Kronik

Sådan bekæmper vi skattely

I kampens hede er det belejligt at skyde skylden på Nordea og Mossack Fonseca, men skal vi skattely til livs, kræver det en mere omfattende reformation af det internationale skattesystem. Her er de tre største udfordringer
‘Panama-papirerne og andre lækager over de seneste år viser nemlig, at verden i dag står over for store udfordringer med at reformere det komplekse internationale skattesystem,’ skriver dagens kronikører.
16. april 2016

Panama-papirerne har skabt alvorligt røre i andedammen. Lækagen af 11,5 millioner dokumenter, der viser skattesnyd af verdensledere og berømtheder, har væltet Islands statsminister og sat både Maltas og Storbritanniens regeringsledere under voldsomt pres.

Og i den politiske orkans øje skyder man skylden på Nordea, Mossack Fonseca, den rige elite eller korrupte lovgivere i Panama. Det er politisk og retorisk belejligt.

Men desværre er det ikke helt så simpelt. Panama-papirerne og andre lækager over de seneste år viser nemlig, at verden i dag står over for store udfordringer med at reformere det komplekse internationale skattesystem.

Men hvorfor er det egentlig så svært? Vi vil her pege på tre fundamentale udfordringer, som skal løses, hvis vi vil gøre op med den systematiske unddragelse af skat og hemmeligholdelse af formuer.

Der er ingen snuptagsløsninger. I stedet bør vi sigte efter et forpligtende internationalt samarbejde, som kan bidrage til at skabe en sund og retfærdig økonomi – det er faktisk slet ikke så utopisk endda.

1. Vi skal vide, hvad vi taler om

Når der tales om ’skattesnyd’ og ’skattely’, er det sjældent ligetil, hvad der egentlig sigtes efter. Er det ulovlig skatteunddragelse eller lovlig, men ildeset skatteplanlægning? Er det enkeltpersoner eller multinationale selskabers ageren? Og i hvilke lande finder man problemerne?

Denne manglende klarhed om mål og midler mindsker effekten af de regler, der bliver vedtaget i kampens hede.

Eksempelvis er det stort set umuligt at skabe enighed om, hvad et ’skattelyland’ overhovedet er. I 2015 offentliggjorde Europa-Kommissionen en fælles EU-liste, der dog hurtigt måtte trækkes tilbage på grund af grundlæggende uenigheder landene imellem. Og igen i denne uge har Kommissionen fremlagt et nyt forsøg, som formentlig vil støde ind i de samme problemer.

De fleste lande peger på små østater og finansielle centre som skattely. Men hvis man konsulterer Financial Secrecy Index, udgivet af Tax Justice Network, finder man både USA, Schweiz og Storbritannien i top-15 over verdens vigtigste skattelylande.

Selv i Danmark ved vi, at der er skattely-muligheder via eksempelvis kommanditselskaber. Hvis man lukker for ilten i Panama, står udbydere klar til at gemme penge væk i USA, Schweiz og andetsteds.

I stedet for en sort/hvid opdeling, er der altså snarere tale om et kontinuum, hvor landes lovgivningsmæssige strukturer giver flere eller færre muligheder for skattemæssig udnyttelse. I den politiske verden er det bare mere acceptabelt at true Panama med sanktioner end at anklage verdens største økonomier for urent trav.

2. Hvem vil afgive suverænitet?

En anden grund til, at skattely-aktiviteter er svære at regulere, er modsætningsforholdet mellem fri kapital og bundne stater. I en verden med suveræne stater har lande ret til vedtage love, som de ønsker – også hvis det giver mulighed for at skærme formuer og ejerskab. Derfor kan vi ikke bestemme over Panamas lovgivning.

Men lovene i skattelylandene undergraver suveræniteten for andre lande. Når danske borgere unddrager dansk skat via Panama, reduceres de danske skatteindtægter og dermed vores politiske og økonomiske råderum.

Det er forbundet med, hvad forskerne Philipp Genschel og Thomas Rixen kalder ‘trilemmaet’ inden for international skat: Lande vil gerne både bevare deres nationale suverænitet, begrænse skattekonkurrencen med andre lande samt sikre sig at deres virksomheder og privatpersoner ikke dobbeltbesattes (samme indkomst beskattes af to lande).

Læs også: Selskaberne er en del af staten

Men man kan kun opnå to af de tre på samme tid. Hvis Danmark vil begrænse sin konkurrence med andre lande om skatteindtægter og samtidig undgå dobbeltbeskatning, så er vi nødt til at opgive suverænitet.

Man skal dog ikke forvente, at Danmark, Panama eller andre lande uden videre opgiver suverænitet på skatteområdet. Mange lande bruger skattepolitikken aktivt til at tiltrække virksomheder og investeringer fra naboerne. Den gennemsnitlige selskabsskatteprocent for de nuværende EU-lande er således faldet fra 35 procent i 1995 til 22,8 procent i 2015. Og det er i de flestes øjne ganske accepteret skattekonkurrence – i modsætning til det, skattelylande gør.

3. Indflydelsesrige eksperter

Det tredje element er de faglige eksperter, der til daglig sidder i banker, advokatselskaber, rådgivningsvirksomheder og andetsteds. De spiller en aktiv rolle i udviklingen såvel som brugen af og forsøg på at regulere skattely.

Først og fremmest medvirker eksperterne til, at der overhovedet findes skattelylande og -strukturer i dag. De spiller en væsentlig rolle i udviklingen af skattelovgivning i Panama og Jersey, men også i USA og City of London. Det skaber finansielle knudepunkter, som faciliterer hemmeligholdelse og skatteminimering.

