Læsetid: 3 min.

Patienter skal ikke længere være kastebolde

Læge Pernille Rasmussens beretning i Information om et forfærdeligt forløb på flere sygehuse må ikke gentage sig. Derfor arbejder vi på at få indført den ’behandlingsansvarlige’ læge
Debat
13. april 2016

Vi ved det godt. Når man er patient eller pårørende, kan mødet med sundhedsvæsenet og sygehusene være en barsk oplevelse. Indimellem går tingene galt, og når det sker, kan man desværre opleve et system, hvor ingen tager ansvar.

Sådan en oplevelse beretter læge Pernille Rasmussen om i kronikken den 29. marts. Hun beskriver et ulykkeligt forløb, hvor hendes mor var kastebold mellem mange forskellige afdelinger og sygehuse.

»Hver dag var en kamp for at få nogen til at tage udrednings- og behandlingsansvaret,« fortæller hun. Desværre lykkedes det aldrig for familien at få de mange involverede sygehuse og læger til at tage dette ansvar på sig. Og derfor har Pernille Rasmussen mistet troen på sit eget fag.

Vi kan ikke være bekendt at tilbyde patienterne forløb som det, Pernille Rasmussens mor måtte gennemgå. Vi kan heller ikke være det bekendt over for lægerne og de andre medarbejdere på sygehusene, der risikerer at se sig selv reduceret til brikker i et system, der fejler. Det fører til en ond cirkel, hvor de ansatte bliver desillusionerede og opgiver at tage ansvar.

Paradoksalt nok er det indsatsen for bedre kvalitet i behandlingen, der er en af årsagerne til, at sygehusene står med en stor udfordring i at styre patientforløbene i dag.

Vi har for mange år siden erkendt, at det er nødvendigt at samle især de komplicerede behandlinger på få, store afdelinger. Derved sikrer vi, at de højt specialiserede læger altid har den fornødne rutine og ekspertise. Og vi har set, at det virker. På store områder som kræft og hjertesygdomme sker der enorme fremskridt.

Men konsekvensen er, at patienterne skal forbi specialister på mange forskellige afdelinger og sygehuse. Især de ældre og patienter, der lider af flere sygdomme på én gang, kan ikke nøjes med at blive undersøgt og behandlet af en enkelt specialist. Ofte er der brug for både hjertelæger, kræftlæger, eksperter i stofskiftesygdomme og mange andre. Og hvis behandlingen ovenikøbet finder sted på flere sygehuse, er der risiko for, at systemet – og lægerne – mister overblikket. Og så er det, at risikoen for fejl stiger markant.

Ansvar og arbejdsglæde

Dette paradoks skal overvindes. Derfor besluttede Overlægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Yngre Læger og Danske Patienter for godt et år siden at gøre noget ved sagen. Nok har en fagforening og en patientforening forskellige interesser, men det var tydeligt, at patienter og læger har en stærk fælles interesse.

Vi kunne nemlig se, at der findes måder at ændre arbejdsgangene på sygehusene på en måde, der først og fremmest kommer patienterne til gode, men som samtidig giver lægerne mulighed for at genvinde noget af det ansvar og den arbejdsglæde, som mange føler, at de har mistet gennem de seneste år.

Vores svar er, at alle patienter skal have en læge, der har ansvaret for behandlingsforløbet, og som patienten kender. Vi kalder det den behandlingsansvarlige læge. Ansvaret indebærer, at lægen sørger for, at patienten får de rigtige undersøgelser og den rigtige behandling. Og i de komplicerede tilfælde, hvor patienten har behov for behandling og undersøgelser på mange forskellige afdelinger, skal lægen sikre, at patientens forløb går som planlagt. På den måde vil både de pårørende, patienten selv, kommunen og alle de involverede behandlere vide, hvem de skal have fat i.

Stærk opbakning

Vi er overbevist om, at det vil være et kæmpe fremskridt, som kan forhindre mange fejl, utryghed og ulykkelige forløb. Men vores forslag stiller også store krav til lægerne og til sygehusene. Det kommer til at kræve ændringer i arbejdsgange og rutiner, men vi er sikre på, at gevinsterne er så store for alle parter, at det er indsatsen værd.

Desuden er der nu stærk opbakning fra både Folketinget og regionerne, som allerede er i gang med at iværksætte forsøg med at indføre den behandlingsansvarlige læge på afdelinger rundt om i hele landet. Forsøgene skal afdække, hvordan man får modellen til at fungere bedst muligt, og planen er, at ordningen med behandlingsansvarlige læger skal være klar til at rulle ud over alle sygehuse i 2018.

Når det sker, er vi sikre på, at Pernille Rasmussen vil se et sygehusvæsen, hvor både patienter og pårørende i langt højere grad oplever tryghed og kontinuitet, og hvor der er fagfolk, som tager ansvar for hele behandlingsforløbet. Og vi håber, at dette arbejde kan få hende til at genoplive sin lægedrøm. For hvis først lægerne giver op og forlader sundhedsvæsenet i afmagt, er der én sikker taber, og det er patienterne.

Dorthe Gylling Crüger er formand for Kræftens Bekæmpelse, Anja Mitchell er formand for Overlægeforeningen, Lars Engberg er formand for Danske Patienter, og Camilla Rathcke er formand for Yngre Læger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Glimrende ide. En slags mentorordning, så patienterne ikke farer vild i sundhedssystemet. Det er selvfølgelig trist, at samfundet er blevet indrettet så kompliceret, at der er brug for professionelle vejvisere både inden for det sociale område og nu sundhedsområdet, men hvis det ikke kan være anderledes, er en behandlingsansvarlig læge en god ide.

+1