Læserbrev

Læserbreve

28. april 2016

Forskere må gerne mene noget

Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister (V)

Informations lederskribent David Rehling har fået noget helt galt i halsen, når han i sin leder »Ufri forskning« den 19. april beskylder regeringen for at ville begrænse den frie forskning.

Rehling beskriver, hvordan den britiske regering vil forbyde de forskere, som laver opgaver for staten, at argumentere offentligt for eller imod reguleringer inden for det område, de har modtaget bevilling til at forske i.

Endvidere hævder Rehling, at samme holdning skulle gælde den danske regering. Tilmed indikerer han, at det igangværende serviceeftersyn af forskernes myndighedsbetjening handler om, at jeg skulle ønske at inddrage landbruget i myndighedsbetjeningen og dermed knægte princippet om armslængde.

Til det første: Det er helt grundlæggende, at forskere frit skal kunne udtale sig om deres egen forskning og gøre verden klogere. Det kan forskerne, og det gør forskerne. Deres viden skal naturligvis bruges ude i virkeligheden. Til gengæld mener jeg, at forskere – også dem, som har løst en opgave, som myndigheder har betalt dem for – er forpligtet til kun at udtale sig som ekspert om deres fagområde med argumenter, de har forskningsmæssigt belæg for.

Til det andet: Hvert år bruger vi 700 millioner kroner på forskning i Miljø- og Fødevareministeriets område, og der følger et ansvar for at bruge dem bedst muligt. Derfor igangsatte regeringen allerede i september sidste år et serviceeftersyn af myndighedsbetjeningen. Altså længe før medierne fik interesse for myndigheders brug af forskning. Det handler ikke om, at vi skulle pønse på at udlicitere opgaven til private konsulenter i landbruget, som Rehling spekulerer i.

Myndighedsbetjeningen skal fortsat være forskningsbaseret og varetages af universiteter – danske såvel som udenlandske – og det er lidt trist at se, at en lederskribent hos Dagbladet Information kan være rejsende i så eklatant fejlagtige påstande.

Jeg går fuldt ud ind for forskningsfrihed og armslængdeprincip. Forskere er meget velkomne til at have meninger om deres område og til at fortælle dem til verden. Det skal blot være med udgangspunkt i deres forskning, når de optræder som fageksperter. Ellers bliver de meningspersoner og må stå på mål for deres personlige meninger uden at være under dække af forskertitlen.

Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt arbejdstilsyn

Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

I dag er det den international arbejdsmiljødag. Mange virksomheder har allerede fokus på arbejdsmiljø, men ofte er det desværre mere ord end handling. For hvor ofte ser vi ikke – især blandt ufaglærte og visse håndværksfag – at mennesker bliver nedslidte allerede inden pensionsalderen? Ja, nogle mennesker når ikke engang at blive så gamle.

Flere tusinde danskere dør hvert år af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Og cirka 40.000 danskere bliver årligt udsat for alvorlige ulykker, mens 20.000 bliver påført erhvervssygdomme. Prisen for det dårlige arbejdsmiljø – herunder sygefravær, tabt produktion, medicin og sygehusudgifter – er i dag mere end 64 milliarder kroner om året. Og oven i det kommer selvfølgelig den menneskelige smerte.

Vi ved, at stress, mobning og overbelastning rammer mange danskere. Men deres arbejdsmiljørepræsentanter kan ikke gøre ret meget ved det. Jeg mener derfor, at det psykiske arbejdsmiljø skal kunne forfølges retsligt på samme måde som eksempelvis giftige kemikalier og ulovlige stilladser.

De seneste 15 år er de ansattes rettigheder på arbejdspladsen generelt blevet forringet: Arbejdsmiljørepræsentanterne skal dække flere kolleger end tidligere, og ofte får de ikke den uddannelse, som de ellers har ret til, og som giver dem egenskaber på linje med udviklingen og ny viden på arbejdsmiljøområdet.

Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt arbejdstilsyn. For at vi kan få det, skal vi ikke gøre ligesom regeringen og fyre 140 personer, men tværtimod sikre en bedre bemanding i form af flere faste stillinger.

Arbejdstilsynet skal have flere sanktionsmuligheder over for virksomheder, der ikke kan eller ikke vil sikre et sundt arbejdsmiljø. Endelig er det også helt håbløst, at medarbejdernes fagforeninger ikke har fri adgang til for eksempel byggepladser, så de bedre kan hjælpe de ansatte med deres arbejdsmiljø og sikkerhed.

Lige nu er dagsordenen i EU deregulering og nedskæringer. EU har en tendens til at se arbejdsmiljøregler som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne. Tankegangen med social dumping, usikre job og markedsgørelse af den offentlige sektor har ført til en brutalisering af arbejdslivet. Og det ser vi tydeligt på den fysiske og psykiske nedslidning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu