Læsetid 3 min.

Læserbreve

25. april 2016

Studerende vægter jobmuligheder lavt

Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA

I artiklen »Forskere: Unge vælger ikke kun studie med hjertet« (15. april) kritiserer en række kilder en ny rapport om fremtidens ubalancer i det danske uddannelsessystem. En rapport, som Tænketanken Axcelfuture har udgivet, og hvor en arbejdsgruppe bestående af blandt andre AE-Rådet, Jørgen Søndergaard, tidligere SFI-direktør og formand for Kvalitetsudvalget samt Tænketanken DEA, har leveret bidrag.

Debatten går på, hvad danske studerende vægter, når de skal vælge uddannelse. Her fremgår det af Informations artikel, at en ny undersøgelse fra DPU skulle vise noget helt andet, end hvad en undersøgelse fra DEA viste tilbage i 2013. Det, mener jeg, ikke er tilfældet.

DEAs undersøgelse konkluderede, at for de danske studerende var faglig interesse, spændende jobmuligheder og lysten til at studere de tre mest prioriterede svar, når der skal vælges uddannelse. Omvendt vægtes lav arbejdsløshed og mulighed for høj indkomst lavt. Ser vi på den nye DPU-undersøgelse, som altså ifølge Informations artikel skulle vise et andet billede, så viser den, at interessante fag, spændende jobmuligheder og gode faglige udviklingsmuligheder er de tre mest dominerende svar. Og igen betoner færre lav arbejdsløshed og gode muligheder for en høj indkomst som vigtigt.

Overordnet set viser de to undersøgelser altså de samme tendenser for de studerendes valg af uddannelse. For den enkelte kan der være mange gode grunde til, at det forholder sig sådan. Men for samfundet er der også en interesse i at uddanne til det, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Lad mig understrege, at vi i Tænketanken DEA hilser debatten om de unges uddannelsesvalg velkommen. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om, ikke bare hvor meget vi uddanner, men også hvordan vi uddanner i Danmark, er afgørende for vores fremtidige velstand. Vi står med en fælles udfordring i at sikre det rette match mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – herunder at virksomhederne har adgang til nok dygtige faglærte nu og i fremtiden.

Vi har intet militært ærinde i Syrien

Fil.dr. Jan Øberg, Lund

Et flertal i folketinget mener, at Danmark skal i krig for sjette gang på 16 år – denne gang i Syrien. Der skal bombes og indsættes specialtropper på landjorden. Og som om det ikke var dumt nok i sig selv, så fortæller forsvarsminister Peter Christensen (V), at man i kampen mod ISIS nu også må slå civile ihjel. Det gør han samme dag som fredsforhandlingerne i Genève går i gang igen, og den skrøbelige våbenhvile faktisk ser ud til at holde bedre, end de fleste havde turdet håbe på.

Han udtaler ifølge Information (14. april), »at de danske flyangreb fortsat vil foregå i overensstemmelse med folkeretten, men at civile tab nu skal vejes op mod den militære nødvendighed. Han henviser til folkerettens såkaldte proportionalitetsprincip, der tillader drab på civile, hvis ‘den forventede konkrete og direkte militære fordel’ overstiger de civile tab.«

Det holder ikke en meter. Først og fremmest sætter det den såkaldte militære nødvendighed over hensynet til at beskytte civile. Man kan altså ikke sådan vægte æbler og kameler på samme vægtskål: Hvor mange uskyldige civile går der på én enhed militærnødvendighed eller ét styk ISIS-soldat? Det bliver derimod et carte blanche, der gør både stats-, udenrigs- og forsvarsminister til krigsforbrydere. Det kan de godt leve med juridisk, ligesom de sikkert også kan retfærdiggøre massemord på uskyldige for sig selv rent etisk – de er jo ude i ’en god sags tjeneste’.

Der er midlertidig ingen som helst militær nødvendighed, der gør, at Danmark skulle være militært til stede i Syrien. I folkeretlig forstand er det en aggression, da vi ikke kan påberåbe os, at Syrien har angrebet Danmark, eller at Syriens regering har bedt os om at hjælpe til med at nedkæmpe ISIS.

Nej, Danmark skal til Syrien af én eneste grund: USA har bedt os om det. Og hér har vi lige så megen de facto selvstændighed som Østtyskland i sin tid havde i forholdet til Moskva – men naturligvis er markedsføringen lidt mere elegant.

Urovækkende flyannoncer

Claus Jarset, Slagelse

Det er meget besynderligt og urovækkende at se store annoncer for krigsmateriel i Information. Kampflyet Super Hornet er utvivlsomt en effektiv dræbermaskine. Og producenten Boeing har utvivlsomt betalt godt for annoncepladsen, men man overvejer unægteligt, om man skal fortsætte med avisen. Redaktionen må have forudset mange protester, så jeg savner en begrundelse.

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu