Kronik

Regeringen har med 20 linjer udslettet gymnasiets værdier

Adgangskrav er langtfra den største omvæltning af gymnasierne, som Venstre vil presse igennem med sin reform. Med ’traditionel dannelse’ i grøften og nye ’konkrete kompetencemål’ i baghånden er den klar til at rulle detailstyring ud over hele landet. Minder det om noget, vi har set i folkeskolen?
Regeringen er i gang med et grundlæggende opgør med gymnasiet som dannelsesinstitution, skriver dagens kronikør.

Jakob Dall

27. april 2016

Debatten om den kommende gymnasiereform har først og fremmest handlet om adgangsbetingelser. Det er en skam, for regeringens forslag om et optagelseskrav på karakteren 4 er yderst perifert i forhold til de forandringer, som i øvrigt annonceres.

Venstre er nemlig i gang med et grundlæggende opgør med gymnasiet som dannelsesinstitution.

»Den traditionelle dannelse er udfordret,« hedder det i forslaget, men der står intet om, hvad ’traditionel dannelse’ betyder. Der er bare noget traditionelt noget, som hævdes at være udfordret af forandringer på ’arbejdsmarkedet’, som står i helligt singularis, og af det helt uspecificerede ’verden’.

Læs også: Leder: Tænk på et tal

I stedet for denne udefinerbare tradition vil man lave en »opdatering« af »kravene til almendannelsen«. På baggrund af disse få linjer bliver konklusionen: »Regeringen ønsker at modernisere gymnasiets tilgang til almendannelse og studieforberedelse.«

Hvad skal mon træde i stedet for den uspecificerede tradition, der ellers har direkte rod i humanisme og oplysningstid – dvs. i europæisk kunst, videnskab og kritik – men som åbenbart ikke har nogen relevans i verden og på arbejdsmarkedet? Det skal fire såkaldte kompetencer (forholdet mellem dannelse og kompetence berøres ikke). Og disse kompetencer viser med al tydelighed, hvad der sker, når man bygger såkaldt ’moderne dannelse’ på et ureflekteret opgør med dannelse som sådan.

Ren terror

Den første kompetence er ’innovation’. Mon det er noget med forestillingsevne, tænkning og kunst? Nej, for det er jo ’traditionel’ dannelse, og den har man jo gjort op med. I stedet skal eleverne lære at »anvende deres fag til at undersøge og løse konkrete problemer«. Husk: Vi taler om almendannelse. Kan man forestille sig et lavere niveau? Jeg kan ikke.

Den anden kompetence er de ’digitale kompetencer’: Her skal eleverne lave »digitale produktioner og indgå i digitale fællesskaber«. En simpel og anvendelsesorienteret tilgang suppleret med de tekniske begreber som ’medier’ og ’produktion’.

Den tredje kompetence er de ’globale kompetencer’. Her skal man »arbejde målrettet med sprog- og kulturforståelse i undervisningen«. Og hvorfor? Fordi man så bliver bedre til »at anvende sprog« og at »bidrage til løsninger af globale problemstillinger«. Igen har vi ren anvendelse og ingen sans for litteratur, kunst, historie m.m.

Endelig er den fjerde kompetence ’karrierelæring’. At sætte det i forbindelse med almendannelse overhovedet vidner om mangel på ministeriel kompetence. Det er ren terror.

Disse fire kompetencer resulterer i regeringens udspil på mystisk vis i noget, der kaldes ’demokratisk medborgerskab’, hvor eleven bliver »studerende, arbejdstager, iværksætter og medborger«. Hvordan kompetencemålene bidrager til demokrati, står der ikke noget om, og som det vil fremgå nedenfor, betyder ’studerende’ ikke andet end at være selvevaluerende. Vi får en selvevaluerende iværksætter og arbejdstager som pædagogisk ideal.

Denne fuldstændige ændring af gymnasiets idé, tradition og horisont er ikke ledsaget af en eneste reference, og det hele ordnes på 20 linjer. Ministeren kalder det for »styrket almendannelse«. Man bruger ordet ’dannelse’ til at gøre op med dannelse. Det kalder jeg for en undertrykkende ideologi.

