Klumme

Nu må arbejdsgiverne skabe lærepladser

Det vil klæde arbejdsgiverne at tage ansvar for at uddanne den faglærte arbejdskraft, de efterspørger. Og det vil klæde LO at skrue bissen på
15. april 2016

I sidste måned gik jeg til svendeprøve med en fyr, der var blevet kastet rundt i deltidsaftaler hele sin læretid.

»Når man hele tiden skifter firma, så er man altid ’den nye’, som ikke har bevist sit værd, og som derfor aldrig får lov til at lave de sværere opgaver,« fortalte han.

Der var en masse ting i byggeriet, han aldrig havde fået prøvet. Det er et kæmpe læringsmæssigt problem.

I dag begynder anden runde af trepartsforhandlingerne, og spørgsmålet om lærepladser er på dagsordenen igen, igen. 11.000 unge mangler stadig en læreplads, selv om arbejdsgiverne har fået en del hjælp de seneste år: konsulenter, der hjælper med papirarbejdet; en bonus på 70.000 kroner til virksomheder, der tager en lærling, og indførelse af korttidskontrakter og delaftaler, så virksomhederne ikke binder sig for en hel læreperiode.

Desværre har ingen af delene hjulpet.

De såkaldte delaftaler, som fyren til svendeprøven var blevet udsat for, er de værste. Når du først har været en tur i skolepraktik, så er der slet ingen grænse for, hvor kort en aftale kan være.

Arbejdsgiver kan tegne uddannelsesaftaler på en måned eller 14 dage. Det er absurd, når en lærling i forvejen har tre måneders prøvetid. I praksis betyder det, at virksomheder i stedet for at hyre en arbejdsmand kan få en lærling til at slæbe i to uger til 63 kroner i timen og så sende vedkommende retur til skolepraktikken.

Korttidskontrakterne, der løber fra hovedforløb til hovedforløb og derfor varer et halvt til et helt år, kan til gengæld være en god mulighed for mindre firmaer til at tage en lærling. Men hvorfor skal store virksomheder, der har arbejde i tre år frem, have lov til at benytte sig af ordningen?

På Metro-byggeriet i København har de ikke en eneste fuld lærekontrakt. De opererer kun med korttidskontrakter. Er de mon i tvivl, om de stadig kan tilbyde arbejde om to år? Metrobyggeriet skal som bekendt først stå færdigt i 2023.

Arbejdsgiverne klager allerede nu over mangel på faglært arbejdskraft, og ifølge AE-rådet kommer der til at mangle 90.000 faglærte i løbet af de næste 15 år. Nu må det være deres tur til at gøre en indsats for at få skabt nogle lærepladser. Det er jo deres medlemmer, der ikke løfter deres uddannelsesansvar.

Desværre lyder det ikke, som om Dansk Arbejdsgiverforening har tænkt sig at tage ansvar for situationen. Tværtimod meldte de for nylig ud på twitter, at forslaget om et karakterkrav på 4 til gymnasiet vil bidrage til at løse manglen på faglært arbejdskraft. Når de unge ikke kan komme i gymnasiet, må de nødvendigvis ’nøjes’ med en erhvervsuddannelse, forstås.

Men det er da en højst besynderlig måde at løse problemerne på så længe, den største forhindring for at få flere faglærte er manglen på lærepladser. Det er selvfølgelig rigtigt, at der inden for nogle fag mangler elever. Men jeg tror ikke, man får de mest engagerede elever ved, at gymnasiet hæver kravene.

Hvis DA vil have flere til at søge ind på nogle bestemte fag, skulle de måske i stedet bidrage til at gøre det mere attraktivt. De kunne sikre alle unge en læreplads. De kunne afskaffe deltidsaftaler og korttidskontrakter. Og de kunne hæve lærlingelønnen.

I toppen af virksomhederne er det en kendt incitamentsstruktur, at man må tiltrække de bedste med gode vilkår og høj løn. Mon ikke det også virker på lærlinge?

3F har foreslået, at arbejdsgivernes uddannelsesbidrag skal hæves. Det er et bidrag, alle virksomheder skal betale, og når man hæver det, så bliver det dyrere for dem, der ikke skaber lærepladser, mens de, der tager lærlinge, får en større kompensation.

Det må være rimeligt, at de virksomheder, der ikke bidrager til at uddanne de unge, bliver straffet økonomisk. Det er også mere rimeligt for de firmaer, der rent faktisk tager mange lærlinge.

Jeg håber, at LO vil gå til trepartsforhandlingerne og kræve bedre vilkår for lærlinge, og at de tør at stå fast på det. Det vil klæde arbejdsgiverne at tage ansvar for det her problem. Og det vil klæde LO at skrue bissen på.

Helga Mathiassen er tømrer.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
  • Kurt Nielsen
  • Erik Jensen
Grethe Preisler, Kurt Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu