Kommentar

Når du siger ’skattely’, gør du fællesskabet til en byrde

Alle, der omtaler Panama-finten som ’skattely’, legitimerer indirekte, at skatteunddragerne flytter penge væk fra Danmark
Alle, der omtaler Panama-finten som ’skattely’, legitimerer indirekte, at skatteunddragerne flytter penge væk fra Danmark

Arnulfo Franco

12. april 2016

Lækken af oplysninger om skuffeselskaber i Panama har vakt debatten om skattefusk til live igen. Vi hilser debatten velkommen, men opfordrer til, at man kalder en spade for en spade. Og Nordea søger ikke bare ly.

Når man søger ly, er det noget, man gør imod regn, storm, sol eller andre ubehagelige naturfænomener. Det er sådan, vi normalt bruger begrebet. At søge ly handler altså om at søge dækning eller opnå beskyttelse mod en ydre trussel.

Når man bruger begrebet skattely til at beskrive den handling, som en række virksomheder og enkeltindivider laver for at undgå at betale deres skat, så er man med til at legitimere handlingen. Og på den måde kan fodboldstjernen Messi, Islands statsminister og Nordea fremstille sig selv som nogen, der forsøger at skærme sig imod en ydre trussel: de hårde skatteopkrævere.

En historie om frihed

Derfor bør alarmklokkerne ringe, når man ser på, hvor hyppigt ordet ’skattely’ har optrådt i danske medier på det seneste. Samlet set er begrebet i skrivende stund blevet brugt 3698 gange, siden Panama-papirerne blev offentliggjort. En tydelig illustration af, hvordan medierne uforvarende gengiver et stærkt framet, ideologisk begreb, som er af afgørende betydning for læsernes, lytternes og seernes forståelse af problemet. Det gør det faktisk til partisk mediedækning.

Framing handler om, at vi påvirkes stærkt af udtryk, der fremkalder tydelige billeder, fordi hjernen husker i billeder. Hjernen sætter system i verden gennem metaforer og billeder. Og de ord og billeder, den ofte udsættes for, sætter sig igennem som faste aktivitetsmønstre mellem hjernens nerveceller.

Sproglige frames kan altså ændre på, hvilke mønstre aktiviteten mellem nervecellerne bevæger sig i, dvs. rent fysisk ændre, hvad vi tænker. På den måde går dygtig framing faktisk direkte i hjernen.

Skat udgør kongeeksemplet inden for politisk framing, hvilket vi blandt andet kan takke den amerikanske toprådgiver Frank Luntz for. Han har beskæftiget sig med begrebet tax relief-triangle. Hans budskab er, at man altid skal anvende følgende tre argumenter imod skat: det overbebyrder den enkelte, det skader samfundsøkonomien, og det muliggør statsligt spild af ressourcer. Ord som skattelettelse, skattestop, skatteloft, byrdestop, dødsskat og skattely er alle sammen frames, der er med til underminere tiltroen til et skattefinansieret velfærdssystem, og som hamrer ned i samme dybdeframing af skat som en byrde.

Hvis man bruger begrebet skattelettelse, så definerer man samtidig skat som noget, man skal befries fra. Og dermed bliver dem, der vil befri os fra skatten, også til helte. Præcis som Mogens Glistrup, der betegnede skatteunddragere som samtidens frihedskæmpere, og sammenlignede dem med jernbanesabotørerne under besættelsestiden i 2. Verdenskrig.

Framingen af skat som en byrde bliver således til en hel fortælling på linje med det klassiske eventyr, der kan sættes på formel ud fra den såkaldte aktantmodel, som sprog- og litteraturforskeren Greimas lancerede i 1960’erne. Denne model rummer en helt (virksomheden eller individet, der søger sin frihed fra at betale skat), hjælpere, der leder helten på rette vej (som f.eks. Nordea, der vedligeholder aftaler med advokaten i Panama), modstanderen, der altid truer med nye begrænsninger (skattevæsen, domstole, G20 og kritiske journalister, der opsnuser ulovlighederne) og gevinsten (som her er de store summer af ubeskattet profit). På den måde bidrager skattelyframen til en historie om frihed – og ikke en om grådighed og ansvarssvigt.

Fortællingen om at placere sine penge i skattely eller endnu bedre taxhaven, som der hedder på engelsk, passer perfekt med den ideologisk framede fortælling om skat som en byrde, samtidig med at den også matcher vores forventninger til en god fortælling. Det gør framingen særdeles virkningsfuld, men det tilsiger også, at man kun skal bruge begrebet skattely, hvis man abonnerer på et verdensbillede, hvor skat er en byrde.

Sig ’skattesnyd’

Hvis man derimod opfatter skat som en investering i fællesskabet og fundamentet for vores frihed, så skal man vælge ord, der understøtter dette verdenssyn. Skat er, hvad man sammen med alle andre bidrager med for at være dansker, for at leve i et demokratisk og civiliseret samfund, der leverer infrastruktur, uddannelsesmuligheder, børnehaver, social tryghed og meget mere. Den grundlæggende udfordring er netop at højrefløjen længe har reddet på en bølge af negativ framing af skat, mens venstrefløjen nøler med at skabe frames, der bare kan få båden til at vippe.

I en venstreorienteret optik eller framing er den manglende skattebetaling et ansvarssvigt, et tyveri eller slet og ret skattesnyd. Skatteunddragerne gemmer sig ikke fra nogen (skatteopkræverne), der vil tage pengene fra dem – det er faktisk dem selv, der er den skyldige part. Kalder man de gerninger, som Panama-papirerne afslører, for skattesnyd, bliver helten pludselig skurken og skatteunddragelsen kriminaliseret.

Derfor er begrebet skattesnyd måske det mest præcise. Skatteunddragerne snyder sig fra at tage ansvar for fællesskabet og betale den skat, som de både etisk og lovmæssigt er forpligtet til.

Gry Inger Reiter og Jens Jonatan Steen er forfattere til ’Tag bladet fra munden – en introduktion til politisk framing’ og partnere i rådgivningsvirksomheden Råt & Usødet

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • June Beltoft
  • Elisabeth Andersen
  • Erik Nissen
  • Carsten Søndergaard
  • Flemming Berger
  • Lars Bo Jensen
  • Rasmus Knus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
Anne Schøtt, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Erik Nissen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Lars Bo Jensen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Betydningen af skat som begreb skiftede principielt til sin modsætning med indførelsen af folkestyret. Før det, var skat vel synonymt med selveste Fanden. Der er mange der endnu ikke har meldt sig (helt) ind i demokratiet og derfor stadig hænger fast i den forståelse af skat. Så måske skal det ord også skiftes ud (f.eks. med 'velfærdsbidrag' eller måske endnu bedre 'vælfærdsdonation') så det kan få den rigtige 'framing'?

Men sig mig lige: I gør framing til en fysiologisk proces, der dermed sker uden 'den frie viljes' medvirken. Men hvordan opdager men så egentlig framingen som framing? Det forudsætter vel en eller anden form for distancering til det framede, som vel ifølge jeres egen logik (fysiologisk proces) egentlig ikke vil kunne lade sig gøre. Er I helt sikre på at framing ikke har noget med mig at gøre, men kun med min hjernes processer?

Flemming Berger, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Problemet er at "et skattely" er en jurisdiktion, der har lav beskatning, og høj diskretion og bankhemmelighed, og som sådan skal have en klar benævnelse.

Jeg synes ikke at taxheaven - skattehimmel eller skatteparadis - overhovedet er at foretrække. Skal en skatterådgiver så hedde en skatteengel?

Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Skal en skatterådgiver så hedde en skatteengel?

Njaeh,,, Det vil måske være for meget af det gode :-)

Artiklen foreslår vel nærmest 'skattesnyd'. Så det bliver vel til noget i retning af at: 'Nej, desværre, ikke flere overførselspenge til dig. Jeg har lige - efter råd fra min skatteengel - sendt alle mine penge til Skattesnyd på Seychellerne.'

Steffen Gliese

Det var en del lettere at holde fast ved skat før privatiseringerne.
Da alle sygehuse var offentlige, var der intet alternativ, man kunne købe udenom skatten.

Trond Meiring

Det er fordi højrefløjen har kuppet sproget og ordene, med begreber og dermed verdensbillede,og vi spiller med, når vi, som mainstream massemedia også bruger deres sprog.
Skattelettelser, -byrde, liberal, arbejds-, bolig- og andre markeder.

June Beltoft, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Artiklen om framing minder mig om George Orwell's bog 1984, hvor magthaverne bevidst navngav fænomener på en måde, som styrede det verdenssyn de ville fremme. Her kaldtes den slags newspeak.

Det er meget anvendt i Danmark - tænk blot på ord som "nemID", "nemPost", "Finansiel Stabilitet". Benævnelser, som netop er udtryk for bevidst framing. I gamle dage kaldte man det falsk varebetegnelse på dansk.

Det bedste ved debatindlægget er faktisk opfordringen til at kalde en spade for en spade - altså netop det modsatte af framing eller newspeak.

Elisabeth Andersen, john andy houbo Pedersen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Palle Andersen

Jeg vil da ikke tro, at der er nogen af Information's læsere, der er i tvivl om, hvad der menes med udtrykket "SKATTELY".
Ordet er jo opstået fordi, der ikke i den danske ordbog findes et ord, der kan beskrive denne "fidus" på lige så kort en måde, og dermed er ordet jo gået ind i sproget, ligesom så mange andre ord..
Sprognævnets synonymordbog siger det jo tydeligt:

"1.land el. område hvor skatten er væsentlig lavere end i ens eget land, og som derfor er attraktivt som (midlertidigt) hjemsted for visse borgere og virksomheder."

Jeg mener at kunne konstatere, at Information's læsere er intelligente nok til at forstå udtrykket.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, min favorit for tiden er det "moderne" kontanthjælpsloft. Det lyder som noget nyt og spændende, men er i virkeligheden bare en tilbagevenden til dengang, der var fattiggårde til - nu blot uden fattiggårde.

Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Nille Torsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Sascha Olinsson, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Well, two can play that game...

Den kritiske læser kan nemlig - helt i tekstens ånd - spørge sig selv, om der her er tale om et debatindlæg, eller måske snarere om en reklame for de to forfatteres rådgivningsfirma - der har som forretningsmodel at udstyre organisationer og virksomheder med de nødvendige værktøjer, til at kunne 'frame' virkeligheden efter forgodtbefindende.

Af det forhold kan man vel ikke helt bebrejde en kritisk læser for at udlede følgende:

1) Det er i forfatternes interesse at tale effekten af 'framing' op, snarere end ned.
2) De to forfattere sælger den vare, som de advarer imod.
3) 'Something is rotten in the state of Denmark'

Nuvel, det skal indrømmes, at de her dragede konklusioner ikke bygger på en objektiv og rationel analyse af tingenes faktiske tilstand. Min egen - i bund og grund irrationelle - modvilje i forhold til mennesker der har studeret statskundskab, spiller utvivlsomt en rolle, ligesom jeg - selv om det for så vidt er sagen næsten uvedkommende - instinktivt forholder mig skeptisk til voksne og - må man formode - veluddannede mennesker, som tror at det engelske begreb 'tax haven' skrives 'taxheaven'.

Måske er der i virkeligheden - i fortolkningen af et givent sagsforhold - mere på spil end blot en kamp om den sproglige rammesætning?

Det vil nærværende reklames to ophavsmænd (ja, jeg har lige anvendt en sexistisk 'frame') formodentlig ikke være uenige med mig i. Ikke at en sådan sans for nuancer og kompleksitet ligefrem kommer til udtryk i deres tekst, som indledes med den ret så selvsikre konstatering af, at:

"Når man bruger begrebet skattely til at beskrive den handling, som en række virksomheder og enkeltindivider laver for at undgå at betale deres skat, så er man med til at legitimere handlingen."

"Det var lige godt satans!", tænkte Maren i kæret, og tog sig endnu en tår af kaffen. "Kan det nu også være helt rigtigt?"

Nu har Maren desværre ikke læst helt så mange bøger, som de to politologer hun her er konfronteret med, og man kan håbe at hun derfor har forstand nok i livet til at gå ud og passe sin have - hendes stauder ser ud til at komme så flot i år - frem for at bryde sit lille hoved yderligere med denne kamp om sproget. Hvis ikke, kunne hun jo komme til at spørge sig selv, om hun nu egentlig forbinder ordet 'skattely' med noget positivt... (Hint: Det gør hun ikke!)

Martin Lundager Pedersen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, René Skov, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Two can play that game, PART II.

Hvordan 'framer' de to forfattere egentlig selv hele fortællingen om betaling af skat, og denne skattebetalings betydning for os selv og for vores samfund? Tjah, for den uopmærksomme - pragmatisk venstreorienterede - læser, er der vel ikke det helt store at udsætte:

"Hvis man derimod opfatter skat som en investering i fællesskabet og fundamentet for vores frihed, så skal man vælge ord, der understøtter dette verdenssyn. Skat er, hvad man sammen med alle andre bidrager med for at være dansker, for at leve i et demokratisk og civiliseret samfund, der leverer infrastruktur, uddannelsesmuligheder, børnehaver, social tryghed og meget mere."

Den mere opmærksomme læser, vil dog måske hæfte sig ved ordet 'Investering'. Betaling af skat er en investering i fællesskabet. Et interessant ordvalg, må man sige. For hvordan er det nu lige, at det forholder sig med investeringer?

Ifølge Ordnet.dk, er en investering:
"det at investere penge i forventning om at få en økonomisk gevinst".

Eller, i en mere overført betydning:

"det at bruge tid, kræfter eller andre resurser på en bestemt sag, ofte i forventning om at det lønner sig.

En investering er altså en proces, hvis udkomme er et afkast. En god investering giver højt afkast, mens en dårlig investering giver lavt afkast, hvis ikke decideret et negativt afkast. Altså et tab.

Samtidig, hvilket måske ikke fremgår eksplicit af definitionen, må en investering formodes at være en frivillig handling. Ellers har vi for alvor bevæget os ud i en sprogets relativistiske sump, hvor en gaderøver så eksempelvis kan bede mig investere indholdet af min tegnebog i opretholdelsen af mit liv og helbred.

Allerede her falder hjulene altså i og for sig af den sproglige konstruktion - den eufemisme - som vi her præsenteres for: Indbetaling af skat er ikke at ligne med en investering, alene fordi en sådan skattebetaling ikke er et spørgsmål om (fri)villighed.

Men det er ikke den eneste grund til, at man - ikke mindst som en god 'venstreorienteret' - må stille sig skeptisk an, over for disse sprogets velmenende troldmænd. Framingen af skattebetaling som en 'investering' saver i sidste ende selve den kollektivistiske gren over, som Gry Inger Reiter og Jens Jonatan Steen utvivlsomt bilder sig ind, at de sidder på.

Hvis skattebetaling er en investering, så stiller det jo en pæn portion af befolkningen i et lidet flatterende lys. Jeg tænker her på alle samfundsnasserne, naturligvis. Alle de mange, hvis skattebetaling ikke overstiger et rundt og solidt 0, når man sådan gør tingene retteligt op. Og omvendt stiller det jo mennesker, hvis investering i fællesskabet - målt i kroner og øre - overstiger gennemsnittets, i et svært heroisk lys. Hele fortællingen om 'Ydere og Nydere' ligger implicit i framingen af skattebetaling som en 'investering'.

Sådan kan man jo muntre sig med at 'frame' hinanden. Det er en sjov leg - nogle mennesker kan endda tjene penge på den - og den har sine tabere og sine vindere. Vinderne er dem med definitionsretten, det kan der ikke herske tvivl om. De ender gerne med at sidde i højt betalte og vigtige stillinger, mens taberne nedenfor spændt afventer endnu en konventionel - men åh så revolutionerende - udlægning af den gamle tekst.

Martin Kristensen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Nu skal jeg ikke kunne sige, om der er rettet i teksten; men i debatindlægget står der faktisk "taxhaven" og ikke "heaven".
Uden at undersøge det nærmere, mener jeg at "haven" kan oversættes som "fristed", så hvorfor det skulle være finere end "skattely" forstår jeg ikke...

'Nysproget' eller 'framing' har altid eksisteret, men blev kraftigt boosted da AFR indførte spindoktorerne i forvaltningen i 2001. Det har så medført en 'boostning' af antallet af kommentatorer, der så skal forsøge at udlægge teksten for ovenfor omtalte 'Maren i kæret'.

Et af resultaterne er, en overdreven fokusering på strategi (framing) og en voldsom 'underdreven' fokus på politik - herunder skattepolitik.

Ak ja. De grækere, de grækere.

Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Måske lidt uden for emnet, men en spade er ikke bare en spade. Der findes forskellige slags spader, alt efter hvad man skal bruge den til. Lange smalle drænspader, hvis man skal grave dræn ned, spidsspader, hvis jorden er ekstra hård og så bruger man også en spade når man tager pizzaer ud af en ovn.

Trine Schmidt Nielsen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Når jeg hører ordet "skattely", så ser jeg ikke noget positivt, men derimod noget fordækt for mig. Min hjerne oversætter det helt automatisk til noget i retning af "skatteskjul" - og mon ikke det er det, de fleste ser for sig? Altså noget lyssky, fordækt, skjult?

Jeg synes ikke, at ordet "skattely" har samme oplevelsesforvridende effekt som f.eks. "ældrebyrden" eller "flygtningebyrden", som er meget mere farvede af en bestemt politisk dagsorden, og derfor meget farligere og mere misvisende.

Jeg kan ikke frigøre mig for den oplevelse, at man med dette debatindlæg får flyttet fokus fra det vigtige i sagen, nemlig at nogen benytter "skatteskjul" for at gemme sig for offentlighedens og skattevæsnets uvelkomne øjne, til det ret ligegyldige problem om, hvilket ord man benytter. Jeg tror, at man skal være ret højreorienteret for at opfatte ordet "skattely" som noget positivt - nok så højreorienteret, at man opfatter skat som noget negativt, uanset hvilket ord, der benyttes.

Men der er vel ikke noget i vejen for, at man kan vælge ordet "skatteskjul" eller et endnu mere "fordømmende" ord i stedet, når man husker det.

Bill Atkins, Hanne Ribens, Nille Torsen, Kurt Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Jasper Jacobsen

Meget enig i præmissen, selvom jeg synes det tager skribenten lidt lang tid at forklare. På engelsk er forskellen også til at tage og føle på mht 'tax evasion' og 'tax fraud' - hvoraf det sidste jo er lige nøjagtig hvad der foregår her: skattesnyd/ -svig.
I endnu højere grad irriterer det mig når endnu et skelet bliver gravet ud af skabet (1) at samtlige implicerede bedyrer deres naivitet og uskyld (2) at det offentligt bliver fremlagt som 'rod i finanssektoren' i stedet for 'systematisk korruption', og sidst (3) at der sjældent kan strikkes en sag sammen som ender med fængselsstraf, men i stedet et økonomisk forlig der svarer til ca. 14 dages fortjeneste. Business as usual...

Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Pixiebog's historien ligger i Panama, fordi det er dejligt langt væk, og formålet med historien er dels at fjerne ubehagelig nysgerighed omkring feks. betændte Luxenbourg. Men mest at fortælle historien om at Skattevæsenet fungerer fornemt, og at borgerne bare skal betale for flexi(men ikke længere security) ved kasse 1.

På samme måde som fællesaktionen mod rablende Ryanair, skulle bevise den danske models store livsduelighed, og nødvendigheden af at opretholde hele administrationsindustrien omkring den.

Ernst Enevoldsen

"Derfor er begrebet skattesnyd måske det mest præcise. Skatteunddragerne snyder sig fra at tage ansvar for fællesskabet og betale den skat, som de både etisk og lovmæssigt er forpligtet til."
Fælleskabet er så hvor ? I Danmark ? EU ? Europa ? Verden ? Og er det den samme etik der gælder alle steder ? Og hvis ikke, hvad er så lige konsekvensen af det ?

Peter Nielsen

Det er med at betale så lidt i skat som muligt. Ligesom når man sidder med ens selvangivelse. Alle fradrag tæller. Hvorfor får man fradrag for donationer til velgørenhed over et vist beløb?
Jeg synes ikke det er i orden at skjule formuer på den måde men når vi har alle vores forskellige skattesystemer landene imellem så bliver det nok ved, indtil den dag hvor skatten skal betales ved færdiggørelse af årsregnskab og dets godkendelse. Mon man så kan forestille sig en mindre virksomhedsflugt og tab af jobs med dertil hørende tab af skatteindtægter og større offentlige udgifter til overførselsindkomster? Det er spændende....og en stor overraskelse.

Henrik Plaschke

Torsten Jacobsen

Two can play that game, PART III

Det er en fin idé at undersøge, hvorledes de to forfattere selv “framer” deres fortælling.

Men det næste spørgsmål må jo så være: hvorledes ”framer” du så din fortælling? Jeg har det (selv om jeg ikke har læst statskundskab, men noget der måske er endnu værre…) lidt svært med din læsning af forfatternes forståelse af skat og investeringer. Mere præcist har jeg to problemer med din fremstilling:

For det første din definition af investeringer hentet fra ordnet.dk:

"det at investere penge i forventning om at få en økonomisk gevinst".

Sådan kan man godt definere investeringsbegrebet, men det er på ingen måde den eneste mulige definition, og det er næppe en definition, der svarer til den måde, forfatterne bruger begrebet på. Det må forfatterne naturligvis selv tage stilling til, men jeg tror ikke, din forståelse svarer til forfatternes.

Det er i den sammenhæng afgørende vigtigt at skelne mellem det individuelle og det samfundsmæssige plan. På det individuelle plan bliver en investering rigtig nok som oftest ses som enhver form for kapitalanbringelse, der giver anledning til en økonomisk gevinst. Hvad enten det så er køb af kapitalgoder, produktionsudstyr osv. eller køb af værdipapirer (aktier, obligationer, derivater, diverse kreative finansielle produkter osv.), der ikke i sig selv giver anledning til produktionsudvikling. For investeringer i denne betydning af ordet gælder det som bekendt, at penge ikke lugter. Men vi burde også vide, at investeringer i finansielle fordringer og investeringer i produktionsudvikling er to fundamentalt forskellige ting. Førstnævnte (køb af værdipapirer med henblik på kuponklipperi) behøver på ingen som helst måde at indebære sidstnævnte (køb af produktionsudstyr med henblik på produktion)

På samfundsmæssigt plan handler investeringer imidlertid om anskaffelse af kapitalgoder og produktionsudstyr med henblik på at udvide eller forandre produktionsapparatet. Køb af værdipapirer er ikke i investeringer i denne betydning af udtrykket. Ethvert samfund (ud over samfund, der kun lige producerer til den umiddelbare overlevelse) står overfor forskellige typer af valg: hvor stor en del af det samfundsøkonomiske overskud skal investeres og/eller forbruges, hvad skal der investeres i (motorveje, bæredygtighed, sundhed osv.), hvem skal bestemme det og ud fra hvilke kriterier? Det er naturligvis politiske valg, selv om de som oftest camoufleres som teknikaliteter og/eller økonomiske nødvendigheder.

Når forfatterne taler om ”skat som en investering i fællesskabet” er det for mig at se klart, at de taler om investeringer i den sidste og ikke den første betydning af ordet. Der tænkes på investeringer i ”infrastruktur, uddannelsesmuligheder, børnehaver, social tryghed og meget mere." Og det ganske uanset om det giver en økonomisk gevinst.

Du læser med andre ord deres udsagn ud fra et individualistisk og/eller neo-liberalt perspektiv. Det er ikke fair.

Mit andet problem i din tekst handler om forståelsen af frivillighed. Du sondrer tilsyneladende kun mellem totalt individualiseret frihed – hver enkelt af os bestemmer selv, hvad vi vil bruge vores skillinger til – og tvang i form af gaderøverier, hvor det ”frie” valg gennemføres med kniven for struben.

Men hermed udelukker du i realiteten kollektive beslutninger af bindende karakter for borgerne i et samfund besluttet i frihed og på demokratisk vis. Det er naturligvis korrekt, at vi ikke individuelt kan vælge frit, om vi vil betale vores skatter eller ej, men der er vel trods alt en betragtelig forskel på, om eksempelvis beslutningen om skattebetaling er taget af regeringer, der er udrustet med en vis demokratisk legitimitet, eller om det handler om en røverstat, der blot indkræver betalinger fra borgerne på helt vilkårlig vis og efterfølgende anbringer disse efter svært gennemskuelige processer. Og selv om der er endog meget god grund til at kritisere de offentlige investeringspolitikker i Danmark og meget andet, handler det vel trods alt endnu ikke om en rendyrket røverstat (måske med visse undtagelser…).

Åbner du ikke op for en tredje mulighed mellem individualiseret frihed og vilkårlig magtanvendelse fra statens (eller gaderøverens) side, ligger du igen, som jeg ser det, under for et individualistisk og/eller neo-liberalt perspektiv. Det er et perspektiv, der afviser muligheden af kollektive løsninger på samfundsmæssige problemer, og det er et perspektiv, der udelukker forekomsten af frihed gennem forpligtende fællesskaber.

Det er næppe sådan, du har tænkt det. Men det er sådan, jeg læser din ”framing”.

Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Puha (i betydningen 'anstrengende'). Det kan blive (i betydningen 'forventning om en fortsættelse') en lang ('lang' i betydningen 'udstrakt og kedelig') aften (i betydningen 'mellem solnedgang og solopgang').

Jeg (i betydningen 'den person der skriver dette indlæg') tror (i betydningen 'forventer af fremtiden') at jeg (do) holder (i betydningen standser/ophører med) her ( i betydningen ' en tidsangivelse').

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Plaschke:
Fin kommentar!

Men jeg faldt lige over dette: "....handler det vel trods alt endnu ikke om en rendyrket røverstat (måske med visse undtagelser…)."

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har megen indsigt i Mexico, og i Danmarks voksende samarbejde med Mexico på trods af Mexicos noget røverstatsagtige tilstand, men efter netop at have hørt et indslag om dette på DR2, kan jeg da godt blive i tvivl om, i hvilken retning Danmark bevæger sig - om end vi ikke er der endnu.

Torsten Jacobsen

Henrik Plaschke,

Gode og fornuftige indvendinger, langt hen ad vejen. Jo, man kan bestemt godt forstå et begreb som 'investering' på en anden måde, end den jeg præsenterer ovenfor. Og det er jo noget af et problem for de to politologer, som i deres reklamefremstød ovenfor skriver, at:

"Når man bruger begrebet skattely til at beskrive den handling, som en række virksomheder og enkeltindivider laver for at undgå at betale deres skat, så er man med til at legitimere handlingen"

Hvorfor er man med til at legitimere handlingen? Det er man, ifølge de reklamerende politologer, fordi alle mennesker (eller er det de fleste, halvdelen,en tredjedel? - det fremgår ikke klart) forbinder begrebet 'ly' med 'det godes værn mod det onde'. Altså er man - i det øjeblik man tager det beskidte ord 'skattely' i sin mund - med til at fremme en fortælling om det retfærdige i, ikke at betale sin skat.

Og hvorfor forbinder vi ordet 'ly' med 'det godes værn mod det onde'? Åh jo, det er heldigvis såre simpelt: Fordi Hjernen!

Eller som politologerne, i et sikkert velment - men desværre forfejlet - forsøg på at imponere os med deres kendskab til hjernens voodoo, skriver:

"Framing handler om, at vi påvirkes stærkt af udtryk, der fremkalder tydelige billeder, fordi hjernen husker i billeder. Hjernen sætter system i verden gennem metaforer og billeder. Og de ord og billeder, den ofte udsættes for, sætter sig igennem som faste aktivitetsmønstre mellem hjernens nerveceller."

Sproglige frames kan altså ændre på, hvilke mønstre aktiviteten mellem nervecellerne bevæger sig i, dvs. rent fysisk ændre, hvad vi tænker. På den måde går dygtig framing faktisk direkte i hjernen.

Det er i og for sig ikke mig, som du bør have et problem med, Henrik Plashcke. Som jeg læser din kommentar til mig, er det i virkeligheden Gry Inger Reiter og Jens Jonatan Steen, som du har en høne at plukke med...?

Henrik Plaschke

Anne-Marie Krogsbøll:

Tak for din kommentar.

Det er nok svært at opstille en præcise kriterier for, hvornår en stat kan siges at være en rendyrket røverstat – et udtryk, jeg brugte lidt i flæng med inspiration fra Torsten Jacobsens indlæg, der efter min opfattelse trak parallellen mellem skattebetaling og gaderøverier en smule for langt.

Du skriver så, at du kan være lidt i tvivl om, i hvilken retning Danmark bevæger sig. Vi er ikke i røverstaten endnu, men vi er måske på vej dertil. Skriver du, hvis jeg ellers læser dig korrekt.

Vejen er forhåbentlig lang, og eksempelvis det danske og andre politiske systemer rummer mekanismer, der i større eller mindre omfang beskytter samfundet mod en sådan udvikling – bl.a. via de demokratiske institutioner. Problemet er imidlertid, at disse mekanismer er under nedbrydning – globalt, men så sandelig også i en dansk sammenhæng.

Niels Jespersen har i dagens avis (https://www.information.dk/debat/2016/04/panamapapirerne-bringer-vaerste...) fremhævet væsentlige aspekter af dette i sin omtale af Panama-skattesnyderiets ikke blot amoralske, men også samfundsnedbrydende karakter.

Til hans meget anbefalelsesværdige betragtninger kan tilføjes den stadig mere udbredte sammenfiltring af finansielle og politiske – og private og offentlige - interesser. Vi ser det bl.a. i den såkaldte svingdørseffekt, hvor højt placerede specialister bevæger sig frem og tilbage mellem politiske og/eller administrative poster og poster inden det private erhvervsliv – ofte uden nogen form for karensperiode. Dansk lovgivning halter, som jeg forstår det, langt efter lovgivningen i andre europæiske lande, og der er tilsyneladende ikke megen vilje til at ændre på dette.

Ikke mindst på det finansielle område er denne udvikling markant – og veldokumenteret. Den tidligere cheføkonom for Den Internationale Valutafond (IMF) Simon Johnson talte i et bemærkelsesværdigt essay for nogle år siden om et stille statskup i en amerikansk sammenhæng (http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2009/05/the-quiet-coup/307364/). Så langt er vi næppe heller kommet i Danmark, men det går vist den samme vej…

Det er bl.a. denne udvikling, der har muliggjort den ekstreme koncentration af indkomster og formuer, som mange herunder Thomas Piketty har dokumenteret. En koncentration, der i sig selv virker undergravende på de demokratiske politiske processer. Panamakonstruktionen og mange mere eller mindre tilsvarende arrangementer tjener ikke mindst til at opretholde eller styrke denne koncentration af magt og formuer.