Almendannelse for djøf’ere

Denne dannelsesrevolution strømmer ud i alle reformens hjørner og helt ind i studentens hjerne. Her er de fire vigtigste konsekvenser:

For det første opstilles der »konkrete mål for dannelse«. De fire kompetencemål skal ind i alle gymnasiets centrale dokumenter. F.eks. hedder det, at målene skal »forankres i uddannelsen som helhed og i de enkelte fag«. Er det ikke almendannelse for djøf’ere?

For det andet får vi en stærk nednormering af humaniora. De humanistiske fag – det vil sige Oldtidskundskab, Historie og Religion – samles i et nyt fag, hvor de underlægges ovenstående kompetencemålsherredømme.

Desuden mister sprogfagene deres kulturforankring og gøres til kommunikationsfag. F.eks. hedder det, at »sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer frem for eksempelvis litteraturanalyse. Derfor justeres læseplanerne«.

Nednormeringen af humaniora følges op af en profilering af det tekniske og naturvidenskabelige område, hvor der oprettes tre nye fag, men også disse fag skal underordnes de nye kompetencemål, der altså hviler på et opgør med et dannelsesbegreb, der tomt postuleres som ’traditionelt’. Der bliver derfor ikke tale om nogen naturvidenskabelig dannelse i ’traditionel’ forstand.

Der er absolut ingen lod i den anden vægtskål.

For det tredje er der ingen reference til gymnasiets formål og dets tradition og betydning. Det er, som om regeringen sidder på en historisk og kulturel ø. Denne ligegyldighed over for den pædagogiske tradition er helt parallel til processen omkring skolereformen. Også her glemte man alt om skoletradition for i stedet at annoncere en ’læringsrevolution’ med ledsagende mundkurve, detailstyring og læringskoncepter over det hele. Disse konsekvenser vil uden tvivl gentage sig for gymnasiets vedkommende.

For det fjerde knyttes dannelsesopgøret direkte til styringen af både uddannelse og undervisning. Med den ’traditionelle dannelse’ i grøften og med nye ’konkrete kompetencemål’ i baghånden kan man rulle pædagogisk detailstyring ud over landet. Man starter med – i direkte forlængelse af folkeskolereformens struktur – at lave »tre klare nationale mål«. Disse mål ombrydes så til »konkrete og målbare resultatmål«, så man kan »følge udviklingen på nationalt plan og på den enkelte skole«. Det betyder, at »det statslige tilsyn med skolerne målrettes og styrkes«. Det hele suppleres med læringskonsulenter, datavarehus, årlige statusredegørelser og meget andet, der alt sammen alene har de tre resultatmål for øje.

Pædagogisk ravage

Styringspresset gentages på det pædagogiske niveau. Her får vi at vide, at »forskningen viser, at elevernes faglige udbytte og motivation bliver markant større, når læringsmål og personlige fremskridt er tydelige«.

Hermed annonceres den såkaldte ’læringsmålstyring’, det vil sige den form for statsdirigeret udslettelse af pædagogisk dømmekraft, der rider folkeskolen som en mare i denne tid.

Læringsmålstyring omtales som en »effektfuld og systematisk evalueringspraksis på alle gymnasier«. Den nye læringsstyring skal desuden kobles op på »målrettede it-løsninger« og »dynamiske planlægningsværktøjer«. Ja, elevernes faglige progression kaldes ligefrem for »dataunderstøttet læring«. På den måde vil man »synliggøre elevens fremskridt« og »fremme elevernes refleksioner over egen udvikling«.

Resultatet bliver organisatorisk og pædagogisk ravage, men Rektorforeningen er begejstret for målstyringsfilosofien.

I folkeskoleregi kaldes denne evalueringsideologi for Synlig Læring. En metode, der spadserer rundt i kommunerne med en hel læringsindustriel fabrik i halen. Læringsidealet i Synlig Læring er ’selvevaluering’, og formålet er at score på kvantificerede og atomiserede læringsindikatorer i et radikalt opgør med pædagogisk frihed og kulturelt udsyn. Undervisning er reduceret til teknik, og indholdet er splintret i læringsindikatorer.

Kritikken af regeringens udspil til en gymnasiereform kommer primært fra højrefløjen. Venstrefløjen er åbenbart imod humanisme og oplysning? Det siger noget om et centrum-venstre i intellektuelt forfald. Måske har det noget at gøre med centrum-venstres begejstring for konkurrencestatsideologien, der jo sætter økonomisk konkurrence over pædagogik og videnskab.

Sådan kan man ændre alt på 20 linjer uden nogen referencer og tilmed hævde, at man »styrker faglighed og dannelse«.

Thomas Aastrup Rømer er lektor ved DPU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jørgensen
  • Kurt Nielsen
  • Hans Larsen
  • Flemming Berger
  • Colin Bradley
  • ingemaje lange
  • Curt Sørensen
  • Ole Frank
  • Anders Jensen
  • Christian De Thurah
  • Leo Nygaard
  • Jørn Andersen
  • Saxe Lomholt
  • Dorte Sørensen
  • Peter Knap
  • Anders Øgaard
Lars Jørgensen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Flemming Berger, Colin Bradley, ingemaje lange, Curt Sørensen, Ole Frank, Anders Jensen, Christian De Thurah, Leo Nygaard, Jørn Andersen, Saxe Lomholt, Dorte Sørensen, Peter Knap og Anders Øgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Kan den regering ikke snart gøre os alle sammen en stor tjeneste og nedlægge sigselv snarest.

På forhånd tak !

Mads Berg, John Victor Lorck, Herdis Weins, Kurt Nielsen, Flemming Berger, June Beltoft, Ulla Søgaard, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Janus Agerbo, Leif Høybye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg undrer mig over den manglende politiske modstand. Forligskredsen kan ikke længere påstå ikke at være blevet gjort opmærksom på, hvad der er gang i. Undervejs har vi oplevet flere eksempler på enkelte politikere, blandt andre Marianne Jelved, der direkte har erkendt, at de ikke helt havde sat sig ind i og set konsekvenserne af det, de efterfølgende stemte igennem i Folketinget. Det er overhovedet ikke godt nok, at vore folkevalgte bedriver politik på så overfladisk en måde. Hvis de var ansatte i det private erhvervsliv og styrede på samme måde, ville de blive sat fra bestillingen.

Jesper Ørberg, Flemming Berger og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Politikerne har overgivet sig til embedsmandsvældet.
Hvor er de gode borgerlige Konservative, som burde være ivrige forsvarerne for den almene dannelse.
At venstrefløjen er tavse, er forståeligt. Det "gammeldags" gymnasium er jo eliteskabende og derfor imod lighedsmageriet.

Men almen dannelse skal ikke være forbeholdt en elite gennem gymnasiet, selv om det er særligt vigtigt for folk, der skal deltage i samfundstilrettelægningen.
Alle borgeres børn bør helt fra folkeskolen "lære", at der er andet i verden end penge, materialisme og konkurrence. Ellers forringes vort demokrati endnu mere, end det allerede er.

Jeppe Kragelund

Gymnasieudspil lægger op til vigtig debat om almendannelse

Almendannelse er blevet en central del af debatten om den kommende gymnasiereform.

Vi skal passe på, at debatten ikke bliver forsimplet og unuanceret. Almendannelse er ikke statisk, men åben for fortolkning i takt med samfundets udvikling. Vi hilser derfor regeringens udspil velkommen og opfordrer hermed til debat om hvilke kompetencer, vi i dag skal mestre som dannede mennesker anno 2016.

Almendannelse omhandler forholdet mellem det enkelte individ og samfundet, som det indgår i. Dermed indgår erhvervsmæssige og økonomiske hensyn også i almendannelse. Men hensyn skal afbalanceres. Overdreven fokus på rent økonomiske konkurrencehensyn tilgodeser færdigheder på bekostning af karakterdannelse og de langsigtede gevinster ved almendannelse, såsom demokratisk sindelag, globalt medborgerskab, tolerance, kulturforståelse, tillid, etisk og æstetisk dømmekraft.

