transportbranchen.

Tak for denne tiltrængte nuancering, der – ud over at være godt tv – forhåbentlig også kan være med til at fylde de tomme førerhuse op.

Langt fra fronten

Carsten Heyn-Johnson, Kongerslev

Lederen »Byd ud« (den 13. april) illustrerer en gennemgående sociologisk tendens: Alle fortalere for fortsatte nedskæringer, også i de laveste offentlige sociale ydelser, modtager hæderlige lønindkomster, der ligger pænt over danskernes gennemsnitsindkomst.

Den sociologiske forudsætning for en helhjertet agitation er, at man ikke er et tænkeligt offer for den propaganderede politik. Så de, der tager de politiske beslutninger, befinder sig alle langt fra fronten i den danske fordelingskrig.

Situationen svarer delvist til det, Adolf Hitler beskrev, da han begrundede, at kommandocentralen for det tyske felttog mod øst skulle ligge mere end tusinde kilometer bag fronten – i Stalingrad og Kaukasus:

»De militære beslutninger i krigen må ikke svækkes af en deltagelse i, og medfølelse med, de nødvendige ofre ved fronten.«

Logikken er, om det drejer sig om tyske Lebensraum eller dansk velfærd, den samme. Skal målene nås, så må der træffes nødvendige og hårde beslutninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her