Torsten Jacobsen:

Tak for dit svar.

Jeg tror faktisk ikke så meget, det er forfatterne som dig, jeg havde en høne at pukke med. Jeg mener, som forsøgt argumenteret i mit tidligere indlæg, ikke at din læsning af forfatterne på alle punkter er fair: du tilskriver dem synspunkter, som de vist ikke har.

Derimod forstår jeg fuldt ud dine kritiske betragtninger om hjernens mystiske veje hos vore to forfattere. Så måske er der også tændt op i kakkelovnen på dette punkt. Den diskussion ovelader jeg imidlertid hellere end gerne til dig.

Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Kurt Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Henrik Plaschke.

Jamen så er vi jo, trods visse sammenfald i tanken, ganske enkelt uenige om, hvor vidt jeg forstår de reklamerende politologer korrekt eller ej. Jeg anvender ofte udtrykket 'at læse mellem linjerne'. En evne jeg - ikke uden en vis stolthed - hævder at være i besiddelse af.

Det er her værd at bemærke, at selve påstanden om at der i det hele taget er noget at læse mellem linjern - med en vis rimelighed - kan betegnes som en eufemisme for at 'læse bibelen som fanden ville gøre det'. Det er vist det, du beskylder mig for at gøre? Nuvel, det kan der bestemt være noget om. Det afhænger vel i sidste ende af både læser og linjeafstand? Jeg er ikke nogen dårlig læser, men jeg kan da ikke afvise, som jeg vist også tydeliggjorde i min første kommentar, at mit syn ikke nødvendigvis er det bedste..

Niels Duus Nielsen

"Framing" er meget, meget grundlæggende for forståelsen, så grundlæggende, at der også finder framing sted, der hvor der ikke frames.

Man har undersøgt ordet "fugl", som ikke framer nogetsomhelst, men er et ganske almindeligt neutralt substantiv, der refererer til - ja til hvad?

Det viser sig, når man spørger folk, at en "fugl" er et vinget væsen, der kan flyve, på størrelse med en spurv. En stork og en struds er også fugle, men de er ikke det første folk tænker på, hvis man bare siger "fugl". De fleste af os tænker på en spurveagtig standardfugl, som derfor kan kaldes den typisk danske mentale fugl - eller "normalfuglen" om man vil. Alle andre fugle er statistisk set afvigere fra denne normal.

Oven i købet kan ord ændre betydning. "Skattely" er en positiv framing af en kritisabel adfærd, som i det lange løb vil kunne komme til at betyde netop det: Kritisabel adfærd. Fuldstændig ligesom "reform" engang var en ændring af reglerne til det bedre, men i dag er blevet en markør for en ændring til det værre.

Eller som man kan se andetsteds i avisen: "Flygtninge" og "indvandrere" var engang to forskellige ord for to forskellige ting, men det er det ikke mere - Information og Ritzau mener det er hip som hap, om man skriver det ene eller det andet i overskriften:

Information: "SF-krav til flygtningekvinder: Skal i uddannelse for at få ret til kontanthjælp".

Ritzau: "SF: Indvandrerkvinder skal i uddannelse for at få kontanthjælp".

Og endelig til Torsten Jakobsen: at "reklamere" betød oprindeligt "at tilråbe". Det gør det stadig, dog nu med en lang række senere tilkomne konnotationer, positive såvel som negative, blandt oplyste mennesker flest negative.

Henrik Plaschke

Torsten Jacobsen

Ja, vi er sikkert uenige mht. læsning af budskaberne mellem linjerne. Og lad nu det være.

I dagens The Guardian har George Monbiot en spændende diskussion af den neo-liberale ideologi og dennes betydning. Bl.a. mange andre fine iagttagelser laver han en sondring mellem to forskellige betydninger af begrebet investering - en sondring, der minder meget om den, jeg forslog i et tidligere indlæg (bortset fra at den nok er klarere og mere præcis end min):

“Investment”… means two quite different things. One is the funding of productive and socially useful activities, the other is the purchase of existing assets to milk them for rent, interest, dividends and capital gains. Using the same word for different activities “camouflages the sources of wealth”, leading us to confuse wealth extraction with wealth creation.

Vi kunne måske blive enige om, at denne sondring kunne være nyttig? Bl.a. med henblik på at fravriste den neo-liberale tænkning dens næsten-monopol på forståelsen af centrale samfundsøkonomiske begreber.

http://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-prob...