Regeringen har i sit udspil givet et bud på, hvordan elevernes almendannelse kan suppleres gennem erhvervelse af innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer. Kompetencerne skal således ses som et supplement til almendannelse - ikke som en erstatning.

Der er ingen tvivl om, at vores elever i dag har svært ved at navigere i en digital og kompleks verden. Konkrete kompetencer er en væsentlig forudsætning for dannelse, derfor kan de fire kompetencer ses som en potentiel styrkelse af almendannelse på sigt.

Disse kompetencer arbejder de fleste gymnasielærere allerede med i dag, da de omhandler færdigheder, som bredt efterspørges, og som allerede er en del af læreplanerne i den fagrække, som gymnasiet i dag tilbyder. Indholdet af de enkelte kompetencer genfindes allerede i et vist omfang i gymnasiernes eksisterende formålsparagraf sammen med det studieforberedende koblet til det erhvervsrelaterede på hhx og htx og det anvendelsesorienterede på hf.

Innovative kompetencer er evnen til at anvende fag i undersøgelse og løsning af konkrete problemer. Faglig indsigt skal kvalificere nye løsninger på problemer og ikke blot repetere fortidens løsninger på fortidens problemer.

Digitale kompetencer omhandler blandt andet evnen til at anlægge et kritisk og etisk blik på de digitale medier. De sociale mediers ekkokamre, hævnporno, internetmobning, manglende kildekritik, digital ophavsret, overvågning, internetsikkerhed m.m. er problematikker, som skal adresseres.

Globale kompetencer skal opbygge en evne til at anvende sprog- og kulturforståelse i undervisningen og til løsninger af globale problemstillinger, herunder klimaforandringer og flygtningestrømme. Interkulturel forståelse og muligheden for at kunne kommunikere meningsfuldt på fremmedsprog er en væsentlig forudsætning for tolerance og en mere fredelig sameksistens.

Karrierekompetencer skal sikre evne til at vurdere og reflektere over kommende muligheder for uddannelse og job. Værdien af at kunne se sig selv i et videre uddannelses- og professionsperspektiv skaber tryghed og motivation for mange elever og kursister. GL bruger dette som argument for muligheden af fagpakker på hf.

Der kan næppe være uenighed om, at ovenstående er væsentlige opgaver for gymnasierne at løfte.

I debatten om almendannelse skal fokus i stedet rettes mod de dele af regeringens oplæg, hvor balancen mellem simple erhvervsmæssige kompetencer og almendannelsen forrykkes. Forslagene om sammenlægningen af fagene historie, oldtidskundskab og religion samt fjernelse af de praktisk/musiske fag som obligatoriske fag på hf er eksempler herpå.

Vi opfordrer til en konstruktiv og fremadrettet debat om almendannelse. Almendannelse er ikke bare det, der står tilbage, efter alt er blevet sagt. Almendannelse er en del af den løbende samtale om, hvad vi ønsker af hinanden, og hvordan uddannelsessystemet skal bidrage hertil.

Frederik Bo Lind,
Peter Hall,
Anders Kristian Bærholm Frikke,
Jeppe Kragelund og
Alex Young Pedersen
Medlemmer af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening

Niels Brix Klausen, Kurt Nielsen, Jørn Petersen, Jens Nielsen, Anders Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er en stor interesse i at fjerne personlige holdninger, kritisk stillingtagen og almindelig historisk og politisk bevidsthed i et moderne forretningssamfund. Udviklingen begyndte allerede da det lykkedes indenrigsministeriet at få tæmmet fagforeningerne og afviklet strejkekulturen i firserne og halvfemserne. Til gengæld kan vi så slås indbyrdes om reducerede arbejdspladser og især holde fokus på "indvandrerspørgsmålet", nu da fjenden i øst er forsvundet med muren.
Så der er intet mærkeligt i at skruen blot strammes yderligere i dag.
Det mærkelige for mig, det jeg ikke "fatter" som gammel gymnasielærer, det er, hvorfor lærerne i dag accepterer disse vilkår. De fleste er dog universitetsuddannede efter tidligere tiders bekendtgørelser, og burde vide en masse om populisme, statsmagt og økonomi o.s.v.