Skatteeksperterne rådgiver desuden kunder, der ønsker skattely og fortrolighed. Der findes en utrolig bred palette af services: alt fra skuffeselskaber, til offshoretrusts og brug af Double Dutch Irish Sandwiches.

Bag de farverige navne ligger større eller mindre grad af skatteminimering og hemmeligholdelse, som kan skræddersys til at opnå den ønskede effekt – med den rette rådgivning, selvsagt.

Og endeligt har eksperterne en afgørende indflydelse på internationale indsatser. Når EU og OECD formulerer nye international standarder for gennemsigtighed, så er velansete eksperter de oplagte sparringspartnere. De har den største viden på området og de bedste netværk af kontakter. Men denne tekniske kompetence modererer de politiske muligheder ved at sætte rammerne for, hvilke løsninger, der kan diskuteres og accepteres.

En radikal løsning

Men vi må ikke glemme, at der faktisk findes brugbare politiske målsætninger. Hvis man vil adressere de grundlæggende mekanismer bag skattely og skabe effektive, vedvarende løsninger, så er man nødt til at kigge på radikalt, bindende, harmoniserende, internationalt samarbejde.

Hvis en gruppe af lande forpligter sig til fælles regler for deres skattesystemer, baseret på gennemsigtighed og ligebehandling, så kan man gøre væsentligt indhug i de problemer, der er forbundet med at regulere skattely. Ved at fastlægge fælles regler kan man sikre en level playing field og dermed gøre op med den selektivitet, skattely-initiativer ellers udviser.

Samarbejde kan også bidrage til at overkomme det såkaldte collective action-problem, hvor lande alene har et lille incitament til at gå forrest, mens en gruppe af lande, der bærer byrden fælles, kan sikre, at alle får gavn af indsatsen.

I EU har man i årevis arbejdet med skatteharmonisering via eksempelvis en fælleseuropæisk selskabsskattebase og momsharmonisering. EU er det oplagte sted at begynde, men der er intet til hinder for andre eller bredere konstellationer. Der findes ikke i dag en Verdensskatteorganisation på lige fod med eksempelvis Verdenshandelsorganisationen (WTO), men hvorfor egentlig ikke?

Med et sådant internationalt samarbejde kan man komme langt mod at sikre fair konkurrence mellem virksomheder inden for og på tværs af landegrænser samt enklere skatteregler og færre omkostninger for såvel virksomheder, borgere og myndigheder på skatteområdet.

Det handler med andre ord ikke bare om effektiv problemløsning på skattely. Et radikalt, forpligtende, harmoniserende, internationalt samarbejde kan også bidrage til skabe en sund, velstående økonomi.

Rasmus Corlin Christensen er cand.merc.pol.

Mikkel Mondrup Pedersen er stud.merc.pol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • peter fonnesbech
  • Kurt Nielsen
ingemaje lange, Ejvind Larsen, peter fonnesbech og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for artiklen:

Det står nu fuldstændig klart for mig at skattesnyd ikke kan bekæmpes. De forudsætninger der skal etableres har måske en fremtid i næste årtusind.

Det står ligeledes fuldstændigt klart, at en af strategierne til at forhindre skattely er, at kompleksitetsmaksimere løsningen, så ikke en djævel forstår, hvad der bliver talt om.

Alternativet er så, at vi tager sagen i egen hånd, så vi i det mindste her i landet kan slippe af med det uvæsen.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, peter fonnesbech og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Lige præcis Kurt Nielsen, når Cepos chefjurist afviser nationale løsninger og i stedet peger på EU som løsningsplatformen, så gælder der den omvendte logik. Vi skal her i landet have skærpet ansvarspådragelse, skærpet meddelelsespligt, skærpet kontrol og ikke mindst hævet straframmerne. Det virker.

Hver gang der afsløres svindellister fra skattely rundt om i verden sker dette:

Rige danskere i skattely kravler frem
Advokatfirma melder om mindst 50 velhavere, der vil melde sig selv.
(Pol 2013)

...naturligvis er risikoen for en solid fængselsstraf af stor betydning.

En meget vigtig ting i kampen for Statens skatteopkrævning er, at det igen bliver attraktivt og anerkendelsesværdigt at arbejde i skattevæsenet. Venstres undergravning skal standses, og skatteministerposten skal ikke bare være sorteper i en ministerkabale. Tag gerne en ekspert ude fra. Skatteministerposten er mere teknokratisk end politisk i sit indhold.

Og måske skulle vi helt forbyde kontanter her i landet. Hvad skal vi med dem?

Et særligt problem er transferpricing hvor en virksomhed handler med sig selv i udlandet, men det problem kan klares med en skønsmæssig skatteansættelse.

Får vi ram på skattelyene så får vi også ram på meget af korruptionen.

"Der er ingen snuptagsløsninger. I stedet bør vi sigte efter et forpligtende internationalt samarbejde, som kan bidrage til at skabe en sund og retfærdig økonomi – det er faktisk slet ikke så utopisk endda." - skriver forfatterne - og dét er der nok ikke megen tvivl om, at de har ret i.

Desværre har det jo lange udsigter - men whistleblowing - som det netop er sket - der er jo en her og nu løsning.

Hvad med at oprette en global whistleblower-beskyttelse?
Er der andre end de korrupte, der kan have noget imod dét? :-)

Hvis EU virkelig ville vise lidt vilje, så kunne de vel forlange at Luxembourgs skattelybanker blev åbnet for offentlig kontrol.

På den anden side ...det tager vel omkring et årti, at slette sporene, eksempelvis de spor, der samler trådene omkring EU's angreb på Grækenland og det græske folk.

Steffen Gliese

En nødvendig venden sig væk fra neoliberalismen, som vi alligevel er nødt til at foretage, hvis vi ikke vil gøre menneskets evolution til en genvej til kæmpestore rotter.