Læserbrev

Læserbreve

Debat
9. april 2016

Bevar byens kreative frirum

Jacob Fuglsang Mikkelsen, folketingskandidat for Alternativet, og Jens Otto Hansen, København

Københavns Rådhus har flere gange været med til at give tilladelser til nedrivningen af bevaringsværdige og kulturhistoriske bygninger. Vi vil i Alternativet ikke være med til, at ejendomsspekulanter kan få lov til at vente til tiden er moden politisk, hvorefter de ned-river bevaringsværdige dele af Københavns bygningsmasse. Og bagefter opføres så en femetagers bygning, med otte luksuslejligheder til millionærer, som det er tilfældet ved Slagtergårdene i København. Slagtergårdene er nogle af de sidste autentiske rester af det gamle Vesterbro, hvor kunstnere og kreative kan udøve deres virke – og dem vil vi bevare.

Vi ønsker, at beslutningen om nedrivningen af Slagtergårdene udsættes til 2017. Så får alle tid til at tænke sig om, og vi får i Alternativet mulighed for at bruge vores stemme i sagen, når vi til den tid er en del af den siddende politiske konfiguration på Københavns Rådhus. Der bør ikke være noget politisk eller demokratisk problem i at skubbe en sådan sag til efter et kommunevalg, især ikke når så mange af byens borgere mener, at sagen er vigtig for dem.

Nedrivningsplanen har givet de nuværende brugere af Slagtergårdene noget at tænke over. Hvad kan de selv gøre for at redde deres kultur? Til at begynde med har de indsamlet over 6000 underskrifter fra medborgere og etableret en aktiv Facebook-side. Her udtrykker mange deres vrede over politikernes arrogance og mangel på københavnersind og -solidaritet i forhold til byens små, kulturelle og historiske perler. Som vi ser det, kunne en konstruktiv udgang på problemet være at skabe et fond, der kan indsamle penge til at købe Slagtergårdene tilbage fra ejeren. Det er tale om 1,4 millioner kroner – en lille pris for bevarelsen af et kreativt frirum og sted som Slagtergårdene.

Generation grænseløs skal oplyses

Laura Rosenvinge, formand for DSU København

Da regeringen fremlagde deres bud på en ny gymnasiereform, var det en oplagt mulighed for at gøre seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Seksualundervisning er nemlig et afgørende værktøj til at oplyse og opdrage de unge, så de lærer at respektere hinandens grænser frem for at dele private nøgenbilleder og seksuelle overgreb vidt og bredt. Generation grænseløs har brug for at få oplysning, seksuel dannelse og helt almindelig respekt for andre menneskers grænser med på vejen.

Seksualundervisning i gymnasiet vil meget passende kunne indebære temaer som samtykke, grænser og privatliv – særligt i en digital tidsalder, hvor seksualitet og intimitet også er noget, der udveksles gennem en mobiltelefon. Det er også muligt at tage fat på nogle andre og mere komplekse problematikker i seksualundervisningen i gymnasiet, end det er tilfældet i folkeskolen. Det kan være emner som købesex, porno og lignende; emner, som måske forekommer mere grænseoverskridende for folkeskoleelever. Det skal man da udnytte til at bryde tabuer og udfordre normer. Når seksualundervisning er obligatorisk på erhvervsskolerne, hvorfor er dette så ikke tilfældet på de gymnasiale ungdomsuddannelser? Behovet er bestemt også til stede her.

Danmark bør rebe sejlene

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Der er langt mellem snapsene, når Donald Trump taler. Men når det gælder hans kritik af Europa for ikke at tage ansvar, har han faktisk en pointe: Forsvarsbudgetterne i mange af de europæiske medlemslande er i nærmest frit fald. Kun en lille håndfuld lande opfylder målet om forsvarsudgifter på to procent af landets samlede BNP. Og det er uklogt i en verden, der er blevet mere farlig: et aggressivt Rusland, altomspændende terror, et kritisk og selvbevidst Kina og så videre.

Som præsident vil Trump ikke være parat til at udfylde de huller, der er i Europas forsvar. USA bliver mere og mere indadvendt, fokuserer på en mere snæver varetagelse af amerikanske interesser, og den tendens står kun til at blive stærkere, hvis Trump bliver USA’s næste præsident. Han har selv understreget, at omkostningerne ved USA’s alliancer er nemmere at få øje på end fordelene.

For Danmark er der kun ét at gøre i den aktuelle situation: rebe sejlene, altså styrke de internationale organisationer, vi er en del af. Det gælder først og fremmest NATO og EU. I begge organisationer er der masser af plads til forbedringer, når det gælder Danmarks deltagelse. Lad os afskaffe EU-forbeholdene, øge forsvarsudgifterne markant og blive det gode eksempel i NATO.

Sagt med en let omskrivning af et velkendt John F. Kennedy-citat, så skal vi ikke alene fokusere på, hvad vi kan få ud af alliancerne. Nej, vi skal snarere spørge, hvorledes vi kan være med til at fremme det europæiske såvel som transatlantiske samarbejde. I sidste instans vil det mere end noget andet være til gavn for dansk sikkerhed, økonomi og velfærd.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her