Jesper Ørberg, Mads Berg, Colin Bradley, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Anders Graae, Flemming Berger, June Beltoft, Uffe Illum, Steffen Gliese, Jesper Damgaard og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Frederik Bo Lind m.fl.
Et "supplement" kan blive så omfattende, at det fortrænger det, det skulle "supplere". Det er det indtryk, man får, når man læser jeres indlæg.
Regeringens forslag skulle være et korrektiv til den katastrofale gymnasiereform fra 2005, som flere af de politikere, som vedtog den, senere har indrømmet, at de aldrig har været begejstrede for. Det er jo ikke befordrende for respekten for dem. Nu fremturer de samme politikere med et nyt tiltag af samme skuffe. Man har med andre ord intet lært.

Benedikte Vestergaard-Thomsen, Kurt Nielsen, Leo Nygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Almendannelse er kontinuerlig og danner den vidensmæssige rygrad i et civiliseret vestligt land. Det melder vi os ud af.

Steffen Gliese

Det lader til, at Marx havde ret: den proletariske revolution kommer, hvad enten vi piber eller synger - det er så trist.

Britt Jadesø

Jeg kender ikke meget til Marx, men citatet er hårrejsende!
Men hvordan kan så oplyste og højt uddannede mennesker begå så eklatante fejl i et oplyst samfund?

Paradoksalt er det da, at sammenhængskraften nu er så lille, at de mange, der føler, at de har for lidt, stemmer på rollemodeller, der har idealer på højde med skolegårds-jungleloven og ikke er bange for at bekrige for at få fred eller som ser op til stærke provokerende udbrud, der i virkeligheden dækker over en svag karakter.

Samtidig bliver disse centrale værdier kun til bag lukkede døre, mens de pæne bolcher serves til forret og mætter det brede publikum, så de føler sig oplyste. Men bolchernes virkelige formål er, at gøre den forlorne hovedret spiselig, ved at smage så stærkt igennem, at det forlorne ikke opdages.

Demokrati? Hvor?

Mads Berg, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ak ja. Listen er ved at være alen lang med alt det jeg forventer rød blok vil fører tilbage eller ændre, når Mette Frederiksen efter det kommende folketingsvalg sætter sig til rette i statsminister kontoret.

...Håber hun har blæk og papir nok til at nedfælde det hele, så hun ikke glemmer noget.

Steffen Gliese

Med et ord, Britt Jadesø: dovenskab! Når man ikke holder hinanden oppe på et intellektuelt stade og humanistiske værdier, fordi det er meget nemmere at lade stå til, sander det til. Det er jo meget lettere bare at knokle en vis legemsdel ud af bukserne og få sig et fedt køkken og en stor bil, end at sidde over bøgerne og udtænke metafysiske strømme og moralske konsekvenser.

Det bedste ville være, at de enkelte gymnasier hver for sig kunne udvikle deres egen stil og vej til den afsluttende eksamen for de studerende.

Nogen kunne "svælge i litteraturanalyser" og andre i matematik og andet godt - nogen kunne køre med masser af prøver undervejs og fokus på basisfærdigheder - andre være mere afslappede med fokus på gruppearbejde.

Elever (navnlig i den alder vi her taler om) er vidt forskellige og dermed også vidt forskellige m h t hvilken undervisningsform, der passer bedst - topstyring og ensretning på dette område er ikke ideelt.

Torben Kjeldsen

Subjektet der blev væk. Hvad fanden har bønder forstand på agurkesalat. Eller hvad ved den enkelte venstrevælger og resten af flokken overhovedet om uddannelse eller dannelse? Hvad er deres forestillling overhovedet om mennesket i nuværende og fremtidige samfund? Hvor skal vi hen? Hvorfor overhovedet blande sig i hvad gymnasiet skal? Lad dog lærer, elever og 'forældre' på de enkelte gymnasier være bærende for vejen. Samarbejd med folkskolen og universitet og andre uddannelser. Lad dem selv finde vejen. Men ok, DI, Central Kapitalen, de store banker og Hedgefonde (og jeg vred, tænk at en enkelfirma kan give 750 millioner i almisser)det skjulte oligarki og dets følger har 'vundet' vi skal alle blot være underkastede 'robotter' i konkurrencestaten (læs feudalbønder). Er du ikke bekymret over udviklingen, den stigende ulighed og forfølgelse af de svage? Så tyg på den her. Er du ikke bekymret, så er du underkastet, tror på held og almisser og 'heiler' adlen, de rige. Ja der var bønder der var glade for pisk. Velbekomme dansker fremtidens gymnasiesoldater er skabt efter mottoet, no brain, no problem.

Jesper Ørberg, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ville være godt, hvis det igen var de faglige foreninger, der udviklede og opstillede kravene - med godkendelse i ministeriet på baggrund af høring på de relevante institutter. Det er jo, hvad gymnasielærere er: ambassadører for deres fag blandt ungdommen.

Johannes Lennar

Jeg kan ikke se hvad der er galt med det. Der er større ting at bekymre sig om i vores samfund. Feks. kapitalismens produktionsform som eleverne kommer ud til efter de er færdige med at uddanne sig og skal være i omkring halvdelen af deres liv mens gymnasiet kun er 3 år.
At lære om naturvidenskab er sundt for enhver da det er neutral læring. Altså der foregår ingen hjernevask.
Desuden har vi internettet så for dem der vil lære noget de ikke har lært kan de jo bare bruge google. Hvilket jo er det de skal lære under den nye gymnasie reform. De lære at bruge digitale værktøjer.

Desuden jo mere man har lært om naturvidenskab jo mere værdi har man som arbejder. Så veludlærte naturvidenskabsarbejdere der strejker vil jo ramme ekstra hårdt mens dem der er udlært i græsk oldtidshistorie hvis de strejkede, ja så vil det nærmest ingen effekt have i forhold til.

Curt Sørensen

Tænk at erhvervslivet skal bestemme indholdet af vores uddannelser i folkeskolen, i gymnasierne og på universiteterne, men det er det der sker i disse år .

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Forældrene får en stor opgave i at give deres børn det med, som bliver fjernet fra skolesystemet.

Hvis de ikke magter det, bliver de nødt til at gøre oprør og afsætte fascisterne, enten med magt eller prøve om de kan stemme dem ud, hvis de stadig tror på systemet virker.

Som så mange herinde allerede har henledt opmærksomheden på, så er det meget onde mennesker, som uden om danskerne, forandrer hverdagen til det værre, for hovedparten af os, mens de forbedrer den for en lille elite, med det private erhverv i spidsen.

Det som politikerne bevidst vælger at se bort fra , er den kendsgerning at vi betaler indkomstskat i danmark, og vi derfor har betalt for den velfærd som er taget væk. de har så at sige brudt den kontrakt de har med folket.

Johannes Lennar

Jørn Petersen
Der har aldrig været nogen kontrakt med folket. Hvis der var en kontrakt så vil man jo også kunne bryde kontrakten og forlade samfundet uden at blive anholdt og så være fri til at lave sit eget samfund. Men sådan er det ikke. Bryder man loven bliver man anholdt.

Jørn Petersen

Johannes Lennar

Meningen med indkomstskatten var at vi skulle blive mere lige i forhold til den skat, vi betalte af hver enkelt krone.

Men som tiden er gået er det kun den alm. lønmodtager som betaler det samme i skat af hver krone og de velhavende slipper betydelig billigere eller helt gratis alt efter kvaliteten af deres skattely.

Men ellers har du ret, det er ikke en kontrakt i gængs forstand og du vil sagtens kunne læse ud af formuleringen (så at sige) at det heller ikke er det som menes.

Men uanset om man har penge eller ej burde vi alle have lige mulighed for at frasige os retten til at betale skat, til et samfund som ikke længere kan eller vil tage sig af de svageste i samfundet.

Henning Nielsen

Til
Medlemmer af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening

De kære herrer gymnasielærere, I vil nu få samme grovfil, som vi folkeskolelærere har fået, og I vil ikke opdage, hvilket monster I har lukket ind, før det er for sent. Jeg frygter, at I har set lidt firkantet og forsimplet på tilværelsen.

Jeg vil bede jer meget gå til jeres humanistiske kolleger og fortælle dem, at de nu kan nøjes med at læse de dele af litteraturen, som fremhæver netop det læringsmål, som der arbejdes mod. Ikke nogen grund til at se på helheden, det er nok at læse netop det, som fremhæver den faglighed, man sigter mod. Og så må I se, om I kan få noget pænt svar på det. Det er den slags argumenter, vi som folkeskolelærere i de humanistiske fag har fået at vide. Tro ikke, at I undgår dem, ej heller selv om I ikke underviser i humanistiske fag.

Når I så står der med jeres læringsmålstyring, som skulle være så dejlig konkret, men ikke er det, så skal I ikke undre jer over, at delenes manglende sammenhæng giver vanskeligheder med at skabe en fyldig kompetence. Nogen har jo nok tænkt over tingene, hvilket i vores tilfælde vil sige, at nogle i UVM har fundet på det. At I så ikke kan se, at eleverne reelt har opnået kompetencer, men blot har krydset af i nogle felter i et selvevalueringsskema, det tager I lige på de indre linjer, når jeres faglighed stort set bliver ligegyldig.

Og så må I også hellere lige vænne jer til at skulle bruge 10-15 % mere tid på jeres dokumentation af jeres undervisningsforløb, da der skal både målfastsættelse og evalueringsskemaer til, for at kunne vise synlig læring og dokumentere elevernes faglige progression.

Så skulle I være advaret.

Mvh

Henning Nielsen
Folkeskolelærer

Mads Berg, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Torben Kjeldsen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Johannes Lennar

Jørn Petersen:
Det du snakker om er den forklaring de gerne vil have dig til at sluge. Den virkelige grund til at vi har indkomstskat er at dem der på toppen af samfundet, kongerne politikerne og de store kapitalister (med mere) så har nogle penge de kan rutte med. Så at sige at de kan købe en lille del af befolkningen (eksempel: politiet) der så tilgengæld får til opgave at opretholde det klasseopdelte samfund så de kan blive ved med at være i toppen af samfundet.

Billedet ændrede sig dog da USSR blev en del af verdensbilledet og man måtte skærme befolkningen væk fra USSRs tilbud om bedre sociale kår. Så derfor blev indkomskatten hævet og dermed blev samfundet et mere lige samfund og dermed lod den lave klasse sig ikke friste af USSR. Nu da USSR er væk så kan man også indskrænke indkomskatten igen da der ikke længere er et behov for at holde den kunstigt oppe.

Salami metoden fortsætter.. der er heller ingen samhørigheds-kraft reelt bag det danske folk.
Gymnasielærerne støttede ikke reelt og fysisk skolelærernes modstand (vist et kontant beløb sendt over) - men man krøb sammen på pinden.
Forældrene er blinde - bange og har "travlt" - et forsøg herfra på en demonstration i en Gruppe "forældre imod folksekolereformen" med små 10T medlemmer - ingen modstand - andet en råben fra stolen foran skærmen.
Vores samfund er fragmenteret - vi støtter ikke hinanden mere - fagforeninger og arbejderklasse har ikke fat mere.
De har let spil - måde S, R og V.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torben Selch, det er faktisk den anden vej rundt: gymnasielærerne var den samme tur igennem året før lærerne.

Uddannelse til hjernedøde zombier og elitære psykopater er netop, hvad det moderne samfund har brug for. Klart set af Venstre.

Colin Bradley

Der er måske ikke noget at sige til, at mennesker, der selv gik glip af dannelsens vigtigste erfaringer - det med at indgå i en proces der sigter mod dybere selv indsigt i hvad det vil sige at være menneske i et samfund, og at opnå tillid til egne evner til at tænke kreativt, dynamisk og fremfor alt selvstændigt, - nu hvor de har magt, blandet op med en smålig misundelse, gerne sikre at færreste mulig nyder denne luksus for fremtiden.
Dannelse er en proces og ikke en produkt, men det duer ikke i deres sterile og ensrettet fremtids samfundsvision. De vil have små færdigpakkede menneskebrik produkter der kan passe til de firkantede rum de vil skabe i deres ensformig og totalitær arbejdsmarkedskoncept.
Innovation kunne ellers lyde af noget godt - selvfølgelig er bevidsthed om egne potentiale til at innovere en relevant del af en dannelse. Man aner dog at 'innovation' har en hel anden mening i disse menneskers mund. Noget med teknologi og endnu bedre metoder til at skabe vækst og profit.
De er syge.
Hvordan har de tænkt at undervise i 'globale kompetencer'? Floskler som "bidrage til løsninger af globale problemstillinger" kunne nærmest være en utilsigtet selv ironi, når de selv i høj grad er med til at skabe de "globale problemstillinger" med deres menneskefjendske politik.
Det er måske ligegyldigt, for det lyder nærmest som om undervisning bliver alligevel overflødiggjort. Lærernes fremtidig rolle bliver at tjekke tjekbokser og indberette om mål der er opnået.
Hvor trist!

Jesper Ørberg, Bill Atkins, Steffen Gliese, Henning Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Venstre forsøger, ved smarte DJØF-vendinger, at skjule, at gymnasiet udelukkende skal fokusere på det der kan tjenes penge på. Resten er ligegyldigt. og skal kasseres.

Almen dannelse, sans for æstetik og kunst er der ingen PENGE i.

Mads Berg, Karsten Aaen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Erhvervslivet og deres politiske halehæng Venstre, forlanger mere robot og mindre menneske.

John Ford, samlebåndsarbejdets hensynsløse udbytter, udtalte engang: Hver gang jeg søger flere hænder, så tropper der en kø af mennesker op uden for min fabriksport.

Steffen Gliese

Udvikling kommer af sig selv, når man beskæftiger sig med, hvad verden er og hvad verden rummer. Der er en umådelig angst for fremtiden og forandring; men vi har været på et skråplan i 30 år - 20 år i Danmark - og vi må tilbage på sporet og høste gevinsten af den moderne teknologi, men også udvise større ansvarlighed i sit forbrug.

Uddannelsesvejledning:
innovation = omstillingsvillighed
medier = annoncepsykologi
produktion = billigste arbejdskraft og ressourcer
globale kompetencer = markedsdominans
karrierelæring = spørg aldrig om overarbejdsbetaling, sig ikke chefen imod, og grin af hans vitser.

Almen dannelse er ikke det samme som almene kompetencer, medborgerskab eller lignende begreber, der bringes til tovs i debatten om gymnasiets pauvre fremtid. Almen dannelse er fx at kende Platon, Aristoteles , hvorimod digitale og innovative kompetencer kan vaere vaesentlige supplementer, men aldrig kan erstatte konkret viden om, hvor ideerne om vores samfund kommer fra, hvilken kultur de er bundet op paa, mv. Det er pinsomt at regeringen med et penselstroeg endnu engang forringer studenternes videnniveau.

Der er åbenbart så meget, som vi gerne vil have ind i hovederne på vores unge mennesker, når de kommer til det sekundære uddannelsestrin. Måske det var på tide at fokusere gymnasierne på dannelse og så fokusere på færdigheder på handels- og tekniske skoler.

Flere debattører skriver, at det er erhvervslivets krav, der har første prioritet. Hvis Venstre virkelig vil tækkes dansk erhvervsliv, så sætter de dannelse før færdigheder.

Min den ældste er halvvejs igennem et noget rodet gymnasieforløb, hvor de drukner i så mange valgmuligheder, at der hverken er fokus på dannelse eller færdigheder.

Når min den yngste, formentlig, starter på gymnasiet om nogle år, håber jeg, at dannelsen har vundet, og hans linje - matematisk eller sproglig - suppleres med fag som fx psykologi, kommunikation, filosofi og historie.

Søren Jensen

Venstre kender deres vælgere godt og deres modstandere endnu bedre. Jo færre der lærer at tænke selv, jo større er chancen for at holde magten.